7.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/7


Domstolens kendelse af 10. maj 2007 — Lasertec Gesellschaft für Stanzformen mbH mod Finanzamt Emmendingen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-492/04) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - frie kapitalbevægelser - etableringsfrihed - fiskale bestemmelser - selskabsskat - lånekontrakt mellem selskaber - låntagerselskab etableret i medlemsstat - långiverselskab er selskabsdeltager og etableret i et tredjeland - definition af »betydelig andel af selskabets kapital« - betaling af renter af lånet - betegnelse - maskerede udbetalinger af udbytte)

(2007/C 155/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lasertec Gesellschaft für Stanzformen mbH

Sagsøgt: Finanzamt Emmendingen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Baden-Württemberg — fortolkning af artikel 56, stk. 1, artikel 57, stk. 1, og artikel 58 EF — national skattelovgivning — beskatning af selskabers udbytte — renter, der er betalt af et indenlandsk selskab af kapital lånt af en selskabsdeltager, der er et selskab med hjemsted i et tredjeland, beskattet som maskeret udlodning af udbytte

Konklusion

En national foranstaltning, hvorefter lånerenter, som betales af et hjemmehørende kapitalselskab til en ikke-hjemmehørende selskabsdeltager, som besidder en betydelig andel af kapitalen i dette selskab, under visse betingelser skal betragtes som maskerede udbetalinger af udbytte, der beskattes hos det hjemmehørende selskab, der er låntager, påvirker overvejende udøvelsen af etableringsfriheden i henhold til artikel 43 EF ff. Disse bestemmelser kan ikke påberåbes i en situation, der berører et selskab fra et tredjeland.


(1)  EUT C 31 af 5.2.2005.