22.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 125/9


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2008/C 125/06)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået en valutaaftale med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb på betingelse af, at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat pr. år, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter i omløb, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

Udstedelsesland: Slovenien

Anledningen til erindringsmønten: 500-årsdagen for Primož Trubars fødsel

Konkret beskrivelse af designet: Møntens indre del viser Primož Trubar i profil mod venstre. Til venstre ses i to halvcirkler påskriften »PRIMOŽ TRUBAR« og »1508-1586«. Nederst til højre ses i en halvcirkel påskriften »SLOVENIJA 2008«.

På møntens ydre side ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 1 mio. stk.

Omtrentlig udstedelsesdato: maj 2008

Kantprægning: påskriften »SLOVENIJA« efterfulgt af et punktum indgraveret i en fordybning.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).