1.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/34


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5862 — Mahle/Behr/Behr Industry)

(EØS-relevant tekst)

2010/C 142/11

1.

Den 21. maj 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Mahle GmbH (»Mahle«, Tyskland) og Behr GmbH & Co KG (»Behr«, Tyskland) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Behr Industry GmbH & Co KG (»Behr Industry«, Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Mahle: udvikling, fremstilling og salg af komponenter og systemer til motorkøretøjer

Behr: udvikling og fremstilling af komponenter og fuldstændige motorafkølings- og airconditioningsystemer til motorkøretøjer

Behr Industry: udvikling og fremstilling af køle- og airconditioningsystemer til off-highway-markedet.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5862 — Mahle/Behr/Behr Industry sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).