15.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 86/1


MEDDELELSE OM LEDIG STILLING VED EUROPOL: VICEDIREKTØR

(2009/C 86 A/01)

Europol anser det for vigtigt, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret, og at der er en behørig geografisk repræsentation af alle medlemsstaters statsborgere og af Den Europæiske Unions officielle sprog. Derfor opfordrer Europol navnlig kvinder fra alle medlemsstater til at søge denne ledige stilling.

EUROPOLS MISSION

Europol har til opgave at forbedre effektiviteten hos medlemsstaternes kompetente myndigheder og forbedre disses samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for grov international kriminalitet og terrorisme. Disse opgaver udføres i et hovedsageligt engelsktalende miljø.

1.   STILLINGSBESKRIVELSE

1.1   Centrale ansvarsområder for Europols vicedirektører

a)

at varetage ledelsen af afdelingen gennem opfyldelse af Europols målsætninger

b)

at varetage den daglige ledelse og personaleledelse på afdelingsplan

c)

at sikre korrekt udarbejdelse og gennemførelse af relevante organers afgørelser

d)

at sikre korrekt udarbejdelse og gennemførelse af budgetrelaterede anliggender på afdelingsplan

e)

at støtte og bistå direktøren med den strategiske udvikling af Europol via organisatorisk rådgivning og ved at varetage de strategiske forbindelser på afdelingsplan med de relevante EU-organer og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne

f)

at overvåge aktivitetsplanlægningen og præstationsstyringen på afdelingsplan

g)

at formidle Europols resultater til medierne og repræsentere organisationen på eksterne og interne møder og konferencer efter behov

h)

at styre og fremme udviklingen af oplysningsprogrammer

i)

at opretholde tæt forbindelse til og føre regelmæssige drøftelser med andre afdelinger

j)

at repræsentere og træde i direktørens sted, når det kræves

k)

at udføre enhver anden opgave, der tildeles dem af direktøren.

1.2   Den ledige stillings særlige ansvarsområder

Med forbehold af direktørens definering af opgaver og ansvarsområder vil den udvalgte ansøger især være ansvarlig for:

a)

at lede og føre tilsyn med afdelingen for grov kriminalitet og koordinere enhederne i afdelingen

b)

at lede Europols analytiske aktiviteter, herunder fremsætte og/eller vurdere forslag til operationelle projekter og analysedatabaser

c)

at lede Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

d)

at styre og supervisere, at Europol yder en effektiv operationel og efterforskningsmæssig støtte til medlemsstaterne med sigte på at opfylde de respektive retshåndhævende myndigheders behov

e)

at styre og supervisere analyseprocessen i Europol i overensstemmelse med den operationelle styregruppes beslutninger, herunder forberedelse af:

operationelle analyseprodukter

strategisk efterforskning for at bistå med og fremme en effektiv og rationel udnyttelse af de ressourcer, som er til rådighed på nationalt plan til operative aktiviteter

almene situationsrapporter

f)

at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder straks får kendskab til oplysninger af relevans for dem og underrettes om enhver identificeret sammenhæng mellem forskellige strafbare forhold

g)

at yde EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester strategisk rådgivning om aktuelle trusler mod Den Europæiske Union i form af organiseret kriminalitet og terrorisme og om mulighederne for at begrænse og takle sådanne trusler med særlig vægt på trusselsvurdering inden for organiseret kriminalitet (OCTA)

h)

at koordinere udviklingen af specialiseret viden om medlemsstaternes efterforskningsprocedurer, herunder rådgivning om efterforskninger

i)

at sikre et effektivt operationelt samarbejde med retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester inden for operationel udveksling af oplysninger og efterretninger

j)

at lede gennemførelsen af et effektivt operationelt samarbejde med internationale partnere, herunder ikke-EU-stater, med hvilke Europol har indgået en aftale

k)

at bidrage til udvikling af Europols informationsstrategi

l)

at oprette og fastholde effektive forbindelser på operationelt beslutningsplan med retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester i andre lande, som har en aktiv interesse i at levere og gøre brug af efterretninger mod organiseret kriminalitet og terrorisme

m)

at udøve generel kvalitetskontrol af strategiske og operationelle produkter og tjenesteydelser uanset de igangværende evalueringsaktiviteter

n)

at lede Europols overordnede samarbejde med lederne af de nationale Europolenheder og sikre, at Europols retningslinjer på disse møder er i overensstemmelse med Europols samlede strategi.

2.   PERSONLIGE EGENSKABER

Ansøgeren skal have grundigt kendskab til internationalt politisamarbejde på højt ledelsesplan.

