P6_TA(2006)0439

Fredsprocessen i Spanien

Europa-Parlamentets beslutning om fredsprocessen i Spanien

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

1.	tilslutter sig erklæringen fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 under det østrigske formandskab, hvori det »hilste den spanske premierministers meddelelse om terrorristgruppen ETA's bebudelse af en permanent våbenhvile velkommen«;

2.

støtter meddelelsen fra Europa-Parlamentets formand, Josep Borrell, fra den 22. marts 2006, ifølge hvilken der er tale om »et glædeligt budskab for det spanske samfund og for hele Europa, som demonstrerer, at det er muligt at bekæmpe terrorismen ved hjælp af demokratiets styrke; det er et øjeblik, hvor der bør udvises ro og omtanke; det er øjeblik, hvor vi bør mindes terrorismens mange ofre, og det er øjeblik, hvor vi bør nære håb, og hvor alle demokratiske politiske kræfter bør stå sammen«;

3.	opfordrer Rådet og Kommissionen til at handle i overensstemmelse hermed;

4.	fordømmer volden, fordi den er moralsk forkastelig og fuldstændig uforenelig med demokratiet;

5.	udtrykker sin solidaritet med terrorismens ofre;

6.	støtter kampen mod terrorismen og det initiativ til fred i Baskerlandet, som de demokratiske spanske institutioner har taget inden for rammerne af deres eksklusive beføjelser;

7.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

P6_TA(2006)0440

Europæisk betalingspåkravsprocedure ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (7535/3/2006 — C6-0227/2006 — 2004/0055 (COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (7535/3/2006 — C6-0227/2006),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0173) (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 62,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A6-0316/2006),

1.	godkender den fælles holdning som ændret;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Vedtagne tekster af 13.12.2005, P6_TA(2005)0499.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(2004)0055

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 25. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der har grænseoverskridende virkninger og er nødvendige for det indre markeds funktion.

(2)	I henhold til traktatens artikel 65, litra c), skal disse foranstaltninger omfatte foranstaltninger, der fjerner hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende, om nødvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler.

(3)	Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 Rådet og Kommissionen til at forberede nye regler vedrørende spørgsmål, der kan fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene, og pegede i den forbindelse specifikt på betalingsordrer.

(4)

Den 30. november 2000 vedtog Rådet et fælles program for Kommissionen og Rådet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3). Som led i programmet overvejes muligheden for at indføre en specifik fælles eller harmoniseret procedure fastlagt i Fællesskabets regi for opnåelse af en retsafgørelse på specifikke områder, herunder ubestridte krav. Denne idé blev videreført i Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, hvori der opfordres til at arbejde aktivt videre med det europæiske betalingspåkrav.

(5)

Kommissionen vedtog den 20. december 2002 en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi. Med grønbogen blev der iværksat en høring om de mulige mål for og træk ved en fælles eller harmoniseret europæisk procedure for inddrivelse af ubestridte krav.

(6)

En hurtig og effektiv inddrivelse af udestående fordringer, som ikke er genstand for en retstvist, er af afgørende betydning for virksomhederne i Den Europæiske Union, da forsinkede betalinger er en væsentlig grund til insolvens, der udgør en trussel mod virksomhedernes, især de små og mellemstore virksomheders, overlevelse og fører til tab af mange arbejdspladser.

(7)

Alle medlemsstater prøver at løse problemet med de mange inddrivelser af ubestridte krav, de fleste gennem en forenklet betalingspåkravsprocedure, men forskellene er store med hensyn til både indholdet i den nationale lovgivning og effektiviteten af de nationale procedurer. Desuden er de eksisterende procedurer ofte enten uanvendelige eller uhensigtsmæssige i grænseoverskridende sager.

(8)

De deraf følgende hindringer for adgangen til effektive retsmidler i grænseoverskridende sager og den fordrejning af konkurrencen på det indre marked, der opstår som følge af skævheder med hensyn til virkemåden af de procesmidler, som fordringshavere råder over i de forskellige medlemsstater, nødvendiggør fællesskabslovgivning, som sikrer ensartede vilkår for fordringshavere og skyldnere overalt i Den Europæiske Union.

(9)

Denne forordning har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne ved at indføre en europæisk betalingspåkravsprocedure og at muliggøre fri bevægelighed for europæiske betalingspåkrav overalt i medlemsstaterne ved at fastsætte mindstestandarder, hvis overholdelse overflødiggør en mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen.

(10)

Den procedure, der indføres ved denne forordning, bør være et supplerende, valgfrit middel for fordringshaveren, som bevarer retten til at gøre brug af en procedure fastsat i national lov. Denne forordning træder således ikke i stedet for og harmoniserer heller ikke de ordninger for inddrivelse af ubestridte krav, der er hjemlet i national lov.

(11)	Proceduren bør i videst muligt omfang baseres på anvendelsen af formularer ved al kommunikation mellem retten og parterne for at lette administrationen af proceduren og gøre det muligt at anvende elektronisk databehandling.

(12)	Medlemsstaterne bør, når de bestemmer, hvilke retter der skal være kompetente til at udstede et europæisk betalingspåkrav, tage behørigt hensyn til behovet for at sikre adgang til domstolene.

(13)	I anmodningen om et europæisk betalingspåkrav bør fordringshaveren være forpligtet til at give oplysninger, der på fyldestgørende vis klart identificerer og støtter kravet, så skyldneren på et velinformeret grundlag kan vælge, om han vil gøre indsigelse mod kravet eller vil lade det være ubestridt.

(14)

I den forbindelse bør det være obligatorisk for fordringshaveren at anføre en beskrivelse af de bevisligheder, hvorpå kravet støttes. I dette øjemed bør anmodningsformularen indeholde så udtømmende en liste som muligt over de former for bevisligheder, der normalt fremlægges til støtte for pengekrav.

(15)	Indgivelsen af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav bør indebære betaling af eventuelle relevante retsafgifter.

(16)

Retten bør undersøge anmodningen, herunder spørgsmålet om kompetence og beskrivelsen af bevislighederne, på grundlag af oplysningerne i anmodningsformularen. Dermed vil retten kunne foretage en prima facie-undersøgelse af kravets realitet og bl.a. frasortere klart ubegrundede krav og uantagelige anmodninger. Undersøgelsen bør ikke nødvendigvis foretages af en dommer.

(17)	Det skal ikke være muligt at appellere afvisningen af en anmodning. Dette udelukker dog ikke en eventuel prøvelse af afgørelsen om afvisning i samme instans i overensstemmelse med national lov.

(18)

I det europæiske betalingspåkrav bør skyldneren informeres om, at han har valget mellem at betale det beløb, som fordringshaveren er blevet tilkendt, eller sende en indsigelse inden for en frist på tredive dage, hvis han ønsker at bestride kravet. Ud over at blive gjort bekendt med de fuldstændige oplysninger om kravet fremlagt af fordringshaveren bør skyldneren gøres opmærksom på det europæiske betalingspåkravs retlige betydning og specielt konsekvenserne af at lade kravet være ubestridt.

(19)

På grund af forskellene mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler, navnlig reglerne for forkyndelse af dokumenter, er det nødvendigt specifikt og detaljeret at definere de mindstestandarder, der skal gælde i forbindelse med den europæiske betalingspåkravsprocedure. Med hensyn til opfyldelsen af disse mindstestandarder bør navnlig en forkyndelsesmåde, der støttes på en retlig formodning, ikke kunne anses for fyldestgørende i forbindelse med forkyndelse af et europæisk betalingspåkrav.

(20)	Alle de forkyndelsesmåder, der er anført i artikel 13 og 14, er karakteriseret ved enten (artikel 13) fuld sikkerhed eller (artikel 14) en meget høj grad af sandsynlighed for, at det forkyndte dokument er nået frem til modtageren.

(21)	Personlig forkyndelse for visse andre personer end skyldneren selv i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a) og b), bør kun anses for at opfylde kravene i nævnte bestemmelser, hvis de pågældende personer faktisk har accepteret eller modtaget det europæiske betalingspåkrav.

(22)

Artikel 15 bør finde anvendelse i situationer, hvor skyldneren ikke kan repræsentere sig selv i retten, f. eks. når skyldneren er en juridisk person, og hvor det ved lov er fastsat, hvem der er beføjet til at repræsentere skyldneren, samt i situationer, hvor skyldneren har bemyndiget en anden person, navnlig en advokat, til at repræsentere sig i den specifikke retssag.

(23)	Skyldneren kan indgive sin indsigelse ved anvendelse af formularen i denne forordning. Retten bør dog tage hensyn til indsigelser, der fremsendes i en anden skriftlig form, hvis de er formuleret klart.

(24)

En indsigelse, der er indgivet inden for den fastsatte frist, bør bringe den europæiske betalingspåkravsprocedure til ophør og indebære, at sagen automatisk overgår til almindelig civil retssag, medmindre fordringshaveren udtrykkeligt har anmodet om, at sagen i så fald hæves. Ved anvendelsen af denne forordning bør udtrykket »almindelig civil retssag« ikke nødvendigvis fortolkes ud fra national lov.

(25)

Efter udløbet af fristen for indgivelse af indsigelse bør skyldneren i visse særlige tilfælde have ret til at anmode om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav. Prøvelse i særlige tilfælde bør ikke betyde, at skyldneren får en ny lejlighed til at gøre indsigelse mod kravet. Under prøvelsen bør kravets realitet ikke vurderes, idet der kun tages stilling til de grunde, der skyldes de ekstraordinære omstændigheder, som skyldneren gør gældende. Andre ekstraordinære omstændigheder kan bl.a. være den situation, hvor det europæiske betalingspåkrav var baseret på urigtige oplysninger i anmodningsformularen.

(26)	Retsafgifter som omhandlet i artikel 25 bør ikke omfatte f.eks. advokatsalærer og udgifter til forkyndelse af dokumenter gennem et andet organ end en ret.

(27)

Et europæisk betalingspåkrav udstedt i en medlemsstat, som er eksigibelt, bør i fuldbyrdelsesøjemed behandles, som om det var blevet udstedt i den medlemsstat, hvor der anmodes om fuldbyrdelse. Medlemsstaternes gensidige tillid til hinandens retspleje gør det berettiget at overlade det til retten i en medlemsstat at vurdere, om alle betingelser for udstedelse af et europæisk betalingspåkrav er opfyldt, således at betalingspåkravet kan fuldbyrdes i alle de andre medlemsstater, uden at der i fuldbyrdelsesstaten skal foretages en retslig prøvelse af, om de processuelle mindstestandarder er behørigt overholdt. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning, navnlig de mindstestandarder, der er fastsat i artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 23, bør proceduren for fuldbyrdelse af et europæisk betalingspåkrav fortsat afgøres efter national lov.

(28)

Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (4) bør anvendes ved beregningen af frister. Skyldneren bør gøres opmærksom herpå og informeres om, at der tages hensyn til helligdagene i den medlemsstat, hvor den udstedende ret er beliggende.

(29)

Målet for denne forordning, nemlig at indføre en ensartet hurtig og effektiv mekanisme for inddrivelse af ubestridte pengekrav overalt i Den Europæiske Union, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(30)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(31)

Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(32)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1.   Denne forordning har til formål:

a)	at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne ved at indføre en europæisk betalingspåkravsprocedure og

b)	at muliggøre fri bevægelighed for europæiske betalingspåkrav overalt i medlemsstaterne ved at fastsætte mindstestandarder, hvis overholdelse overflødiggør en mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen.

2.   Denne forordning er ikke til hinder for, at en fordringshaver kan forfølge et krav som omhandlet i artikel 4 ved brug af en anden procedure, der er hjemlet i en medlemsstats lov eller i fællesskabsretten.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område i grænseoverskridende sager, uanset domsmyndighedens art. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	formueforholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente

b)	konkurs, akkord og andre lignende ordninger

c)	social sikring

d)	krav affødt af forpligtelser uden for kontrakt, medmindre i) de er genstand for en aftale mellem parterne, eller der foreligger en gældsvedgåelse, eller ii) de vedrører opgjort gæld i forbindelse med sameje.

3.   I denne forordning forstås ved »medlemsstat« alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Artikel 3

Grænseoverskridende sager

1.   I denne forordning forstås ved »grænseoverskridende sag« en sag, hvori mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor den ret, som har fået forelagt en anmodning, er beliggende.

2.   Bopæl afgøres efter artikel 59 og 60 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (6).

3.   Spørgsmålet om, hvorvidt en sag er grænseoverskridende, afgøres på det tidspunkt, hvor anmodningen om et europæisk betalingspåkrav indgives i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 4

Europæisk betalingspåkravsprocedure

Der indføres en europæisk betalingspåkravsprocedure for inddrivelse af et pengekrav på et angivet beløb, som er forfaldent på det tidspunkt, hvor anmodningen om et europæisk betalingspåkrav indgives.

Artikel 5

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»udstedelsesstaten«: den medlemsstat, hvori et europæisk betalingspåkrav udstedes

2)	»fuldbyrdelsesstaten«: den medlemsstat, hvori et europæisk betalingspåkrav ønskes fuldbyrdet

3)	»ret«: alle myndigheder i en medlemsstat med kompetence for så vidt angår europæiske betalingspåkrav og andre dermed beslægtede spørgsmål

4)	»den udstedende ret«: den ret, der udsteder et europæisk betalingspåkrav.

Artikel 6

Kompetence

1.   Ved anvendelsen af denne forordning afgøres kompetencen efter de relevante fællesskabsretlige bestemmelser, særlig forordning (EF) nr. 44/2001.

2.   Hvis kravet vedrører en aftale, der er indgået af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for dennes erhvervsmæssige virksomhed, og skyldneren er forbrugeren, er dog alene retterne i den medlemsstat, hvor skyldneren har bopæl efter artikel 59 i forordning (EF) nr. 44/2001, kompetente.

Artikel 7

Anmodning om et europæisk betalingspåkrav

1.   En anmodning om et europæisk betalingspåkrav indgives ved anvendelse af formular A i bilag I.

2.   I anmodningen anføres:

a)	navn og adresse på parterne og, hvis det er relevant, deres repræsentanter samt på den ret, som anmodningen indgives til

b)	kravets størrelse, herunder hovedkravet og i givet fald renter, konventionalbod og omkostninger

c)	såfremt der kræves renter, rentesatsen og det tidsrum, for hvilket renterne kræves, medmindre en lovbestemt rente automatisk tilføjes hovedstolen efter loven i udstedelsesstaten

d)	den retlige interesse, herunder en beskrivelse af de forhold, der påberåbes som grundlag for kravet og, hvis det er relevant, de krævede renter

e)	en beskrivelse af de bevisligheder, hvorpå kravet støttes

f)	kompetencegrundlaget

g)	sagens grænseoverskridende karakter som omhandlet i artikel 3.

3.   I anmodningen erklærer fordringshaveren, at de anførte oplysninger efter hans bedste overbevisning er sande, og at han er klar over, at eventuelle bevidst falske angivelser vil kunne medføre passende sanktioner efter loven i udstedelsesstaten.

4.   Fordringshaveren kan i et tillæg til anmodningen meddele retten, at han modsætter sig overgang til almindelig civil retssag som omhandlet i artikel 17, hvis skyldneren gør indsigelse. Dette er ikke til hinder for, at fordringshaveren kan meddele retten denne oplysning på et senere tidspunkt, dog under alle omstændigheder, inden påkravet udstedes.

5.   Anmodningen indgives i papirform eller ved anvendelse af alle andre kommunikationsmidler, herunder elektroniske midler, som accepteres af udstedelsesstaten, og som er til rådighed for den udstedende ret.

6.   Anmodningen skal være underskrevet af fordringshaveren eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant. Når anmodningen indgives elektronisk, jf. stk. 5, underskrives den i overensstemmelse med artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (7). Denne signatur skal anerkendes i udstedelsesstaten, uden at der må stilles yderligere krav.

Der kræves dog ikke en sådan elektronisk signatur, såfremt der i retterne i udstedelsesstaten findes et alternativt elektronisk kommunikationssystem, som en bestemt gruppe af forhåndsregistrerede autentificerede brugere har adgang til, og som gør det muligt sikkert at identificere de pågældende brugere. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne kommunikationssystemer.

Artikel 8

Behandling af anmodningen

Den ret, som har fået forelagt en anmodning om et europæisk betalingspåkrav, undersøger hurtigst muligt og på grundlag af oplysningerne i anmodningsformularen, om betingelserne i artikel 2, 3, 4, 6 og 7 er opfyldt, og om kravet forekommer begrundet. Denne undersøgelse kan have form af en elektronisk procedure.

Artikel 9

Komplettering og berigtigelse

1.   Hvis betingelserne i artikel 7 ikke er opfyldt, giver retten, medmindre kravet er klart ubegrundet eller anmodningen uantagelig, fordringshaveren lejlighed til at komplettere eller berigtige anmodningen. Retten anvender formular B i bilag II.

2.   Når retten anmoder fordringshaveren om at komplettere eller berigtige anmodningen, fastsætter den en frist, som den anser for passende under de givne omstændigheder. Retten kan efter eget skøn forlænge denne frist.

Artikel 10

Ændring af anmodningen

1.   Hvis de i artikel 8 omhandlede betingelser kun er opfyldt for en del af kravet, underretter retten fordringshaveren herom ved anvendelse af formular C i bilag III. Fordringshaveren opfordres til at acceptere eller afslå et forslag til et europæisk betalingspåkrav på det beløb, som retten angiver, og informeres om konsekvenserne af sin beslutning. Fordringshaveren svarer ved at returnere den formular C, som retten har sendt, inden for en frist, der fastsættes af retten i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2.

2.   Accepterer fordringshaveren rettens forslag, udsteder retten et europæisk betalingspåkrav i overensstemmelse med artikel 12 for den del af kravet, som fordringshaveren har accepteret. Konsekvenserne af denne accept for den resterende del af det oprindelige krav afgøres efter national lov.

3.   Sender fordringshaveren ikke sit svar inden for den frist, som retten har fastsat, eller afslår han rettens forslag, afviser retten anmodningen om et europæisk betalingspåkrav som helhed.

Artikel 11

Afvisning af anmodningen

1.   Retten afviser anmodningen:

a)	hvis betingelserne i artikel 2, 3, 4, 6 og 7 ikke er opfyldt

b)	hvis kravet er klart ubegrundet

c)	hvis fordringshaveren ikke sender sit svar inden for den frist, som retten har fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, eller

d)	hvis fordringshaveren ikke sender sit svar inden for den af retten fastsatte frist eller afslår rettens forslag, jf. artikel 10.

Fordringshaveren underrettes om grundene til afvisningen ved hjælp af formular D i bilag IV.

2.   Afvisningen af anmodningen kan ikke appelleres.

3.   Afvisningen af anmodningen er ikke til hinder for, at fordringshaveren kan forfølge sit krav gennem en ny anmodning om et europæisk betalingspåkrav eller enhver anden procedure, der er hjemlet i en medlemsstats lov.

