21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/20


MEDIA 2007

INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/28/07

Støtte til grænseoverskridende distribution af europæiske film samt etablering af netværk mellem de europæiske filmdistributører — »Selektivt« støttesystem

(2007/C 311/14)

1.   Mål og beskrivelse

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et enkelt flerårigt program for fællesskabsforanstaltninger på det audiovisuelle område i perioden 2007-2013.

2.   Støtteberettigede ansøgere

Forslag kan indgives af virksomheder, som er etableret i en af EU's medlemsstater, i et af landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som deltager i Media 2007-programmet (Island, Liechtenstein, Norge) og Schweiz.

Denne meddelelse henvender sig til europæiske virksomheder, som har specialiseret sig i at distribuere europæiske spillefilm på det internationale marked.

3.   Projektbudget og -varighed

Det maksimale budget, som er afsat med henblik på denne forslagsindkaldelse, er på 12 250 000 EUR, forudsat at der disponible midler for regnskabsåret 2008.

Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Projekternes maksimale varighed er 16 måneder.

4.   Frist

Ansøgningerne skal indsendes til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) senest den 1. april 2008 og 1. juli 2008.

5.   Yderligere oplysninger

Den fulde ordlyd af teksten til indkaldelserne af forslag samt ansøgningskemaer befinder sig på:

http://ec.europa.eu/media

Ansøgningerne skal overholde alle bestemmelser i indkaldelsen og skal forelægges ved hjælp af ansøgningsskemaet.