VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2006)0359
Beskyttelse af Jannis Sakellarious immunitet og privilegier
Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Jannis Sakellarious immunitet og privilegier (2006/2145(IMM))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 6. juni 2006 fra Jannis Sakellariou om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en retssag ved en græsk domstol, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. juni 2006, |
|
— |
der har hørt Jannis Sakellariou, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3, |
|
— |
der henviser til artikel 9 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0273/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Jannis Sakellariou blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet ved det femte direkte valg den 10.-13. juni 1999, og at Europa-Parlamentet prøvede hans mandat den 15. december 1999 (2), |
|
B. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv (3), |
|
C. |
der henviser til, at forbuddet mod retsforfølgning også omfatter et forbud mod forfølgning af et medlem af Europa-Parlamentet gennem et civilt søgsmål, så meget desto mere når der under søgsmålet nedlægges påstand om betaling af erstatning med karakter af en bod, |
|
D. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet den 23. september 2003 vedtog at beskytte Jannis Sakellarious immunitet og privilegier i forbindelse med samme sag og at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den kompetente græske ret, |
|
E. |
der henviser til, at sagsøgeren ikke videreførte den retssag, som Parlamentets afgørelse af 23. september 2003 vedrørte, og først forsøgte at få sagen genoptaget ved stævning af 20. december 2005, efter at Jannis Sakellariou var ophørt med at være medlem af Europa-Parlamentet, |
|
F. |
der henviser til, at sagens faktiske omstændigheder klart vedrører en meningstilkendegivelse under udøvelsen af Jannis Sakellarious hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 9 i protokollen om privilegier og immuniteter, |
|
G. |
der henviser til, at den immunitet, Europa-Parlamentets medlemmers nyder i henhold til protokollens artikel 9, er til fordel for Parlamentet selv og er ubetinget og ikke kan ophæves, og at den fortsat består til fordel for institutionen, selv efter at det pågældende medlem af Parlamentet er ophørt med at være medlem, |
|
1. |
vedtager at beskytte Jannis Sakellarious immunitet og privilegier; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til afdelingen for civile sager ved førsteinstansdomstolen i Athen. |
(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.
(2) Europa-Parlamentets afgørelse om prøvelse af mandaterne efter det femte direkte valg til Europa-Parlamentet den 10.-13. juni 1999 (EFT C 296 af 18.10.2000, s. 93).
(3) Artikel 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.
P6_TA(2006)0360
Medier og udvikling
Europa-Parlamentets beslutning om medierne og udviklingen (2006/2080(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til millenniumudviklingsmålene (MDG), vedtaget den 8. september 2000 på FN's millenniumtopmøde i New York, |
|
— |
der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1979, |
|
— |
der henviser til Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling, vedtaget den 4. september 2002 på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til beslutningen om resultaterne af De Forenede Nationers ekstraordinære samling den 5.-9. juni 2000 om »Kvinder 2000: Ligestilling, udvikling og fred i det 21. århundrede« (1), vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 12. oktober 2000 i Bruxelles, |
|
— |
der henviser til beslutningen om handicappede og ældre menneskers rettigheder i AVS-staterne, vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 1. november 2001 i Bruxelles (2), |
|
— |
der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, artikel 13 i den amerikanske konvention om menneskerettigheder fra 1969 og artikel 9 i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, |
|
— |
der henviser til aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (3), der trådte i kraft den 1. april 2003, særlig artikel 43, der omhandler informations- og kommunikationsteknologier og informationssamfundet, |
|
— |
der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling mellem mænd og kvinder i AVS-landene inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene (4), som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 21. april 2005 i Bamako, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. juni 2001 om informations- og kommunikationsteknologien (IKT) og udviklingslandene (5), |
|
— |
der henviser til den »principerklæring« og den »handlingsplan«, der blev vedtaget på verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) i Genève den 12. december 2003, |
|
— |