Artikel 12

Udstedelse af et europæisk betalingspåkrav

1.   Hvis de i artikel 8 omhandlede betingelser er opfyldt, udsteder retten hurtigst muligt, normalt senest tredive dage efter anmodningens indgivelse, et europæisk betalingspåkrav ved anvendelse af formular E i bilag V.

Ved beregningen af de tredive dage ses der bort fra den tid, det tager fordringshaveren at komplettere, berigtige eller ændre anmodningen.

2.   Det europæiske betalingspåkrav skal ved udstedelsen ledsages af en kopi af anmodningsformularen. Det skal ikke indeholde de oplysninger, som fordringshaveren har angivet i tillæg 1 og 2 til formular A.

3.   I det europæiske betalingspåkrav gøres skyldneren opmærksom på, at han har valget mellem:

a)	at betale fordringshaveren det beløb, som er anført i betalingspåkravet, eller

b)	at modsætte sig betalingspåkravet ved at indgive en indsigelse til den udstedende ret, som skal sendes senest tredive dage efter, at betalingspåkravet er blevet forkyndt for ham.

4.   I det europæiske betalingspåkrav informeres skyldneren om:

a)	at påkravet er udstedt alene på grundlag af fordringshaverens oplysninger, som ikke er blevet prøvet af retten

b)	at påkravet bliver eksigibelt, medmindre der er indgivet en indsigelse til retten i overensstemmelse med artikel 16

c)	at sagen, såfremt der indgives en indsigelse, fortsætter ved de kompetente retter i udstedelsesstaten efter de almindelige civile retsplejeregler, medmindre fordringshaveren udtrykkeligt har anmodet om, at sagen i så fald hæves.

5.   Retten påser, at det europæiske betalingspåkrav forkyndes for skyldneren i overensstemmelse med national lov på en måde, der opfylder de mindstestandarder, der er fastsat i artikel 13, 14 og 15.

Artikel 13

Forkyndelse med bevis for modtagelse fra skyldnerens side

Det europæiske betalingspåkrav kan forkyndes for skyldneren i overensstemmelse med national lov i den stat, hvor der anmodes om fuldbyrdelse, på en af følgende måder:

a)	personlig forkyndelse bekræftet ved et dateret modtagelsesbevis, som skyldneren har underskrevet

b)	personlig forkyndelse bekræftet ved et dokument underskrevet af den kompetente stævningsmand, der ud over at fastslå, at skyldneren har modtaget dokumentet eller har nægtet at modtage det uden lovlig grund, angiver forkyndelsesdatoen

c)	postforkyndelse bekræftet ved et dateret modtagelsesbevis, som skyldneren har underskrevet og returneret

d)	forkyndelse ved elektroniske midler som f.eks. fax eller e-mail bekræftet ved et dateret modtagelsesbevis, som skyldneren har underskrevet og returneret.

Artikel 14

Forkyndelse uden bevis for modtagelse fra skyldnerens side

1.   Det europæiske betalingspåkrav kan også forkyndes for skyldneren i overensstemmelse med national lov i den stat, hvor der anmodes om fuldbyrdelse, på en af følgende måder:

a)	personlig forkyndelse på skyldnerens personlige adresse for personer, der har adresse på samme bopæl som skyldneren, eller som af skyldneren er ansat til at arbejde dér

b)	personlig forkyndelse på skyldnerens erhvervsmæssige hjemsted, hvis skyldneren er en selvstændig erhvervsdrivende eller en juridisk person, for personer, der er ansat af skyldneren

c)	deponering af påkravet i skyldnerens postkasse

d)

deponering af påkravet på et postkontor eller hos kompetente offentlige myndigheder og skriftlig meddelelse om denne deponering i skyldnerens postkasse, forudsat at den skriftlige meddelelse tydeligt angiver, at det drejer sig om et retsdokument, eller at meddelelsen har retsvirkning som forkyndelse og medfører, at tidsfrister begynder at løbe

e)	postforkyndelse uden den i stk. 3 omhandlede form for bekræftelse, hvis skyldneren har adresse i udstedelsesstaten

f)	elektroniske midler bekræftet ved en automatisk kvittering for levering, forudsat at skyldneren på forhånd udtrykkeligt har accepteret denne forkyndelsesmåde.

2.   Ved anvendelsen af denne forordning kan der ikke foretages forkyndelse efter stk. 1, hvis skyldnerens adresse ikke med sikkerhed er kendt.

3.   Forkyndelse i henhold til stk. 1, litra a), b), c) og d), bekræftes ved:

a)

et dokument underskrevet af den kompetente stævningsmand, hvoraf det fremgår i) på hvilken måde forkyndelsen er foretaget ii) på hvilket tidspunkt forkyndelsen har fundet sted iii) i givet fald for hvilken anden person end skyldneren påkravet er blevet forkyndt, idet personens navn og forbindelse til skyldneren angives eller

b)	et modtagelsesbevis fra den person, for hvem påkravet er blevet forkyndt, ved anvendelse af stk. 1, litra a) og b).

Artikel 15

Forkyndelse for en repræsentant

Forkyndelse i henhold til artikel 13 eller 14 kan også foretages for en repræsentant for skyldneren.

Artikel 16

Indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav

1.   Skyldneren kan indgive en indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav over for den udstedende ret ved anvendelse af formular F i bilag VI, som fremsendes til ham sammen med det europæiske betalingspåkrav.

2.   Indsigelsen sendes senest tredive dage efter, at betalingspåkravet er blevet forkyndt for skyldneren.

3.   Skyldneren angiver i indsigelsen, at han bestrider kravet, men er ikke forpligtet til at angive grundene hertil.

4.   Indsigelsen indgives i papirform eller ved anvendelse af alle andre kommunikationsmidler, herunder elektroniske midler, som accepteres af udstedelsesstaten, og som er til rådighed for den udstedende ret.

5.   Indsigelsen skal være underskrevet af skyldneren eller, hvis det er relevant, dennes repræsentant. Når indsigelsen indgives elektronisk, jf. stk. 4, underskrives den i overensstemmelse med artikel 2, nr. 2, i direktiv 1999/93/EF. Denne signatur skal anerkendes i udstedelsesstaten, uden at der må stilles yderligere krav.

Der kræves dog ikke en sådan elektronisk signatur, såfremt der i retterne i udstedelsesstaten findes et alternativt elektronisk kommunikationssystem, som en bestemt gruppe af forhåndsregistrerede autentificerede brugere har adgang til, og som gør det muligt sikkert at identificere de pågældende brugere. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne kommunikationssystemer.

Artikel 17

Virkningerne af indgivelsen af en indsigelse

1.   Indgives der en indsigelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, fortsætter sagen ved de kompetente retter i udstedelsesstaten efter de almindelige civile retsplejeregler, medmindre fordringshaveren udtrykkeligt har anmodet om, at sagen i så fald hæves.

Har fordringshaveren forfulgt sit krav gennem den europæiske betalingspåkravsprocedure, er der intet i national lov, der berører hans stilling i en efterfølgende almindelig civil retssag.

2.   Overgangen til almindelig civil retssag som omhandlet i stk. 1 er underlagt loven i udstedelsesstaten.

3.   Fordringshaveren underrettes om en eventuel indsigelse fra skyldnerens side og om en eventuel overgang til almindelig civil retssag.

Artikel 18

Eksigibilitet

1.   Er der ikke indgivet en indsigelse til den udstedende ret inden for den frist, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, idet der tages hensyn til, at indsigelsen skal have tid til at nå frem, erklærer den udstedende ret straks det europæiske betalingspåkrav for eksigibelt ved anvendelse af formular G i bilag VII. Retten kontrollerer forkyndelsesdatoen.

2.   Med forbehold af stk. 1 er de formelle krav med hensyn til eksigibilitet underlagt loven i udstedelsesstaten.

3.   Retten sender det eksigible europæiske betalingspåkrav til fordringshaveren.

Artikel 19

Afskaffelse af eksekvaturproceduren

Et europæisk betalingspåkrav, der er eksigibelt i udstedelsesstaten, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.

Artikel 20

Prøvelse i særlige tilfælde

1.   Efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, har skyldneren ret til at anmode om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav ved den kompetente ret i udstedelsesstaten i følgende tilfælde:

a)	i) når påkravet er blevet forkyndt på en af de måder, der er fastsat i artikel 14, og ii) forkyndelsen ikke er blevet foretaget i så god tid, at skyldneren har kunnet varetage sine interesser under sagen, uden at dette skyldes fejl fra skyldnerens side eller

b)	når skyldneren har været forhindret i at gøre indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra skyldnerens side

forudsat at skyldneren i begge tilfælde har reageret hurtigst muligt.

2.   Efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, har skyldneren også ret til at anmode om prøvelse af det europæiske betalingspåkrav ved den kompetente ret i udstedelsesstaten, såfremt betalingspåkravet klart er blevet udstedt med urette i forhold til betingelserne i denne forordning, eller som følge af andre ekstraordinære omstændigheder.

3.   Afviser retten skyldnerens anmodning under henvisning til, at ingen af de grunde til prøvelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, gør sig gældende, forbliver det europæiske betalingspåkrav virksomt.

Fastslår retten, at prøvelsen er berettiget af en af de grunde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er det europæiske betalingspåkrav uvirksomt.

Artikel 21

Fuldbyrdelse

1.   Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning afgøres fuldbyrdelsesproceduren efter loven i fuldbyrdelsesstaten.

Et europæisk betalingspåkrav, der er eksigibelt, fuldbyrdes på samme vilkår som en eksigibel retsafgørelse truffet i fuldbyrdelsesstaten.

2.   Med henblik på fuldbyrdelse i en anden medlemsstat fremlægger fordringshaveren over for de kompetente fuldbyrdelsesmyndigheder i denne medlemsstat:

a)	en kopi af det europæiske betalingspåkrav som erklæret for eksigibelt af den udstedende ret, der opfylder betingelserne med hensyn til godtgørelse af dens ægthed, og

b)

om nødvendigt en oversættelse af det europæiske betalingspåkrav til det officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, til det officielle sprog eller et af de officielle sprog, der anvendes af retterne på det sted, hvor fuldbyrdelsen ønskes foretaget, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats lov, eller til et andet sprog, som fuldbyrdelsesstaten har angivet, at den kan acceptere. Hver medlemsstat kan angive, hvilket andet eller hvilke andre af EU-institutionernes officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at det europæiske betalingspåkrav udstedes på. Oversættelsen bekræftes af en person, der er beføjet hertil i en af medlemsstaterne.

3.   Det kan ikke pålægges en fordringshaver, som i en medlemsstat anmoder om fuldbyrdelse af et europæisk betalingspåkrav udstedt i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 22

Afslag på fuldbyrdelse

1.   Fuldbyrdelse afslås på skyldnerens anmodning af den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten, hvis det europæiske betalingspåkrav er uforeneligt med en retsafgørelse eller et påkrav, der tidligere er blevet henholdsvis truffet eller udstedt i en medlemsstat eller et tredjeland, forudsat:

a)	at den tidligere retsafgørelse eller det tidligere påkrav havde samme genstand, hvilede på samme grundlag og var mellem samme parter

b)	at den tidligere retsafgørelse eller det tidligere påkrav opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyrdelsesstaten, og

c)	at uforeneligheden ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen i udstedelsesstaten.

2.   Fuldbyrdelse afslås tillige på anmodning, såfremt skyldneren har betalt fordringshaveren det beløb, som er tilkendt i det europæiske betalingspåkrav.

3.   Det europæiske betalingspåkrav kan under ingen omstændigheder efterprøves i fuldbyrdelsesstaten med hensyn til sagens realitet.

Artikel 23

Udsættelse eller begrænsning af fuldbyrdelsen

Hvis skyldneren har anmodet om en prøvelse efter artikel 20, kan den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten på skyldnerens anmodning:

a)	begrænse fuldbyrdelsesproceduren til sikrende retsmidler

b)	gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsættes af retten, eller

c)	under særlige omstændigheder udsætte fuldbyrdelsesproceduren.

Artikel 24

Advokatbistand

Der stilles ikke krav om repræsentation ved en advokat eller en anden jurist

a)	for fordringshaverens vedkommende for så vidt angår anmodningen om et europæisk betalingspåkrav

b)	for skyldnerens vedkommende for så vidt angår indsigelse mod et europæisk betalingspåkrav.

Artikel 25

Retsafgifter

1.   De samlede retsafgifter i en medlemsstat i forbindelse med en europæisk betalingspåkravsprocedure og den almindelige civile retssag, der følger i tilfælde af indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav, må ikke overstige retsafgifterne i den pågældende medlemsstat i forbindelse med en almindelig civil retssag uden en forudgående europæisk betalingspåkravsprocedure.

2.   Ved anvendelsen af denne forordning omfatter retsafgifter, hvis beløbsstørrelse fastsættes efter national lov, afgifter og gebyrer, der skal betales til retten.

Artikel 26

Forholdet til national procesret

Alle processuelle spørgsmål, som ikke specifikt er behandlet i denne forordning, afgøres efter national lov.

Artikel 27

Forholdet til forordning (EF) nr. 1348/2000

Denne forordning berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (8).

Artikel 28

Oplysninger om forkyndelsesudgifter og fuldbyrdelse

Medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at offentligheden og relevante fagkredse informeres om:

a)	hvilke udgifter der er forbundet med forkyndelse af dokumenter, og

b)	hvilke myndigheder der er kompetente med hensyn til fuldbyrdelse med henblik på anvendelsen af artikel 21, 22 og 23

navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der er oprettet i overensstemmelse med Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 (9).

Artikel 29

Oplysninger om kompetence, prøvelsesprocedurer, kommunikationsmidler og sprog

1.   Senest den ... (10) meddeler medlemsstaterne Kommissionen:

a)	hvilke retter der er kompetente til at udstede et europæisk betalingspåkrav

b)	prøvelsesproceduren og de retter, der er kompetente med henblik på anvendelsen af artikel 20

c)	de kommunikationsmidler, som accepteres i forbindelse med det europæiske betalingspåkrav, og som er til rådighed for retterne

d)	hvilke sprog der accepteres i medfør af artikel 21, stk. 2, litra b).

Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse oplysninger.

2.   Kommissionen stiller de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, til rådighed for offentligheden gennem offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og på enhver anden hensigtsmæssig måde.

Artikel 30

Ændring af bilagene

Formularerne i bilagene ajourføres eller tilpasses teknisk efter proceduren i artikel 31, stk. 2, idet der sikres fuld overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 75 i forordning (EF) nr. 44/2001.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. førstnævntes artikel 8.

Artikel 32

Revision

Senest den ... (11) forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en udførlig rapport, der gennemgår, hvordan den europæiske betalingspåkravsprocedure fungerer. Rapporten skal omfatte en vurdering af proceduren, sådan som den har fungeret, og en udvidet konsekvensanalyse for hver enkelt medlemsstat.

Med henblik herpå og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til god praksis i Den Europæiske Union, og at denne praksis stemmer overens med principperne om bedre lovgivning, giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om den grænseoverskridende anvendelse af det europæiske betalingspåkrav. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om retsafgifter og om, hvor hurtigt proceduren afvikles, hvor effektiv den er, og hvor let den er at anvende, samt om medlemsstaternes interne betalingspåkravsprocedurer.

Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af forslag om tilpasning.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den ... (12) med undtagelse af artikel 28, 29, 30 og 31, som anvendes fra den ... (13).

---

(1)  EUT C 221 af 8.9.2005, s. 77.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 13.12.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 30.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2006.

(3)  EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.

(4)  EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(6)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 10).

(7)  EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

(8)  EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.

(9)  EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

(10)  18 måneder efter datoen for denne forordnings vedtagelse.

(11)  Fem år efter denne forordnings anvendelsesdato.

(12)  24 måneder efter denne forordnings vedtagelse.

(13)  18 måneder efter denne forordnings vedtagelse.

P6_TA(2006)0441

Programmet »Aktive unge« (2007-2013) ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet »Aktive unge« for perioden 2007-2013 (6236/3/2006 — C6-0273/2006 — 2004/0152(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (6236/3/2006 — C6-0273/2006),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0471) (2),

—	der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0228) (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0341/2006),

1.	godkender den fælles holdning;

2.	konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.	pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.	pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Vedtagne tekster af 25.10.2005, P6_TA(2005)0396.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2006)0442

Livslang læring ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et handlingsprogram for livslang læring (6237/3/2006 — C6-0274/2006 — 2004/0153(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (6237/3/2006 — C6-0274/2006),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0474) (2),

—	der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0236) (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0344/2006),

1.	godkender den fælles holdning;

2.	konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.	pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.	pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Vedtagne tekster af 25.10.2005, P6_TA(2005)0395.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2006)0443

Programmet »Europa for Borgerne« (2007-2013) ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om programmet »Europa for Borgerne« til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (9575/1/2006 — C6-0316/2006 — 2005/0041(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (9575/1/2006 — C6-0316/2006),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0116) (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 62,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0342/2006),

1.	godkender den fælles holdning som ændret;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Vedtagne tekster af 5.4.2006, P6_TA(2006)0127.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(2005)0041

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 25. oktober 2006 med henblik påvedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2006/EF om programmet »Europa for Borgerne« til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Med traktaten indføres unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne. Det er en vigtig faktor for styrkelse og sikring af den europæiske integrationsproces.

(2)	Fællesskabet bør gøre borgerne fuldt ud bevidste om deres unionsborgerskab, om de fordele samt de rettigheder og pligter, som det indebærer, og som bør fremmes med behørig respekt for subsidiaritetsprincippet og med henblik på samhørighed.

(3)

Som led i de bredere overvejelser om Europas fremtid, som Det Europæiske Råd gav startskuddet til på sit møde i Bruxelles den 16.-17. juni 2005, er det især meget vigtigt at skabe fuld bevidsthed blandt de europæiske borgere om deres unionsborgerskab. Programmet »Europa for borgerne« bør derfor være et supplement til og ikke overlappe andre initiativer, der træffes i denne forbindelse.

(4)

For at opnå borgernes fulde støtte til den europæiske integration bør der derfor lægges mere vægt på deres fælles værdier, historie og kultur som kerneelementer i deres medlemskab af et samfund, der bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskets værdighed, kulturelle mangfoldighed, tolerance og solidaritet i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4), der blev proklameret den 7. december 2000.

(5)	Fremme af et aktivt medborgerskab er helt afgørende for en styrkelse ikke blot af kampen mod racisme, fremmedhad og intolerance, men også for samhørighed og udvikling af demokratiet.

(6)	Der bør som led i EU's informations- og kommunikationsstrategi sikres bred formidling og stor gennemslagskraft af de aktiviteter, der støttes gennem programmet.

(7)

For at bringe Europa tættere på borgerne og ruste dem til at deltage fuldt ud i opbygningen af et stadig mere integreret Europa er det nødvendigt at henvende sig til alle statsborgere og personer med lovligt ophold i deltagerlandene og at inddrage dem i tværnationale udvekslings- og samarbejdsaktiviteter, der bidrager til at udvikle en følelse af at være en del af fælles europæiske idealer.

