30.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/26


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4615 — Merlin/Tussauds)

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 73/14)

1.

Den 19. marts 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Merlin Entertainments Group Luxembourg S.a.r.l. (»Merlin«, Luxembourg), der tilhører Blackstone Group International Limited (»Blackstone«, Det Forenede Kongerige) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Tussauds Group Limited (»Tussauds«, Det Forenede Kongerige).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Blackstone: investeringsbank

Merlin: forlystelses- og temaparker og turistattraktioner

Tussauds: forlystelses- og temaparker og turistattraktioner.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte transaktion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4615 — Merlin/Tussauds sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.