28.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/55

Sag anlagt den 15. marts 2007 — JanSport Apparel mod KHIM (BUILT TO RESIST)

(Sag T-80/07)

(2007/C 95/111)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: JanSport Apparel Corp. (Wilmington, USA) (ved advokaterne C. Bercial Arias, C. Casalonga og K. Dimidjian-Lecompte)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den anfægtede afgørelse R 1090/2006-2 truffet af Andet Appelkammer den 12. januar 2007, hvorved der er givet delvis afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 2937522 BUILT TO RESIST for følgende varer:

—

Papir, pap og varer produceret af disse materialer, som ikke er indeholdt i andre klasser; tryksager; bogbinderiartikler; reklametavler af papir eller pap, albummer, kort med meddelelser, poser af papir eller plastic til emballeringsbrug, papirsposer i form af kræmmerhuse, hagesmække af papir, bøger, kalendere, papmærkater, kataloger, kort, broderimønstre, graveringer, konvolutter, mapper, formularer, lykønskningskort, bøger, blade, aviser, pjecer, nyhedsbreve og andre tryksager, fotografier, billeder, portrætter, postkort, papirhandlervarer, adresseskilte, adressemærkater, klæbebånd til papirvarer og husholdningsbrug, kort med meddelelser, bogmærker, skriveblokke, plasticfolie til indpakning, papir, pap og varer fremstillet af disse materialer; klæbemidler til papirvarer og til husholdningsbrug; artikler til brug for kunstnere; pensler; skrivemaskiner og kontorartikler (dog ikke møbler); instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater); plasticmateriale til emballeringsbrug (ikke indeholdt i andre klasser); tryktyper; klicheer; penalæsker, kuglepenne, fyldepenne, skrivepapir, konvolutter, plakater, bannere fremstillet af papir, personlige planlægningskalendere, notesbøger, papirsmapper; musemåtter i klasse 16

—

Læder og læderimitationer samt varer fremstillet af disse materialer og ikke indeholdt i andre klasser; skind og huder; rejsekister og rejsetasker; tasker til alle formål og sportstasker, bløde bagageartikler, bagageæsker, rygsække, små rygsække, bæltetasker, tasker med stel, tornystre, skitasker, bogtasker, indkøbstasker, køjesække, cykeltasker, håndtasker, dragtposer, tøjposer, kufferter, store kufferter, mapper, punge, paraplyer og parasoller, etuier og holdere til visitkort, seddelmapper og seddelclips, remme, puder og bælter samt alle varer, der er relateret til ovennævnte for så vidt, de er omfattet af klasse 18, og

—

Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning i klasse 25.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Det nationale ordmærke »BUILT TO RESIST «for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 18 og 25 — ansøgning nr. 293 7522

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94.

Hvad angår det ansøgte ordmærkes beskrivende karakter har sagsøgeren for det første gjort gældende, at ordmærket umiddelbart og uden videre refleksion gør det muligt for den relevante kundekreds at skelne alle kendetegn ved de udbudte varer. Ifølge sagsøgeren er alene den omstændighed, at det omhandlede ordmærke vækker associationer til de omfattede varer, ikke tilstrækkeligt til at give et afslag på ansøgningen og dermed på beskyttelse, der støttes på artikel 7, stk. 1, litra c). Endvidere har sagsøgeren påstået, at det af fast retspraksis følger, at et varemærke ikke skal nægtes registrering, selvom det ud over sin primære funktion som varemærke også skulle tjene markedsførings- eller reklameformål. Ydermere har sagsøgeren gjort gældende, at den omstændighed, at ordmærket nationalt — i USA — blev registreret for de samme varer, viser, at det for offentligheden og navnlig for engelsktalende forbrugere er muligt at opfatte det som en angivelse af en handelsmæssig oprindelse.

Hvad angår ordmærkets særpræg i sig selv har sagsøgeren for det andet gjort gældende, at det har det minimum af særpræg, som kræves, hvorfor registreringen bør finde sted.