19.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 41/90


P6_TA(2008)0003

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne — Transportaspekter (KOM(2007)0090 — C6-0086/2007 — 2007/0037A(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0090),

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 75, stk. 3, artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0086/2007),

der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 5. juli 2007 om at give Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget tilladelse til hver især at udarbejde en lovgivningsmæssig betænkning på grundlag af ovennævnte forslag fra Kommissionen,

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 35,

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0513/2007),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAG

ÆNDRINGER

Ændring 1

TITEL

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. (3), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne

Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Ændring 2

HENVISNING 1

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 3, artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 3,

Ændring 3

HENVISNING 5

efter proceduren i traktatens artikel 251, og

udgår

Ændring 4

BETRAGTNING 3

(3) I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 852/2004 skal alle ledere af fødevarevirksomheder indføre, iværksætte og følge en procedure, der er baseret på HACCP-principperne.

udgår

Ændring 5

BETRAGTNING 4

(4) Erfaringen viser, at visse fødevarevirksomheder kan sikre fødevarehygiejnen ved en korrekt gennemførelse af bestemmelserne om fødevarehygiejne i forordning (EF) nr. 852/2004 og uden af anvende HACCP-ordningen. Det gælder især små virksomheder, der primært sælger deres produkter direkte til den endelige forbruger, f.eks. bagerier, slagtere, købmandsforretninger, markedsboder, restauranter og barer, som er mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

udgår

Ændring 6

BETRAGTNING 5

(5) Disse virksomheder bør derfor fritages for kravet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 852/2004, idet det dog forudsættes, at de overholder alle de øvrige bestemmelser i nævnte forordning.

udgår

Ændring 7

BETRAGTNING 6

(6) Da ændringerne af både forordning (EF) nr. 852/2004 og forordning nr. 11 har til formål at reducere virksomhedernes administrative byrder uden at ændre de pågældende forordningers underliggende formål, bør de gennemføres ved en enkelt forordning —

udgår

Ændring 8

ARTIKEL 2

Artikel 5, stk. 3 (forordning (EF) nr. 852/2004)

Artikel 2

udgår

I artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 852/2004 tilføjes følgende punktum:

»Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der er mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, og hvis aktiviteter primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige forbruger, jf. dog denne forordnings øvrige bestemmelser.«