25.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 199/2


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-235/04) (1)

(Traktatbrud - direktiv 79/409/EØF - beskyttelse af vilde fugle - særligt beskyttede områder - IBA 98 - værdi - datakvalitet - kriterier - skøn - indplacering i antal og udstrækning åbenbart utilstrækkelig)

(2007/C 199/03)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og G. Valero Jordana, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) — manglende udpegning af særligt beskyttede områder, der er bedst egnede til beskyttelse af arterne i direktivets bilag I, samt af trækfuglearter

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret bl.a. ved Kommissionens direktiv 97/49/EF af 29. juli 1997, idet det ikke har udlagt et tilstrækkeligt areal af områder som særligt beskyttede områder for vilde fugle i de selvstyrende regioner Andalusien, Balearerne og De Kanariske Øer og et tilstrækkeligt antal områder i de selvstyrende regioner Andalusien, Balearerne, De Kanariske Øer, Castilla-La Mancha, Catalonien, Galicien og Valencia med henblik på at sikre en beskyttelse af alle de fuglearter, der er anført i bilag I til direktiv 79/409 med senere ændringer, samt af de trækfuglearter, der ikke er anført i bilaget.

2)

I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 201 af 7.8.2004.