27.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 20/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Efetio Athinon (Grækenland) den 21. november 2006 — K.P. Marinopoulous — Anonimos Etairia Emporias kai Dianomis Farmakeftikon Proionton mod GlaxoSmithKline Anonimi Emporiki Viomichaniki Etairia Farmakeftikon Proionton

(Sag C-476/06)

(2007/C 20/11)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Efetio Athinon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K.P. Marinopoulous — Anonimos Etairia Emporias kai Dianomis Farmakeftikon Proionton

Sagsøgt: GlaxoSmithKline Anonimi Emporiki Viomichaniki Etairia Farmakeftikon Proionton

Præjudicielle spørgsmål

1.

Når en virksomhed med dominerende stilling ikke fuldt ud efterkommer bestillinger fra lægemiddelgrossister, fordi virksomheden vil begrænse disses eksportaktivitet og hermed det tab, som parallelhandelen påfører den, udgør dette i sig selv et misbrug efter betydningen i artikel 82 EF? Påvirkes besvarelsen af ovenstående spørgsmål af den omstændighed, at parallelhandelen er særdeles indbringende for lægemiddelgrossisterne på grund af de prisforskelle, som er en følge af den statslige intervention i EU's medlemsstater, hvorved lægemiddelmarkedet ikke er undergivet rene konkurrencebetingelser, men udgør et marked, der er præget af statslig intervention? Er det endelig korrekt, når en national domstol anvender fællesskabsretlige konkurrenceregler på samme måde på de markeder, hvor der er fri konkurrence, og på dem, hvor konkurrencen fordrejes af statslig intervention?

2.

Såfremt Domstolen finder, at begrænsningen af parallelhandelen af de ovenfor anførte grunde ikke altid udgør en praksis, der er udtryk for misbrug, når den foretages af en virksomhed med dominerende stilling, hvorledes skal en eventuel misbrugsadfærd da bedømmes? Nærmere betegnet:

2.1

Er »den procentdel, der overstiger det normale indenlandske forbrug« og/eller »det tab, en virksomhed med dominerende stilling lider set i forhold til dens samlede omsætning og dens samlede fortjeneste« egnede kriterier? I bekræftende fald, hvorledes fastsættes da størrelsen af overstigelsesprocenten og størrelsen af tabet — sidstnævnte forstået som en procentdel af omsætningen og den samlede fortjeneste — ved hvis overskridelse den pågældende adfærd må anses for et misbrug?

2.2

Er en afvejning af interesser en egnet fremgangsmåde, og i bekræftende fald, hvilke interesser skal da inddrages ved sammenligningen? Nærmere betegnet:

(a)

påvirkes besvarelsen af, at den endelige forbruger/patienten kun har en begrænset økonomisk fordel af parallelhandelen,

(b)

skal der tages hensyn, og i hvilket omfang, til social- og sygesikringsorganisationernes interesse i billigere lægemidler?

2.3

Hvilke andre kriterier og hvilke andre fremgangsmåder anses for egnede i denne sag?