10.3.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/18

Appel iværksat den 20. december 2006 af Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) til prøvelse af dom afsagt den 27. september 2006 af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-168/01, GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-519/06 P)

(2007/C 56/32)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) (ved abogado M. Araujo Boyd, J.L. Buendía Sierra, medlem af juridisk tjeneste)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC), Bundesverband der Arzneimittel-Importeure eV, Spain Pharma, SA, GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Domskonklusionens punkt 1 i dom afsagt den 27. september af Retten i sag T-168/01 ophæves.

—	Der træffes endelig afgørelse i sag T-168/01, idet der ikke gives GLAXO medhold i selskabets påstande, og Kommissionens beslutning 2001/791/EF godkendes.

—	Domskonklusionens punkt 3-5 vedrørende omkostninger i nævnte dom ophæves, og GLAXO pålægges at betale alle omkostningerne vedrørende sag T-168/01 og denne appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

Urigtig anvendelse af artikel 81, stk. 1, EF

Appellanten fastholder, at Retten med urette tilsidesatte Kommissionens konklusion, hvorefter GLAXO's dobbelte prisfastsættelse havde til formål at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, og gør gældende, at dobbelt prisfastsættelse og eksportforbud ifølge deres natur er konkurrencebegrænsende foranstaltninger. Appellanten gør også gældende, at Retten har foretaget urigtig anvendelse af artikel 81, stk. 1, EF inden for en reguleret sektor, at der i den appellerede dom er foretaget en urigtig gennemgang af sagens retlige og økonomiske rammer, og at Retten ved sin bedømmelse af de i EF-traktaten indeholdt konkurrenceregler og gennemgangen af fordelene for forbrugerne ved parallelimport har foretaget en åbenbart urigtig retlig analyse.

Urigtig anvendelse af artikel 81, stk. 3, EF

Ifølge den appellerede dom foretog Kommissionen en urigtig bedømmelse af årsagssammenhængen mellem parallelhandel og innovation og mellem artikel 4 i de almindelige salgsbetingelser og innovation. Retten lagde også til grund, at Kommissionens konklusioner vedrørende virkningen af valutakursudsving på parallelhandelen mellem Spanien og Det Forenende Kongerige var urigtige. Appellanten gør gældende, at Kommissionens bedømmelse vedrørende disse punkter var helt korrekt, og at der ikke forelå noget åbenbart urigtigt skøn, hvorfor Retten foretog en urigtig fortolkning af artikel 81, stk. 3, EF.

Endelig gør appellanten gældende, at Retten vendte bevisbyrden for så vidt angår artikel 81, stk. 3, EF og ikke foretog en korrekt gennemgang af Kommissionens bedømmelse af denne bestemmelses anden, tredje og fjerde betingelse. Appellanten fastholder, at de fire betingelser for at meddele en fritagelse i henhold til artikel 81, stk. 3, EF er kumulative og at manglende opfyldelse af blot en af disse betingelser udgør tilstrækkeligt grundlag for et afslag fra Kommissionen på anmodning om fritagelse. Følgelig kan Retten ikke annullere en beslutning om afslag, hvis den ikke forinden har foretaget en fuldstændig gennemgang af Kommissionens vurdering af de fire betingelser, der er indeholdt i artikel 81, stk. 3, EF, og har konkluderet, at Kommissionen har foretaget åbenbare fejlskøn for så vidt angår disse betingelser.