26.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 117/7

Appel iværksat den 2. marts 2007 af Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG til prøvelse af dom afsagt den 14. december 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-259/02 — T-264/02 og T-271/02, Raiffeisen Zentralbank Österreich AG m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, vedrørende sag T-264/02

(Sag C-125/07 P)

(2007/C 117/10)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG (ved Rechtsanwalt F. Montag)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt den 14. december 2006 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-259/02 — T-264/02 og T-271/02 (1) ophæves delvist, idet Kommissionen i sag T-264/02 til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2002) 2091 endelig udg. af 11. juni 2002 i en procedure efter artikel 81 EF herved blev frifundet for sagsøgers påstande, og den nævnte beslutning annulleres for så vidt sagsøgeren heri pålægges en bøde.

—

Subsidiært nedsættes den bøde, appellanten blev pålagt ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2002) 2091 endelig udg. af 11. juni 2002 i en procedure efter artikel 81 EF, passende.

—

Mere subsidiært ophæves Retten i Første Instans' dom, og sagen hjemvises til Retten i Første Instans.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens samlede omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Det påtales, at der i den anfægtede dom ikke er taget hensyn til omfanget af retten til at blive hørt. Appellanten er nemlig ikke blevet forskriftsmæssigt hørt vedrørende Kommissionens påtænkte tilskrivning af den østrigske sparekassesektors markedsandele. Retten har i dommen fejlagtigt antaget, at Kommissionens henvisning i klagepunkterne til, at appellanten var sparekassesektorens centrale institut, var tilstrækkelig til at sikre appellantens ret til kontradiktion. Desuden skulle Kommissionen også have gjort appellanten opmærksom på, hvilke konklusioner Kommissionen havde tænkt at udlede af denne omstændighed.

2.

I materielretlig henseende påtales det, at Retten ikke har taget i betragtning, at Kommissionens beslutning

a.

har tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, idet appellanten blev tilregnet den adfærd, GiroCredit havde udvist i tidsrummet inden appellantens overtagelse. GiroCredits adfærd i dette tidsrum havde i stedet skulle tilregnes Bank Austria-koncernen, da i) koncernen kontrollerede GiroCredit og havde indflydelse på GiroCredits deltagelse i Lombard-klubben, ii) deltog i Lombard-klubbens aftaler gennem et endnu et koncernselskab og iii) stadig retligt eksisterede ved beslutningens vedtagelse.

b.

har tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, idet appellanten er blevet tillagt de markedsandele, som retligt og økonomisk uafhængige sparekasser havde i tidsrummet for overtrædelsen (1995 — juni 1998). Det er ikke hjemmel til at tilskrive appellanten sparekassesektoren. Endvidere var betingelserne for de af Retten og Kommissionen anvendte hjemmelsgrundlag ikke opfyldte.

c.

har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, idet tilskrivningen af sparekassesektorens markedsandele til appellanten i sidste ende betød, at den af de retlige og økonomisk uafhængige sparekasser udviste adfærd blev tilregnet appellanten uden at overholde de strenge betingelser, som Domstolen har opstillet for tilregnelse af fremmed adfærd.

d.

har tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, idet bøden ikke skulle have været pålagt appellanten på grund af den uretmæssige tilskrivning af GiroCredit og sparekassesektoren og er under alle omstændigheder beregnet for højt.

e.

også ville have tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, såfremt tilskrivningen af sparekassesektoren til appellanten havde været retmæssig, quod non, da en tilskrivning af hele sparekassesektoren til appellanten under alle omstændigheder var retsstridig, da Bank Austria og Erste österreichische Sparkasse — Bank AG hver var blevet pålagt en separat bøde, hvorfor deres markedsandele ikke tillige kunne tages i betragtning en gang mere og dermed dobbelt ved fastsættelsen af den bøde, appellanten blev pålagt.

f.

har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, idet Lombard-klubbens aftaler ikke havde »mærkbare «påvirkninger af den mellemstatslige samhandel til følge, hvorfor artikel 81, stk. 1, EF overhovedet ikke skulle have fundet anvendelse i nærværende sag.

(1)  EUT C 331, s. 29.