23.10.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 288/4 |
Sammensætning af den store afdeling
(2010/C 288/06)
Retten har den 14. september 2010 besluttet, at for perioden fra den 20. september 2010 til den 31. august 2013 er de tretten dommere, som den store afdeling er sammensat af i medfør af procesreglementets artikel 10, stk. 1, Rettens præsident, afdelingsformændene for de syv afdelinger, der ikke behandler sagen, og de dommere i den udvidede afdeling, som skulle have truffet afgørelse i sagen, hvis denne var blevet fordelt til en afdeling bestående af fem dommere.