14.4.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidshof te Brussel (Belgien) den 6. februar 2007 — Centrum voor gelijkheid van kansen en voor racismebestrijding mod NV Firma Feryn

(Sag C-54/07)

(2007/C 82/39)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Centrum voor gelijkheid van kansen en voor racissmebestrijding

Sagsøgt: NV Firma Feryn

Præjudicielle spørgsmål

—

Er der tale om en direkte forskelsbehandling i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet af ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1), hvis en arbejdsgiver, efter at han har fremsat et iøjnefaldende arbejdstilbud, offentligt erklærer:

»Jeg må opfylde mine kunders krav. Hvis de siger til mig »jeg vil have denne bestemte vare eller jeg vil det og det«, og jeg så svarer »det gør jeg ikke, jeg lader alligevel disse folk komme«, så siger de »jeg har ikke nødvendigvis brug for denne dør fra Dem«. Dermed ruinerer jeg min egen forretning. Vi må efterkomme vore kunders krav. Det er ikke mig, der er ansvarlig for dette problem i Belgien. Jeg vil have, at firmaet blomstrer, og at vi ved årets afslutning når vores omsætning, og hvordan jeg klarer det … jeg skal altså nå den, idet jeg retter mig efter kundernes vilje!«

—	Er det for at kunne fastslå, at der er tale om en direkte forskelsbehandling med hensyn til betingelserne for adgangen til beskæftigelse som ansat tilstrækkeligt at fastslå, at arbejdsgiveren anvender direkte diskriminerende udvælgelseskriterier?

—

Kan der ved undersøgelsen af den direkte diskriminerende karakter af en arbejdsgivers ansættelsespolitik med henblik på en bekræftelse af, at der er tale om en direkte forskelsbehandling i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, tages hensyn til, at et selskab, der er tilknyttet arbejdsgiveren, udelukkende ansætter indenlandske montører?

—

Hvad skal der forstås ved »omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling «i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 8, stk. 1? Hvilken strenghed skal en national ret anlægge ved vurderingen af omstændigheder, som kunne give anledning til en formodning om forskelsbehandling?

I hvilket omfang udgør en forskelsbehandlings tidligere omstændigheder (offentlig bekendtgørelse af direkte diskriminerende udvælgelseskriterier i april 2005) »omstændigheder som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling «i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 8, stk. 1?

Begrunder en forskelsbehandling, der er blevet fastslået i april 2005 (offentlig bekendtgørelse i april 2005), senere en formodning for en fortsættelse af en direkte diskriminerende ansættelsespolitik? Er det — under hensyn til de faktiske omstændigheder i hovedsagen — tilstrækkeligt for at begrunde en formodning (om at arbejdsgiveren fører og fortsætter en diskriminerende ansættelsespolitik), at han i april 2005 på spørgsmålet, om han egentlig ikke er en smule racistisk, fordi han som arbejdsgiver ikke behandler udlændinge og indlændinge ens, offentligt svarer »Jeg må opfylde mine kunders krav. Hvis de siger til mig »jeg vil have denne bestemte vare eller jeg vil det og det«, og jeg så svarer »det gør jeg ikke, jeg lader alligevel disse folk komme«, så siger de »jeg har ikke nødvendigvis brug for denne dør fra Dem«. Dermed ruinerer jeg min egen forretning. Vi må efterkomme vore kunders krav. Det er ikke mig, der er ansvarlig for dette problem i Belgien. Jeg vil have, at firmaet blomstrer, og at vi ved årets afslutning når vores omsætning, og hvordan jeg klarer det … jeg skal altså nå den, idet jeg retter mig efter kundernes vilje!«

c)	Kan en fælles pressemeddelelse fra en arbejdsgiver og det nationale organ for bekæmpelse af forskelsbehandling, hvori diskriminerende omstændigheder fra arbejdstagerens side i det mindste stiltiende indrømmes — under hensyn til de faktiske omstændigheder i hovedsagen — begrunde en sådan formodning?

Begrunder den omstændighed, at en arbejdsgiver ikke beskæftiger nogen udenlandske montører, en formodning for en indirekte forskelsbehandling, hvis denne arbejdsgiver for et stykke tid siden havde store vanskeligheder med at få ansat montører, og i denne forbindelse også offentligt erklærede, at hans kunder ikke gerne ville samarbejde med udenlandske montører?

e)	Er en enkelt omstændighed tilstrækkelig til at begrunde en formodning for forskelsbehandling?

f)	Kan der — under hensyn til de faktiske omstændigheder i hovedsagen — udledes en formodning for forskelsbehandling begået af en arbejdsgiver deraf, at et med denne arbejdsgiver forbundet selskab udelukkende har ansat indenlandske arbejdstagere?

—

Hvilken strenghed skal den nationale domstol anvende ved bedømmelsen af modbeviset, der skal føres, hvis der foreligger en formodning for en forskelsbehandling i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1? Kan en formodning for en forskelsbehandling i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, afkræftes ved en enkel og ensidig erklæring fra arbejdsgiveren i pressen om, at han ikke eller ikke længere handler diskriminerende, og at udenlandske montører er velkomne; og/eller ved den enkelte erklæring fra arbejdsgiveren om, at alle ledige stillinger til montører hos ham — med undtagelse af søsterselskabet — er besat, og/eller ved meddelelse om, at der er blevet ansat en tunesisk rengøringsdame; og/eller kan formodningen — under hensyn til de faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen — udelukkende afkræftes derved, at udenlandske montører faktisk ansættes, og/eller derved, at de i den fælles pressemeddelelse indeholdte forpligtelser opfyldes?

—

Hvad skal der forstås ved en sanktion, der i henhold til artikel 15 i direktiv 2000/43/EF er »effektiv, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har en afskrækkende virkning«?

Tillader de i artikel 15 nævnte betingelser den nationale ret — under hensyn til omstændighederne i tvisten i hovedsagen — at det ganske simpelt fastslås, at der har foreligget en direkte forskelsbehandling?

Eller skal den nationale ret derefter også tage det negatoriske søgsmål til følge, således som det er fastsat i national ret? I hvilket omfang er det derudover nødvendigt, at den nationale ret — under hensyn til omstændighederne i tvisten i hovedsagen — træffer bestemmelse om, at der skal ske offentliggørelse af den dom, der afsiges, som en sanktion, der er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning?

(1) EFT L 180, s. 86.