Sag anlagt den 7. februar 2007 — US Steel Košice mod Kommissionen

(Sag T-27/07)

(2007/C 69/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: US Steel Košice sro (Košice, Slovakiet) (ved lawyer E. Vermulst og solicitor C. Thomas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 29. november 2006 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter for perioden 2008-2012, som Slovakiet har forelagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1)

Sagsøgeren har til støtte for påstanden for det første gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med afsnit 4, punkt 2, litra a), i bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 (2), for så vidt som det i beslutningen ukorrekt hævdes, at betingelserne i den nævnte bestemmelse udgør uafhængige forpligtelser, der finder anvendelse indtil 2009, uanset om Slovakiet fortsætter med at yde sagsøgeren den skattefritagelse, som Slovakiet har mulighed for at yde sagsøgeren indtil udgangen af skatteåret 2009, og på trods af artikel 87 EF og 88 EF. Sagsøgeren har følgelig gjort gældende, at den anfægtede beslutning også er i strid med kriterium 4) i bilag III til direktiv 2003/87/EF, hvori det er fastsat, at den nationale tildelingsplan skal være i overensstemmelse med andre relevante fællesskabsbestemmelser og -foranstaltninger.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med princippet om den berettigede forventning, for så vidt som Kommissionen ved flere lejligheder gav sagsøgeren anledning til at tro, at de indskrænkninger af produktionstærskler, som er fastsat i 4, punkt 2, litra a), i bilag XIV til tiltrædelsesakten, ikke længere ville finde anvendelse, når sagsøgeren ikke længere var skattefritaget.

Sagsøgeren for det tredje gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ulovlig, idet Kommissionen i stedet for at udøve sine begrænsede beføjelser efter artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, foretog en fuldstændig uafhængig beregning af de hensigtsmæssige samlede mængder emissioner i Slovakiet og gjorde denne bindende for Den Slovakiske Republik. Kommissionen tiltog sig dermed medlemsstaternes beføjelser efter artikel 9 og 11 i direktiv 2003/87/EF.

Sagsøgeren har for det fjerde gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ulovlig, for så vidt som den bygger på en streng matematisk beregning, som blev pålagt uden en offentlig høring, og som så bort fra kendte faktorer, der havde indvirkning på emissioner, specifikt for Slovenien i perioden 2008-2012. Sagsøgeren har anført, at denne tilgang er strid med artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, kriterium 1), 2) og 3), i bilag III til direktivet såvel som princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen — for så vidt som den overhovedet havde en skønsbeføjelse — begik en åbenbar vurderingsfejl.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at den anfægtede beslutning er behæftet med magtfordrejning, idet den var begrundet i et ønske om at udstede få kvoter og således drive prisen på emissioner op.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003 L 275, s. 32).

(2)  Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33).