|
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/40 |
Indkaldelse af forslag — EACEA/41/10 til gennemførelse af Erasmus Mundus 2009-2013 i 2011
2010/C 341/10
Foranstaltning 1 — Fælles programmer
Foranstaltning 2 — Partnerskaber
Foranstaltning 3 — Fremme af europæiske videregående uddannelser
PROGRAMMÅLSÆTNINGER
Erasmus Mundus-programmets overordnede formål er at fremme europæiske videregående uddannelser, bidrage til at forbedre og udvide karrieremulighederne for studerende og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande, i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik, for derved at medvirke til en bæredygtig udvikling af tredjelande inden for videregående uddannelser.
Programmet har følgende specifikke målsætninger:
|
— |
at fremme et struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og et udbud af høj kvalitet inden for videregående uddannelse, der har en klar europæisk merværdi, og som er attraktivt både inden for Den Europæiske Union og uden for dennes grænser, idet målet er at skabe ekspertisecentre |
|
— |
at bidrage til samfundenes gensidige berigelse ved at udvikle mænds og kvinders kvalifikationer, således at de er i besiddelse af kompetencer, der er tilpasset navnlig til arbejdsmarkedet, og at de har en åben indstilling og international erfaring, hvilket skal ske ved at fremme mobiliteten for de dygtigste studerende og akademikere fra tredjelande, så de kan opnå kvalifikationer og/eller erfaring i Den Europæiske Union, og ved at lade de dygtigste studerende og akademikere fra Europa rejse til et tredjeland |
|
— |
at bidrage til udviklingen af tredjelandenes videregående uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne gennem forstærkede mobilitetsstrømme mellem Den Europæiske Union og tredjelande |
|
— |
at forbedre adgangen til de europæiske videregående uddannelser og højne deres profil og synlighed over for resten af verden og gøre dem mere attraktive for tredjelandsstatsborgere og europæiske borgere. |
Vejledningen for Erasmus Mundus-programmet og ansøgningsskemaerne til de tre foranstaltninger findes på følgende adresse:
http://eacea.ec.europa.eu/erasmus_mundus/funding/higher_education_institutions_en.php
A. Foranstaltning 1 — Fælles Erasmus Mundus-programmer
Denne foranstaltning, som sigter mod at fremme samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og akademisk personale fra henholdsvis Europa og tredjelande med henblik på at skabe ekspertisecentre og sikre højtuddannede menneskelige ressourcer, består af to delforanstaltninger.
|
— |
Delforanstaltning 1A — Erasmus Mundus-masteruddannelser (EMMC), og |
|
— |
Foranstaltning 1B — Fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer (EMJD), |
hvis formål det er at støtte ph.d-programmer af ekstraordinær akademisk kvalitet, som er udviklet af konsortier af europæiske tredjelandes universiteter, og som kan bidrage til at gøre de videregående uddannelser i Europa mere synlige og attraktive. Sådanne fælles programmer skal omfatte mobilitet mellem konsortiets universiteter og skal udmunde i anerkendte fælles, dobbelte eller flere grader.
A.1. Støtteberettigede deltagere og konsortiets sammensætning
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af konsortiet, er anført i programvejledningen under afsnit 4.2.1 for foranstaltning 1A og 5.2.1 for foranstaltning 1B.
A.2. Støtteberettigede aktiviteter
De støtteberettigede aktiviteter er anført i programvejledningen under afsnit 4.2.2 for foranstaltning 1A og 5.2.2 for foranstaltning 1B. Der er ikke fastsat nogen tematiske prioriteringer for denne indkaldelse.
A.3. Tildelingskriterier
Ansøgningerne under foranstaltning 1A og 1B vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
|
— |
For foranstaltning 1A — Erasmus Mundus-masteruddannelser
|
|
— |
Foranstaltning 1B — Fælles Erasmus Mundus-ph.d-studieprogrammer
|
A.4. Budget
Denne indkaldelse af forslag har ingen direkte budgetmæssige virkninger i 2011. Den tager sigte på udvælgelse af:
|
— |
Til foranstaltning 1A: 10 nye ansøgninger og op til 22 ansøgninger, der fornyes |
|
— |
Til foranstaltning 1B: 10 nye ansøgninger |
For hvert af de udvalgte forslag indgås der en femårig rammepartnerskabsaftale (FPA) i sommeren 2011. Denne FPA foranlediger indgåelse af specifikke årlige tilskudsaftaler fra og med det akademiske år 2012/2013, hvilket dels omfatter finansieringsstøtte til de konsortier, der gennemfører de fælles programmer, dels et nærmere fastsat årligt antal individuelle stipendier for europæiske og tredjelandes studerende, ph.d.-studerende og forskere.
