13.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/23


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5684 — BNP Paribas Assurance/Fortis Insurance International/UBI Assicurazioni)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2009/C 272/11

1.

Den 4. november 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Fortis Insurance International NV, der kontrolleres af Fortis SA/NV og Fortis NV, (»Fortis Insurance«, Nederlandene/Belgien), og BNP Paribas Assurance, der tilhører BNP Paribas-koncernen, der kontrolleres af BNP Paribas SA (»BNP Paribas-koncernen«, Frankrig), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over UBI Assicurazioni SpA (»UBI Assicurazioni«, Italien).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

BNP Paribas-koncernen: bank- og forsikringsvirksomhed,

Fortis Insurance: finansielle tjenesteydelser og forsikringsvirksomhed,

UBI Assicurazioni: skadesforsikringsvirksomhed i Italien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5684 — BNP Paribas Assurance/Fortis Insurance International/UBI Assicurazioni sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.