(8)

Europa-Parlamentet gav i en beslutning fra 1988 udtryk for, at der bør gøres en betydelig indsats for at styrke forbindelserne mellem borgerne i de forskellige medlemsstater, og at en særlig støtte fra Den Europæiske Union til udvikling af venskabsaftaler mellem kommuner i de enkelte medlemsstater både er velbegrundet og ønskelig.

(9)

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder anerkendt behovet for at bringe Den Europæiske Union og EU-institutionerne tættere på medlemsstaternes borgere. Det har tilskyndet EU's institutioner til at opretholde og støtte en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med organisationerne i civilsamfundet for således at fremme borgernes deltagelse i det offentlige liv og beslutningsprocessen og samtidig fremhæve de væsentlige værdier, Europas borgere har til fælles.

(10)

Rådet fastlagde ved sin afgørelse 2004/100/EF af 26. januar 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (5), et handlingsprogram som har bekræftet behovet for at fremme en løbende dialog med civilsamfundets organisationer og kommunerne og for at støtte borgernes aktive deltagelse.

(11)	Borgerprojekter med en tværnational og sektoroverskridende dimension er vigtige redskaber med henblik på at nå ud til borgerne og fremme europæisk bevidsthed, politisk integration i Europa, social integration og gensidig forståelse.

(12)

Civilsamfundets organisationer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er vigtige elementer for borgernes aktive deltagelse i samfundslivet og bidrager til at styrke alle aspekter af det offentlige liv. De er også mellemled mellem EU og borgerne. Deres tværnationale samarbejde bør derfor fremmes og opmuntres.

(13)

Forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik kan levere idéer og overvejelser til debatten på europæisk plan. I kraft af at de udgør en forbindelse mellem EU-institutionerne og borgerne, bør de aktiviteter støttes, som er udtryk for deres engagement, for så vidt angår skabelsen af en europæisk identitet og et europæisk medborgerskab, gennem indførelse af gennemsigtige procedurer for støtte til netværk for information og udveksling.

(14)

Desuden bør man videreføre den indsats, som EU har påbegyndt som led i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (6), der har til formål at bevare og holde mindet i live om de vigtigste steder og arkiver i tilknytning til deportationerne. Bevidstheden om det fulde omfang og de tragiske konsekvenser af anden verdenskrig kan således opretholdes, og et universelt minde kan fremmes, således at man kan lægge fortiden bag sig og opbygge fremtiden.

(15)

I den erklæring om sport, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Nice den 7.-9. december 2000, hed det, at »selv om Fællesskabet ikke har direkte kompetence på dette område, skal det i henhold til traktatens forskellige bestemmelser tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner.«

(16)	Der bør lægges særlig vægt på, at borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle medlemsstaterne bliver inddraget på en afbalanceret måde i tværnationale projekter og aktiviteter.

(17)	Kandidatlandene og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, anerkendes som potentielle deltagere i EF-programmer i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med disse lande.

(18)

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003»Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, hvori landene i det vestlige Balkan blev indbudt til at deltage i EF-programmer og -agenturer. Landene i det vestlige Balkan bør derfor anerkendes som potentielle deltagere i EF-programmer.

(19)	Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende tilsyn med og uafhængig evaluering af programmet med henblik på de ændringer, der er nødvendige, hvis foranstaltningerne skal gennemføres korrekt.

(20)	Der bør i forbindelse med procedurerne for tilsyn med og evaluering af programmet anvendes specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger og indikatorer.

(21)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (8), som sikrer Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(22)	Der bør desuden træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.

(23)	Efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning kan gennemførelsen af programmet forenkles ved hjælp af finansiering med faste tilskudsbeløb til programdeltagere eller EF-tilskud til de strukturer, der er etableret på nationalt plan med henblik på programstyringen.

(24)

I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede løbetid en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9).

(25)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den tværnationale og multilaterale dimension i programmets foranstaltninger og aktioner bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(27)	Der bør vedtages overgangsbestemmelser om tilsyn med de aktioner, der igangsættes inden den 31. december 2006, jf. afgørelse 2004/100/EF —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne afgørelse fastlægges programmet »Europa for Borgerne«, i det følgende benævnt »programmet«, for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

2.   Programmet bidrager til følgende generelle mål:

a)	at give borgerne mulighed for at indgå i et samspil med hinanden og være med til at opbygge et stadig mere integreret Europa, der er demokratisk og globalt orienteret, forenet i og beriget af sin kulturelle mangfoldighed for således at udbygge unionsborgerskabet

b)	at udvikle en følelse af europæisk identitet, der bygger på fælles værdier, historie og kultur

c)	at skabe en følelse af ejerskab i forhold til Den Europæiske Union blandt borgerne

d)	at fremme tolerance og gensidig forståelse mellem de europæiske borgere og respektere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed og samtidig bidrage til dialogen mellem kulturer.

Artikel 2

Programmets specifikke mål

Programmet har i overensstemmelse med de grundlæggende mål i traktaten følgende specifikke mål, som gennemføres på tværnationalt plan:

a)	at bringe folk fra lokalsamfund i hele Europa sammen, så de kan dele og udveksle erfaringer, synspunkter og værdier, lære af historien og skabe fremtiden

b)	at fremme aktioner, debatter og overvejelser om medborgerskab i Europa og demokrati, fælles værdier og fælles historie og kultur gennem samarbejde inden for civilsamfundets organisationer på europæisk plan

c)	at bringe Europa tættere på sine borgere ved at fremme Europas værdier og resultater og samtidig bevare erindringen om fortiden

d)

at fremme interaktionen mellem borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle deltagerlandene ved at bidrage til dialog mellem kulturer og fremhæve både Europas mangfoldighed og dets enhed med særlig vægt på aktiviteter, der tager sigte på at udvikle tættere bånd mellem borgere fra medlemsstaterne i Den Europæiske Union i dens sammensætning pr. 30. april 2004, og fra de medlemsstater, der er tiltrådt efter denne dato.

Artikel 3

Aktioner

1.   Programmets mål forfølges ved at støtte følgende aktioner, som er nærmere beskrevet i bilagets del I:

a)	»Aktive borgere for Europa«, som omfatter: — venskabsbysamarbejde — borgerprojekter og støtteforanstaltninger.

b)	»Et aktivt civilsamfund i Europa«, som omfatter: — strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke) — strukturstøtte til civilsamfundets organisationer på europæisk plan — støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer.

c)	»Sammen for Europa«, som omfatter: — arrangementer med stor synlighed, f.eks. mindehøjtideligheder, prisuddelinger, kunstneriske begivenheder og europæiske konferencer — undersøgelser, rundspørger og meningsmålinger — oplysnings- og formidlingsinstrumenter.

d)	Aktiv europæisk erindring i form af: — bevarelse af de vigtigste steder og arkiver med tilknytning til deportationer og mindehøjtideligheder for ofrene.

2.   Der kan ved hver aktion gives forrang til en afbalanceret inddragelse af borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle medlemsstaterne, jf. det specifikke mål i artikel 2, litra d).

Artikel 4

Fællesskabsforanstaltningernes form

1.   Fællesskabsforanstaltninger kan gennemføres i form af tilskud eller offentlige kontrakter.

2.   Tilskud fra Fællesskabet kan ydes i forskellige former, f.eks. driftstilskud, aktionstilskud, stipendier og priser.

3.   Der vil blive indgået offentlige kontrakter om indkøb af tjenesteydelser, f.eks. arrangementer, undersøgelser og studier, oplysnings- og formidlingsinstrumenter, tilsyn og evaluering.

4.   Modtagerne skal opfylde kravene i bilagets del II for at kunne komme i betragtning til tilskud fra Fællesskabet.

Artikel 5

Deltagelse i programmet

Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande, i det følgende benævnt »deltagerlandene«:

a)	medlemsstaterne

b)	EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, jf. denne aftales bestemmelser

c)	kandidatlande, der nyder godt af en førtiltrædelsesstrategi, jf. de generelle principper og betingelser i de rammeaftaler, der er indgået med disse lande med henblik på deres deltagelse i EF-programmer.

d)	landene på det vestlige Balkan, jf. de ordninger, der indgås med disse lande inden for rammeaftalerne om de generelle principper for deres deltagelse i EF-programmer.

Artikel 6

Adgang til programmet

Programmet er åbent for alle interesserede parter, der fremmer et aktivt medborgerskab i Europa, særlig for lokale myndigheder og organisationer, forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke), borgergrupper og andre civilsamfundsorganisationer.

Artikel 7

Samarbejde med internationale organisationer

Programmet kan omfatte fælles og innovative aktiviteter inden for aktivt europæisk medborgerskab med relevante internationale organisationer som f.eks. Europarådet og UNESCO, på grundlag af fælles bidrag og i overensstemmelse med finansforordningen og de pågældende institutioners eller organisationers regler.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet, jf. bestemmelserne i bilaget.

2.   Følgende foranstaltninger vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2:

a)	nærmere vilkår for gennemførelsen af programmet, herunder det årlige arbejdsprogram, udvælgelseskriterierne og udvælgelsesprocedurerne

b)	den generelle balance mellem programmets forskellige aktioner

c)	ordninger for tilsyn med og evaluering af programmet

d)	finansiel støtte (beløb, varighed, fordeling og modtagere) ydet af Fællesskabet i forbindelse med alle driftstilskud, flerårige venskabsaftaler under aktion 1 og arrangementer med stor synlighed under aktion 3.

3.   Alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette program, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 3.

4.   Kommissionen kan inden for rammerne af den i stk. 2 nævnte procedure fastsætte retningslinjer for hver af aktionerne i bilaget for at tilpasse programmet til eventuelle ændringer i prioriteringen inden for aktivt medborgerskab i Europa.

Artikel 9

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Sammenhæng med andre af Fællesskabets og Den Europæiske Unions instrumenter

1.   Kommissionen sikrer sammenhængen og komplementariteten mellem programmet og instrumenter på andre af Fællesskabets indsatsområder, særlig uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, ungdom, sport, miljø, den audiovisuelle sektor og medierne, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, social integration, ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad, videnskabelig forskning, informationssamfundet og Fællesskabets indsats over for tredjelande, bl.a. som led i den europæiske naboskabspolitik.

2.   Programmet kan dele ressourcer med andre af Fællesskabets og EU's instrumenter for at gennemføre aktioner, der opfylder målene for både programmet og disse andre instrumenter.

Artikel 11

Finansieringsrammen

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastsættes til 190 mio. EUR for den i artikel 1 nævnte periode (11).

2.   Budgetmyndigheden fastlægger bevillingerne for hvert regnskabsår inden for den finansielle ramme.

Artikel 12

Finansielle bestemmelser

1.   Den finansielle bistand ydes i form af tilskud til juridiske personer. Alt efter aktionens art og det mål, der søges nået, kan der også ydes tilskud til fysiske personer.

2.   Kommissionen kan uddele priser til fysiske eller juridiske personer for aktioner eller projekter, der gennemføres inden for rammerne af programmet.

3.   Der kan i overensstemmelse med artikel 181 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 og alt efter aktionens art gives tilladelse til at anvende faste tilskudsbeløb og/eller tariffer baseret på enhedspriser.

4.   Samfinansiering i form af naturalydelser kan godkendes.

5.   Kommissionen kan i betragtning af tilskudsmodtagernes karakter og aktionernes art beslutte at undtage tilskudsmodtagerne fra kontrollen af de faglige kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne fuldføre den foreslåede aktion eller det foreslåede arbejdsprogram.

6.   Omfanget af oplysninger fra modtageren kan begrænses, når det drejer sig om små tilskud.

7.   I særlige tilfælde, f.eks. når det drejer sig om små tilskud, er modtageren ikke nødvendigvis forpligtet til at godtgøre sin finansielle kapacitet til at gennemføre det planlagte projekt eller arbejdsprogram.

8.   Driftstilskud, der inden for rammerne af programmet ydes til organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse, jf. definitionen i artikel 162 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, nedtrappes ikke automatisk, hvis de fornyes.

Artikel 13

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.   Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (13) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14).

2.   For så vidt angår fællesskabsaktioner, der finansieres inden for rammerne af programmet, forstås der ved uregelmæssighed i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3.   Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle bistand til en aktion eller inddriver den, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den enkelte beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle bistand, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en ændring af aktionen, der strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.   Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en aktion kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle bistand, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist. Giver modtageren ikke en rimelig begrundelse, kan Kommissionen annullere resten af støttebeløbet og kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.   Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente på de betingelser, der er fastsat i finansforordningen.

Artikel 14

Tilsyn og evaluering

1.   Kommissionen fører løbende tilsyn med programmet. Resultaterne af dette tilsyn og evalueringsprocessen anvendes i forbindelse med programmets gennemførelse. Tilsynet omfatter bl.a. udarbejdelse af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, litra a) og c).

De specifikke mål kan tages op til revision i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

2.   Kommissionen iværksætter regelmæssige uafhængige eksterne evalueringer af programmet og aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet.

3.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

a)	en midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse senest den 31. december 2010

b)	en meddelelse om fortsættelsen af programmet senest den 31. december 2011

c)	en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2015.

Artikel 15

Overgangsbestemmelse

Aktioner, der er påbegyndt inden den 31. december 2006 på grundlag af afgørelse 2004/100/EF, forvaltes fortsat efter nævnte afgørelse, indtil de er fuldført.

I henhold til artikel 18 i finansforordningen kan der stilles bevillinger svarende til formålsbestemte indtægter hidrørende fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb i medfør af afgørelse 2004/100/EF til rådighed for programmet.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

---

(1)  EUT C 28 af 3.2.2006, s. 29.

(2)  EUT C 115 af 16.5.2006, s. 81.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 25.9.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2006.

(4)  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(5)  EUT L 30 af 4.2.2004, s. 6.

(6)  EFT L 138 af 30.4.2004, s. 40.

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(8)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3).

(9)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(10)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(11)  Dette beløb er baseret på 2004-tal og der vil blive foretaget tekniske tilpasninger heraf for at tage hensyn til inflationen.

(12)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(13)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(14)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

P6_TA(2006)0444

Begrænsning af markedsføring og anvendelse af perfluoroktansulfonater ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 30. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (perfluoroktansulfonater) (KOM(2005)0618 — C6-0418/2005 — 2005/0244(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0618) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0418/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0251/2006),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2005)0244

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om 30. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (perfluoroktansulfonater)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har gennemført en farlighedsvurdering på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed i juli 2002. I vurderingen blev det konkluderet, at perfluoroktansulfonater (i det følgende benævnt »PFOS«) er persistente, bioakkumulerende og giftige for pattedyrearter og derfor giver anledning til bekymring.

(2)	Risiciene for sundhed og miljø ved PFOS er blevet vurderet i henhold til principperne i Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (3). Risikovurderingen påviste, at der er behov for at reducere sundheds- og miljørisiciene.

(3)

Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (i det følgende benævnt »VKSM«) er blevet hørt. VKSM konkluderede, at PFOS opfylder kriterierne for klassificering som meget persistente, meget bioakkumulative og giftige. PFOS har også potentiale for transport i miljøet over store afstande og til at have skadelige virkninger og opfylder derfor kriterierne for at blive betragtet som en persistent organisk miljøgift (POP) i henhold til Stockholm-konventionen (4). VKSM konstaterede et behov for yderligere videnskabelig risikovurdering af PFOS, men var også enig i, at der eventuelt kunne være behov for risikobegrænsende foranstaltninger for at forhindre genindførelse af tidligere anvendelser. Ifølge VKSM synes de nuværende kritiske anvendelser i luftfartsindustrien, halvlederindustrien og den fotografiske industri ikke at udgøre nogen relevant risiko for miljøet eller sundheden, hvis emissionerne til miljøet og eksponeringen på arbejdsstedet minimeres. Hvad angår brandslukningsskum, er VKSM enig i, at sundheds- og miljørisiciene forbundet med erstatningsstoffer skal undersøges, før der kan træffes endelig afgørelse. VKSM er også enig i, at anvendelsen af PFOS skal begrænses i pletteringsindustrien, hvis der ikke er andre foranstaltninger, der kan anvendes til at reducere emissionerne i forbindelse med metalplettering til et markant lavere niveau.

(4)

For at beskytte sundhed og miljø forekommer det derfor nødvendigt at begrænse markedsføringen og brugen af PFOS. Dette direktiv har til formål at dække størstedelen af eksponeringsrisiciene. Andre mindre udbredte anvendelser af PFOS synes ikke at udgøre nogen risiko, og de er derfor undtaget fra bestemmelserne på nuværende tidspunkt. Der bør imidlertid tages særligt hensyn til pletteringsprocesser, der anvender PFOS, og emissionen fra disse processer skal derfor minimeres ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (i det følgende benævnt »BAT«), under fuld hensyntagen til alle relevante oplysninger i BAT-referencedokumentet om overfladebehandling af metaller og plastmaterialer som udarbejdet til brug i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5) (IFBF-direktivet). Medlemsstaterne bør endvidere udarbejde oversigter over disse anvendelser for at fremskaffe oplysninger om de mængder, der reelt anvendes og frigives.

(5)

Halvforarbejdede produkter og artikler, der indeholder PFOS, bør også begrænses for at beskytte miljøet. Begrænsningen bør omfatte alle produkter og artikler, der med forsæt er tilsat PFOS, under hensyntagen til at PFOS måske kun er anvendt i nogle bestemte dele eller som coating af visse produkter og artikler, bl.a. tekstiler. Dette direktiv bør kun begrænse antallet af nye produkter og bør ikke anvendes på produkter, der allerede anvendes eller handles på markedet for brugte produkter. Eksisterende lagre af brandslukningsskum, der indeholder PFOS, bør dog identificeres, og for at forhindre yderligere mulige emissioner i forbindelse med anvendelsen af sådanne produkter bør der fastsættes en tidsbegrænsning for denne anvendelse.

(6)

For at sikre en endelig udfasning af anvendelsen af PFOS bør Kommissionen tage enhver dispensation i henhold til dette direktiv op til vurdering, når nye oplysninger om anvendelserne og udviklingen af sikrere alternativer begrunder dette. Dispensationen bør kun kunne forlænges til væsentlige anvendelser, hvis der ikke findes sikrere stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk mulige, og under forudsætning af, at BAT anvendes til at minimere emissioner af PFOS.

(7)

Perfluoroktansyre (PFOA) og salte heraf mistænkes for at have samme risikoprofil som PFOS, og det er derfor nødvendigt at overvåge den løbende risikovurdering og adgangen til sikrere alternativer og at definere, hvilken form for risikobegrænsende foranstaltninger, herunder begrænsning af markedsføring og anvendelse, der om fornødent bør anvendes i EU.

(8)	Direktiv 76/769/EØF (6) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)	Formålet med dette direktiv er at indføre harmoniserede bestemmelser om PFOS for således at beskytte det indre marked, medens der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som fastsat i traktatens artikel 95.

(10)

Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (7) og særdirektiver baseret herpå, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (8) og Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (9) —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... (10) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser samt en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den ... (11).

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 195 af 18.8.2006, s. 10.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2006.

(3)  EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

(5)  EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(6)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/90/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 28).

(7)  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(8)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50. Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 23.

(9)  EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(10)  Et år efter dette direktivs ikrafttræden.

