|
11.4.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 78/24 |
MEDIA 2007
Indkaldelse af forslag — EACEA/13/07
Støtte til »Video on Demand og Digital Biografdistribution«
(2007/C 78/12)
1. Mål og beskrivelse
Denne meddelelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) (1).
De foranstaltninger, som afgørelsen dækker, omfatter »Video on Demand og Digital Biografdistribution«:
|
— |
Video on Demand: Tjeneste, der gør det muligt for enkeltpersoner at vælge audiovisuelle værker fra en central server, så de kan ses på en fjernskærm via streaming og/eller downloading |
|
— |
Digital biografdistribution: Digital levering af indhold til biografer til anvendelse i biografsale (via harddisk, satellit, online osv.). |
2. Støtteberettigede ansøgere
Denne meddelelse er henvendt til europæiske virksomheder (eller grupper af europæiske virksomheder), hvis aktiviteter bidrager til at realisere ovenstående mål (navnlig audiovisuelle produktioner, distributioner, forevisninger og samlinger).
Ansøgerne skal være etableret i et af følgende lande:
|
— |
de 27 EU-medlemsstater |
|
— |
EFTA-landene og Schweiz (under forudsætning af, at der indgås en ny samarbejdsaftale med landet inden for rammerne af Media-programmet) |
3. Projektbudget og -varighed
Der er et budget på 4 millioner EUR til rådighed.
Det finansielle bidrag vil have form af et tilskud. Det tildelte støttebeløb kan under ingen omstændigheder overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
Projekterne må højst vare 18 måneder.
4. Frist for indsendelse af ansøgninger
ansøgningerne skal indsendes til forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) senest den 9. juli 2007.
5. Yderligere oplysninger
Forslagsindkaldelsens fulde tekst og ansøgningsskemaerne findes på følgende internetadresse:
http://ec.europa.eu/information_society/media/index_en.htm
Ansøgningerne skal være i overensstemmelse med kravene i retningslinjerne og indsendes ved hjælp af de relevante ansøgningsskemaer.
(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.