27.1.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 20/13 |
Appel iværksat den 30. november 2006 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 6. september 2006 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-304/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik og Wam SpA
(Sag C-494/06 P)
(2007/C 20/20)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik og Wam SpA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 6. september 2006 i de forenede sager T-304/04 og T-316/04, Den Italienske Republik og Wam mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ophæves, og følgelig |
— |
træffes endelig afgørelse i tvisten, hvorved Kommissionen frifindes, eller |
— |
sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling. |
— |
Den Italienske Republik og WAM SpA tilpligtes at betale omkostningerne ved begge retsinstanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen gør et enkelt anbringende gældende til støtte for appellen. Retten har tilsidesat artikel 87, stk. 1, EF, jf. artikel 253 EF, ved at give indbyrdes modstridende begrundelser, idet den har godtaget begrundelsen for den anfægtede beslutning, der indeholder en utilstrækkelig beskrivelse af støttens indvirkning på samhandelen og konkurrencen.