der henviser til Dakar-erklæringen om fremme af AVS-landenes kulturer og kulturindustrier, underskrevet af AVS-landenes kulturministre den 20. juni 2003, |
|
— |
der henviser til »Tunis-forpligtelse«, som WSIS vedtog den 18. november 2005, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0264/2006), |
|
A. |
der henviser til, at mediernes primære rolle er at udbrede information, en proces gennem hvilken de effektivt informerer borgerne om nyheder, politikker og regeringers aktiviteter, |
|
B. |
der henviser til, at medierne er det bærende element for offentlig deltagelse i beslutningsprocessen, |
|
C. |
der henviser til, at medierne har en særlig vigtig rolle at spille i forbindelse med bevidsthedsskabelse og videregivelse af informationer, |
|
D. |
der henviser til, at medierne kan fremme et lands udvikling, fordi IKT kan indvirke på menneskers livskvalitet; der henviser til, at medierne kan have positiv indvirkning på menneskers mentalitet, kultur og det socio-politiske apparat, og at skabelsen af medborgerånd og politisk bevidsthed kunne føre til mere repræsentativ styring, |
|
E. |
der henviser til, at forbedring af informationsstrømme og kommunikationstjenester er en nødvendig forudsætning for at kunne udrydde fattigdom, og at ytringsfrihed, herunder adgang til information og en fri presse, er en grundlæggende menneskerettighed, der gør det muligt for mennesker at hævde deres ret til sundhed, et rent miljø og effektiv gennemførelse af fattigdomsbekæmpelsesstrategier, |
|
F. |
der henviser til, at informationsblokering eller upassende kommunikationsstrategier fra regeringers og mellemstatslige myndigheders side kan føre til mistillid, vildledning og misinformation, |
|
G. |
der henviser til, at 63 journalister blev dræbt i 2005, og at 27 journalister og 12 mediemedarbejdere indtil videre er blevet dræbt i 2006, mens 135 fortsat sidder fængslet ifølge fagorganisationers statistikker, |
|
H. |
der henviser til, at radio og fjernsyn er vigtige informationsredskaber, der er langt mere udbredte i udviklingslandene, end telefoner eller internettet og langt mere effektive end aviser, |
|
I. |
der henviser til, at radio i landdistrikter er et grundlæggende redskab for udbredelse af landbrugsinformation og landbrugsudvikling, |
|
J. |
der henviser til, at et veloplyst og uafhængigt civilsamfund (ikke-statslige organisationer (ngo'er), faglige sammenslutninger, uafhængige medier, forskningsinstitutioner m.m.) kan spille en afgørende rolle med hensyn til at bryde den onde cirkel af vold og korruption ved at tilskynde til en åben debat og kræve mere demokratisk kontrol, |
|
K. |
der henviser til, at en fri presse er en grundlæggende forudsætning for udvikling og bevarelse af en gennemsigtig og ærlig regering, holdbar økonomisk vækst og fremskridt i den sociale og politiske udvikling og stabilitet, |
|
L. |
der henviser til, at over 20 lande i Afrika kun har én avis (mens der i 2004 var 1456 dagblade i de 25 medlemsstater), hvilket ikke er overraskende i betragtning af den høje analfabetisme, |
|
M. |
der henviser til, at radioen er den mest velegnede kommunikationsteknologi i regioner, hvor analfabetisme er udbredt, fordi den er tilgængelig for flertallet af befolkningen, især i befolkningen i landbosamfund, hvor folk har svært ved at hævde deres borgerlige rettigheder, og for kvinder og unge, |
|
N. |
der henviser til, at under 30 % af de udsendte tv-programmer i udviklingslandene er egne produktioner, og at investeringsniveauet på området for fjernsynskommunikation er yderst lavt, |
|
O. |
der henviser til, at biograferne har tiltrukket et stort publikum i udviklingslandene i de senere år, |
|
P. |
der henviser til, at IKT på mange måder kan bruges til understøttelse af uddannelse i udviklingslandene og som en vej ud af isolation (især takket være satellitforbindelser), mens mere traditionel IKT (radio og fjernsyn) har vist sig meget effektivt til fjernuddannelse til konkurrencedygtige priser, |
|
Q. |
der henviser til, at overgangen til computer i væsentlig grad har forbedret journalisternes arbejde, og at netforbindelse mellem computere i forskellige afdelinger har sparet en betragtelig mængde tid; der henviser til, at internetforbindelse også letter journalisternes arbejde og gør dem i stand til såvel at trække på flere forskellige kilder og supplerende information som at rapportere fra marken, |
|
1. |
anerkender mediernes vigtige rolle for gennemsigtigheden i regeringsførelsen, ansvarligheden og offentlighedens kontrol med de magthavende beslutningstagere, fordi de påviser mislykket politik, fejl og forsømmelser hos tjenestemænd, korruption i retsvæsenet og skandaler i erhvervslivet; |
|
2. |
opfordrer Den Europæiske Union (EU), medlemsstaterne, tiltrædelseslandene og AVS-landene til at inddrage civilsamfundets organisationer, herunder private virksomheder, især medierne, i bestræbelserne på at opnå deres udviklingsmål; |
|
3. |
