28.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 119/12


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5541 — GE/NewsCorp/Disney/Hulu JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2009/C 119/04

1.

Den 19. maj 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved General Electric (»GE« — USA), News Corporation (»NewsCorp« — USA) og The Walt Disney Company (»Disney« — USA) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Hulu LLC (»Hulu« — USA), der for øjeblikket kontrolleres af GE og NewsCorp i fællesskab, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

GE: Infrastruktur, industriprodukter, finansiering, sundhedspleje, medier og underholdning,

NewsCorp: Underholdning, tv, aviser, tidsskrifter og forlagsvirksomhed,

Disney: Underholdning og medier,

Hulu: Tv-underholdning og film via internettet.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5541 — GE/NewsCorp/Disney/Hulu JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 2 2964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.