25.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/32


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5699 — Adecco/MPS Group)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 284/11

1.

Den 18. november 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Adecco Inc., et helejet datterselskab af Adecco S.A. (»Adecco«, Schweiz), gennem et offentligt overtagelsesbud erhverver kontrol over hele MPS Group, Inc. (»MPS«, USA), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Adecco: formidling af midlertidige og faste jobs inden for alle fagområder i Europa, Amerika, Mellemøsten og Asien,

MPS: amerikansk udbyder af personaleløsninger inden for informationsteknologi, regnskabsvæsen og finans, jura, engineering, marketing, kreative fag, ejendoms- og sundhedsområdet. Også aktiv i nogle europæiske lande, især i Det Forenede Kongerige.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5699 — Adecco/MPS Group sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.