4.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juni 2007 — Office national des pensions (ONP) mod Emilienne Jonkman (sag C-231/06) og Hélène Vercheval (sag C-232/06) og Noëlle Permesaen (sag C-233/06) mod Office national des pensions (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Bruxelles)

(Forenede sager C-231/06 — C-233/06) (1)

(Ligebehandling af mænd og kvinder - lovbestemt pensionsordning - direktiv 79/7/EØF - stewardesser - tildeling af en pension, der svarer til stewardernes pension - indbetaling af udligningsbidrag i form af et engangsbeløb - betaling af renter - effektivitetsprincippet - en medlemsstats forpligtelser i henhold til en dom i en præjudiciel sag)

(2007/C 183/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour du travail de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Office national des pensions (ONP) og Noëlle Parmesaen (sag C-233/06)

Sagsøgte: Emilienne Jonkman (sag C-231/06), Hélène Vercheval (sag C-232/06) og Office national des pensions

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Cour du travail de Bruxelles — fortolkning af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6, s. 24) — mulighed for at kvinder, som har været udelukket fra den mest fordelagtige pensionsordning, kan blive tilsluttet ordningen med tilbagevirkende gyldighed mod betaling af bidrag for det relevante tidsrum i form af et enkelt beløb og morarenter

Konklusion

1)

Såfremt en medlemsstat vedtager retsforskrifter, som tilsigter at give personer af et bestemt køn, der tidligere har været udsat for forskelsbehandling, mulighed for i hele den periode, hvor de oppebærer pension, at være omfattet af den pensionsordning, som finder anvendelse på personer af det andet køn, er Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring

—

ikke til hinder for, at denne medlemsstat gør en sådan tilslutning til ordningen afhængig af, at der indbetales udligningsbidrag, som udgøres af forskellen mellem de bidrag, som er indbetalt af de personer, som tidligere har været udsat for forskelsbehandling, i løbet af den periode, under hvilken forskelsbehandlingen fandt sted, og de højere bidrag, der er indbetalt af den anden kategori af personer i løbet af samme periode, med tillæg af renter, der udligner inflationen

—

derimod til hinder for, at denne medlemsstat kræver, at nævnte indbetaling af udligningsbidrag tillægges flere renter end dem, der tilsigter at udligne inflationen

—

ligeledes til hinder for, at det kræves, at denne indbetaling skal foretages i form af et engangsbeløb, når denne betingelse gør den omhandlede udligning praktisk umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig; dette er navnlig tilfældet, når det beløb, der skal indbetales, overstiger den berørtes årlige pension.

2)

Efter at der er afsagt en dom i anledning af en præjudiciel forelæggelse, hvoraf følger, at en national lovgivning er uforenelig med fællesskabsretten, påhviler det den pågældende medlemsstats myndigheder at træffe de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er egnede til at sikre overholdelsen af fællesskabsretten, idet de navnlig skal påse, at national ret så hurtigt som muligt bringes i overensstemmelse med fællesskabsretten, og at borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten gennemføres fuldt ud.

3)

Konstateres det, at der i strid med fællesskabsretten foreligger forskelsbehandling, har den nationale ret pligt til, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, at tilsidesætte enhver national bestemmelse, der er diskriminerende, uden at den behøver at anmode om eller afvente, at bestemmelsen forinden ophæves af lovgiver, og den har pligt til at anvende de samme regler på den gruppe, der forskelsbehandles, som de, der gælder for personerne i den anden kategori.

(1)  EUT C 190 af 12.8.2006.