28.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Galicia (Spanien) den 20. februar 2007 — Doña Rosa Méndez López mod Instituto Nacional de Empleo (INEM), Instituto Nacional de la Seguridad (INSS)

(Sag C-97/07)

(2007/C 95/44)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Galicia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Doña Rosa Méndez López

Sagsøgt: Instituto Nacional de Empleo (INEM), Instituto Nacional de la Seguridad (INSS)

Præjudicielle spørgsmål

Skal udtrykket »modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér «i artikel 71 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), fortolkes således, at det for at opfylde det krav, der er fastsat for opnåelse af ret til ydelser i artikel 215, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring, om, at den pågældende »ikke længere har ret til dagpenge«, er tilstrækkeligt, at arbejdstageren har haft — en nu udtømt — ret til dagpenge i Tyskland, også selv om den pågældende aldrig har betalt bidrag i Spanien?


(1)  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.