(11)  18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

P6_TA(2006)0445

Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2005)0236 — C6-0174/2005 — 2005/0106(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0236) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, nr. 2, litra a), og artikel 66 (C6-0174/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0355/2006),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2005)0106

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra a), artikel 63, nr. 3, litra b), og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengen-informationssystemet (»SIS«), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) (»Schengen-konventionen«), og dets videreudvikling SIS 1+ udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne som en integreret del af EU.

(2)

Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af SIS (»SIS II«) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (3) og Rådets afgørelse 2001/886/RIA (4) af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte det ved Schengen- konventionen indførte SIS.

(3)

Denne forordning udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Rådets afgørelse 2006/.../RIA (5) om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Union.

(4)	Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af særskilte instrumenter, berører ikke princippet om, at SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der bør fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse instrumenter bør derfor være identiske.

(5)

SIS II bør udgøre en kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at støtte gennemførelsen af politikker i tilknytning til den del af Schengen-reglerne, der vedrører personers frie bevægelighed, som integreret i traktatens tredje del, afsnit IV.

(6)

Det er nødvendigt at specificere målene for SIS II, systemets tekniske struktur og finansiering, at fastsætte bestemmelser vedrørende driften og brugen af systemet samt at fastlægge ansvaret for det, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet, formålet med og kriterierne for optagelsen af disse oplysninger, de myndigheder, der har adgang til oplysningerne, sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger.

(7)	SIS II skal omfatte et centralt system (den centrale SIS II) og nationale applikationer. Udgifterne til driften af den centrale SIS II og den hidrørende kommunikationsinfrastruktur bør dækkes over EU's almindelige budget.

(8)	Det er nødvendigt at udarbejde en håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af visse supplerende oplysninger om de forholdsregler, der skal træffes som følge af indberetningerne. De nationale myndigheder i hver medlemsstat bør sikre udvekslingen af sådanne oplysninger.

(9)

Kommissionen bør i en overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den kan dog for at sikre en gnidningsløs overgang til SIS II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyse af alternativer ud fra et økonomisk, operationelt og organisatorisk perspektiv og lovgivningsforslag fra Kommissionen bør der oprettes en forvaltningsmyndighed, der skal have ansvaret for disse opgaver. Overgangsperioden bør være på højst fem år fra den dato fra hvilken, denne forordning finder anvendelse.

(10)

SIS II skal indeholde indberetninger om begrundelsen for nægtelse af indrejse eller ophold. Det er nødvendigt yderligere at overveje harmonisering af bestemmelserne om betingelserne for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold og præcisere anvendelsen af disse indberetninger i forbindelse med asyl-, indvandrings- og tilbagesendelsespolitikken. Kommissionen bør derfor tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse foretage en gennemgang af bestemmelserne om formålet med og betingelserne for at foretage indberetninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold.

(11)

Indberetninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold bør ikke opbevares længere i SIS II, end det er nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af formålet. Generelt skal de automatisk slettes i SIS II efter tre år. Enhver beslutning om at opbevare indberetningen i et længere tidsrum bør baseres på en samlet individuel vurdering. Medlemsstaterne bør undersøge disse indberetninger inden for denne periode på tre år og føre statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget.

(12)

SIS II bør gøre det muligt at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig identifikation af de pågældende personer. SIS II bør i samme forbindelse også gøre det muligt at behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende garantier, navnlig den pågældende persons samtykke og en streng begrænsning af de formål, hvortil sådanne oplysninger lovligt kan behandles.

(13)	Det bør være muligt for medlemsstaterne at sammenkoble indberetninger i SIS II. Det forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere indberetninger, bør ikke have indflydelse på de forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller adgangen til indberetningerne.

(14)	Oplysninger, der er behandlet i SIS II i medfør af denne forordning, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller internationale organisationer.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne forordning. Dette omfatter udpegelse af en registeransvarlig og mulighed for medlemsstaterne for at tillade undtagelser og begrænsninger i forbindelse med nogle af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte direktiv, bl.a. for så vidt angår den berørte persons ret til indsigt og oplysninger. Principperne i direktiv 95/46/EF bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne forordning.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7), særlig artiklerne heri vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og behandlingssikkerhed, finder anvendelse på Fællesskabets institutioners eller organers behandling af personoplysninger, når denne behandling sker som led i institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II. Principperne i forordning (EF) nr. 45/2001 bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne forordning.

(17)	For så vidt angår fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne finde anvendelse på de tjenestemænd eller øvrige ansatte, der er ansat og arbejder i forbindelse med SIS II.

(18)

Det er hensigtsmæssigt, at nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev udnævnt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286 (8), bør overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger i betragtning af fællesskabsinstitutionernes og -organernes begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne.

(19)	Både medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette den gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes for at behandle sikkerhedsspørgsmål ud fra et fælles perspektiv.

(20)

Af hensyn til gennemskueligheden bør Kommissionen eller, når denne er oprettet, forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbejde en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af supplerende oplysninger. Kommissionen bør hvert fjerde år udsende en samlet evaluering.

(21)

Visse aspekter af SIS II såsom tekniske regler for optagelse af data, herunder af oplysninger, der er nødvendige for at foretage en indberetning, ajourføring, oplysninger om sletning og søgning, regler for indberetningernes kompatibilitet og prioritet, sammenkobling af indberetninger og udveksling af supplerende oplysninger kan på grund af disse aspekters tekniske art, detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne forordnings bestemmelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med disse aspekter bør derfor delegeres til Kommissionen. Der bør udformes tekniske regler for søgning af indberetninger med henblik på en tilfredsstillende afvikling af applikationer på nationalt plan. Efter en konsekvensanalyse fra Kommissionen bør der tages stilling til, i hvilket omfang forvaltningsmyndigheden kan få ansvaret for gennemførelsesforanstaltningerne, når den engang er oprettet.

(22)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(23)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende indberetninger foretaget i SIS 1+, der skal overføres til SIS II. Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, indtil medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er forenelige med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have førsteprioritet. Desuden bør enhver ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt ethvert positivt søgningsresultat i forbindelse med en sådan indberetning udløse en øjeblikkelig undersøgelse af dens forenelighed med denne forordnings bestemmelser.

(24)	Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del af det budget, der er øremærket til de SIS-foranstaltninger, der ikke indgår som en del af EU's almindelige budget.

(25)

Målene for den påtænkte handling, nemlig at oprette og regulere et fælles informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)	Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(27)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter datoen for vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i traktatens tredje del, afsnit IV, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(28)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(29)

Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (11). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(30)	Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(31)

For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (12), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (13) af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte aftale.

(32)

Der bør udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser (14), der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(33)

For Schweiz' vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2004/849/EF (15) og 2004/860/EF. (16)

(34)

Der bør udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(35)	Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(36)	Denne forordning bør finde anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, fra datoer, der fastsættes efter procedurerne i de relevante instrumenter vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne på disse stater —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Oprettelse af SIS II og generelle mål

1.   Anden generation af Schengen-informationssystemet (»SIS II«) oprettes hermed.

2.   SIS II har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse med denne forordning at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder at bevare den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område, og at sikre anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om persontrafik på deres område.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes betingelser og procedurer for optagelse og behandling af indberetninger i SIS II vedrørende tredjelandsstatsborgere og for udveksling af supplerende og uddybende oplysninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold i medlemsstaterne.

2.   I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS II's tekniske struktur, medlemsstaternes og den i artikel 15 omhandlede forvaltningsmyndigheds ansvar, generel behandling af oplysninger, de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»indberetning«: et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de kompetente myndigheder kan identificere en person med henblik på at træffe en særlig forholdsregel

b)

»supplerende oplysninger«: oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som udveksles: i) for at gøre det muligt for medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden i forbindelse med indlæsning af en indberetning ii) når en søgning har givet et positivt resultat, således at de rette forholdsregler kan træffes iii) når den påkrævede forholdsregel ikke kan træffes iv) i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysningerne v) i spørgsmål vedrørende indberetningernes kompatibilitet og prioritet vi) i spørgsmål vedrørende retten til adgang til systemet

c)	»uddybende oplysninger«: oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til rådighed for de kompetente myndigheder, når personer, som der er indlæst oplysninger om i SIS II, lokaliseres ved søgning heri

d)

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der hverken er: i) unionsborger som omhandlet i traktatens artikel 17, stk. 1, eller ii) statsborger i et tredjeland, som i henhold til aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og de pågældende lande på den anden side nyder godt af en ret til fri bevægelighed svarende til EU-borgernes

e)	»personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificérbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificérbar person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres

f)

»behandling af personoplysninger« (»behandling«): enhver operation eller række af operationer — med eller uden brug af elektronisk databehandling — som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, udlæsning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, slettelse eller tilintetgørelse.

Artikel 4

SIS II's tekniske struktur og driftsmåder

1.   SIS II består af:

a)	et centralt system (»den centrale SIS II«) bestående af: — en teknisk støttefunktion (»CS-SIS«), som indeholder en database, SIS II-databasen — en ensartet national grænseflade (»NI-SIS«)

b)	et nationalt system (»N.SIS II«) i hver enkelt medlemsstat, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En N.SIS II kan indeholde en datafil (»national kopi«), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen

c)	en kommunikationsinfrastruktur mellem den CS-SIS og NI-SIS (»kommunikationsinfrastrukturen«), der sørger for et krypteret virtuelt netværk forbeholdt SIS II-oplysninger og udvekslingen af oplysninger mellem Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

2.   SIS II-oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges via de forskellige N.SIS II-systemer. Der kan søges elektronisk i en national kopi på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke søges i andre medlemsstaters N.SIS II-filer.

3.   Den CS-SIS, der udfører teknisk tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et backup-CS-SIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede CS-SIS i tilfælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

4.   CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for optagelsen og behandlingen af SIS II-oplysninger, herunder for søgning i SIS II-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national kopi, skal CS-SIS:

a)	sørge for online-ajourføring af de nationale kopier

b)	sikre synkroniseringen og sammenhængen mellem de nationale kopier og SIS II-databasen

c)	sørge for operationen med henblik på initialisering og genopretning af de nationale kopier.

Artikel 5

Udgifter

1.   Udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's almindelige budget.

2.   Disse udgifter omfatter også det arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.

3.   Udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den pågældende medlemsstat.

Kapitel II

Medlemsstaternes ansvar

Artikel 6

Nationale systemer

Hver medlemsstat er ansvarlig for at oprette, drive og vedligeholde sin N.SIS II og for at forbinde sin N.SIS II med NI-SIS.

Artikel 7

SIS II-kontoret og Sirene-kontoret

1.   Hver medlemsstat udpeger en myndighed (»N.SIS II-kontoret«), som har det overordnede ansvar for dens N.SIS II. Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS II fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning. Hver medlemsstat foretager sine indberetninger via sit N.SIS II-kontor.

2.   Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger (»Sirene-kontoret«) i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8.

Disse kontorer samordner også kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Med henblik herpå har det adgang til de oplysninger, der behandles i SIS II.

3.   Medlemsstaterne underretter den i artikel 15 omhandlede forvaltningsmyndighed om deres N.SIS II-kontor og deres Sirene-kontor. Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 31, stk. 8.

Artikel 8

Udveksling af supplerende oplysninger

1.   Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med »Sirene-Håndbogen« og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er til rådighed, kan medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger.

2.   Supplerende oplysninger må kun anvendes til det formål, de blev meddelt til.

3.   Anmodninger fra en anden medlemsstat om supplerende oplysninger besvares snarest muligt.

4.   Der skal efter proceduren i artikel 51, stk. 2, vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af supplerende oplysninger i form af Sirene-Håndbogen, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

Artikel 9

Overholdelse af tekniske krav

1.   For at sikre en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved oprettelsen af sin N.SIS II overholde de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at N.SIS II er kompatibel med CS-SIS. Disse protokoller og tekniske procedurer fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, jf. dog bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

2.   Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger lagret i den nationale kopi via automatiske ajourføringer, jf. artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS II-databasen, og at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til resultatet af en søgning i SIS II-databasen.

Artikel 10

Sikkerhed — medlemsstater

1.   Hver medlemsstat vedtager i relation til sin N.SIS II de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik på:

a)	fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

b)	at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

c)	at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

d)	at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

e)	at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

f)	at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

g)

at sikre, at alle myndigheder med adgangsret til SIS II eller til anlæggene opretter profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til, indlæse, ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, omhandlet i artikel 44, stk. 1, på deres anmodning (personaleprofiler).

h)	at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

i)	at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår, af hvem og med hvilket formål (efterfølgende kontrol med indlæsning)

j)	at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)

k)	at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning (egenkontrol).

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger.

Artikel 11

Fortrolighed — medlemsstater

Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er ophørt.

Artikel 12

Opbevaring af registreringer på nationalt plan

1.   Medlemsstater, der ikke anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres i N.SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre N.SIS II's korrekte funktion, samt dataintegriteten og -sikkerheden.

2.   Medlemsstater, der anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af SIS II-oplysninger registreres med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1. Dette gælder ikke for de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tjenester.

3.   Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til søgninger, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

4.   Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 og 2 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

5.   Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

6.   De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er lovlig, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, med henblik på at kunne udføre deres opgaver.

Artikel 13

Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.

Artikel 14

Uddannelse af personalet

Før personale i myndigheder med adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt orienteres om relevante lovovertrædelser og sanktioner.

Kapitel III

Forvaltningsmyndighedens ansvarsområder

Artikel 15

Operationel forvaltning

1.   Efter en overgangsperiode, har en forvaltningsmyndighed (»forvaltningsmyndigheden«), der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS II.

2.   Forvaltningsmyndigheden har ligeledes ansvaret for følgende opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:

a)

tilsyn

b)

sikkerhed

c)	koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.

3.   Kommissionen har ansvaret for alle andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen, navnlig

a)	opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen

b)	anskaffelse og fornyelse

c)	kontraktforhold.

4.   I en overgangsperiode, indtil forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Kommissionen kan i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (17) overlade denne opgave samt opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet til nationale offentlige organer i to forskellige lande.

5.   Hvert nationalt offentligt organ som omhandlet i stk. 4 skal navnlig opfylde følgende udvælgelseskriterier:

a)	det skal godtgøre lang erfaring med at drive et stort informationssystem med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

b)	det skal råde over en betragtelig ekspertise inden for de service- og sikkerhedskrav, der knytter sig til et informationssystem indeholdende funktioner, der kan sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

c)	det skal have tilstrækkeligt og erfarent personale, der råder over den relevante faglige ekspertise og de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige for at kunne samarbejde i et internationalt miljø som det, der kræves for SIS II

d)	det skal råde over en infrastruktur med en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig drift af store it-systemer, og

e)	det skal virke i et administrativt miljø, der sætter det i stand til at udføre sine opgaver korrekt og undgå enhver form for interessekonflikt.

6.   Forud for enhver delegation af opgaver, som omhandlet i stk. 4, og med regelmæssige mellemrum derefter underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om vilkårene for delegationen og det nøjagtige omfang heraf samt de organer, hvortil der delegeres opgaver.

7.   Hvis Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar i medfør af stk. 4, sikrer den, at denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker konkrete kontrolmekanismer i henhold til fællesskabslovgivningen, uanset om det drejer sig om kontrol udøvet af Domstolen, Revisionsretten eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

8.   Den operationelle forvaltning af den centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst.

Artikel 16

Sikkerhed

1.   Forvaltningsmyndigheden træffer i relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, med henblik på:

a)	fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

b)	at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

c)	at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

d)	at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

e)	at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

f)	at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, som henhører under deres kompetence, og kun ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

g)

at oprette profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, omhandlet i artikel 45, på dennes anmodning (personaleprofiler)

h)	at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

i)	at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning)

j)	at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)

k)	at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning (egenkontrol).

2.   Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

Artikel 17

Fortrolighed — forvaltningsmyndigheden

1.   Forvaltningsmyndigheden anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 11, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

2.   Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

Artikel 18

Opbevaring af registreringer på centralt plan

1.   Forvaltningsmyndigheden påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til de formål, der er nævnt i artikel 12, stk. 1 og 2.

2.   Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til søgninger, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

3.   Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

4.   Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

5.   De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er lovlig, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre CS-SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 19

Oplysningskampagne

Ved idriftsættelsen af SIS II gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en oplysningskampagne, som informerer offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner regelmæssigt. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører i samarbejde med deres nationale tilsynsmyndigheder de nødvendige politikker for at orientere deres borgere om SIS II generelt.

Kapitel IV

Indberetninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse og ophold

Artikel 20

Kategorier af oplysninger

1.   SIS II indeholder udelukkende de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 24, jf. dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger.

2.   Oplysningerne om indberettede personer må højst omfatte følgende:

a)	efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)	fødested og fødselsdato

d)

køn

e)	fotografier

f)	fingeraftryk

g)	nationalitet(er)

h)	om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

i)	indberetningsgrund

j)	myndighed, der har foretaget indberetningen

k)	en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen

l)	forholdsregler

m)	sammenkobling med andre indberetninger, der er foretaget i SIS II, i overensstemmelse med artikel 37.

3.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

4.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at kunne foretage en søgning som omhandlet i stk. 2, skal være enslydende med henblik på søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tekniske kopier, jf. artikel 31, stk. 2.

Artikel 21

Proportionalitet

Forud for udstedelsen af en indberetning undersøger medlemsstaten, om det pågældende tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at indberetningen bør optages i SIS II.

Artikel 22

Særlige regler for fotografier og fingeraftryk

Brug af fotografier og fingeraftryk, jf. artikel 20, stk. 2, litra e) og f), sker på følgende betingelser:

a)

fotografier og fingeraftryk må kun indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 3, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

b)	fotografier og fingeraftryk må kun anvendes til at bekræfte identiteten af en tredjelandsstatsborger, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning i SIS II.

c)

så snart det er teknisk muligt, kan fotografier og fingeraftryk også anvendes til at identificere en tredjelandsstatsborger på grundlag af vedkommendes biometriske identifikator. Inden denne funktion implementeres i SIS II, forelægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til høring.

Artikel 23

Minimumsoplysninger for optagelse af en indberetning

1.   En indberetning må ikke foretages uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a), d), k) og l).

2.   I det omfang de er til rådighed indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i artikel 20, stk. 2.

Artikel 24

Betingelser for at foretage indberetninger om nægtelse af indrejse eller ophold

1.   Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, om hvilke der er foretaget en indberetning med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, optages på grundlag af en national indberetning, som bygger på en afgørelse truffet af de kompetente administrative myndigheder eller domstole i overensstemmelse med procedurebestemmelserne i national lovgivning på grundlag af en individuel vurdering. Anke af sådanne afgørelser sker i overensstemmelse med national lovgivning.

2.   En indberetning optages, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at den pågældende tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse i medlemsstaten kan udgøre en trussel for den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale sikkerhed. Dette gælder i særdeleshed:

a)	når en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat er blevet idømt en frihedsstraf af en varighed på mindst et år på grund af en strafbar handling

b)	når der er begrundet mistanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået alvorlige strafbare handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier for, at den pågældende har til hensigt at begå sådanne handlinger på en medlemsstats område.

