21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/35


Sag anlagt den 28. maj 2007 — Fastweb mod Kommissionen

(Sag T-188/07)

(2007/C 170/68)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Fastweb SpA (ved medlem af den juridiske afdeling M. Merola og avvocato T. Ubaldi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2006) 6634 endelig udg. af 24. januar 2007 vedrørende statsstøtte C 52/2005 (ex NN 88/2005, ex CP 101/2004) annulleres, for så vidt som Kommissionen heri erklærede den statsstøtte, som Italien gennemførte med tilskud til indkøb af digitale dekodere, til fordel for digitale jordbaserede selskaber, der udbyder betalings-tv, og selskaber, der formidler betalings-tv via kabel, for ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet (beslutningens artikel 1).

Kommissionens beslutning K(2006) 6634 endelig udg. af 24. januar 2007 annulleres, for så vidt som Italien herved tilpligtes at tilbagesøge den støtte, der er erklæret uforenelig, hos støttemodtagerne og særligt hos sagsøgeren (beslutningens artikel 2 og 3).

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning er den samme som i sag T-96/07, Telecom Italia Media mod Kommissionen (1).

Sagsøgeren gør til støtte for sit søgsmål følgende gældende:

Der er sket en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og beslutningens begrundelse er utilstrækkelig og forundersøgelsen mangelfuld, hvad angår foranstaltningernes betegnelse som statsstøtte. Sagsøgeren har især anført, at de pågældende foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, idet de ikke medfører en overførsel af statsmidler til fordel for de formodede begunstigede og ikke giver disse en selektiv fordel til skade for konkurrenterne.

Der er sket en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og beslutningens begrundelse er selvmodsigende og utilstrækkelig, hvad angår identificeringen og tilstedeværelsen af den økonomiske fordel til fordel for de formodede begunstigede af støtten. Sagsøgeren har anført, at Kommissionens vurdering vedrørende identificeringen af støttemåden — og dermed af den økonomiske fordel, som de formodede begunstigede af støtten har profiteret af — er behæftet med en utilstrækkelig og åbenbart selvmodsigende begrundelse. Beslutningen er endvidere mangelfuld, idet det ikke er godtgjort, hvorledes de fordele, der er indrømmet forbrugerne ved indkøb af dekodere, udgør den nødvendige automatiske og sikre tildeling af en økonomisk fordel til gunst for de formodede begunstigede af foranstaltningerne.

Begrundelsen er mangelfuld, hvad angår opgørelsen af den støtte, der skal tilbagesøges hos støttemodtagerne, ligesom kravet om tilbagesøgning er ulovligt, da det er i strid med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999. Sagsøgeren har anført, at fastsættelsen af den fordel, der angiveligt er indrømmet støttemodtagerne af Kommissionens foranstaltninger, ikke hviler på en passende begrundelse og medfører en magtudøvelse, som går ud over de beføjelser, som Kommissionen er tildelt i henhold til EF-traktaten eller bemyndigelsesforordningen vedrørende statsstøtte.

Tilbagesøgningskravet er ulovligt, idet det er umuligt at gennemføre dette absolut og objektivt fra begyndelsen, ligesom der foreligger en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i Rådet forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 samt af proportionalitetsprincippet.


(1)  EUT L 117 af 29.5.2007, s. 32.