4.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/4


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. juni 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-173/05) (1)

(Traktatbrud - artikel 23 EF, 25 EF og 133 EF - samarbejdsaftalen EØF-Algeriet - miljøafgift på gasledninger installeret på regionen Siciliens område - afgift med tilsvarende virkning som told)

(2007/C 183/05)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato A. Cingolo)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 23, 25, 26 og 133 EF og af artikel 4 og 9 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet undertegnet den 26. april 1976 og godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 2210/78 af 26. september 1978 (EFT L 263, s. 1) — national lovgivning, der pålægger miljøbeskyttelsesafgift (tributo ambientale) på gasrør installeret på regionen Siciliens område

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 23 EF, 25 EF og 133 EF samt artikel 9 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet undertegnet i Algier den 26. april 1976 og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2210/78 af 26. september 1978, idet den har indført en miljøafgift på metangas hidrørende fra Algeriet.

2)

I øvrigt frifindes Den Italienske Republik.

3)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 155 af 25.6.2005.