3.   En indberetning kan ligeledes optages, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at den pågældende tredjelandsstatsborger tidligere er blevet udsendt, afvist eller udvist, når den pågældende foranstaltning ikke er blevet udskudt eller suspenderet, og den indebærer eller er ledsaget af et indrejseforbud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en overtrædelse af de nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse eller ophold.

4.   Denne artikel gælder ikke for de personer, der er omhandlet i artikel 26.

5.   Kommissionen tager anvendelsen af denne artikel op til revision tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2. Kommissionen, der udøver sin initiativret i henhold til traktaten, fremsætter på grundlag af denne revision de nødvendige forslag om ændring af denne artikel for at opnå et højere harmoniseringsniveau for kriterierne for optagelse af indberetninger.

Artikel 25

Betingelser for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet

1.   En indberetning vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (18), baseres på de regler, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv.

2.   I tilfælde af et positivt søgningsresultat vedrørende en indberetning i medfør af artikel 24 vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, hører den medlemsstat, der foretager indberetningen, omgående den indberettende medlemsstat via sit Sirene-kontor og i henhold til bestemmelserne i Sirene-Håndbogen, for at der hurtigst muligt kan træffes afgørelse om, hvilke forholdsregler der skal træffes.

Artikel 26

Betingelser for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union

1.   Forudsat at kravene til oplysningernes kvalitet er opfyldt, optages der oplysninger i SIS II med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område, truffet i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union, herunder foranstaltninger, hvorved der gennemføres et rejseforbud udstedt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, jf. dog artikel 25.

2.   Artikel 23 gælder ikke for indberetninger, der er foretaget på grundlag af stk. 1.

3.   Den medlemsstat, der er ansvarlig for at indlæse, ajourføre og slette disse indberetninger på alle medlemsstaternes vegne, udpeges ved vedtagelsen af den relevante foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 27

Myndigheder med ret til adgang til indberetninger

1.   Adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger eller i en kopi af SIS-II-oplysningerne er forbeholdt myndigheder med ansvar for identifikation af tredjelandsstatsborgere med henblik på:

a)	grænsekontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (19)

b)	anden politi- og toldkontrol inde i den berørte medlemsstat og de udpegede myndigheders koordinering heraf.

2.   De nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, samt deres koordinerende myndigheder har dog også ret til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i national lovgivning.

3.   Derudover kan retten til adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, og oplysninger om personrelaterede dokumenter, der er optaget i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i afgørelse 2006/.../RIA, og retten til direkte søgning i sådanne oplysninger også udøves af myndigheder med ansvar for visumudstedelse, centrale myndigheder med ansvar for behandling af visumansøgninger og myndigheder med ansvar for udstedelse af opholdstilladelser og for forvaltning af lovgivningen om tredjelandsstatsborgere i forbindelse med anvendelsen af gældende fællesskabsret vedrørende bevægelighed for personer. Disse myndigheders adgang til oplysningerne er undergivet den enkelte medlemsstats lovgivning.

4.   De myndigheder, der er nævnt i denne artikel, skal optages på den liste, der omhandles i artikel 31, stk. 8.

Artikel 28

Rækkevidden af adgangen

Brugerne har kun adgang til oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.

Artikel 29

Opbevaringstid for indberetninger

1.   Indberetninger, der er optaget i SIS II i medfør af denne forordning, opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.

2.   En medlemsstat, som foretager en sådan indberetning skal inden tre år efter indberetningen til SIS II, undersøge behovet for en fortsat opbevaring.

3.   Hver enkelt medlemsstat fastsætter, hvor det er relevant, kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

4.   Inden udløbet af undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat kan efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 anvendelse. Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det meddeles CS-SIS.

5.   Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen opbevares længere, jf. stk. 4. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt sletning af oplysninger.

6.   Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget i overensstemmelse med stk. 4.

Artikel 30

Opnåelse af statsborgerskab og indberetninger

Indberetninger om en person, som har opnået statsborgerskab i en stat, hvis statsborgere er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, slettes, så snart den indberettende medlemsstat er blevet underrettet i medfør af artikel 34 eller bliver klar over, at vedkommende har opnået et sådant statsborgerskab.

Kapitel V

Generelle regler for behandling af oplysninger

Artikel 31

Behandling af SIS II-oplysninger

1.   Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold på deres område.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 27, kan foretage en direkte søgning. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. En anden medlemsstats indberetninger må ikke kopieres fra N.SIS II til andre nationale datafiler.

3.   Tekniske kopier, jf. stk. 2, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i nødsituationer, indtil nødsituationen ophører.

Uanset første afsnit er tekniske kopier, førende til offline-databaser, som skal anvendes af visumudstedende myndigheder, ikke længere tilladt et år efter, at den pågældende myndighed med tilfredsstillende resultat er blevet tilkoblet kommunikationsinfrastrukturen for visuminformationssystemet, som skal fastlægges i en fremtidig forordning om visuminformationssystemet (VIS), og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold. Dette gælder ikke kopier, der fremstilles til udelukkende at blive brugt i nødsituationer, hvis nettet er utilgængeligt i over 24 timer.

Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over sådanne kopier, stiller denne oversigt til rådighed for deres nationale tilsynsmyndighed og sikrer, at bestemmelserne i denne forordning, herunder navnlig dem i artikel 10, anvendes på disse kopier.

4.   Der gives kun adgang til sådanne oplysninger inden for rammerne af de nationale myndigheders beføjelser, som omhandlet i artikel 27, og til behørigt autoriseret personale.

5.   Oplysningerne må ikke anvendes til administrative formål. Som en undtagelse kan oplysninger, der er optaget i medfør af denne forordning, anvendes i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats nationale lovgivning af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.

6.   Oplysninger, der er optaget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24, og oplysninger vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, litra d) og e), i afgørelse 2006/.../RIA, kan anvendes i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats nationale lovgivning til de formål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 27, stk. 3.

7.   Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-6 betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

8.   Hver medlemsstat indgiver til forvaltningsmyndigheden en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II i henhold til denne forordning og ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål. Tilsynsmyndigheden sørger for, at listen hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

9.   For så vidt fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens N.SIS II.

Artikel 32

SIS II-data og nationale filer

1.   Artikel 31, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sine nationale filer at opbevare SIS II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet forholdsregler på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national lovgivning findes særlige bestemmelser om en længere opbevaringstid.

2.   Artikel 31, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget til SIS II.

Artikel 33

Oplysninger i tilfælde af manglende gennemførelse af en indberetning

Hvis en krævet forholdsregel ikke kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom.

Artikel 34

Kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II

1.   Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indlæst i SIS II.

2.   Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.

3.   Hvis en af de medlemsstater, som ikke har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indicier, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik kendskab til disse indicier. Den indberettende medlemsstat kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om nødvendigt omgående oplysningen.

4.   Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden to måneder, forelægger den medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der skal fungere som mægler sammen med de berørte nationale tilsynsmyndigheder.

5.   Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige personer, skal denne person underrettes om de i artikel 36 omhandlede bestemmelser.

6.   Når der allerede findes en indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en udveksling af supplerende oplysninger.

Artikel 35

Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden

Når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II allerede figurerer en person med samme identitetskriterium, skal følgende procedure følges:

a)	Sirene-kontoret tager kontakt til den anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme person.

b)

Hvis undersøgelsen viser, at den nye indberetning faktisk drejer sig om samme person som den person, der allerede er indberettet i SIS II, iværksætter Sirene-kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person, jf. artikel 34, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer.

Artikel 36

Uddybende oplysninger med henblik på håndtering af misbrug af identitet

1.   Når der kan opstå forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation.

2.   Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun anvendes til følgende formål:

a)	at gøre det muligt for den kompetente myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af indberetningen

b)	at gøre det muligt for den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.

3.   Ved anvendelse af denne artikel må kun følgende personoplysninger optages og behandles yderligere i SIS II:

a)	efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn(e) og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)	fødested og fødselsdato

d)

køn

e)	fotografier

f)	fingeraftryk

g)	nationalitet(er)

h)	identitetsdokumenters nummer og udstedelsesdato.

4.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for indlæsningen og den videre behandling af oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

5.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.

6.   Kun de myndigheder, der har ret til adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik på at undgå fejlidentifikation.

Artikel 37

Sammenkobling af indberetninger

1.   En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.

2.   Sammenkoblingen påvirker ikke de særlige forholdsregler, der skal træffes på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det tidsrum, hver af dem skal opbevares.

3.   Sammenkoblingen påvirker ikke retten til adgang til systemet som fastsat i denne forordning. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.

4.   En medlemsstat må kun sammenkoble indberetninger, når der er et klart operationelt behov.

5.   En medlemsstat kan foretage en sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel, overholdes.

6.   Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for dens område.

7.   De tekniske bestemmelser om sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel 51, stk. 2, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af forvaltningsmyndigheden.

Artikel 38

Formålet med de supplerende oplysninger og opbevaringstid herfor

1.   Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning, i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.

2.   Personoplysninger, som Sirene-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger, opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at den pågældende indberetning er slettet i SIS II.

3.   Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national lovgivning.

Artikel 39

Overførsel af personoplysninger til tredjeparter

Oplysninger, der er behandlet i SIS II i henhold til denne forordning, må ikke overføres eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.

Kapitel VI

Databeskyttelse

Artikel 40

Behandling af følsomme kategorier af oplysninger

Behandling af de kategorier af oplysninger, der anført i artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF er forbudt.

Artikel 41

Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger

1.   En persons ret til indsigt i oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i overensstemmelse med denne forordning, er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres gældende.

2.   Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyndighed om oplysningerne skal videregives og på hvilken måde.

3.   En medlemsstat må ikke videregive oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske gennem udveksling af supplerende oplysninger.

4.   Den registrerede nægtes indsigt i oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af en lovlig opgave i tilknytning til en indberetning eller for beskyttelsen af tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.

5.   Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.

6.   Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60 dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt eller tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.

7.   Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning, eller tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.

Artikel 42

Ret til information

1.   Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en indberetning i medfør af denne forordning, informeres i overensstemmelse med artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF. Disse oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af eller en henvisning til den nationale afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, som omhandlet i artikel 24, stk. 1.

2.   Der informeres dog ikke,

a)	hvis: i) personoplysningerne ikke er indsamlet hos den pågældende tredjelandsstatsborger, og ii) information viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig

b)	hvis den pågældende tredjelandsstatsborger allerede har informationerne

c)	hvis national lovgivning tillader en begrænsning i retten til information, især for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed og forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og retsforfølgningen af strafbare handlinger.

Artikel 43

Klager

1.   Enhver indberettet person kan indbringe et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver medlemsstat, med påstand om adgang til, rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.

2.   Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog artikel 48.

3.   Kommissionen evaluerer klagereglerne i denne artikel senest den ... (20).

Artikel 44

Tilsyn med N.SIS II

1.   Den eller de myndigheder, der er udpeget i hver medlemsstat, og som har de beføjelser, der er omhandlet i artikel 28 i direktiv 95/46/EF (»den nationale tilsynsmyndighed«), overvåger uafhængigt lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på deres område og overførslen heraf fra deres område, samt udveksling og yderligere behandling af supplerende oplysninger.

2.   Den nationale tilsynsmyndighed sikrer, at der foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS II i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som er pålagt dem ved denne forordning.

Artikel 45

Tilsyn med forvaltningsmyndigheden

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med denne forordning. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001 finder tilsvarende anvendelse.

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der foretages en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger i overensstemmelse med internationale standarder for audit mindst hvert fjerde år. En rapport om en sådan audit sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder. Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.

Artikel 46

Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.   De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.

2.   De udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

3.   De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med dette formål mindst to gange om året. Udgifter og service i forbindelse med disse møder påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.

Artikel 47

Databeskyttelse i overgangsperioden

Såfremt Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar til et andet organ eller andre organer i medfør af artikel 15, stk. 4, sikrer den, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og er i stand til fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet eller udøve enhver anden beføjelse, den pågældende er tillagt ved artikel 47 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Kapitel VII

Erstatningsansvar og sanktioner

Artikel 48

Erstatningsansvar

1.   Hver medlemsstat er ansvarlig i overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse med brugen af N.SIS II. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte oplysninger eller lagret oplysninger ulovligt.

2.   Hvis den medlemsstat, mod hvilken der rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat, skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet oplysningerne i strid med denne forordning.

3.   Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på SIS II, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre forvaltningsmyndigheden eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS II, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Artikel 49

Sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med denne forordning straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i overensstemmelse med national lovgivning.

Kapitel VIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 50

Overvågning og statistik

1.   Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.   Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.

3.   Forvaltningsmyndigheden offentliggør hvert år statistikker, der viser henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af indberetning, antallet af positive søgningsresultater pr. kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang til SIS II, samlet som for hver enkelt medlemsstat.

4.   To år efter at SIS II er bragt i funktion og derefter hvert andet år, forelægger forvaltningsmyndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.

5.   Tre år efter at SIS II er bragt i funktion og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal omfatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne forordning for så vidt angår den centrale SIS II og sikkerheden i den centrale SIS II og eventuelle konklusioner for fremtidige foranstaltninger. Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.

6.   Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5.

7.   Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.

8.   I en overgangsperiode, indtil forvaltningsmyndigheden indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for udarbejdelsen og forelæggelsen af de i stk. 3 og 4 nævnte rapporter.

Artikel 51

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalg udøver sin funktion fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

Artikel 52

Ændring af bestemmelserne i Schengen-reglerne

1.   I forhold, der er omfattet af traktatens anvendelsesområde, erstatter denne forordning på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2, bestemmelserne i artikel 92-119 i Schengen-konventionen med undtagelse af artikel 102 A.

2.   Den erstatter også på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2, følgende bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler (21):

a)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS) (SCH/Com-ex (93) 16)

b)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24)

c)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

d)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98) 11)

e)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99) 4)

f)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen (SCH/Com-ex (99) 5)

g)	Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl. 5)

h)	Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.).

i)	Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18).

3.   I forhold, der er omfattet af traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de erstattede artikler i Schengen-konventionen og relevante bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler som henvisninger til denne forordning.

Artikel 53

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 378/2004, forordning (EF) nr. 871/2004, afgørelse 2005/451/RIA, afgørelse 2005/728/RIA og afgørelse 2006/628/EF ophæves på den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2.

Artikel 54

Overgangsperiode og budget

1.   Indberetninger overføres fra SIS 1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetninger om personer forrang, sørger for, at indholdet af de indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, opfylder bestemmelserne i denne forordning snarest muligt og senest tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2. I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsat anvende bestemmelserne i artikel 94 og 96 i Schengen-konventionen på indholdet af indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, efter følgende regler:

a)	Såfremt indholdet af en indberetning, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, ændres, suppleres, rettes eller ajourføres, sikrer medlemsstaterne, at indberetningen opfylder denne forordnings bestemmelser fra tidspunktet for denne ændring, supplering, rettelse eller ajourføring.

b)	Såfremt et positivt søgningsresultat eller en indberetning overføres fra SIS 1+ til SIS II, undersøger medlemsstaterne øjeblikkelig foreneligheden af denne indberetning med denne forordnings bestemmelser uden dog at forsinke den handling, der skal udføres på grundlag af denne indberetning.

2.   Det beløb, der på den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, resterer på det budget, som er blevet godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet.

3.   I den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, anses henvisninger i denne forordning til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til Kommissionen.

Artikel 55

Ikrafttræden, anvendelse og migration

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra datoer, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.

3.   De datoer, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes, når:

a)	de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget

b)	alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS II-data og udveksling af supplerende oplysninger

c)

Kommissionen har erklæret, at der med tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med medlemsstaterne, og Rådets forberedende organer har godkendt det foreslåede testresultat og bekræftet, at SIS II's ydelsesniveau er mindst lige så højt som det, der opnås med SIS 1+

d)	Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den centrale SIS II til N.SIS II i de berørte medlemsstater.

4.   Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 3, litra c).

5.   Enhver afgørelse, som Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2006.

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).

(3)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.

(4)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

(5)  EUT ...

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(7)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(8)  EUT L 12 af 17.1.2004, s. 47.

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(10)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(11)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(12)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(13)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(14)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.

(15)  Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).

(16)  Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).

(17)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(18)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(19)  EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

(20)  To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(21)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 439.

P6_TA(2006)0446

Registreringsmyndigheders adgang til SIS II ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (KOM(2005)0237 — C6-0175/2005 — 2005/0104(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0237) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71 (C6-0175/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0354/2006),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2005)0104

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 om adgang til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (3) skal medlemsstaterne bistå hinanden med gennemførelsen af direktivet, og de kan udveksle oplysninger bilateralt eller multilateralt, navnlig for, når et køretøj registreres, at kontrollere, om det opfylder formaliteterne efter omstændighederne i den medlemsstat, hvor det tidligere var registreret. Denne kontrol kan indebære brug af et elektronisk netværk.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2006 af ... og Rådets afgørelse 2006/.../RIA af ... om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (»SIS II«) (4) udgør retsgrundlaget for SIS II, der er en delt database mellem medlemsstaterne, som bl.a. indeholder oplysninger om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3, oplysninger om påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg og campingvogne og oplysninger om køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, i ulovlig omsætning, forsvundne eller ugyldiggjorte.

(3)

Forordning (EF) nr. .../2006 og afgørelse 2006/.../RIA er trådt i stedet for artikel 92-119 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (5) (»Schengen-konventionen«), bortset fra artikel 102 a. Denne artikel vedrører adgang til Schengen-informationssystemet for de myndigheder og tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

(4)

Det er endvidere nødvendigt at vedtage et tredje instrument baseret på afsnit V i traktaten, der skal supplere forordning (EF) nr. .../2006 og afgørelse 2006/.../RIA for at sikre adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, og at erstatte Schengen-konventionens artikel 102 a.

(5)	I henhold til afgørelse 2006/.../RIA skal der foretages indberetninger om genstande, herunder motorkøretøjer, til SIS II med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager.

(6)	I henhold til afgørelse 2006/.../RIA er adgangen til indberetninger om genstande til SIS II udelukkende forbeholdt de myndigheder, der er ansvarlige for grænsekontrol og andre politi- og toldkontrolforanstaltninger samt de judicielle myndigheder og Europol.

(7)

Statslige tjenester eller andre med henblik herpå klart identificerede ikke-statslige tjenester, der i medlemsstaterne har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, bør have adgang til oplysninger i SIS II om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3, påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne og køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte, således at de har mulighed for at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålne, i ulovlig omsætning eller forsvundne.

(8)	Det er derfor nødvendigt, at disse tjenester får adgang til disse oplysninger og mulighed for at benytte disse oplysninger administrativt med henblik på korrekt udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

(9)

Hvis de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, ikke er statslige organer, bør en sådan adgang gives indirekte, dvs. gennem en myndighed, der har adgang i henhold til afgørelse 2006/.../RIA, og som har ansvaret for at sikre overensstemmelse med medlemsstaternes regler om sikkerhed og fortrolighed, jf. nævnte afgørelsen.