A.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til foranstaltning 1A, Erasmus Mundus-masteruddannelser og foranstaltning 1B, fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer, er den 29. april 2011 kl. 12.00.
Forvaltningsorganet er i øjeblikket ved at indføre et system for elektronisk indgivelse af alle ansøgninger. Til denne indkaldelse af forslag skal ansøgere sende deres ansøgning ved hjælp af et elektronisk ansøgningsskema, der er tilgængeligt fra februar 2011.
Dette skema (inklusive bilag) betragtes som den endelige ansøgning.
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der indsendes på papir, pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
For at gøre det nemmere at identificere eksperter med den relevante akademiske og forskningsmæssige ekspertise, anmodes ansøgerne til foranstaltning 1A (Erasmus Mundus-masteruddannelser) og 1B (fælles Erasmus Mundus-ph.d.-studieprogrammer) om at indsende en kort beskrivelse af det fælles program (højst en side, inklusive titel, tilsigtet/tilsigtede område(r), nøglepartnere og et kort resumé af programmets struktur og vigtigste karakteristika), helst en måned inden udløbet af ovennævnte tidsfrist (dvs. inden den 31. marts 2011). Der kan downloades en model til udarbejdelsen dette resumé med angivelse af den hertil svarende procedure for indgivelse på følgende adresse:
http://eacea.ec.europa.eu/erasmus_mundus/funding/higher_education_institutions_en.php
B. Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber
Denne foranstaltning har til formål at tilskynde til et struktureret samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner fra EU-medlemsstater og tredjelande gennem fremme af mobilitet for studerende på alle niveauer inden for videregående uddannelser (fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau), ph.d., forskere, akademikere og administrativt personale (ikke alle regioner og delforanstaltninger indeholder nødvendigvis alle mobilitetsstrømme).
Foranstaltning 2 — Erasmus Mundus-partnerskaber (EMA2) er inddelt i to aktionsdele:
|
— |
Erasmus Mundus foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 1 — Partnerskaber med lande omfattet af ENPI-, DCI-, EDF- og IPA-instrumenterne (1) (tidligere betegnet det eksterne samarbejde) |
|
— |
Erasmus Mundus foranstaltning 2 — AKTIONSDEL 2 — Partnerskaber med lande og territorier, der er omfattet af instrumenterne for industrialiserede lande (ICI) |
B.1. Støtteberettigede deltagere, lande og sammensætning af partnerskaber
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af partnerskaber, er anført i programvejledningen under afsnit 6.1.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.a for EMA2-AKTIONSDEL 2, og i retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA 41/10 under afsnit 5.3.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.3.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.
B.2. Støtteberettigede aktiviteter
Støtteberettigede aktiviteter er anført i »Erasmus Mundus 2009-2013 Programvejledning« under afsnit 6.1.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 6.2.2.b for EMA2-AKTIONSDEL 2 og i »retningslinjerne for indkaldelsen af forslag EACEA 41/10« under afsnit 5.3.1 for EMA2-AKTIONSDEL 1 og under afsnit 5.3.2 for EMA2-AKTIONSDEL 2.
B.3. Tildelingskriterier
Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 1 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
|
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
65 % |
||
|
20 % |
||
|
25 % |
||
|
20 % |
||
|
10 % |
||
|
I alt |
100 % |
Ansøgningerne under EMA2-AKTIONSDEL 2 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
|
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
25 % |
||
|
50 % |
||
|
15 % |
||
|
20 % |
||
|
15 % |
||
|
I alt |
100 % |
B.4. Budget (2)
Det samlede budget, der er afsat under denne indkaldelse af forslag, udgør ca. 95,6 mio. EUR, og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 3 265 personer.
Det budget, der er afsat til EMA2-AKTIONSDEL 1, udgør 89,3 mio. EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 3 125 personer.
Det budget, der er afsat til EMA2-AKTIONSDEL 2, udgør 6,3 mio. EUR og sigter mod en mobilitetsstrøm på mindst 140 personer.
B.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til Erasmus Mundus foranstaltning 2 — Partnerskaber er den 29. april 2011 (poststemplet).
Tilskudsansøgningen skal indsendes med anbefalet post til følgende adresse:
|
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency |
|
Call for proposals EACEA/41/10 — Action 2 |
|
Attn Mr Joachim Fronia |
|
BOUR 02/29 |
|
Avenue du Bourget 1 |
|
1040 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der kun indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
Hvis en ansøger indsender flere forskellige ansøgninger, skal de indsendes særskilt i hver sin kuvert.
