6.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 27. juni 2007 — Hans & Christophorus Oymanns GbR, Orthopädie Schuhtechnik mod AOK Rheinland/Hamburg

(Sag C-300/07)

(2007/C 235/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hans & Christophorus Oymanns GbR, Orthopädie Schuhtechnik

Sagsøgt: AOK Rheinland/Hamburg

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Skal kriteriet »finansieres af staten« i direktivets artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra c), første alternativ, fortolkes således (1), at det omfatter den situation, at staten pålægger medlemskab af en sygekasse samt pligt til at betale — et indkomstafhængigt — bidrag til den pågældende sygekasse, hvorved sygekassen fastsætter bidragssatsen, medens sygekasserne som nærmere beskrevet i præmisserne er indbyrdes forbundne inden for en solidarisk finansieringsordning, og der er garanti for, at den enkelte sygekasse opfylder sine forpligtelser?

b)

Skal betingelsen, der udtrykkes med ordene »hvis drift er underlagt disses kontrol« i direktivets artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra c), andet alternativ, fortolkes således, at et retligt tilsyn fra staten, som også omfatter løbende og fremtidige transaktioner — og som i givet fald omfatter yderligere statslige indgrebsmuligheder som beskrevet i præmisserne — er tilstrækkeligt for, at denne betingelse er opfyldt?

2)

Såfremt spørgsmål 1 — punkt a) eller b) — besvares bekræftende, skal direktivets artikel 1, stk. 2, litra c) og litra d), da fortolkes således, at den omstændighed, at der stilles varer til rådighed, som er udformet, fremstillet og tilpasset efter den enkelte kundes behov, samt at den enkelte kunde rådgives individuelt om anvendelsen af varerne, skal kvalificeres som »vareindkøbskontrakter« eller som »tjenesteydelseskontrakter«? Skal der i denne forbindelse alene tages hensyn til værdien af den pågældende ydelse?

3)

Såfremt den i spørgsmål 2 beskrevne omstændighed, at der stilles varer til rådighed skal eller kan kvalificeres som »tjenesteydelse«, skal direktivets artikel 1, stk. 4 — til forskel fra en rammeaftale, jf. direktivets artikel 1, stk. 5 — da fortolkes således, at der ved »koncessionskontrakt om tjenesteydelser« også forstås tildeling af kontrakter, der er udformet således, at

—

afgørelsen af, om og i hvilket tilfælde leverandøren tildeles individuelle kontrakter, ikke træffes af ordregiver, men af tredjemand

—

ordregiver betaler leverandøren, idet ordregiver ifølge lov er enedebitor og forpligtet til at præstere tjenesteydelsen i forhold til tredjemand, og

—

leverandøren ikke skal præstere eller have nogen som helst form for ydelse parat, inden tredjemand anmoder herom?

(1)  EUT L 134, s. 114.