anser det for vigtigt yderligere at forbedre dialogen og høringen mellem lokale ikke-statslige aktører og nationale myndigheder i udviklingslandene på afgørende områder, såsom medierne, for at styrke de offentlige institutioners kapacitet, ansvarlighed og gennemsigtighed og øge den offentlige sektors effektivitet, hvad angår anvendelse af principperne om respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse, og i kampen mod korruption; |
|
4. |
bekræfter betydningen af at sikre en mere systematisk integrering af udtryks- og kommunikationsfrihed i udviklingsagendaens strategier og finansieringspolitikker; |
|
5. |
understreger mediernes betydning med hensyn til at skabe respekt for kulturel mangfoldighed og fremme den nationale og internationale kulturelle udvikling; |
|
6. |
forlanger, at mediernes rolle ikke begrænses til traditionelle modeller, men at alternative medier og uformelle kommunikationsnet styrkes og medtages i alle planer om udvikling af infrastruktur; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på og støtte programmer på medieområdet, hvilket vil bidrage til at:
|
|
8. |
mener, at finansieringsprogrammer med et mandat for udvikling bør omfatte en mere systematisk integration af ikke-statslige medier; |
|
9. |
slår til lyd for, at kvinder skal have effektiv adgang til medierne med henblik på at øge deres deltagelse i produktionen og deres bidrag til den økonomiske udvikling; |
|
10. |
understreger betydningen af at betragte unge som omdrejningspunktet for lettelse og tilrettelæggelse af informations- og kommunikationsmodeller i udviklingslandene; |
|
11. |
bifalder og støtter begivenheder såsom:
|
|
12. |
støtter enhver regeringspolitik, der yder støtte til offentlige radioprogrammer, kommerciel radio, lokalradio og radio i landdistrikter, eftersom den i vid udstrækning betragtes som det bedst egnede og mest omkostningseffektive redskab for udbredelse af information og kommunikation på udviklingsområdet; |
|
13. |
appellerer til Kommissionen om, når der opstår konfliktsituationer, at være mere opmærksom på de uafhængige medier samt øge den mest direkte mulige finansielle støtte til disse medier; |
|
14. |
understreger mediernes rolle i uddannelsen af mennesker i udviklingslandene, især hvad angår sundhedspleje (seksuel og reproduktiv sundhed, malaria etc.), beskæftigelse, landbrug, handel og miljømæssig bæredygtighed, såsom den rolle, BBC World Service Trust spillede, for anvendelsen af information til at fremme udvikling; |
|
15. |
forstår problemet med »personfiksering« af nyheder, der kan manipulere både publikum i udviklingslandene og det vestlige publikum, og tilskynder de organisationer, der tilbyder uddannelse af journalister, til at lægge særlig stor vægt på opnåelse af en minimumsløn for personer, der arbejder i medierne, hvilket vil gøre dem mindre sårbare over for korruption; |
|
16. |
er klar over, at de uafhængige og professionelle medier spiller en væsentlig rolle med henblik på at udbrede kundskaber og lade marginaliserede mennesker komme til orde ved at udvikle en kultur med en kritisk holdning, hvor folk er mindre tilbageholdende med at sætte spørgsmålstegn ved regeringens handlinger; |
|
17. |
støtter ngo'er og stiftelser, som investerer i uddannelse af journalister i udviklingslande, og som forbedrer arbejdsvilkårene for mediefolk, således at disse har en reel chance for at arbejde sikkert og uafhængigt; |
|
18. |
understreger betydningen af at styrke den sociale og undervisningsmæssige infrastruktur ved investering i bedre skolebøger og støtte til medieprogrammer, som også tilbyder programmer med undervisningsindhold; |
|
19. |
understøtter mediernes rolle i fredsprocessen og post-konflikt-situationer, idet de bidrager til at informere offentligheden om fredsaftaler og deres virkninger og således letter offentlighedens deltagelse; |
|
20. |
understreger mediernes afgørende rolle med henblik på at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne i udviklingslandene samt at skabe øget bevidsthed i de vestlige lande og forøge deres bidrag til humanitær bistand; |
|
21. |
opfordrer regeringer og offentlige myndigheder i hele verden til især at sætte en stopper for den praksis at tillade straffrihed i forbindelse med vold mod journalister ved at opspore og straffe dem, der er ansvarlige for angreb på mediefolk, og ved at træffe de nødvendige forholdsregler, som gør det muligt for journalister fortsat at forsyne borgerne med vigtig viden og objektiv information, som hidrører fra en fri og uafhængig presse. |
|
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og de tiltrædende landes regeringer og parlamenter, AVS-EU-Ministerrådet, De Forenede Nationers generalsekretær og præsidenten for Verdensbanken. |
(1) EFT C 64 af 28.2.2001, s. 49.
(2) EFT C 78 af 2.4.2002, s. 64.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Senest ændret ved aftale om ændring af partnerskabsaftalen (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27).
