2.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 237/20


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5956 — EADS/OPIP/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2010/C 237/04

1.

Den 26. august 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved EADS Deutschland GmbH (»EADS DS« — Tyskland), der tilhører koncernen EADS (Nederlandene), og Odebrecht Plantas Industriais e Participaçoes SA (»OPIP« — Brasilien), der kontrolleres af Odebrecht SA (Brasilien), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over et nystiftet joint venture-selskab (»JV«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

EADS DS: integrerede forsvars- og sikkerhedsløsninger. EADS-koncernen er aktiv inden for luftfartøjer, telekommunikationsudstyr, forsvars- og sikkerhedssystemer og satellitter

OPIP: ingeniørarbejder, bygningsarbejder og industrielle monteringstjenester. Odebrecht SA er et konglomerat, der er aktivt inden for flere områder (ingeniørarbejder, byggeri, kemisk og petrokemisk industri, olie og gas, miljøteknik, ejendomsudvikling, infrastrukturinvesteringer og bioenergi)

JV: sælger elektroniske forsvars- og sikkerhedssystemer og -produkter.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5956 — EADS/OPIP/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).