28.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/28

Appel iværksat den 27. februar 2007 af Fédération nationale des syndicats d'exploitants agricoles (FNSEA), Fédération nationale bovine (FNB), Fédération nationale des producteurs de lait (FNPL) og Jeunes agriculteurs (JA) til prøvelse af dom afsagt den 13. december 2006 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i de forenede sager T-217/03 og T-245/03, FNCBV m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-110/07 P)

(2007/C 95/51)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Fédération nationale des syndicats d'exploitants agricoles (FNSEA), Fédération nationale bovine (FNB), Fédération nationale des producteurs de lait (FNPL) og Jeunes agriculteurs (JA) (ved avocats V. Ledoux og B. Néouze)

De andre parter i appelsagen: Fédération nationale de la coopération bétail et viande (FNCBV), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Franske Republik

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 13. december 2006 ophæves.

—	Det fastslås, at der ikke foreligger grundlag for at pålægge appellanterne bøder.

—	Subsidiært nedsættes de nævnte bøder.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med proceduren om foreløbige forholdsregler og hovedsagen for Retten samt proceduren for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne gør fire anbringender gældende til støtte for appellen. Appellanterne gør for det første gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af de til påkendelse fremlagte beviser, for så vidt som den undlod at tage to væsentlige beviser, der godtgjorde, at aftalen af 24. oktober 2001 ikke havde virkning efter den 30. november 2001, i betragtning. Appellanterne gør for det andet gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af fællesskabsretten og Domstolens faste retspraksis, idet den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat retten til kontradiktion, idet den i klagepunktsmeddelelsen havde undladt at anføre, at den ved beregningen af bødernes størrelse agtede at tage den samlede omsætning hidrørende fra appellanternes medlemmer i betragtning. Med det tredje anbringende gør appellanterne gældende, at Retten har tilsidesat artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/62, for så vidt som den for at nå den konklusion, at de bøder, der er blevet pålagt appellanterne, ikke overstiger loftet i denne artikel på 10 % af omsætningen, tog den samlede omsætning hidrørende fra appellanternes medlemmer i betragtning, selv om de i denne henseende i retspraksis opstillede præcise og objektive betingelser ikke var opfyldt. Endelig gør appellanterne med deres fjerde anbringende gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet »non bis in idem «samt proportionalitetsprincippet, for så vidt som Retten burde have pålagt appellanterne en bøde hver for sig under iagttagelse af den samlede omsætning hidrørende fra hver af appellanternes medlemmer. Ifølge appellanterne ville kun en af dem kunne have været pålagt en sanktion i denne sag, hvis appellanternes medlemmers samlede økonomiske styrke blev taget i betragtning.