P6_TA(2006)0361
Værktøjer til undervisning i den europæiske dimension
Europa-Parlamentets beslutning om initiativer til at supplere de nationale læseplaner ved hjælp af egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension (2006/2041(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 149, |
|
— |
der henviser til beslutning om at styrke den europæiske dimension på uddannelsesområdet (1), som vedtaget den 24. maj 1988 af Det Europæiske Råd og undervisningsministrene samlet i Rådet, |
|
— |
der henviser til grønbog om den europæiske dimension på uddannelsesområdet (KOM(1993)0457), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen »En ny rammestrategi for flersprogethed«(KOM(2005)0596), |
|
— |
der henviser til fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« — Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0267/2006), |
|
A. |
der henviser til, at den europæiske dimension i de seneste årtier er blevet en stadig vigtigere facet på uddannelsesområdet, især i nationale læseplaner, |
|
B. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet allerede er involveret på dette område, især i kraft af høringen om »Den europæiske dimension i historieundervisningen« af 7. april 2004, |
|
C. |
der henviser til, at medlemsstaternes nationale myndigheder, bl.a. i Østrig, Tyskland, Portugal, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Slovenien og Spanien, allerede har taget initiativer vedrørende Europas placering på uddannelsesområdet, og at der også er blevet iværksat mange initiativer på dette område af ikke-statslige organisationer; |
|
D. |
der henviser til, at det sproglige aspekt forekommer at være fundamental for styrkelsen af den europæiske dimension, idet færdigheder i fremmedsprog er en del af det grundlæggende sæt færdigheder hos den typiske europæiske borger, der bor, studerer, arbejder og i almindelighed bevæger sig rundt i Den Europæiske Union, |
|
E. |
der henviser til, at der er uligheder mellem og inden for medlemsstaterne for så vidt angår inddragelsen af den europæiske dimension på uddannelsesområdet, |
|
F. |
der henviser til, at betydningen af Comenius- og Lingua-programmerne i denne forbindelse skal tages i betragtning, |
|
G. |
der henviser til, at de oplysninger om Europa, der formidles til elever, lærere og studerende, varierer meget fra land til land, og at der bør gøres en indsats for at nå til enighed om en fælles forståelse af historien og en definition af de europæiske værdier, |
|
H. |
der henviser til, at de væsentligste hindringer blandt andet er det stadig beskedne antal grænseoverskridende initiativer og programmer, manglende koordinering mellem initiativerne, manglende synlighed og tilgængelighed samt utilstrækkelige eller uegnede værktøjer til at udføre disse opgaver, |
|
I. |
der henviser til, at der er mange hindringer og vanskeligheder, som lærere står over for i forbindelse med indførelsen af den europæiske dimension i deres undervisning, bl.a. mangelen på opdateret informations- og undervisningsmateriale af høj kvalitet om Den Europæiske Union på alle fællesskabssprog, og at EU burde yde støtte på dette område, |
|
1. |
finder, at alle uddannelsessystemer bør sikre, at deres elever ved afslutningen af deres uddannelse på sekundærtrinnet har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer, således som defineret af de respektive uddannelsesmyndigheder, til at forberede dem til deres rolle som borgere og som medlemmer af Den Europæiske Union; |
|
2. |
lægger vægt på betydningen af, at der findes en klarere og ensartet definition på tværs af medlemsstaterne, hvad angår betydningen, indholdet og omfanget af den »europæiske dimension«; |
|
3. |
opfordrer kraftigt Det Europæiske Råd og undervisningsministrene til at ajourføre den ovennævnte beslutning, især i betragtning af de udvidelser af EU, der har fundet sted siden da; |
|
4. |
opfordrer kraftigt Rådet til at anerkende de to forskellige aspekter ved den europæiske dimension — for det første adgang til information om EU: dens institutioner, metoder, praksisser, initiativer og for det andet viden om den europæiske fælles historie og kulturarv, udviklingen af sprogfærdigheder og forståelse af aktuelle begivenheder i Europa, der alle kan supplere de nationale læseplaner; |
|
5. |
fremhæver betydningen af at anvende multimedier og uddannelsesressourcerne på internettet som moderne indlæringsmetoder med henblik på at indføre den europæiske dimension i skolernes læseplaner; anbefaler eksempelvis, at der etableres en flersproget internettjeneste, som skal formidle bedste praksis, yde støtte til uddannelse og danne grundlag for udveksling af erfaringer; |
|
6. |
fastholder behovet for en løbende forbedring i tilvejebringelsen af sprogundervisning, f.eks. i afsnittet i Comenius-programmet om livslang læring; erkender endvidere, at det i nogle medlemsstater, navnlig for de personer, hvis modersmål er engelsk, er vanskeligt at fastholde tilstrækkelig interesse og motivation til at erhverve kompetence i andre europæiske sprog, således at niveauet for gensidig forståelse og empati underbygges på tværs af Europa; mener, at det i denne sammenhæng er særlig vigtigt at lære nabofolkenes sprog; |
|
7. |
henstiller til medlemsstaterne, at de fremmer en højere grad af flersprogethed ved en politik for indlæring af en bredere vifte af fremmedsprog, end det er tilfældet i dag, og ved at indføre undervisning i mindst to fremmedsprog på et meget tidligt undervisningstrin; |
|
8. |
foreslår en analyse af, hvor det indtil nu er mislykkedes for Lissabon-dagsordenen at skabe de tilsigtede resultater på dette område, og endvidere at der udarbejdes en liste over foranstaltninger, som det anses væsentligt for medlemsstaternes regeringer at gennemføre, hvis de vedtagne økonomiske forbedringer skal opnås; |
