21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/17


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5508 — SOFFIN/HYPO REAL ESTATE)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2009/C 91/07

1.

Den 14. april 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Stabiliseringsfonden for Finansmarkedet (almindelig kendt under navnet »Sonderfonds Finanzmarktstabilisierung« eller »SoFFin«, Tyskland), der kontrolleres af Forbundsrepublikken Tyskland, gennem offentligt overtagelsestilbud af 9. april 2009 erhverver kontrol over hele Hypo Real Estate (»HRE«, Tyskland), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

SoFFin: stabilisering af det finansielle system i Tyskland,

HRE: realkreditvirksomhed, finansiering af offentlige infrastrukturer, refinansiering gennem udstedelse af pantebreve.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5508 — SOFFIN/HYPO REAL ESTATE sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles/Brussels


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.