28.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/11


Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. april 2007 — De Landtsheer Emmanuel SA mod Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, Veuve Clicquot Ponsardin SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-381/05) (1)

(Direktiv 84/450/EØF og 97/55/EF - sammenlignende reklame - identifikation af en konkurrent eller af varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent - varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller har samme formål - henvisning til oprindelsesbetegnelser)

(2007/C 96/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: De Landtsheer Emmanuel SA

Sagsøgte: Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne, Veuve Clicquot Ponsardin SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Bruxelles — fortolkning af artikel 2, nr. 2a, og artikel 3a, litra b), i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10.9.1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame (EFT L 290, s. 18) — sammenlignende reklame — identificering af en konkurrent eller af varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent — brug af udtryk i reklame for en øl, der henviser til kendetegnene ved mousserende vin, nærmere bestemt fra Champagne-regionen

Konklusion

1)

Artikel 2, nr. 2a, i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende reklame og sammenlignende reklame, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 skal fortolkes således, at en henvisning i en reklame til en varetype og ikke til en bestemt virksomhed eller et bestemt produkt, kan betragtes som sammenlignende reklame, når det er muligt at identificere denne virksomhed eller de varer, den udbyder, som værende konkret omhandlet af reklamen. Den omstændighed, at flere af annoncørens konkurrenter eller af de varer eller tjenesteydelser, som de udbyder, kan identificeres som værende konkret omhandlet af reklamen, er uden betydning for, at den kan betragtes som sammenlignende reklame.

2)

Det kan ikke fastslås, at der findes et konkurrenceforhold mellem annoncøren og den virksomhed, som er identificeret i reklamen, uafhængigt af de varer eller tjenesteydelser, som denne virksomhed tilbyder.

Med henblik på at fastslå, at der består et konkurrenceforhold mellem annoncøren og den virksomhed, der identificeres i reklamen, skal der tages hensyn til følgende:

markedets aktuelle tilstand og forbrugsvanerne samt mulighederne for, at disse vaner udvikler sig

den del af Fællesskabets område, hvor reklamerne spredes, uden herved at udelukke de virkninger, som den udvikling i forbrugsvanerne, der er konstateret i andre medlemsstater, i givet fald kan have på det omhandlede nationale marked, og

de særlige kendetegn ved den vare, som annoncøren ønsker at markedsføre, og det billede, han ønsker at give varen.

De kriterier, der gør det muligt at fastslå, at der er et konkurrenceforhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 2a, i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55, og kriterierne, der skal anvendes ved undersøgelsen af, om sammenligningen opfylder den i dette direktivs artikel 3a, stk. 1, litra b), opstillede betingelse, er ikke identiske

3)

En reklame, som henviser til en varetype uden dog at identificere en konkurrent eller de varer, som udbydes af denne, er ikke ulovlig i henhold til artikel 3a, stk. 1, i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55. Betingelserne for en sådan reklames lovlighed skal vurderes i lyset af andre bestemmelser i national ret eller i givet fald i fællesskabsretten, uanset om dette måtte føre til en ringere beskyttelse af forbrugerne eller af de konkurrerende virksomheder.

4)

Artikel 3a, stk. 1, litra f), i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55, skal fortolkes således, at ikke enhver sammenligning, der for så vidt angår varer, der ikke har en oprindelsesbetegnelse, henviser til varer, der har en oprindelsesbetegnelse, er ulovlig.


(1)  EUT C 10 af 14.1.2006.