8.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Ze Fu Fleischhandel GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-280/07)

(2007/C 211/30)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ze Fu Fleischhandel GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den i artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1) fastsatte forældelsesfrist også anvendes, når en uregelmæssighed er begået eller ophørt, før forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 trådte i kraft?

2)

Kan den deri fastsatte forældelsesfrist overhovedet finde anvendelse på forvaltningsmæssige foranstaltninger som for eksempel tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder med hensyn til bevilgede eksportrestitutioner?

Såfremt disse spørgsmål besvares bekræftende:

3)

Kan en medlemsstat også anvende en længere frist i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, når en sådan længere frist var fastsat i medlemsstatens lovgivning, allerede før den nævnte forordning blev udstedt? Kan en sådan længere frist også anvendes, når den ikke var fastsat i en speciel ordning for tilbagesøgning af eksportrestitutioner eller for administrative foranstaltninger i almindelighed, men fulgte af en generel regel i den pågældende medlemsstat, som omfattede alle tilfælde af forældelse, der ikke var omfattet af specielle bestemmelser (opsamlingsregel)?


(1)  EFT L 312, s. 1.