6.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/16


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5751 — Euroports/DP World/Trilogiport JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2010/C 56/09

1.

Den 26. februar 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Euroports Holdings S.a.r.l. (»Euroports«, Luxembourg), Manuport Group NV (»Manuport«, Belgien), der begge tilhører den europæiske koncern, som selv i sidste instans kontrolleres i fællesskab af BNP Paribas (Frankrig), PRIME Europe Holdings (MALTA II) Ltd (Malta) og ARCUS Infrastructure Partners LLP (Guernsey), og DP World NV (»DP World«, Belgien), der tilhører den Dubai-baserede DP World Group, erhverver fælles kontrol over Trilogiport Container Terminal SA (»Trilogiport«, Belgien), gennem opkøb af aktier i et nystiftet selskab, der udgør et joint venture, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Euroports: havnedrift, fragthåndtering og hertil knyttede tjenester og faciliteter i hele Europa,

Manuport: havneoperatør, især på tørlastområdet, transport- og logistikopgaver i Benelux og Frankrig,

DP World: international maritim terminaloperatør, herunder stevedoretjenester (losning og lastning af container- og stykgodsskibe) i Antwerpen havn,

Trilogiport: drift af en indenlandsk intermodal (pram, landevej og jernbane) containerterminal i Liège havn.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5751 — Euroports/DP World/Trilogiport JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).