|
9. |
anbefaler en udveksling af bedste praksis for sprogsundervisning og inddragelse af et europæisk indhold i uddannelsen mellem alle medlemsstaterne for at sikre, at de nuværende initiativer, inklusive dem der er vedtaget før 2004, udbredes til alle EU's medlemsstater; |
|
10. |
foreslår, at der som et vigtigt aspekt i at sikre succesen ved den seneste udvidelse af EU, tages skridt til passende udveksling af information, projekter, studerende og lærere mellem de ti nye og de femten ældre medlemsstater; |
|
11. |
anmoder Rådet om at overveje, hvorvidt nyttige og relevante undervisningsressourcer, såsom Det Europæiske Skolenetværk, indlæring af samarbejde og innovation og værktøjer, såsom »Europa i Skole«, kræver støtte med ekstra ressourcer, og hvorvidt lærerne er tilstrækkeligt vejledt i, hvordan de får adgang til de relevante oplysninger med henblik på at styrke den europæiske dimension i uddannelsen; |
|
12. |
foreslår at fremme undervisningskurser for lærere, der giver lærerkandidaterne den nødvendige forståelse for europæiske emner, således at de kan supplere deres undervisning i national og lokal forståelse med den europæiske dimension; |
|
13. |
pointerer, at den europæiske dimension supplerer det nationale indhold, men hverken erstatter eller fortrænger dette; |
|
14. |
lægger vægt på behovet for at ajourføre eksisterende dokumenter, især den ikke-udtømmende tematiske bibliografi Eurydice; |
|
15. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
P6_TA(2006)0362
Luftkvaliteten og renere luft i Europa ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (KOM(2005)0447 — C6-0356/2005 — 2005/0183(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0447) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175 (C6-0356/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0234/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0183
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. september 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I det sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4), blev det fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger for menneskers sundhed, med særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper, og miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at informere offentligheden. |
|
(2) |
For at beskytte sundheden og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe udstødning af forurenende stoffer ved kilden. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres. Kommissionen bør i dette øjemed straks fastsætte hensigtsmæssige regler om emissioner for alle relevante forureningskilder under hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer for luftkvaliteten . |
|
(3) |
Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (5), Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon (8) og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne (9), bør i væsentlig grad revideres for at indarbejde de seneste sundhedsmæssige og videnskabelige fremskridt og medlemsstaternes erfaringer. Af hensyn til klarhed, forenkling og administrativ effektivitet er det derfor hensigtsmæssigt at erstatte disse fem retsakter med et enkelt direktiv. |
|
(4) |
Når der er høstet tilstrækkelig erfaring med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (10) kan det overvejes at samle bestemmelserne deri og bestemmelserne i nærværende direktiv. |
|
(5) |
Der bør anlægges en fælles tilgang til vurdering af luftkvalitet efter fælles vurderingskriterier. Når luftkvaliteten vurderes, bør der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, der udsættes for luftforurening. Derfor bør hver medlemsstats område inddeles i zoner og bymæssige områder efter befolkningstæthed. |
|
(6) |
Om muligt bør der anvendes modeller for forureningens spredning, således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata. Dette vil kunne tjene som grundlag for beregningen af den kollektive eksponering hos befolkningen i det pågældende område. |
|
(7) |
For at sikre, at de indsamlede oplysninger om luftforurening er tilstrækkelig repræsentative og sammenlignelige for hele Fællesskabet, er det vigtigt, at der anvendes standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for målestationers antal og placering til vurdering af luftkvaliteten. Der kan anvendes andre teknikker end målinger til at vurdere luftkvaliteten, og derfor er det nødvendigt at fastlægge kriterier for sådanne teknikkers anvendelse og nødvendige nøjagtighed. |
|
(8) |
Der bør foretages detaljerede målinger og beregninger af fine partikler på baggrundslokaliteter for bedre at forstå denne forurenings virkninger og nå frem til en definition af fænomenet baggrundsforurening og for at kunne udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger. Hensigtsmæssige foranstaltninger bør navnlig sigte mod, at baggrundsforureningens andel af den samlede forurening, som medregnes i grænseværdierne, vurderes realistisk. Målingerne bør foretages på en effektiv måde. Derfor bør oplysningerne fra prøveudtagningssteder for faste målinger så vidt muligt suppleres med oplysninger indhentet ved hjælp af modelberegninger og indikative målinger. Målingerne bør foretages på en måde, der er i overensstemmelse med dem, der udføres som led i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa, der er oprettet ved konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som er godkendt ved Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 1981 (11). |
|
(9) |
