14.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/7


Ajourføring af de nationale sider af euromønterne bestemt til at blive sat i omløb

(2007/C 302/08)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1).

I overensstemmelse med de fælles retningslinjer vedrørende designet på de nationale sider (2) har Belgien ajourført designet på den belgiske nationale side af de euromønter, der fremstilles fra 2008. Mønter fra tidligere år med den gamle belgiske nationale side forbliver gyldige.

Udstedelsesland: Kongeriget Belgien

Udstedelsesdato: fra januar 2008

Beskrivelse af designet (identisk for alle pålydende værdier): Den indre del af mønterne viser et billede af Hans Majestæt Albert II, belgiernes konge, i profil mod venstre. Til højre står det kongelige monogram over landebetegnelsen »BE«. Nederst ses årstallet med møntmesters mærke til venstre og mønttegnet til højre. På møntens ydre ring finder man de tolv stjerner fra Den Europæiske Unions flag.

Kantprægning på 2-euromønten: 2 ★★, gentaget seks gange, skiftevis på hovedet.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der blev udstedt i 2002. EUT C 225 af 19.9.2006, s. 7; EUT C 254 af 20.10.2006, s. 6; EUT C 248 af 23.10.2007, s. 8.

(2)  Jf. Kommissionens henstilling af 29. september 2003 (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38), godkendt i konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003, og Kommissionens henstilling af 3. juni 2005 om fælles retningslinjer for de nationale sider af euromønter i omløb (EUT L 186 af 18.7.2005, s. 1), godkendt i konklusionerne fra Rådets møde af 7. juni 2005.