28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/29


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5065 — AXA/CDC/Portefeuille Accor)

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 55/17)

1.

Den 20. februar 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AXA Real Estate Investment Managers France (»AXA REIM«, Frankrig), der kontrolleres af Groupe AXA — Frankrig, og Caisse des Dépôts et Consignations (»CDC«, Frankrig), gennem opkøb af aktier via investeringsselskaber erhverver fælles kontrol over dele af Accor Globals hotelvirksomhed (»Portefeuille Accor«, Frankrig), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AXA: finansiel beskyttelse, forvaltning af fast ejendom

CDC: forsikring, ejendomsmæglervirksomhed, kapitalinvestering og tjenesteydelser

Accor Global: hotel- og turisterhverv

Portefeuille Accor: forvaltning af hoteller i Frankrig og Schweiz.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5065 — AXA/CDC/Portefeuille Accor sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.