Luftkvalitetens tilstand bør opretholdes, hvor den allerede er god , således at luftkvalitetsstandarderne ikke overskrides. Inden for rammerne af en bæredygtig udvikling af det pågældende område bør luftkvaliteten forbedres . Når luftkvalitetsstandarder overskrides, bør medlemsstaterne skride ind og sikre, at de fastsatte værdier overholdes , hvorved der må stilles særlige krav til de medlemsstater, hvor overskridelsen er stor, da forbedringen af luftkvaliteten som regel kan gennemføres mest omkostningseffektivt i disse lande. Der bør ses bort fra overskridelser, der skyldes sandspredning på vejene om vinteren. |
|
(10) |
Risikoen for plantevæksten fra luftforurening er størst på de steder, der ligger uden for bymæssige områder, og hvor plantevæksten findes. Vurdering af sådanne risici og af, at luftkvalitetsnormer overholdes med henblik på beskyttelse af plantevæksten, bør derfor koncentreres om områder uden for bymæssig bebyggelse. |
|
(11) |
Fine partikler (PM2,5) har væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed. Der har desuden hidtil ikke kunnet identificeres nogen nedre grænse for, hvor PM2,5 udgør en risiko. Da de foreliggende oplysninger om PM2,5 endnu ikke er tilstrækkelige til, at der kan indføres en grænseværdi, bør der først fastsættes en målværdi, som bør gælde indtil en grænseværdi kan træde i kraft . Dette forurenende stof bør derfor ikke reguleres på samme måde som de andre luftforurenende stoffer. Tilgangen dertil bør sigte mod en generel reduktion af koncentrationerne i bybaggrunden for at sikre, at store dele af befolkningen nyder godt af en forbedret luftkvalitet. Reduktionspotentialet bør navnlig udnyttes optimalt i zoner og bymæssige områder med en meget høj koncentration af fine partikler. For imidlertid at sikre et minimum af sundhedsbeskyttelse overalt bør der for alle zoner og bymæssige områder fastsættes en målværdi . |
|
(12) |
De eksisterende langsigtede målsætninger for at sikre effektiv beskyttelse mod ozonpåvirkningens skadelige virkninger på menneskers sundhed, plantevæksten og økosystemer bør ikke ændres. Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi og en informationstærskelværdi for ozon med henblik på beskyttelse af henholdsvis befolkningen i almindelighed og særlig følsomme grupper heraf for korte eksponeringer af høje ozonkoncentrationer. Disse tærskelværdier bør udløse formidling af oplysninger til offentligheden om risikoen for ozonpåvirkning og gennemførelse af hensigtsmæssige kortsigtede foranstaltninger med henblik på reducere ozonniveauerne, hvor varslingstærskelværdien overskrides. |
|
(13) |
Ozon er et grænseoverskridende forurenende stof, der dannes i luften fra emissioner af primære forurenende stoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (12). Fremskridtene med hensyn til at nå luftkvalitetsmålene og de langsigtede målsætninger for ozon i nærværende direktiv bør bestemmes ud fra de mål og emissionslofter, der er fastsat i direktiv 2001/81/EF. |
|
(14) |
Målinger af luftforurenende stoffer bør foretages på effektiv og målrettet vis. Derfor bør faste målinger så vidt muligt suppleres med modelberegninger og indikative målinger. Der bør være pligt til at foretage faste ozonmålinger i områder, hvor de langsigtede målsætninger er overskredet. Det bør tillades at anvende supplerende vurderingsmetoder med henblik på at reducere det krævede antal faste prøveudtagningssteder. |
|
(15) |
Forurenende emissioner til luften fra naturlige kilder kan måles, men ikke styres. Hvor de naturlige bidrag til forurenende stoffer i luften kan bestemmes med tilstrækkelig sikkerhed, bør de derfor trækkes fra, når overensstemmelsen med luftkvalitetsgrænseværdierne vurderes. |
|
(16) |
For zoner og bymæssige områder med særligt vanskelige betingelser bør det være muligt at forlænge fristen for overholdelse af grænse- og målværdierne for luftkvaliteten i tilfælde, hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forureningen er akutte problemer med overholdelse i specifikke zoner og bymæssige områder. En udsættelse for en zone eller et bymæssigt område bør ledsages af en overordnet plan eller et program for at sikre overholdelse inden den forlængede frists udløb. Fleksibilitet for medlemsstaterne er endnu vigtigere, hvis de nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der afspejler det ambitionsniveau, der er valgt i temastrategien for luftforurening, med henblik på at reducere emissioner ved kilden, herunder som minimum de i bilag XVII nævnte foranstaltninger, ikke er trådt i kraft inden 1. januar 2010, da nogle medlemsstater ikke vil være i stand til at opfylde grænseværdierne uden de pågældende foranstaltninger på trods af meget store anstrengelser på nationalt plan. |
|
(17) |
Der bør udarbejdes planer eller programmer for zoner og bymæssige områder, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsstandarder plus eventuelle relevante midlertidige tolerancemargener. Luftforurening udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem forskellige politikker bør sådanne planer og programmer udgøre en enhed og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (13), direktiv 2001/81/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (14). |
|
(18) |
Der bør udarbejdes handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, når der er risiko for overskridelse af en eller flere relevante luftkvalitetsstandarder eller varslingstærskelværdier, for at mindske risikoen for og begrænse varigheden af en sådan situation. Med hensyn til ozon bør sådanne kortsigtede handlingsplaner tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2004/279/EF af 19. marts 2004 om vejledning i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon (15). |
|
(19) |