(10)	I afgørelse 2006/.../RIA fastlægges det, hvad der skal gøres, hvis søgningen i SIS II viser, at der er indberettet en genstand i SIS II.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. De særlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger vedrørende sikkerhed, fortrolighed og registrering i logfiler, der findes i afgørelse 2006/.../RIA, supplerer og klarlægger de principper, der er fastsat i direktivet, når tjenesterne behandler personoplysninger inden for rammerne af SIS II.

(12)

Målet for den påtænkte handling, nemlig at give de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer, adgang til SIS II, så de lettere kan udføre de opgaver, der påhviler dem i henhold til direktiv 1999/37/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, da SIS II er et fælles informationssystem, kun gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)	Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(14)

Med hensyn til Island og Norge udgør denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (7), som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8) af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(15)

Med hensyn til Schweiz udgør denne forordning en videreudvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i afgørelser 2004/849/EF (9) og afgørelse 2004/860/EF (10).

(16)	Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Uanset artikel 38, 40 og artikel 46, stk. 1, i afgørelse 2006/.../RIA, har de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 1999/37/EF, adgang til følgende oplysninger i SIS II i overensstemmelse med afgørelsens artikel 38, stk. 2, litra a), b) og f), udelukkende med det formål at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne eller eftersøges med henblik på anvendelse som bevismidler i straffesager:

a)	oplysninger om motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cm3

b)	oplysninger om påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg og campingvogne

c)	oplysninger om køretøjers registreringsattester og nummerplader, der er stjålne, i ulovlig omsætning, forsvundne eller ugyldiggjorte.

De pågældende tjenesters adgang til de nævnte oplysninger er underlagt den enkelte medlemsstats lovgivning, jf. dog stk. 2.

2.   Tjenester som omhandlet i stk. 1, der er statslige tjenester, har ret til at søge direkte i oplysningerne i SIS II.

3.   Tjenester som omhandlet i stk. 1, der ikke er statslige tjenester, har kun adgang til oplysninger i SIS II via en af de myndigheder, der er omhandlet i artikel 40 i afgørelsen nævnt i stk. 1. Den pågældende myndighed har ret til direkte at søge i oplysningerne og til at videregive oplysninger til den omhandlede tjeneste. Medlemsstaten sikrer, at den pågældende tjeneste og dens ansatte er forpligtet til at overholde enhver begrænsning i den brug, de må gøre af de oplysninger, som myndigheden har videregivet til dem.

4.   Artikel 39 i afgørelsen omhandlet i stk. 1 finder ikke anvendelse på søgninger, der foretages i overensstemmelse med denne artikel. Meddelelse af oplysninger, der er fremkommet under en søgning i SIS II, og som giver anledning til mistanke om en strafbar handling, fra de tjenester, der er omhandlet i stk. 1, til politimyndighederne eller de retslige myndigheder, er underlagt national lovgivning.

Artikel 2

Denne forordning træder i stedet for Schengen-konventionens artikel 102 a.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den dato, der er fastsat i artikel 71, stk. 2, i afgørelse 2006/.../RIA.

---

(1)  EUT C 65 af 17.3.2006, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2006.

(3)  EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF (EUT L 10 af 16.1.2004, s. 29).

(4)  EUT L ...

(5)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(8)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(9)  Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).

(10)  Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).

P6_TA(2006)0447

Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (KOM(2005)0230 — C6-0301/2005 — 2005/0103(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0230) (1),

—	der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

—	der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0301/2005),

—	der henviser til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0353/2006),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-CNS(2005)0103

Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengen-informationssystemet (i det følgende benævnt »SIS 1+«), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) (i det følgende benævnt »Schengen-konventionen«), udgør et væsentligt værktøj for anvendelsen af Schengen-reglernes bestemmelser som en integreret del af EU.

(2)

Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af SIS (i det følgende benævnt »SIS II«) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 (3) og Rådets afgørelse 2001/886/RIA (4) af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte det ved Schengen-konventionen indførte SIS.

(3)

Denne afgørelse udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »EU-traktaten«). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/XX om oprettelse, drift og brug af SIS II (1) udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«).

(4)	Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af særskilte instrumenter, berører ikke princippet om, at SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der skal fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse instrumenter bør derfor være identiske.

(5)	SIS II bør udgøre en kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i et område (...) med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at støtte det operationelle samarbejde mellem politimyndigheder og retslige myndigheder i straffesager.

(6)

Det er nødvendigt at specificere målene for SIS II og fastsætte bestemmelser vedrørende driften og brugen af systemet samt ansvaret for det, herunder bestemmelser om systemets tekniske struktur og finansiering, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet, formålet med og kriterierne for optagelsen af disse oplysninger, de myndigheder, der har adgang til systemet, sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger.

(7)	Udgifterne til driften af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen bør dækkes over EU's budget.

(8)	Det er nødvendigt at udarbejde en håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af supplerende oplysninger i forbindelse med de forholdsregler, der skal træffes som følge af indberetningen. De nationale myndigheder i hver medlemsstat skal sikre udvekslingen af sådanne oplysninger.

(9)

Kommissionen bør i en overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den kan dog, navnlig for at sikre en gnidningsløs overgang mellem SIS 1+ og SIS II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en konsekvensanalyse, der indeholder en grundig analyse af alternativerne set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk synspunkt, og lovgivningsforslag fra Kommissionen bør der oprettes en permanent forvaltningsmyndighed, der skal have ansvaret for disse opgaver. Overgangsperioden bør være på højst fem år fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

(10)

SIS II bør indeholde indberetninger om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering. Foruden indberetninger er det hensigtsmæssigt at give mulighed for udveksling af uddybende oplysninger, der er nødvendige for overgivelses- og udleveringsprocedurerne. Navnlig bør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (5), behandles i SIS II.

(11)	Det bør være muligt i SIS II at tilføje en oversættelse af de uddybende oplysninger, der er indlæst med henblik på overgivelse inden for rammerne af den europæiske arrestordre og med henblik på udlevering.

(12)

SIS II bør omfatte indberetninger om forsvundne personer for at sikre beskyttelsen af dem eller forebygge trusler, om personer, der er eftersøgt med henblik på retsforfølgning, om personer og genstande, der skal kontrolleres diskret eller målrettet, og om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager.

(13)

Indberetninger bør ikke opbevares længere i SIS II end det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. Generelt bør indberetninger om personer automatisk slettes i SIS II efter tre år. Indberetninger om genstande, der skal kontrolleres diskret eller målrettet, bør automatisk slettes i SIS II efter fem år. Indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager, bør automatisk slettes i SIS II efter ti år. Beslutningerne om at opbevare indberetninger om personer bør baseres på en samlet individuel vurdering. Medlemsstaterne bør undersøge indberetninger om personer inden for undersøgelsesfristen og føre statistik over antallet af indberetninger om personer, hvis opbevaringstid er blevet forlænget.

(14)

(...)

(15)

SIS II bør gøre det muligt at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig identifikation af de pågældende personer. SIS II bør i samme forbindelse også gøre det muligt at behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende garantier, navnlig den pågældende persons samtykke og en streng begrænsning af de formål, hvortil sådanne oplysninger lovligt kan behandles.

(16)

Det bør være muligt for en medlemsstat at indsætte en anmærkning, en såkaldt påtegning, på en indberetning om, at de forholdsregler, der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område. Når der foretages indberetninger med henblik på overgivelse, bør intet i denne afgørelse opfattes således, at det fraviger eller hindrer anvendelsen af bestemmelserne i rammeafgørelse 2002/584/RIA. (...) Beslutningen om at indsætte en påtegning på en indberetning bør (...) kun være baseret på de grunde til at afslå overgivelse, der er fastsat i nævnte rammeafgørelse.

(16 A)

Når der på en indberetning er blevet indsat en påtegning i overensstemmelse med artikel 14 C, stk. 2, og man får kendskab til opholdsstedet for den person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, bør opholdsstedet altid meddeles den indberettende retlige myndighed, som kan beslutte at fremsende en europæisk arrestordre til den kompetente retlige myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeafgørelse 2002/584/RIA.

(17)	SIS II bør give medlemsstaterne mulighed for at sammenkoble indberetninger. Det forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere indberetninger, bør ikke have indflydelse på de forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller adgangen til indberetningerne.

(18)

Oplysninger, der behandles i SIS II i medfør af denne afgørelse, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation. Det er dog hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem EU og Interpol ved at fremme en effektiv udveksling af pasoplysninger. Når personoplysninger overføres fra SIS II til Interpol, bør de være garanteret et passende beskyttelsesniveau (...) på grundlag af en aftale, der indeholder nøje garantier og betingelser.

(19)

Alle medlemsstaterne har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. I medfør af artikel 9 i nævnte konvention er en række undtagelser og begrænsninger til de rettigheder og forpligtelser, der opstilles, mulige inden for visse grænser. De personoplysninger, der behandles i forbindelse med gennemførelsen af denne afgørelse, bør beskyttes i overensstemmelse med nævnte konventions principper. Principperne i konventionen bør om nødvendigt suppleres eller tydeliggøres i denne afgørelse.

(20)	Når personoplysninger i medfør af denne afgørelse behandles af politimyndigheder, bør der tages hensyn til principperne i anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerudvalg af 17. september 1987 om anvendelsen af personoplysninger i politisektoren.

(20 A)

Kommissionen har forelagt Rådet et forslag til en rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, som ifølge forslaget skal være vedtaget inden udgangen af 2006, og som finder anvendelse på personoplysninger, der behandles inden for rammerne af anden generation af Schengen-informationssystemet og den dertil knyttede udveksling af supplerende oplysninger i henhold til denne afgørelse.

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og - organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6), særlig artikel 21 og 22 vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og behandlingssikkerhed, finder anvendelse på Fællesskabets institutioner eller organers behandling af personoplysninger, når denne behandling sker som led i institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der helt eller delvis falder ind under fællesskabsretten. En del af behandlingen af personoplysninger i SIS II falder ind under fællesskabsretten. En sammenhængende og ensartet anvendelse af reglerne for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder for så vidt angår behandling af personoplysninger forudsætter, at det præciseres, at når Kommissionen behandler personoplysninger i medfør af denne afgørelse, finder forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse. Principperne i (...) forordning (EF) nr. 45/2001 bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne afgørelse.

(21 A)

For så vidt angår fortrolighed finder de relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne anvendelse på de tjenestemænd eller øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er ansat og arbejder i forbindelse med SIS II.

(22)

Det er hensigtsmæssigt, at nationale (...) tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev udnævnt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286 (7), bør overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger under hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes og -organernes begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne.

(23)	Fællesskabets erstatningsansvar i tilfælde af fællesskabsinstitutionernes eller -organernes overtrædelse af denne afgørelse er omfattet af EF-traktatens artikel 288, stk. 2.

(23 A)

Både medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette den konkrete gennemførelse af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes for at gribe sikkerhedsspørgsmål an ud fra et fælles perspektiv.

(24)

Bestemmelserne vedrørende databeskyttelse i konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (8) (i det følgende benævnt »Europol-konventionen«) finder anvendelse på Europols behandling af SIS II-oplysninger, bl.a. hvad angår de beføjelser, den fælles kontrolinstans, der blev oprettet i medfør af Europol-konventionens artikel 24, har til at føre tilsyn med Europols aktiviteter, og erstatningsansvaret for Europols eventuelle ulovlige behandling af personoplysninger.

(25)

Bestemmelserne vedrørende databeskyttelse i Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (9) finder anvendelse på Eurojusts behandling af SIS II-oplysninger, bl.a. hvad angår de beføjelser, den fælles kontrolinstans, der blev oprettet i medfør af nævnte afgørelses artikel 23, har til at føre tilsyn med Eurojusts aktiviteter, og erstatningsansvaret for Eurojusts eventuelle ulovlige behandling af personoplysninger.

(26)

Af hensyn til gennemsigtigheden bør forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbejde en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af supplerende oplysninger. Kommissionen skal hvert fjerde år udsende en samlet vurdering.

(27)

Visse aspekter af SIS II såsom tekniske regler for optagelse, herunder af oplysninger, der er nødvendige for at foretage en indberetning, ajourføring, sletning, søgning, regler for indberetningernes kompatibilitet og prioritet, indsættelse af påtegninger, sammenkobling af indberetninger og udveksling af supplerende oplysninger kan på grund af disse aspekters tekniske art, detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne afgørelses bestemmelser. (...) Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med disse aspekter bør derfor delegeres til Kommissionen. Der bør udformes tekniske regler for søgning af indberetninger med henblik på en tilfredsstillende afvikling af nationale applikationer. Efter en konsekvensanalyse fra Kommissionen vil det blive afgjort, i hvilket omfang den permanente forvaltningsmyndighed kan få ansvaret for gennemførelsesforanstaltningerne, så snart den er oprettet.

(28)	Denne afgørelse bør fastsætte proceduren for vedtagelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for dens gennemførelse. Proceduren for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger i medfør af denne afgørelse og forordning (EF) nr. XX/2006 bør være den samme.

(29)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende indberetninger foretaget i SIS 1+ (...), som vil blive overført til SIS II (...). Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, indtil medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er kompatible med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have førsteprioritet. Desuden bør enhver ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt ethvert hit i forbindelse med en sådan indberetning, udløse en øjeblikkelig undersøgelse af dens forenelighed med denne afgørelses bestemmelser.

(30)	Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del af det budget, der er afsat til de SIS-foranstaltninger, der ikke indgår som en del af EU's budget.

(31)

Målene for den påtænkte handling, nemlig at oprette og regulere et fælles informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Rådet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5 og EU-traktatens artikel 2. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)	Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(33)

Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (10).

(34)

Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (11).

(35)	Denne afgørelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(36)

For Islands og Norges vedkommende er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (12).

(36 A)

Der skal udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser (13), der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(37)

For Schweiz' vedkommende er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den aftale. (14)

(37 A)

Der skal udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(38)	Denne afgørelse udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde forbindelse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003.

(39)	Denne afgørelse bør finde anvendelse på de stater, der er omfattet af betragtning 33, 34, 37 og 38, fra datoer, der fastsættes efter procedurerne i de relevante instrumenter vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne på disse stater —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Oprettelse af SIS II og generelle mål

1.   Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (i det følgende benævnt »SIS II«) oprettes hermed.

2.   SIS II har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse med denne afgørelse at sikre et højt sikkerhedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (...), herunder at bevare den offentlige sikkerhed og den offentlige orden og beskytte (...) sikkerheden på medlemsstaternes område og at sikre anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«) om persontrafik på deres område.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastsættes betingelser og procedurer for behandling af indberetninger om personer og genstande i SIS II og udveksling af supplerende og uddybende oplysninger til brug i politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager.

2.   I denne afgørelse fastsættes også bestemmelser vedrørende navnlig SIS II's tekniske struktur, medlemsstaternes og den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndigheds ansvar, behandling af generelle oplysninger, de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.

Artikel 3

Definitioner

1.   I denne afgørelse forstås ved:

a)	»indberetning«: et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de kompetente myndigheder kan identificere en person eller en genstand med henblik på at træffe en særlig forholdsregel

b)

»supplerende oplysninger«: oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som udveksles — for at gøre det muligt for medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden i forbindelse med indlæsning af en indberetning — når en søgning har givet et positivt resultat, således at de rette forholdsregler kan træffes — når den påkrævede foranstaltning ikke kan træffes — i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysningerne — i spørgsmål vedrørende indberetningernes kompatibilitet og prioritet — i spørgsmål vedrørende udøvelsen af retten til adgang til systemet

c)	»uddybende oplysninger«: oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til rådighed for de kompetente myndigheder, når personer, som der er indlæst oplysninger om i SIS II, findes ved søgning heri

d)	»personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres

e)

»behandling af personoplysninger« (»behandling«): enhver operation eller række af operationer — med eller uden brug af elektronisk databehandling — som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, udlæsning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, sletning eller tilintetgørelse.

2.   (...)

2 a.   Enhver henvisning i denne afgørelse til bestemmelser i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal forstås som omfattende de tilsvarende bestemmelser i aftaler indgået mellem Den Europæiske Union og tredjestater på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver transmission af en sådan arrestordre via Schengen-informationssystemet.

Artikel 4

SIS II's tekniske struktur og driftsmåder

1.   SIS II består af:

a a)	et centralt system (i det følgende benævnt »den centrale SIS II«) bestående af: — en teknisk støttefunktion (i det følgende benævnt »CS-SIS«), der indeholder (...) SIS II-databasen — en ensartet national grænseflade (i det følgende benævnte »NI-SIS«)

a)

en national del (i det følgende benævnt »N.SIS II«) i hver enkelt medlemsstat, der består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En N.SIS II kan indeholde en datafil (i det følgende benævnt »national kopi«), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen

b)	(flyttet til aa))

c)	en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS (i det følgende benævnt »kommunikationsinfrastrukturen«), der sørger for et krypteret virtuelt netværk forbeholdt SIS II-oplysninger og udveksling af data mellem Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

2.   SIS II-oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges via N.SIS II. Der kan søges elektronisk i en national kopi på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke søges i andre medlemsstaters N.SIS II-filer.

3.   Det overordnede CS-SIS, der står for teknisk tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et backup-CS-SIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede CS-SIS i tilfælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

4.   CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, der er nødvendige for ajourføring af og søgning i (...) SIS IIdatabasen. For de medlemsstater, der anvender en national kopi, sørger CS-SIS for:

—	online-ajourføring af de nationale kopier

—	synkroniseringen og sammenhængen mellem de nationale kopier og (...) SIS II-databasen

—	operationen med henblik på initialisering og genopretning af de nationale kopier.

Artikel 5

Udgifter

1.   Udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's budget.

2.   Disse udgifter omfatter også det arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.

3.   Udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den pågældende medlemsstat.

4.   (...)

Kapitel II

Medlemsstaternes ansvar

Artikel 6

Nationale systemer

Hver medlemsstat skal (...) være ansvarlig for at:

a)	oprette, drive og vedligeholde sin N.SIS II

N. forbinde sin N.SIS II med NI-SIS.

Artikel 7

SIS II-kontoret og Sirene-kontoret

1.

a) Hver medlemsstat udpeger en myndighed (i det følgende benævnt »N.SIS II-kontoret«), der har det overordnede ansvar for dens N.SIS II. b) Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS II fungerer gnidningsløst og sikkert, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse. c) Hver medlemsstat fremsender sine indberetninger via N.SIS II-kontoret.

2.

a) Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger (i det følgende benævnt »Sirene-kontoret«), i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8. b) Dette kontor samordner også kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II (...). c) Med henblik herpå har det adgang til de oplysninger, der behandles i SIS II.

3.   Medlemsstaterne underretter den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed om deres N.SIS II-kontor og deres Sirene-kontor. (...) Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 40, stk. 7.

Artikel 8

Udveksling af supplerende oplysninger

1.   Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen.

2.   Sådanne oplysninger anvendes kun til det formål, de blev meddelt til.

3.   Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er til rådighed, kan medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger.

3a a.   Andre medlemsstaters anmodninger om supplerende oplysninger skal besvares snarest muligt.