C. Aktion 3 — Fremme af europæiske videregående uddannelser
Denne foranstaltnings mål er at støtte aktiviteter, der sigter mod på verdensplan at højne de europæiske videregående uddannelsers profil, forbedre deres image og synlighed og gøre dem mere attraktive og tilgængelige, og yde støtte til transnationale initiativer, studier, projekter, arrangementer og andre aktiviteter, der vedrører den internationale dimension af alle aspekter vedrørende videregående uddannelse, f.eks. fremme, tilgængelighed, kvalitetssikring, meritanerkendelse, anerkendelse af europæiske eksamensbeviser i udlandet og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mellem Europa og tredjelande, fastlæggelse af pensum, mobilitet, kvaliteten af tjenesteydelser osv.
Aktiviteter under foranstaltning 3 kan være af forskellige typer (konferencer, seminarer, workshopper, undersøgelser, analyser, pilotprojekter, priser, internationale netværk, udarbejdelse af materiale til offentliggørelse, udvikling af ikt-værktøjer) og kan finde sted hvor som helst i verden.
C.1. Støtteberettigede deltagere og konsortiets sammensætning
De betingelser, som finder anvendelse på støtteberettigede deltagere og på sammensætningen af konsortiet, er anført i programvejledningen under afsnit 7.2.1.
C.2. Støtteberettigede aktiviteter
Støtteberettigede aktiviteter er anført i programvejledningen under afsnit 7.2.2.
Med henblik på denne indkaldelse af forslag bør projekter omfatte en af følgende prioriteter:
|
— |
Projekter til fremme af europæiske videregående uddannelser i visse geografiske områder (områder, der hidtil kun i mindre grad har været repræsenteret i Erasmus Mundus-projekter, vil blive prioriteret, f.eks. Afrika og industrialiserede lande) |
|
— |
Projekter til forbedring af tjenesteydelser til internationale studerende og ph.d.-studerende |
|
— |
Projekter til fremme af den internationale dimension af kvalitetssikring |
|
— |
Projekter til styrkelse af forholdet mellem europæiske videregående uddannelser og forskning |
|
— |
Projekter til fremme af europæiske studiemuligheder for ph.d.-studerende |
|
— |
Projekter til fremme af Erasmus Mundus programmet over for europæiske studerende. |
Projekter, der indeholder følgende aktiviteter, vil ikke blive finansieret:
Aktiviteter gennemført som led i internationaliseringen af »ERASMUS-tematiske netværk«;
C.3. Tildelingskriterier
Ansøgninger under foranstaltning 3 vil blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
|
Kriterier |
Vægt |
||
|
25 % |
||
|
25 % |
||
|
15 % |
||
|
15 % |
||
|
20 % |
||
|
I alt |
100 % |
C.4. Budget (3)
Denne indkaldelse af forslag sigter mod at udvælge ca. 6 projekter. Det samlede budget, der er afsat til samfinansiering af projekter under denne indkaldelse af forslag, udgør 1,3 mio. EUR. Tilskudsbeløbene vil variere stærkt afhængigt af størrelsen af de udvalgte projekter (normalt mellem 100 000 EUR og 350 000 EUR). Det finansielle bidrag fra forvaltningsorganet kan ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
C.5. Frist for indgivelse
Fristen for indgivelse af forslag til projekter under Erasmus Mundus foranstaltning 3, der skal gøre europæiske videregående uddannelser mere attraktive, er den 29. april 2011 (poststemplet).
Tilskudsansøgningen skal indsendes med anbefalet post til følgende adresse:
|
Education, Audiovisual and Culture Executive Agency |
|
Call for proposals EACEA/41/2009 — Action 3 |
|
Attn Mr Joachim Fronia |
|
BOUR 02/29 |
|
Avenue du Bourget 1 |
|
1040 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet på de relevante ansøgningsskemaer, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger, der kun indsendes pr. fax eller e-mail, tages ikke i betragtning.
|
ENPI |
— |
Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument. |
|
DCI |
— |
Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. |
|
IPA |
— |
Finansieringsinstrument for førtiltrædelsesstøtten. |
|
EDF |
— |
Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er det vigtigste instrument for ydelse af fællesskabsstøtte til udviklingssamarbejde under Cotonou-aftalen: »Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater«. |
(2) Beløbet er betinget af godkendelsen af EU's budget for 2011.
(3) Se fodnote 2.