|
1.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 57/28 |
ÅBEN INDKALDELSE AF FORSLAG — GP/RPA/ReferNet-FPA/002/08
ReferNet — Det Europæiske Reference- og Ekpertisenetværk for Erhvervsrettet Uddannelse
(2008/C 57/12)
1. Mål og beskrivelse
Det Europæiske Reference- og Ekspertisenetvæk for Erhvervsrettet Uddannelse (ReferNet) består af et nationalt konsortium i hver medlemsstat, Island og Norge, som er sammensat af repræsentanter fra organisationer, der er repræsentative for erhvervsrettet uddannelse. Hvert konsortium ledes af en national konsortieleder.
Med henblik på at støtte disse aktiviteter opfordrer denne indkaldelse nationale konsortier og centrale organisationer inden for erhvervsrettet uddannelse til at indsende forslag. Der vil blive udvalgt en tilskudsmodtager fra hvert af de støtteberettigede lande. Det nationale konsortium samarbejder med den nationale ReferNet-repræsentant og Cedefop om aktiviteternes gennemførelse og validering.
Hovedformålet med denne indkaldelse er at udvælge og indgå en treårig rammepartnerskabsaftale med en ansøger (en organisation eller et konsortium) i hvert af de støtteberettigede lande, som kan oprette og lede et repræsentativt nationalt konsortium, bestående af centrale organisationer inden for erhvervsrettet uddannelse. Konsortiet har til opgave at støtte Cedefop og sammen med konsortiets partnere gennemføre aktiviteter, som vedtages hvert år i en årlig handlingsplan.
Aktiviteterne i hvert konsortiums handlingsplan vælges ud fra de aktiviteter, der er anført under »Aktiviteternes omfang«. Selv om konsortielederen skal påvise, at konsortiet har kapacitet til at gennemføre samtlige anførte aktiviteter, skal det bemærkes, at ikke alle anførte aktiviteter nødvendigvis skal gennemføres af konsortiet hvert år.
Konsortiets årlige handling finansieres af et en særlig tilskudsaftale, som indgås hvert år. Tilskuddet vil være forskelligt afhængigt af landets størrelse og af den handling (det sæt af aktiviteter), der gennemføres.
2. Budget and projektvarighed
Det anslåede budget for den periode rammepartnerskabsaftalerne varer, udgør 4 000 000 EUR for alle de deltagende lande (EU-27, NO og IS), afhængigt af budgetmyndighedens afgørelser.
Det samlede årlige budget, som er til rådighed (ca. 1 mio. EUR), vil blive fordelt mellem samtlige deltagende lande baseret på tre landegrupper opdelt i henhold til befolkningstal:
Landegruppe 1: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien og Island.
Landegruppe 2: Østrig, Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Irland, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Sverige og Norge.
Landegruppe 3: Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige.
Fællesskabstilskuddet er et finansielt bidrag til tilskudsmodtagerens (og/eller medmodtagernes) omkostninger, som skal suppleres med egenfinansiering og/eller lokale, regionale, nationale og/eller private bidrag. Det samlede fællesskabsbidrag kan ikke overstige 70 % af de støtteberettigede omkostninger.
Cedefop forbeholder sig ret til ikke at tildele det samlede disponible budget.
3. Kriterier for støtteberettigelse
Ansøgere, som opfylder kriterierne for støtteberettigelse, vil blive genstand for en vurdering.
3.1. Støtteberettigede organisationer
For at være støtteberettiget skal ansøgeren (den nationale konsortieleder) opfylde følgende krav:
|
— |
være en offentlig eller privat organisation med retlig status og status som juridisk person (som følge heraf kan fysiske personer — dvs. privatpersoner — ikke indsende ansøgninger) |
|
— |
lede et nationalt konsortium, hvis sammensætning er repræsentativ for de forskellige interesseparter i det pågældende land |
|
— |
være i stand til at gennemføre alle aktiviteter inden for det område, der er beskrevet i afsnit 3 i den fulde tekst til indkaldelsen af forslag (indsamling og analyse af information, forskning, dokumentation og databaser, udbredelse og salgsfremmende aktiviteter). |
3.2. Støtteberettigede lande
Ansøgninger fra følgende lande er støtteberettigede:
|
— |
Luxembourg, Malta, Rumænien og Norge. |
Organisationer etableret i andre lande end de ovenfor nævnte er ikke støtteberettigede.
3.3. Støtteberettigede forslag
Indsendelsesfrist og alle andre formelle kriterier for støtteberettigelse som specificeret i den fulde tekst til indkaldelsen af forslag skal overholdes.
Cedefop forbeholder sig ret til ikke at tage forslag i betragtning, som er ufuldstændige ved indsendelsesfristens udløb. Centret forbeholder sig også ret til at anmode om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe endelig beslutning om tildeling af det finansielle tilskud.
4. Ansøgningsfrist
Ansøgninger om rammepartnerskabsaftale skal sendes senest den 21. april 2008.
5. Yderligere oplysninger
De detaljerede specifikationer til indkaldelsen af forslag og ansøgningsskema med bilag findes på Cedefops websted:
http://www.cedefop.europa.eu/index.asp?section=3
Ansøgninger skal overholde bestemmelserne i den fulde tekst til indkaldelsen og indsendes ved anvendelse af de dertil bestemte officielle formularer.
Forslagene vil blive vurderet på grundlag af princippet om gennemsigtighed og ligebehandling.
Alle ansøgninger, der opfylder de stillede krav, vil blive vurderet af et udvalg ud fra de kvantitative og kvalitative tildelingskriterier, som er defineret i den fulde tekst til indkaldelsen. Eksterne eksperter vil blive anmodet om at deltage i vurderingsproceduren.