9.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 5/24


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5707 — TenneT/E.ON)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2010/C 5/07

1.

Den 23. december 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved TenneT Holding B.V. (»TenneT«, Nederlandene), der kontrolleres af den nederlandske stat, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele virksomheden transpower stromübertragungs GmbH (»TPS«, Tyskland), der kontrolleres af E.ON, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

TenneT: operatør af transmissionssystemer i Nederlandene,

TPS: operatør af transmissionssystemer i Tyskland.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5707 — TenneT/E.ON sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.