|
10.11.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 269/12 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. september 2007 — Sari Kiiski mod Tampereen kaupunki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tampereen käräjäoikeus, Finland)
(Sag C-116/06) (1)
(Ligebehandling af mænd og kvinder - beskyttelse af gravide arbejdstagere - artikel 2 i direktiv 76/207/EØF - ret til barselsorlov - artikel 8 og 11 i direktiv 92/85/EØF - indvirkning på retten til at ændre varigheden af en »børnepasningsorlov«)
(2007/C 269/24)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Tampereen käräjäoikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sari Kiiski
Sagsøgt: Tampereen kaupunki
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tampereen käräjäoikeus, Finland — fortolkning af artikel 2 i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 (EFT L 269, s. 15) og artikel 8 og 11 i direktiv Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348, s. 1) — en arbejdsgivers afslag på at afkorte varigheden af en børnepasningsorlov — anmodning indgivet inden orlovens begyndelse med den begrundelse, at vedkommende atter er gravid — nationale bestemmelser, der som betingelse for ændring af orlovens varighed foreskriver, at der skal foreligge en uforudset og begrundet årsag, idet praksis i henhold til en kollektiv overenskomst udelukker, at graviditet kan være en sådan årsag
Konklusion
Artikel 2 i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002, der forbyder enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn for så vidt angår arbejdsvilkår, samt artikel 8 og 11 i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), der fastsætter regler for barselsorlov, er til hinder for nationale bestemmelser om børnepasningsorlov, der, i det omfang de ikke tager hensyn til de ændringer, der følger af den pågældende arbejdstagers graviditet i den periode, som er begrænset til mindst 14 uger før og efter en fødsel, ikke giver den berørte adgang til, efter ansøgning, at opnå en ændring i perioden for børnepasningsorloven på det tidspunkt, hun gør sin ret til barselsorlov gældende, og således fratager hende de rettigheder, der følger af barselsorloven.