4.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) (Det Forenede Kongerige) den 29. maj 2007 — Canterbury Hockey Club og Canterbury Ladies Hockey Club mod Commissioners of HM Revenue and Customs

(Sag C-253/07)

(2007/C 183/34)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Canterbury Hockey Club og Canterbury Ladies Hockey Club

Sagsøgt: Commissioners of HM Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter ordet »personer« i forbindelse med »personer, der deltager i sport« i henhold til fritagelsen i sjette direktivs (1) artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m), selskaber og sammenslutninger, der ikke har selskabsform, eller er det begrænset til enkeltpersoner, dvs. fysiske personer eller mennesker?

2)

Hvis ordet »personer« i forbindelse med »personer, der deltager i sport« omfatter selskaber og sammenslutninger, der ikke har selskabsform, såvel som enkeltpersoner, giver udtrykket »visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport« da medlemsstaterne mulighed for at begrænse fritagelsen til alene at gælde enkeltpersoner, der deltager i sport?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145, s. 1.