28.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/15

Appel iværksat den 22. januar 2007 af Wineke Neirinck til prøvelse af dom afsagt den 14. november 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-494/04, Neirinck mod Kommissionen

(Sag C-17/07 P)

(2007/C 95/26)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Wineke Neirinck (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af dom afsagt den 14. november 2006 af Retten i Første Instans i sag T-494/04.

—

Der gives følgelig appellanten medhold i hendes påstande i første instans og følgelig

—

annulleres den afgørelse, som appellanten fik kendskab til under mødet den 4. marts 2004 i den administrative enhed OIB.1 (Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles — Gennemførelse af Bygningspolitikken), og hvorved en anden ansøger var blevet udnævnt i den stilling som jurist i OIB's afdeling for bygningspolitik, som appellanten havde ansøgt om (afgørelse om at ansætte D.S. som hjælpeansat og afgørelse om ikke at udnævne appellanten som hjælpeansat)

—	annulleres den afgørelse af 9. marts 2004, hvorved appellanten blev underrettet om, at hendes ansøgning ikke var blevet imødekommet

—

annulleres den efterfølgende afgørelse af 27. april 2004, hvorved appellanten blev underrettet om, at hun ikke havde bestået den mundtlige prøve i forbindelse med ansættelsesproceduren for kontraktansatte, og hvorved det således blev bekræftet, at en anden person var blevet ansat, samt afgørelsen af samme dato om at ansætte D.S.

—	under alle omstændigheder tilkendes appellanten et efter ret og billighed foreløbigt opgjort beløb på 30 000 EUR i erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

—	Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for Retten og Domstolen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har påberåbt sig seks anbringender til støtte for appellen.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten ved at afvise hendes første annullationspåstand har tilsidesat betingelserne for at realitetsbehandle et søgsmål i henhold til artikel 236 EF samt artikel 90 og 91 i vedtægten for tjenestemænd, og navnlig begrebet søgsmålsinteresse. Afgørelsen om at ansætte D.S. som hjælpeansat før den 1. maj 2004 indebærer nemlig, at antallet af ansøgere til den udvælgelsesprøve, der blev afholdt med henblik på at ansætte en kontraktansat i den stilling, som appellanten hidtil havde bestridt blev øget, samt at det blev umuligt for appellanten at opnå ansættelse som midlertidigt ansat, hvilket klart fremhæver appellantens interesse i at opnå annullation af afgørelsen.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat sin almindelige begrundelsespligt ved at antage, at de oplysninger, der var indeholdt i afgørelsen af 27. april 2004 kunne anses for at udgøre en indledende begrundelse, og at de yderligere præciseringer, der blev fremsat under sagens behandling, kunne afhjælpe den utilstrækkelige oprindelige begrundelse. Dels indeholder afgørelsen af 27. april 2004 nemlig ingen begrundelse vedrørende appellantens særlige situation, og der henvises ikke heri til nogen konkret omstændighed eller noget element, som er appellanten bekendt, og som er af en sådan karakter, at appellanten kan forstå rækkevidden af den nævnte afgørelse. Dels kan en sådan manglende begrundelse ikke afhjælpes af forklaringer, som den kompetente myndighed fremsætter efter sagens anlæggelse, da dette vil indebære en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet samt princippet om parternes ligestilling for Fællesskabets retsinstanser.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har gengivet sagens beviser urigtigt, idet den i præmis 105 i den appellerede dom har fastslået, at udvælgelsesproceduren ikke var baseret på en sammenligning af ansøgernes fortjenester. Dette resultat modsiges nemlig både af Kommissionens skriftlige indlæg og andre præmisser i den appellerede dom, hvori Retten udtrykkeligt henviser til en sammenligning af ansøgernes fortjenester i en lignende ansættelsesprocedure.

Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten endvidere urigtigt har gengivet sagens beviser og fejlfortolket begrebet procedurefordrejning, idet den har fastslået, at de oplysninger, som appellanten har fremsat, ikke gjorde det muligt at konstatere, at der forelå procedurefordrejning eller en tilsidesættelse af tjenestens interesse. Samtlige de forhold som appellanten har fremhævet udgør derimod samstemmende og relevante indicier på, at der foreligger procedurefordrejning, idet — selv om Kommissionen har gennemført to forskellige procedurer — de stillinger, som procedurerne havde til hensigt at besætte, var identiske, hvilket afspejler Kommissionens ønske om at tilgodese D.S., således at denne kunne overtage appellantens stilling efter den 30. april 2004.

Med det femte anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har fejlfortolket begrebet tjenestens interesse og anlagt en åbenbar fejlbedømmelse, idet den har fastslået, at udvælgelsesproceduren for kontraktansatte ikke var behæftet med fejl, og derfor har afslået at foretage en efterprøvelse af udvælgelseskomiteens bedømmelse af appellantens mundtlige prøve.

Med det sjette anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har tilsidesat principperne om omsorgspligt og god forvaltningsskik.