|
4.8.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 183/11 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2007 — Euro Tex Textilverwertung GmbH mod Hauptzollamt Duisburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland))
(Sag C-56/06) (1)
(Associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side - begrebet »produkter med oprindelsesstatus« - brugte beklædningsgenstande)
(2007/C 183/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Euro Tex Textilverwertung GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Duisburg
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), i protokol nr. 4 til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side — protokol nr. 4 om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om ordninger for administrativt samarbejde (EFT L 348, s. 2), som ændret ved afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side den 30. juni 1997 (EFT L 221, s. 1) — begrebet »produkter med oprindelsesstatus« — fastsættelse af oprindelsen af brugte beklædningsgenstande, der er blevet sorteret og sammenstillet på Fællesskabets område
Konklusion
Da artikel 7, stk. 1, litra b), i protokol nr. 4 til Europaaftalen om oprettelsen af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side, som ændret ved afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side den 30. juni 1997, ikke gør det muligt at sondre mellem enkle og mere komplekse sammenstillingsforanstaltninger, er sammenstillingsaktiviteter som de i forelæggelseskendelsen beskrevne omfattet af begrebet enkle sammenstillingsforanstaltninger i denne bestemmelses forstand.