3 a.   Der skal efter proceduren i artikel 61 vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af supplerende oplysninger i form af en håndbog, der kaldes »Sirene-Håndbogen«, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

Artikel 9

Overholdelse af tekniske krav

1.   For at sikre en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved oprettelsen af sin N.SIS II overholde de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at CS-SIS er kompatibel med N-SIS II. Disse protokoller og tekniske procedurer fastsættes efter proceduren i artikel 61, jf. dog bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

2.   Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger, der er lagret i den nationale kopi, via automatiske ajourføringer, omhandlet i artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS II-databasen, og (...) at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til en søgning i SIS II-databasen.

Artikel 10

Sikkerhed (...)

1.   Hver medlemsstat træffer i relation til sin N.SIS II de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af en sikkerhedsplan, med henblik på:

a a)	fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

a)	at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

b)	at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

c)	at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

d)	at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)	at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun med individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

e a)

at sikre, at alle myndigheder med adgangsret til SIS II eller til anlæggene opretter profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til, indlæse, ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder på deres anmodning (personaleprofiler).

f)	at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

g)	at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår, af hvem og med hvilket formål (efterfølgende kontrol med indlæsning)

h)	at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)

ha)	at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne afgørelse (...) (egenkontrol).

2.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger.

3.   (...)

4.   (...)

Artikel 10 A

Fortrolighed

Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal arbejde med SIS IIoplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er ophørt.

Artikel 11

Opbevaring af registreringer på nationalt plan

1.

a) Medlemsstater, der ikke anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger med CS-SIS registreres i N.SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden. b) Medlemsstater, der anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af SIS IIoplysninger registreres med henblik på de formål, der er omhandlet i litra a), med undtagelse af udvekslinger i forbindelse med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede tjenester.

1 a.   (flyttet til stk. 1, litra b)).

2.   Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

3.   Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

4.   Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

4 a.   De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er tilladt og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at det sikres, at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 11 A

Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne afgørelse, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 53.

Artikel 11 B

Uddannelse af personalet

Før personale i myndigheder med adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt orienteres om relevante lovovertrædelser og straffe.

Kapitel III

Forvaltningsmyndighedens ansvarsområder

Artikel 12

Operationel forvaltning

1.   En forvaltningsmyndighed, der finansieres over Den Europæiske Unions budget, har ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Den har ligeledes ansvaret for følgende opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:

a)

tilsyn

b)

sikkerhed

c)	koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.

2.   Kommissionen har ansvaret for alle andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen, navnlig

a)	budgetgennemførelsesopgaver

b)	anskaffelse og fornyelse

c)	kontraktforhold.

3.   I en overgangsperiode, indtil den i stk. 1 omhandlede forvaltningsmyndighed indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Kommissionen kan, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (15), overlade udøvelsen af denne forvaltningsopgave og budgetgennemførelsesopgaverne til nationale offentlige organer i to forskellige lande.

3 a a.   Hvert nationalt offentligt organ som omhandlet i stk. 3 skal navnlig opfylde følgende udvælgelseskriterier:

a)	det skal godtgøre lang erfaring med at drive et stort informationssystem med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

b)	det skal råde over ekspertise erhvervet over lang tid inden for de service- og sikkerhedskrav, der knytter sig til et informationssystem, der kan sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

c)	det skal have tilstrækkeligt og erfarent personale, der råder over den relevante faglige ekspertise og de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige for at kunne samarbejde i et internationalt miljø, jf. artikel 4

d)	det skal råde over en infrastruktur med en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig drift af store it-systemer, og

e)	det skal virke i et administrativt miljø, der sætter det i stand til at udføre sine opgaver korrekt og undgå enhver form for interessekonflikt.

3 a.   Kommissionen skal forud for en sådan delegation af opgaver og med regelmæssige mellemrum derefter underrette Europa-Parlamentet og Rådet om betingelserne for delegationen, det nøjagtige omfang af delegationen samt de organer, hvortil der delegeres opgaver.

3 b.   Hvis Kommissionen i overgangsperioden uddelegerer sit ansvar i medfør af stk. 3, sikrer den, at denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker konkrete kontrolmekanismer i henhold til EU-lovgivningen, uanset om det er drejer sig om kontrol udøvet af Domstolen, Revisionsretten eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

4.   Den operationelle forvaltning af den centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstemmelse med denne afgørelse, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst.

5.   (udgår)

6.   Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS II.

Artikel 13

Sikkerhed (...)

1.   Forvaltningsmyndigheden træffer i relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af en sikkerhedsplan, med henblik på:

aa)	fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

a)	at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

b)	at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

c)	at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

d)	at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)	at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun med individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

e a)	at oprette profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og øjeblikkelig stille disse profiler til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på dennes anmodning (personaleprofiler)

f)	at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

f a)	at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning)

g)	at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler).

g a)	at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne afgørelse (...) (egenkontrol).

2.   Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed (...) i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

3.   (...)

Artikel 13 A

Fortrolighed

1.   Forvaltningsmyndigheden anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er fastsat i artikel 10 A, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

2.   Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår (...) fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

Artikel 14

Opbevaring af registreringer på centralt plan

1.   Forvaltningsmyndigheden påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til de formål, der er fastsat i artikel 11, stk. 1.

2.   Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

3.   Registreringerne må kun anvendes til de i stk. 1 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

4.   Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

4 a.   De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol, og sikre CS-SIS's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at det sikres, at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 14 A A

Oplysningskampagne

Ved idriftsættelsen af SIS II gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 53, stk. 1a, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, jf. artikel 53 A, stk. 1, en oplysningskampagne, som informerer offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner regelmæssigt. Medlemsstaterne skal i samarbejde med deres nationale tilsynsmyndigheder udarbejde og gennemføre de nødvendige politikker for at orientere deres borgere om SIS II generelt.

Kapitel IIIA

Kategorier af oplysninger og påtegninger

Artikel 14 A

Kategorier af oplysninger

1.   SIS II indeholder udelukkende de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 15, 23, 27, 31 og 35, jf. dog artikel 8, stk. 1, denne afgørelses bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysninger.

2.   Oplysningerne opdeles i følgende kategorier:

a)	indberettede personer

b)	genstande som omhandlet i artikel 31 og 35.

3.   Oplysningerne om indberettede personer må højst omfatte følgende:

a)	efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn og tidligere anvendte navne og eventuelle særskilt registrerede kaldenavne

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)	fødested og fødselsdato

d)

køn

e)	fotografier

f)	fingeraftryk

g)	nationalitet(er)

h)	om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

i)	indberetningsgrund

j)	myndighed, der har foretaget indberetningen

k)	henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen (...)

l)	forholdsregler

m)	sammenkobling med andre indberetninger, der er foretaget i SIS II, jf. artikel 46

n)	type af lovovertrædelse.

4.   (...)

5.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

5 a.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, skal være enslydende med henblik på søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tekniske kopier omhandlet i artikel 40, stk. 2.

Artikel 14 A B

Proportionalitetsklausul

Den indberettende medlemsstat undersøger, om det pågældende tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at indberetningen bør optages i SIS II.

Artikel 14 AC

Særlige regler for fotografier og fingeraftryk

Fotografier og fingeraftryk, jf. artikel 14 A, stk. 3, litra e) og f), anvendes på følgende betingelser:

a)

Fotografier og fingeraftryk må kun indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

b)	Fotografier og fingeraftryk må kun anvendes til at bekræfte identiteten af en person, der er fundet som følge af en alfanumerisk søgning i SIS II.

c)

Så snart det er teknisk muligt, kan fingeraftryk også anvendes til at identificere en person på grundlag af vedkommendes biometriske identifikator. Inden denne funktion implementeres i SIS II, forelægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til høring.

Artikel 14 AD

Minimumsoplysninger for optagelse af en indberetning

1.   Indberetninger om personer kan ikke foretages uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14 A, stk. 3, litra a), d) og l), og, hvor det er relevant, litra k).

2.   Derudover indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i artikel 14 A, stk. 3, i det omfang de er til rådighed.

Artikel 14 B

Almindelige bestemmelser om påtegning

1.   Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale lovgivning, dens internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn, at lade en indberetning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 15, 23 eller 31 få virkning, kan den, efter at indberetningen er foretaget, anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at de forholdsregler, der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område. Påtegningen indsættes af Sirene-kontoret i den medlemsstat, der har foretaget indberetningen.

2.   For at sætte medlemsstaterne i stand til at kræve, at der indsættes en påtegning på en indberetning foretaget i overensstemmelse med artikel 15, får alle medlemsstater automatisk besked om nye indberetninger i denne kategori via udveksling af supplerende oplysninger.

3.   (...)

4.   Hvis den indberettende medlemsstat i særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at de nødvendige forholdsregler bliver truffet, undersøger den fuldbyrdende medlemsstat, om den kan tillade, at den påtegning, der er indsat på dens forlangende, trækkes tilbage. Hvis dette er tilfældet, tager den fuldbyrdende medlemsstat de nødvendige skridt til at sikre, at forholdsreglerne træffes øjeblikkeligt.

Artikel 14 C

Påtegning på indberetninger om anholdelse med henblik på overgivelse

1.   Når rammeafgørelse 2002/584/RIA (16) finder anvendelse, kan en påtegning, der forhindrer anholdelse, kun indsættes på en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse, såfremt den judicielle myndighed, der i henhold til national lovgivning er kompetent for fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, har nægtet at fuldbyrde en sådan (...), fordi der foreligger en grund til at afslå fuldbyrdelse, og (...) såfremt påtegningen er krævet indsat.

2.   E påtegning kan dog på forlangende af en i henhold til national lovgivning kompetent judiciel myndighed på grundlag af en generel instruks eller i et specifikt tilfælde også kræves indsat på en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse, hvis det står klart, at fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre vil skulle afslås.

Kapitel IV

Indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

Artikel 15

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.   Oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering, optages i systemet efter anmodning fra den indberettende medlemsstats judicielle myndigheder.

2.   Oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, optages også i systemet på grundlag af arrestordrer udstedt i overensstemmelse med aftaler indgået mellem Den Europæiske Union og tredjelande på grundlag af EU-traktatens artikel 24 og 38 med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver transmission af en sådan arrestordre via Schengen-informationssystemet.

Artikel 16

Uddybende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

(...)

Artikel 17

Uddybende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse

1.   Hvis en person begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, skal den indberettende medlemsstat indlæse en kopi af den originale europæiske arrestordre i SIS II.

2.   Den indberettende medlemsstat kan indlæse en kopi af en oversættelse af (...) den europæiske arrestordre til et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog.

(...)

Artikel 17 A

Supplerende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse

1.   Den medlemsstat, der har foretaget indberetningen i SIS II om anholdelse med henblik på overgivelse, skal meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, ved udveksling af supplerende oplysninger til alle medlemsstater.

(...)

Artikel 17 B

Supplerende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering

1.   Den medlemsstat, der har indlæst indberetningen i SIS II med henblik på udlevering, skal ved udveksling af supplerende oplysninger til alle medlemsstaterne afgive følgende oplysninger:

a)	hvilken myndighed der har anmodet om anholdelsen

b)	om der foreligger arrestordre eller en anden beslutning med samme retskraft eller en eksigibel dom

c)	hvilken strafbar handling der er tale om og henvisning til den relevante straffebestemmelse

d)	en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder den strafbare handling er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den indberettede persons deltagelse heri

e)	så vidt muligt følgerne af den strafbare handling

f)	eller andre oplysninger, der kan være nyttige eller nødvendige for at efterkomme indberetningen.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger meddeles ikke, hvis de i artikel 17 eller 17 A omhandlede oplysninger allerede er meddelt og betragtes som tilstrækkelige til at den fuldbyrdende medlemsstat kan efterkomme indberetningen.

Artikel 18

Myndigheder med ret til adgang til indberetninger og uddybende oplysninger om personer, der begæres anholdt

(...)

Artikel 19

Tidsrum for bevaring af indberetninger og uddybende oplysninger med henblik på anholdelse

(...)

Artikel 20

Konvertering af indberetninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

Hvis den anmodede medlemsstat ikke kan foretage anholdelse, enten fordi (...) den afslår begæringen om anholdelse efter procedurerne om påtegning i artikel 14 B eller 14 C, eller, i tilfælde af en indberetning om anholdelse med henblik på udlevering, fordi undersøgelsen endnu ikke er afsluttet, skal den behandle indberetningen som en anmodning om meddelelse af den pågældende persons opholdssted.

Artikel 21

Påtegning på indberetninger med henblik på anholdelse og overgivelse

(...)

Artikel 22

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning om en person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

1.   (...) En indberetning, der optages i SIS II i overensstemmelse med artikel 15 sammen med de uddybende oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, udgør og har samme virkning som en europæisk arrestordre udstedt i overensstemmelse med (...) rammeafgørelse 2002/584/RIA, når denne rammeafgørelse finder anvendelse.

2.   Når rammeafgørelse 2002/584/RIA ikke finder anvendelse, sidestilles en indberetning i SIS II (...) i overensstemmelse med artikel 15 og 17 B med en begæring om foreløbig anholdelse og fængsling i henhold til artikel 16 i den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 eller artikel 15 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

Kapitel V

Indberetninger om forsvundne personer (...)

Artikel 23

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.   Oplysninger om forsvundne personer (...), der (...) bør tages i varetægt, og/eller hvis opholdssted skal fastslås, optages i SIS II på anmodning af den indberettende medlemsstats kompetente myndighed.

2.   Der kan optages følgende kategorier af forsvundne personer:

a)	forsvundne personer, der bør tages i varetægt i) af hensyn til deres egen sikkerhed ii) med henblik på forebyggelse af trusler

b)	forsvundne personer, der ikke bør tages i varetægt.

2 a   Stk. 2, litra a), gælder kun personer, der skal tvangsanbringes på grundlag af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed.

2 b   Stk. 1-2 a gælder i særdeleshed mindreårige.

2 c   Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i SIS II angiver, under hvilken af de i stk. 2 omhandlede kategorier den forsvundne person henhører.

Artikel 24

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 25

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Artikel 26

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.   Når personer, der er omhandlet i artikel 23, findes, underretter de kompetente myndigheder den indberettende medlemsstat om personens opholdssted, jf. dog stk. 2. De kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra a), tage den pågældende i varetægt for at forhindre vedkommende i at fortsætte sin rejse, hvis den nationale lovgivning tillader det.

2.   Oplysninger om forsvundne personer, der er fundet, og som er myndige, må, bortset fra mellem kompetente myndigheder, kun videregives med de pågældendes samtykke. De kompetente myndigheder kan dog give en berørt person, der meldte den pågældende forsvundet, meddelelse om, at indberetningen er blevet slettet, fordi personen er fundet.

Kapitel VI

Indberetninger om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning

Artikel 27

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

Med henblik på videregivelse af oplysninger om opholdssted eller bopæl optager medlemsstaterne på anmodning af en kompetent myndighed oplysninger i SIS II om

—

vidner

—	personer, der er indstævnet, eller som eftersøges med henblik på at blive indstævnet for en domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for

—	personer, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller andre dokumenter som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for

—	personer, der skal have forkyndt en tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf.

Artikel 28

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 29

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Artikel 30

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

De ønskede oplysninger videregives til den anmodende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger.

Kapitel VII

Indberetninger om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller målrettet kontrol

Artikel 31

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.   Under overholdelse af den indberettende medlemsstats lovgivning optages oplysninger om personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere med henblik på diskret kontrol eller målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 32, stk. 4.

2.   En sådan indberetning kan foretages med henblik på retsforfølgning af strafbare handlinger og på forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

a)	når der foreligger konkrete indicier for, at en person er i færd med eller har til hensigt at begå en (...) grov strafbar handling, såsom de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, eller

b)	når det ud fra en samlet vurdering af en person, navnlig under hensyn til tidligere begåede strafbare handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå (...) grove strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA.

3.   En indberetning kan endvidere foretages i overensstemmelse med national lovgivning på anmodning af de instanser, der har ansvaret for statens sikkerhed, når der foreligger konkrete indicier for, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 32, stk. 1, er nødvendige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældendes side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil. Den medlemsstat, der foretager indberetningen i henhold til dette stykke, (...) giver de andre medlemsstater underretning herom. Hver medlemsstat træffer afgørelse om, hvilke myndigheder der skal modtage disse oplysninger.

3 a.   Indberetninger om motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere kan foretages, når der foreligger konkrete indicier for, at de har tilknytning til de grove strafbare handlinger, der er omhandlet i stk. 2, eller de alvorlige trusler, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 32

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.   Som led i en diskret kontrol eller en specifik kontrol kan alle eller en del af følgende oplysninger indsamles og videregives til den indberettende myndighed til brug for grænsekontrollen eller for anden politi- og toldkontrol inde i landet:

a)	oplysning om, at den indberettede person eller det/den indberettede motorkøretøj, båd, luftfartøj eller container er fundet

b)	sted og tidspunkt for kontrollen samt årsagen hertil

c)	rejserute og mål

d)	ledsagere eller passagerer, der med rimelighed kan formodes at være tilknyttet de pågældende personer

e)	benyttet motorkøretøj, båd, luftfartøj eller container

f)	medbragte genstande

g)	under hvilke omstændigheder den pågældende person, båd eller container eller det pågældende motorkøretøj eller luftfartøj er fundet.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, videregives ved udveksling af supplerende oplysninger.

3.   Med henblik på indsamling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for ikke at skade kontrollens diskrete karakter.

4.   I forbindelse med den målrettede kontrol, der er omhandlet i artikel 31, kan der i overensstemmelse med national lovgivning foretages undersøgelser af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, containere og medbragte genstande med de i nævnte artikel omhandlede formål. Hvis målrettet kontrol ikke er tilladt ifølge en medlemsstats nationale lovgivning, ændres den automatisk i denne medlemsstat til diskret kontrol.

Artikel 33

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 34

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Kapitel VIII

Indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager

Artikel 35

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.   Oplysninger om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager, optages i SIS II.

2.   Der optages oplysninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

a)	motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, både og luftfartøjer

b)	påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne, industriudstyr, påhængsmotorer og containere

c)	skydevåben

d)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blankodokumenter

e)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte udstedte identitetspapirer såsom pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og rejsedokumenter

f)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte registreringsbeviser og nummerplader til køretøjer

g)	pengesedler (med registrerede numre)

h)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte værdipapirer og betalingsmidler såsom checks, kreditkort, obligationer og aktier.

3.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

Artikel 36

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.   Hvis der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en funden genstand, tager den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den indberettende myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Med henblik herpå kan der også videregives personoplysninger efter bestemmelserne i denne afgørelse.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeles ved udveksling af supplerende oplysninger.

3.   De foranstaltninger, der skal træffes af den medlemsstat, som har fundet den pågældende genstand, skal være i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

Kapitel VIIIA

Ret til adgang til og opbevaring af indberetninger

Artikel 37

Myndigheder med adgang til indberetninger

1.   Adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med denne afgørelse, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS er forbeholdt myndigheder med ansvar for:

a)	grænsekontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

b)	anden politi- og toldkontrol inde i landet, (...) udpegede myndigheders koordinering heraf.