Formålet med sådanne planer og programmer er en direkte forbedring af luftkvaliteten og miljøet, og de bør derfor ikke være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (16). |
|
(20) |
Medlemsstaterne bør rådføre sig med hinanden, hvis niveauet for et forurenende stof overskrider eller kan forventes at overskride de relevante luftkvalitetsstandarder plus den tilladte tolerancemargenen eller i givet fald varslingstærskelværdien som følge af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat. På grund af den grænseoverskridende beskaffenhed af forurenende stoffer, såsom ozon og partikler, kan der være behov for samordning mellem nabomedlemsstater i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af planer, programmer og kortsigtede handlingsplaner og i forbindelse med underretning af offentligheden. Når det er relevant, bør Medlemsstaterne fortsætte samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt tidspunkt. |
|
(21) |
I betragtning af specifikke forurenende stoffers grænseoverskridende karakter og den deraf følgende mulighed for, at overskridelsen af en grænseværdi i en medlemsstat skyldes en faktor, som denne medlemsstat ikke har direkte indflydelse på, bør Kommissionen have mulighed for at give medlemsstaterne mere tid til at opfylde de standarder, der er fastsat i dette direktiv. |
|
(22) |
Medlemsstater, der hidtil ikke har truffet fyldestgørende foranstaltninger til at begrænse luftforureningen, bl.a. ved at implementere de i bilag XV, punkt 10, nævnte direktiver inden for de fastsatte frister, bør ikke kunne påberåbe sig undtagelsesbestemmelserne i artikel 20. Kommissionen bør behandle anmodninger om undtagelser omhyggeligt under hensyntagen til, at de i artikel 20 omhandlede undtagelsesperioder er maksimumsperioder. Kommissionen bør aflægge rapport til Europa-Parlamentet om sine afgørelser med tilhørende begrundelser og oplyse, i hvor lang tid undtagelsesbestemmelserne eventuelt finder anvendelse i de enkelte medlemsstater. |
|
(23) |
Der er foretaget en grundig konsekvensanalyse af dette direktiv under hensyntagen både til bedre regulering og til strategien for bæredygtig udvikling. Da reduktionen af CO2-emissionerne imidlertid forventes at blive større end forudset i konsekvensanalysen, er omkostningerne måske overvurderet og fordelene undervurderet, eftersom fortsatte emissionsreduktioner efter 2012 bl.a. vil bidrage til en forbedring af luftkvaliteten. |
|
(24) |
Dette direktivs målsætninger bør så vidt muligt gøres forenelige med en bæredygtig udvikling af de berørte zoner og bymæssige områder. |
|
(25) |
Hvad angår industrianlæg, bør dette direktiv ikke medføre andre foranstaltninger end anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som foreskrevet i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (17), og det bør navnlig ikke føre til lukning af anlæg. Derimod bør det forudsætte, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige omkostningseffektive emissionsbekæmpende foranstaltninger i de relevante sektorer. |
|
(26) |
Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler, udveksler og formidler oplysninger om luftkvalitet for at få et bedre kendskab til virkningerne af luftforureningen og anlægge en formålstjenlig politik. Ajourførte oplysninger om luftens koncentration af alle regulerede forurenende stoffer bør ligeledes være lettilgængelige for offentligheden. Det bør sikres, at offentligheden hver dag informeres om aktuelle daglige målte værdier. |
|
(27) |
For at gøre behandlingen og sammenligningen af oplysninger om luftkvalitet lettere, bør data tilgå Kommissionen i standardiseret form. |
|
(28) |
Det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for meddelelse, vurdering og rapportering af luftkvalitetsdata, så det bliver muligt at anvende elektroniske midler og internettet som de vigtigste redskaber til at stille oplysninger til rådighed, og så der sikres overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/.../EF af ... [om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i fællesskabet (INSPIRE) (18) |
|
(29) |
Der bør være mulighed for at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til den videnskabelige og tekniske udvikling og til de oplysninger, der skal indberettes. Der bør desuden så vidt muligt vedtages referenceteknikker for luftkvalitetsmodelberegning. |
|
(30) |
Målene for luftkvalitet i dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den grænseoverskridende karakter af luftforurenende stoffer bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(31) |
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. |
|
(32) |
Visse bestemmelser i de retsakter, der ophæves ved dette direktiv, bør forblive i kraft for at sikre videreførelsen af de nuværende luftkvalitetsgrænseværdier for nitrogendioxid, indtil de erstattes af andre fra den 1. januar 2010, sikre videreførelsen af bestemmelserne om rapportering af luftkvaliteten, indtil der vedtages nye gennemførelsesforanstaltninger, og sikre videreførelsen af forpligtelserne til foreløbig vurdering af luftkvalitet i henhold til direktiv 2004/107/EF. |
|
(33) |
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de bestemmelser, der udgør en indholdsmæssig ændring sammenlignet med de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de uændrede bestemmelser følger af de tidligere direktiver. |
|
(34) |
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
|
(35) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (19) — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter foranstaltninger med henblik på at:
|
1) |
definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed |
|
2) |
vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier og navnlig vurdere luftens koncentrationer af bestemte forurenende stoffer |
