Appel iværksat den 13. februar 2007 af Friedrich Weber til prøvelse af kendelse afsagt den 11. december 2006 af Retten i Første Instans i sag T-290/05, Friedrich Weber mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-107/07 P)

(2007/C 95/49)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Friedrich Weber (ved Rechtsanwalt W. Declair)

De anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført følgende appelanbringender til anfægtelse af Rettens nævnte kendelse:

Retten i Første Instans har afvist sagen med urette, for så vidt som den antog, at appelindstævnte med dette søgsmål skulle forpligtes af Retten til at sikre adgang til bestemte dokumenter. Ifølge EF-Domstolens faste praksis har Retten ikke kompetence til at give et sådant pålæg. Tillige anføres det i den appellerede kendelse, at appellantens berigtigede påstand ikke kunne fortolkes således, at denne påstand implicit gik ud på annullation af appelindstævntes anfægtede afgørelse. Appellanten bestrider dette. Appellanten har med sin berigtigede påstand ikke kun implicit, men udtrykkeligt påstået indstævntes anfægtede afgørelse annulleret. Appellantens ændrede påstand må antages til realitetsbehandling, da den går ud på annullation af Kommissionens afgørelse. Afvisningen af søgsmålet er derfor i sin helhed retsstridig.

Retten udtaler i den appellerede kendelse, at stævningen indeholder »anklager mod de tyske offentligretlige radio- og Tv-stationer og andre statslige organer«. Denne betegnelse af appellantens redegørelse er en uacceptabel miskreditering af appellantens sagsfremstilling. Den nedsættende karakterisering af anbringenderne i stævningen som »anklager «viser, at Retten ikke har undersøgt, hvor relevante bebrejdelsernes overordentlige vægt og den dermed forbundne tilsidesættelse af fællesskabsretten er som begrundelse for appellantens påstand. Dermed har Retten tilsidesat retten til kontradiktion. Denne form for vurdering af appellantens tilbageholdende fremstilling giver endog grundlag for mistanke om manglende upartiskhed og tvivl om en retfærdig rettergang.

Den appellerede kendelse er i strid med principperne i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I kendelsen ses der bort fra Fællesskabets erklærede vilje til at udvikle og styrke demokratiet og retsstatsprincippet samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Rettens kendelse ser også bort fra betydningen af princippet om offentlighed på baggrund af Fællesskabets bekendelse til og erklærede vilje til demokrati. Retten har undladt af efterprøve, om indstævntes afgørelse er forenelig med Fællesskabets mål. Dermed er den appellerede kendelse i strid med gældende fællesskabsret.

Det er ikke korrekt, at den del af det fremsatte krav, der drejer sig om adgang til det omtvistede kommissionsdokument, er fuldstændig opfyldt. Sagsøgte har ganske vist over for Retten bekræftet, at den i et tidsskrift offentliggjorte skrivelse fra Kommissionen er autentisk, men appellanten har udtrykkeligt erklæret, at sagen ikke er blevet afgjort med denne erklæring fra indstævnte. Appellanten har som begrundelse navnlig anført, at det pågældende tidsskrift ikke er et organ til offentliggørelse af officielle bekendtgørelser fra indstævnte.

Af alle disse grunde må Retten i Første Instans' appellerede kendelse ophæves.

(1)  EUT C 331, s. 42.