22.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/6


Appel iværksat den 18. juli 2007 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 3. maj 2007 af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) i sag T-357/02, Freistaat Sachsen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-334/07 P)

(2007/C 223/07)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Kilian Gross, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Freistaat Sachsen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten i Første Instans den 3. maj 2007 i sagen Freistaat Sachsen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag T-357/02) ophæves i det hele.

Der træffes endelig afgørelse i sagen, og Kommissionen frifindes.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale såvel omkostningerne i appelsagen som omkostningerne i første instans i sag T-357/02.

Anbringender og væsentligste argumenter

Efter Kommissionens opfattelse tilsidesætter den appellerede dom artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, EF, artikel 249, stk. 2, EF, artikel 254, stk. 2, EF, procedureforordningens artikel 3 ff. samt SMV-fritagelsesforordningens artikel 10, stk. 1, fordi Retten har set bort fra, at prøvelsen af den anfægtede beslutnings (2003/226/EF) (1) lovlighed udelukkende skulle ske efter bestemmelserne i SMV-fritagelsesforordningen (forordning (EF) nr. 70/2001) (2).

SMV-fritagelsesforordningen er trådt i kraft, før den anfægtede beslutning trådte i kraft, og var således umiddelbart anvendelig. Den udgjorde derfor det eneste gyldige regelsæt. Retten i Første Instans har efter Kommissionens opfattelse med urette afvist, at SMV-fritagelsesforordningen kunne finde anvendelse, fordi den fejlagtigt antog, at anvendelse af SMV-fritagelsesforordningen på den anfægtede beslutning ville ske med tilbagevirkende kraft.

Subsidiært gør Kommissionen gældende, at den appellerede dom også tilsidesætter procedureforordningens (forordning (EF) nr. 659/1999) (3) artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 5, fordi Retten har set bort fra kriteriet for og kravene til en anmeldelses fuldstændighed.


(1)  EUT L 91, s. 13.

(2)  EFT L 10, s. 33.

(3)  EFT L 83, s. 1.