30.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 326/74 |
Sag anlagt den 24. november 2006 — Boston Scientific mod KHIM — Terumo (CAPIO)
(Sag T-325/06)
(2006/C 326/152)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Boston Scientific Ltd (Christ Church, Barbados) (ved lawyers P. Rath og W. Festl-Wietek)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Terumo Kabushiki Kaisha (Tokyo, Japan)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 14. september 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, som blev meddelt sagsøgers repræsentanter den 18. september 2006, i sag R 61/2006-2 annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Boston Scientific Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »CAPIO« for varer i klasse 10 — ansøgning nr. 2 555 434
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Terumo Kabushiki Kaisha
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke og EF-ordmærket »CAPIOX« og »CAPIOX PULSE« for varer i klasse 10
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 43 i Rådets forordning nr. 40/94 og regel 22 i Kommissionens forordning nr. 2868/95, idet Terumo ikke havde godtgjort tilstrækkelig brug af dets varemærke, og af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning, idet der ikke er risiko for, at de omtvistede varemærker forveksles.