28.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/11


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. marts 2007 — Thomson Multimedia Sales Europe (sag C-447/05), Vestel France (sag C-448/05) mod Administration des douanes et droits indirects (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris (Frankrig))

(Forenede sager C-447/05 og C-448/05) (1)

(EF-toldkodeks - gennemførelsesbestemmelser - forordning (EØF) nr. 2454/93 - bilag 11 - varers ikke-præferenceoprindelse - fjernsynsmodtagere - begrebet væsentlig forarbejdning eller bearbejdning - værditilvækstkriteriet - gyldighed)

(2007/C 95/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Thomson Multimedia Sales Europe (sag C-447/05), Vestel France (sag C-448/05)

Sagsøgt: Administration des douanes et droits indirects

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Paris (Frankrig) — gyldighed af bilag 11 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1) — kriterier med henblik på at fastslå en vares ikke-præferenceoprindelse — fjernsynsapparat fremstillet i Polen, men hvis billedrør, som repræsenterer 42,43 % af apparatets værdi, har oprindelse i Korea

Konklusion

Gennemgangen af de stillede spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af bestemmelserne i kolonne 3 under pos. 8528 i den kombinerede nomenklatur, anført i bilag 11 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.


(1)  EUT C 48 af 25.2.2006.