20.10.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 247/17 |
Appel iværksat den 3. august 2007 af Mebrom NV til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-216/05, Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-373/07 P)
(2007/C 247/21)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Mebrom NV (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Appellen antages til realitetsbehandling og appellanten gives medhold |
— |
Retten i Første Instans' dom af 22. maj 2007 i sag T-216/05 ophæves |
— |
Appellantens påstand i sag T-216/05 antages til realitetsbehandling og tages til følge |
— |
Appellantens påstand om erstatning fremsat for Retten i Første Instans tages til følge eller, subsidiært, sagen hjemvises til Retten i Første Instans til realitetsbehandling, og |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale omkostningerne ved begge retsinstanser |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans (herefter »RFI«) ikke værnede om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af fællesskabsretten, således som den er forpligtet til i henhold til artikel 220 EF. I den anfægtede dom blev påstanden om annullation forkastet på grundlag af en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 3, 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 2037/2000 (1). Desuden er dommen kendetegnet ved manglen på et tilstrækkeligt og sammenhængende ræsonnement og den indeholder en række retlige fejl og fordrejning af sagsakterne. Appellanten har gjort gældende, at RFI fejlagtigt antog, at den sagsøgte med rette kunne konkludere, at der ikke længere skulle tildeles importkvoter til importører, men at det følger af forordningens artikel 7, at der fra 2005 kun måtte gives kvoter til desinfektører (der er brugere i modsætning til importører). RFI fastslog, at artikel 7 i forordning (EF) nr. 2037/2000 overlod det til den sagsøgte frit at vælge i denne henseende. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at RFI undlod at foretage en korrekt vurdering af, om den sagsøgte havde gjort korrekt brug af sit påståede skøn i denne henseende. RFI undlod ligeledes fejlagtigt at fastslå, at sagsøgte handlede ultra vires og undlod videre at vurdere og tage korrekt stilling til, om sagsøgte tilsidesatte sagsøgerens berettigede forventninger. Endelig er det gjort gældende, at RFI ligeledes fejlagtigt undlod at tage fuld og hel stilling til sagsøgerens argumenter i stævningen.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29.6.2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244, s. 1).