2.   De nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, samt deres koordinerende myndigheder har dog også adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fastsat i national lovgivning.

3.   (flyttet til artikel 37 C)

3a   De i denne artikel omhandlede myndigheder skal optages på den liste, der er omhandlet i artikel 40, stk. 7.

Artikel 37 A

Europols adgang til SIS II-oplysninger

1.   Den Europæiske Politienhed (Europol) har inden for rammerne af sit mandat adgang til og ret til direkte søgning i oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 15, (...) 31 og 35.

2.   (flyttet til artikel 37 C)

3.   Såfremt en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS II, underretter Europol ad de kanaler, der er fastlagt i Europol-konventionen, den indberettende medlemsstat.

4.   Brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS II, kan kun finde sted med den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse med Europol-konventionen. Europol kan kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den pågældende medlemsstats samtykke.

5.   Europol kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger i overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser.

6.   Europol:

a)	registrerer ethvert besøg og enhver søgning, den foretager, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11

b)	må ikke forbinde dele af SIS II eller overføre de deri indeholdte oplysninger, som det har adgang til, til noget computersystem til dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Europol, eller downloade eller på anden måde kopiere dele af SIS II, jf. dog bestemmelserne i stk. 4 og 5

c)	begrænser adgangen til oplysninger i SIS II til særligt bemyndiget Europol-personale

d)	vedtager og anvender foranstaltningerne omhandlet i artikel 10 og 10 A

e)	tillader Den Fælles Kontrolinstans, jf. artikel 24 i Europol-konventionen, at overvåge Europols virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og søgning i oplysninger i SIS II.

Artikel 37 B

Eurojusts adgang til SIS II-oplysninger

1.   De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, skal inden for deres respektive kompetence have adgang til og ret til søgning i oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 15, 23, 27 og 35.

2.   (flyttet til artikel 37 C)

3.   Såfremt en søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en indberetning i SIS II, underretter den pågældende den indberettende medlemsstat. Videregivelse af oplysninger, der er skaffet ved en sådan søgning, må kun ske til tredjelande og eksterne organisationer med den indberettende medlemsstats samtykke.

4.   Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust for så vidt angår databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne data, eller som en indskrænkning af de beføjelser, der er tillagt Den Fælles Kontrolinstans, der er oprettet i henhold til artikel 23 i ovennævnte rådsafgørelse.

5.   Ethvert besøg og enhver søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust eller en person, der bistår det, registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11, og enhver anvendelse af oplysninger, de har fået adgang til, registreres.

6.   Ingen dele af SIS II eller de heri indeholdte oplysninger, som de nationale medlemmer eller de personer, der bistår dem, har adgang til, må overføres til noget computersystem til dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Eurojust, eller på anden måde downloades.

7.   Adgangen til oplysninger, der er optaget i SIS II, er begrænset til de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, og må ikke udvides til at omfatte Eurojust-personale.

8.   Der træffes og gennemføres foranstaltninger som omhandlet i artikel 10 og 10 A.

Artikel 37 C

Begrænsninger af adgangen

Brugerne samt Europol, de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, har kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.

Artikel 38

Opbevaringstid for indberetninger om personer

1.   Indberetninger om personer, der er optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.

2.   Inden tre år efter, at der er foretaget en sådan indberetning til SIS II, undersøger den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, om den fortsat skal opbevares. For så vidt angår indberetninger om personer i medfør af artikel 31 er denne frist et år. (...)

2a a.   Hver enkelt medlemsstat fastsætter, hvor det er relevant, kortere undersøgelsesfrister i overensstemmelse med national lovgivning.

2 a.   Den indberettende medlemsstat kan inden udløbet af undersøgelsesfristen efter en samlet individuel vurdering, der skal (...) registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det meddeles CS-SIS.

3.   Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen opbevares længere, jf. stk. 2a. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt sletning af oplysninger.

4.   (flyttet til stk. 3)

4 a.   Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget i overensstemmelse med stk. 2a.

5.   (...)

6.   (...)

Artikel 38 A

Opbevaringstid for indberetninger om genstande

1.   Indberetninger om genstande, der er optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.

2.   Indberetninger om genstande, der er optaget i overensstemmelse med artikel 31, opbevares i højst fem år.

3.   Indberetninger om genstande, der er optaget i overensstemmelse med artikel 35, opbevares i højst ti år.

4.   De opbevaringstider, der er nævnt i stk. 2 og 3, kan forlænges, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse.

Kapitel IX

Generelle regler for behandling af oplysninger

Artikel 39

Kategorier af oplysninger

(...)

Artikel 40

Behandling af SIS II-oplysninger

1.   Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, 23, 27, 31 og 35, til de formål, der er fastsat for hver kategori af indberetninger, der er omhandlet i disse artikler.

2.   Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 37, kan foretage en direkte søgning. Bestemmelserne i denne afgørelse finder anvendelse på disse kopier. Andre medlemsstaters indberetninger må ikke kopieres fra N.SIS II til andre nationale datafiler.

2 A.

a) Tekniske kopier, jf. stk. 2, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i nødsituationer. Kopierne skal destrueres, når nødsituationen ophører. b) (...) Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over disse kopier, stiller denne oversigt til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 53, stk.1a, og sikrer, at bestemmelserne i denne afgørelse, herunder navnlig dem, der er omhandlet i artikel 10, anvendes på disse kopier.

3.   Der gives kun adgang til SIS II-oplysninger inden for rammerne af den nationale myndigheds beføjelser og til behørigt autoriseret personale.

4.   For så vidt angår de indberetninger, der er nævnt i artikel 15, 23, 27, 31 og 35 i denne afgørelse, er det kun tilladt at behandle oplysningerne deri til andre formål end dem, hvortil de er optaget i SIS II, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en umiddelbar, overhængende trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af en grov strafbar handling. I så fald skal der forinden indhentes tilladelse fra den indberettende medlemsstat.

5.   Oplysningerne må ikke anvendes til administrative formål.

6.   Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-5 betragtes som misbrug efter bestemmelserne i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

7.   Hver medlemsstat indgiver til forvaltningsmyndigheden en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II i medfør af denne afgørelse, og ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at listen hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 41

Indlæsning af referencenummer

(...)

Artikel 42

SIS II-oplysninger og nationale filer

1.   Artikel 40, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sin nationale fil at opbevare SIS II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet forholdsregler på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national lovgivning findes særlige bestemmelser om en længere opbevaringstid.

2.   Artikel 40, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sin nationale fil at opbevare oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget til SIS II.

Artikel 42 A

SIS II-indberetninger og national lovgivning

1.   (...)

2.   For så vidt EU-lovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens N.SIS II.

3.   Hvis den krævede forholdsregel ikke kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom.

Artikel 43

Kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II (...)

1.   Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indlæst i SIS II.

2.   Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.

3.   Hvis en af de medlemsstater, som ikke har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indicier, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik kendskab til disse indicier; den indberettende medlemsstat (...) kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om nødvendigt omgående oplysningen.

4.   Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden to måneder, forelægger den medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der skal fungere som mægler sammen med de berørte nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 53, stk. 1a.

5.   (...)

5 a.   Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige personer, skal denne person underrettes om de i artikel 44 omhandlede bestemmelser.

6.   Når der allerede findes en indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en udveksling af supplerende oplysninger.

Artikel 43 A

Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden

Når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II allerede figurerer en person med samme identitetskriterium, skal følgende procedure følges:

a)	Sirene-kontoret optager kontakt med den anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme person.

b)

Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om samme person, iværksætter Sirene-kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person, jf. artikel 43, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godkender Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer.

Artikel 44

Uddybende oplysninger med henblik på håndtering af misbrug af identitet

1.   Når der kan opstå forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation.

2.   Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, (...) må kun anvendes til følgende formål:

a)	at gøre det muligt for den kompetente myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af indberetningen

b)	at gøre det muligt for den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.

3.   Kun følgende personoplysninger må optages og behandles yderligere i SIS II ved anvendelse af denne artikel:

a)	efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)	fødested og fødselsdato

d)

køn

e)	fotografier

f)	fingeraftryk

g)	nationalitet(er)

h)	identitetsdokumenters nummer og udstedelsesdato.

3 a.   De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre og slette de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

4.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.

5.   Kun de myndigheder, der har ret til adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik på at undgå fejlidentifikation.

Artikel 45

Påtegning

(...)

Artikel 46

Sammenkobling af indberetninger

1.   En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.

2.   Sammenkoblingen påvirker ikke den særlige forholdsregel, der skal træffes på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det tidsrum, hver af dem skal opbevares.

3.   Sammenkoblingen påvirker ikke retten til adgang til systemet som fastsat i denne afgørelse. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.

3 a.   En medlemsstat må kun sammenkoble indberetninger, når der er et klart operationelt behov.

3 b.   En medlemsstat kan kun foretage en sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel, overholdes.

4.   Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for dens område.

4 a.   De tekniske bestemmelser om sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel 61 med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

Artikel 47

Formålet med de supplerende oplysninger og opbevaringstid herfor

1.   Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning, i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.

2.   Personoplysninger, som Sirene-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplysninger (...), opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen om den pågældende person er slettet i SIS II.

3.   Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national lovgivning.

Artikel 48

Overførsel af personoplysninger til tredjeparter

1.   (...) Oplysninger, der er behandlet i SIS II i medfør af denne afgørelse, må ikke overføres eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation.

2.   (...)

Artikel 48 A A

Udveksling af oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas med Interpol

1.   Uanset artikel 48 kan oplysninger om pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype i forbindelse med stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas, der er indlæst i SIS II, udveksles med medlemmer af Interpol ved etablering af en forbindelse mellem SIS II og Interpol-databasen over stjålne eller mistede rejsedokumenter, forudsat at der indgås en aftale mellem Interpol og Den Europæiske Union. Aftalen skal fastsætte, at overførsel af oplysninger, som er indlæst af en medlemsstat, kun kan ske med denne medlemsstats samtykke.

2.   Den i stk. 1 omhandlede aftale skal indeholde en bestemmelse om, at kun medlemmer af Interpol fra lande, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, kan få adgang til de udvekslede oplysninger. Inden Rådet indgår aftalen, skal det indhente en udtalelse fra Kommissionen om, hvorvidt der er tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger og respekt for de grundlæggende rettigheder og friheder i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger hos Interpol og i de lande, der er medlemmer af Interpol.

3.   Den i stk. 1 omhandlede aftale kan også indeholde en bestemmelse om, at medlemsstaterne gennem SIS II kan få adgang til Interpols database om stjålne eller mistede rejsedokumenter i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne afgørelse om indberetninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas, der er indlæst i SIS II.

Kapitel X

Databeskyttelse

Artikel 48 A

Behandling af følsomme kategorier af oplysninger

Behandling af de kategorier af oplysninger, der er anført i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, er ikke tilladt.

Artikel 49

Anvendelse af Europarådets databeskyttelseskonvention

Personoplysninger, der behandles i medfør af denne afgørelse, er beskyttet i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og senere ændringer til denne.

Artikel 50

Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger

1.   En persons ret til indsigt i oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i overensstemmelse med denne afgørelse, er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres gældende. Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 53, stk. 1, om oplysningerne skal videregives og på hvilken måde. En medlemsstat må ikke videregive oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske ved udveksling af supplerende oplysninger.

2.   Den registrerede nægtes indsigt i oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af en lovlig opgave i tilknytning til indberetningen eller for beskyttelsen af tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder.

3.   Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.

3 a.   (...) Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60 dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt. Hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning, skal denne overholdes.

3 b.   Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning. Hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning, skal denne overholdes.

Artikel 51

Ret til indsigt, berigtigelse og sletning af oplysninger

(...)

Artikel 52

Klager

1.   Enhver indberettet person kan indbringe et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver medlemsstat, med påstand om rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.

2.   Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog artikel 54.

3.   Kommissionen evaluerer klagereglerne i denne artikel to år efter denne afgørelses ikrafttræden.

Artikel 53

Tilsyn med N.SIS II

1 a.   Hver enkelt medlemsstat sikrer, at en uafhængig myndighed (i det følgende benævnt »den nationale tilsynsmyndighed«) uafhængigt overvåger lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på eller fra deres område, herunder udveksling og yderligere behandling af supplerende oplysninger.

1 b.   Den eller de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1a, sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS II i overensstemmelse med internationale standarder for audit.

1 c.   Medlemsstaterne sikrer, at den eller de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1a, har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, der er pålagt dem ved denne afgørelse.

2.   (...)

3.   (...)

4.   (...)

5.   (...)

6.   (...)

Artikel 53 A

Tilsyn med forvaltningsmyndigheden

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse overvåger forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, finder tilsvarende anvendelse.

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger i overensstemmelse med internationale standarder for audit. Auditrapporten sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder (...). Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.

Artikel 53 B

Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.   De nationale tilsynsmyndigheder (...) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.

2.   Idet de hver især handler inden for deres respektive beføjelser, udveksler de relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne afgørelse, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

3.   De nationale tilsynsmyndigheder (...) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med dette formål mindst to gange om året. Udgifter og service i forbindelse med disse møder påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles aktivitetsrapport til Europa- Parlamentet, Rådet, Kommissionen og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.

Artikel 53 C

Databeskyttelse i overgangsperioden

Såfremt Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar i medfør af artikel 12, stk. 3, sikrer den, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og mulighed for fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet eller (...) udøve enhver anden beføjelse, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Kapitel XI

Erstatningsansvar og sanktioner

Artikel 54

Erstatningsansvar

1.   Hver medlemsstat er ansvarlig i overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse med brugen af N.SIS II. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte oplysninger eller lagret oplysninger ulovligt.

2.   Hvis den medlemsstat, mod hvilken der rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat, skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet oplysningerne i strid med denne afgørelse.

3.   Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne afgørelse volder skade på SIS II, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre forvaltningsmyndigheden eller en anden (andre) medlemsstat(er), der deltager i SIS II, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Artikel 55

Sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med denne afgørelse straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i overensstemmelse med national lovgivning.

Kapitel XII

Europols og Eurojusts adgang til SIS II

(...)

Kapitel XIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 59

Overvågning og statistik

1.   Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.   Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har forvaltningsmyndigheden adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.

2 a.   Forvaltningsmyndigheden offentliggør hvert år statistikker, der viser henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af indberetning, antallet af hits pr. kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang til SIS II, såvel samlet som for hver enkelt medlemsstat.

3.   To år efter at SIS II begynder at fungere og derefter hvert andet år, forelægger forvaltningsmyndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.

4.   Tre år efter at SIS II begynder at fungere og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal omfatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne afgørelse for så vidt angår den centrale SIS II, sikkerheden i den centrale SIS II og eventuelle konklusioner for fremtidige foranstaltninger. Kommissionen sender rapporterne om evalueringerne til Europa-Parlamentet og Rådet.

5.   Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i stk. 2a, 3 og 4.

5 a.   Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 4.

(...)

Artikel 60

Rådgivende udvalg

(...)

Artikel 61

Forskriftsudvalg

1.   Når der henvises til denne artikel, bistås Kommissionen af et forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i EF-traktaten for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden efter forslag fra formanden på grundlag af den standardforretningsorden, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Kommissionen vedtager de planlagte foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Hvis de planlagte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke afgives nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes.

4.   Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for to måneder fra datoen for forslagets forelæggelse for Rådet. Hvis Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal har tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Den kan forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt. Hvis Rådet ved udløbet af denne frist hverken har vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, vedtager Kommissionen den foreslåede gennemførelsesretsakt.

5.   Det i stk. 1 omhandlede (...) udvalg udøver sin funktion fra denne afgørelses ikrafttrædelsesdato.

Artikel 62

Ændring af bestemmelserne i Schengen-reglerne

1.   I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, erstatter denne afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a, bestemmelserne i artikel 64 og artikel 92-119 i Schengen-konventionen med undtagelse af artikel 102 A.

2.   I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, ophæver denne afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a, også følgende bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler (17):

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS) (SCH/Com-ex (93) 16)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98) 11)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 25. april 1997 om indgåelse af en aftale om forundersøgelsen vedrørende SIS II (SCH/Com-ex (97) 2, rev 2)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99) 4)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen (SCH/Com-ex (99) 5)

—	Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl. 5)

—	Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.)

—	Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18).

3.   I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de erstattede artikler i Schengen-konventionen og relevante bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler, som henvisninger til denne afgørelse og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 63

Ophævelse

Afgørelse 2004/201/RIA, afgørelse 2005/211/RIA, (...) afgørelse 2005/719/RIA, afgørelse 2005/727/RIA, (...) afgørelse 2006/228/RIA, afgørelse 2006/229/RIA (...) og afgørelse 2006/631/RIA ophæves på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a.

Artikel 64

Overgangsperiode og budget

1.   Indberetninger kan overføres fra SIS 1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetninger om personer førsteprioritet, sørger for, at indholdet af de indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, opfylder bestemmelserne i denne afgørelse (...) snarest muligt og senest tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a. Medlemsstaterne kan i denne overgangsperiode fortsat anvende bestemmelserne i artikel 94, 95, 97, 98, 99 og 100 (...) i Schengen-konventionen på indholdet af indberetninger, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, efter følgende regler:

—

(...) når der (...) foretages en ændring af, tilføjelse til eller berigtigelse eller ajourføring af indholdet af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, skal medlemsstaterne sikre, at indberetningen opfylder bestemmelserne i denne afgørelse fra og med tidspunktet for denne ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring

—	når der forekommer et hit på en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, undersøger medlemsstaterne øjeblikkelig foreneligheden af denne indberetning med denne afgørelses bestemmelser,uden dog at forsinke den handling, der skal udføres på grundlag af denne indberetning.

1 a.   (...)

2.   Det beløb, der på den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1a, resterer på det budget, som er blevet godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet.

3.   I den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, anses henvisninger i denne afgørelse til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til Kommissionen.

Artikel 65

Ikrafttræden, anvendelse og migration

1.   Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

1 a.   Den finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra en dato, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.

2.   Den dato, der er omhandlet i stk. 1a, fastsættes, når:

a)	de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget

b)	alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger

c)

Kommissionen har erklæret, at der med tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med medlemsstaterne, og Rådets forberedende organer har godkendt det foreslåede testresultat. Denne godkendelse skal bekræfte, at SIS II's ydelsesniveau er mindst lige så højt som det, der opnås med SIS 1+

d)	Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den centrale SIS II til N.SIS II i de berørte medlemsstater.

2 a.   Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres i henhold til stk. 2, litra c).

3.   Enhver afgørelse, som Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 1a, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   (udgår)

---

(1)  EUT C [...] af [...], s. [...].

(2)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved afgørelse 2005/211/RIA.

(3)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.

(4)  EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.

(5)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

(6)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(7)  EUT L 12 af 17.1.2004, s. 47.

(8)  EFT C 316 af af 27.11.1995, s. 2.

(9)  EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

(10)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(11)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(12)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(13)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.

(14)  EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.

(15)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1-48.

(16)  EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

(17)  EFT L 239 af 22.9.2000, s. 439.