Endvidere skal ansøgeren:

a)

have en universitetseksamen eller tilsvarende

b)

være en erfaren leder med overordnet tjenstlig rang (mindst 10 års ledererfaring), fortrinsvis med erfaring fra operationelt plan i bekæmpelse af organiseret kriminalitet og/eller terrorisme i EU/internationalt regi

c)

være i besiddelse af dokumenterede lederevner (effektivitet med hensyn til at få ideer accepteret og vejlede en gruppe eller en enkeltperson med henblik på at udføre en opgave)

d)

udvise store iværksætterevner og identificere og forfølge nye aktivitetsområder

e)

udvise strategisk forståelse (have et bredt overblik og evne til hurtigt at forstå kritiske problemstillinger og være strategisk fremsynet i løsningen af praktiske problemer)

f)

være i stand til at kommunikere effektivt (flydende, klart og præcist, både mundtligt og skriftligt) med både interne og eksterne tilhørere og med medierne Ansøgeren skal desuden have et solidt kendskab til mindst to af Den Europæiske Unions officielle sprog

g)

kunne opretholde og udvise stor ærlighed og integritet (gennem egen adfærd og som eksempel for andre, herunder gennemsigtighed i handlinger og beslutningstagning og fremme af en etisk holdning hos andre)

h)

have veludviklede forhandlingsevner på højeste niveau (til påvirkning af andre med henblik på indgåelse af aftaler og forpligtelser)

i)

have gode diplomatiske evner og evnen til at håndtere følsomme spørgsmål på højeste administrative og politiske niveau

j)

være i besiddelse af gode samarbejdsevner og evnen til at inspirere og motivere et personale med forskellig baggrund og nationalitet (til at være fleksible og imødekommende i deres samspil, til at arbejde sammen og støtte hinanden som et team)

k)

være ukuelig (kunne opretholde en høj effektivitet og en positiv indstilling over for modstand og modgang)

l)

udvise evne til innovation (evner til at komme med nye løsninger på arbejdsmæssige forhold, at kunne anerkende og acceptere kreative løsninger)

m)

være en effektiv planlægger og organisator (kunne fastlægge og overvåge en egnet fremgangsmåde både for sig selv og for andre for at nå et bestemt mål via hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og effektiv uddelegering).

3.   ANSÆTTELSESBETINGELSER

Ansøgeren kan kun ansættes på betingelse af, at han/hun er statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater og ikke er frataget sine borgerlige rettigheder på datoen for indgivelsen af ansøgningen.

Retsgrundlaget for denne ansættelsesprocedure er Europolkonventionen og Rådets retsakt af 3. december 1998 om vedtagelse af vedtægten for Europols personale (1998/C 26/07), som ændret ved Rådets retsakt af 19. december 2002 (2003/C 24/01).

Yderligere oplysninger findes på adressen www.europol.europa.eu

4.   UDNÆVNELSE

Den udvalgte ansøger vil efter indstilling fra Europols Styrelsesråd blive udnævnt af Rådet for en periode på fire år. Genudnævnelse kan finde sted én gang.

5.   VEDERLAG

Lønramme: 2

Grundlønnen er på 13.592,32 EUR

Desuden kan der eventuelt ydes familietillæg:

5 % af grundlønnen — husstandstillæg

284,20 EUR (netto) pr. barn, over for hvem der består forsørgerpligt

1.235,67 EUR — udlandstillæg.

Bidrag til sociale ordninger samt skatter skal fratrækkes ovennævnte beløb.

6.   SIKKERHEDSUNDERSØGELSE

Den udvalgte ansøger skal gennemgå en sikkerhedsundersøgelse i overensstemmelse med klassificeringsbestemmelserne i artikel 31 i Europolkonventionen.

7.   VIGTIGE DATOER

Ansøgningsfrist: 60 dage fra offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udvælgelsesprocedure: andet og tredje kvartal af 2009

Startdato: 1. januar 2010

8.   ANSØGNINGER

Ansøgningen skal indgives skriftligt ved hjælp af det ansøgningsskema, der er tilgængelig på Europols websted, til:

The Chairman of the Europol Management Board

C/o Head of Human Resources

Europol

Raamweg 47; PO Box 90850

NL-2509 LW, Haag, Nederlandene

Telefax: + 31 70 318 08 61

www.europol.europa.eu.

Kontaktperson:

Alfredo Nunzi, sekretær for Styrelsesrådet

Tlf. + 31 70 302 53 25

E-mail: mbs@europol.europa.eu