|
3) |
give oplysninger om luftkvaliteten som hjælp til at bekæmpe forurening og gener og overvåge langsigtede tendenser og forbedringer som resultat af medlemsstaternes og Fællesskabets foranstaltninger |
|
4) |
sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for offentligheden |
|
5) |
bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i andre tilfælde |
|
6) |
fremme et større samarbejde mellem medlemsstaterne om at reducere luftforureningen. |
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»luft«: udeluft i troposfæren, undtagen luft på arbejdspladser |
|
2) |
»forurenende stof«: et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet i sin helhed |
|
3) |
»niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid |
|
4) |
»vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer |
|
5) |
»grænseværdi«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet som helhed, og som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået |
|
6) |
»kritisk« niveau: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, hvorover der måtte optræde direkte skadelige virkninger på visse receptorer, såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker |
|
7) |
»tolerancemargen«: procentdel af grænseværdi, som grænseværdien må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i dette direktiv |
|
8) |
»målværdi«: et niveau, der fastsættes for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger for sundheden og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode |
|
9) |
»varslingstærskelværdi«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger |
|
10) |
»informationstærskelværdi«: et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger |
|
11) |
»øvre vurderingstærskel«: et niveau, under hvilket der kan anvendes en kombination af målinger og modelberegning til at vurdere luftkvaliteten |
|
12) |
»nedre vurderingstærskel«: et niveau, under hvilket der kun kan anvendes modelberegning eller teknikker til objektiv estimering til at vurdere luftkvaliteten |
|
13) |
»langsigtet målsætning«: det niveau, der skal nås på lang sigt, med henblik på effektiv beskyttelse af sundheden og miljøet, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger |
|
14) |
»zone«: en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet |
|
15) |
»bymæssigt område«: en zone, der er et byområde med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, med en given befolkningstæthed pr. km2, som medlemsstaterne fastsætter |
|
16) |
»emissioner fra naturlige kilder«: ethvert stof, der findes i luften, men ikke direkte eller indirekte er skabt ved menneskelig aktivitet, herunder navnlig også emissioner, der er betinget af naturbegivenheder som vulkanudbrud, jordskælv, geotermiske aktiviteter, utilsigtede landskabsbrande, havsalt eller atmosfærisk ophvirvling eller ved atmosfærisk transport af naturlige partikler fra tørområder |
|
17) |
»PM10«: de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter |
|
18) |
»PM2,5«: de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i EN 14907 med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 μm aerodynamisk diameter |
|
19) |
»indikator for gennemsnitlig eksponering«: et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer på hele en medlemsstats område, og som afspejler befolkningens eksponering |
|
20) |
»mål for reduktion af eksponering«: en procentvis reduktion af indikatoren for gennemsnitlig eksponering, der fastsættes med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som så vidt muligt skal nås over en given periode |
|
21) |
»bybaggrundsstationer«: steder i byområder, hvor de forekommende niveauer er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering |
|
22) |
»nitrogenoxider«: summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af massekoncentration af nitrogendioxid (μg/m3) |
|
23) |
»faste målinger«: målinger, der foretages på stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver til bestemmelse af niveauerne i overensstemmelse med de fastsatte datakvalitetsmålsætninger |
|
24) |
»indikative målinger«: målinger, der opfylder mindre strenge kvalitetskriterier end for faste målinger |
|
25) |
»flygtige organiske forbindelser (VOC)«: alle organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys. |
Artikel 3
Ansvarsområder
1. Medlemsstaterne udpeger på egnede niveauer de kompetente myndigheder og organer, der har ansvaret for at:
|
a) |
vurdere luftkvaliteten |
|
b) |
godkende målesystemer (metoder, apparater, netværk og laboratorier) |
|
c) |
sikre målingernes nøjagtighed |
|
d) |
analysere vurderingsmetoder |
|
e) |
foretage koordinering på deres område, hvis Kommissionen tilrettelægger fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring |
|
f) |
samarbejde med andre medlemsstater og Kommissionen. |
Hvor det er relevant, skal de kompetente myndigheder og organer opfylde kravene i del C i bilag I.
2. Medlemsstaterne bekendtgør, hvilke kompetente myndigheder eller organer der er udpeget til at varetage opgaverne i stk. 1.
Kapitel II
Vurdering af luftkvaliteten
AFDELING 1
Generelle bemærkninger
Artikel 4
Fastlæggelse af zoner og bymæssige områder
Medlemsstaterne fastlægger zoner og bymæssige områder på hele deres område. Luftkvalitetsvurdering og -styring gennemføres i alle zoner og bymæssige områder.
AFDELING 2
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler, bly, benzen og carbonmonoxid
Artikel 5
Vurderingsordning
1. Med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid gælder de øvre og nedre vurderingstærskler, der er anført i bilag II, del A, for beskyttelse af sundheden og plantevæksten.
Alle zoner og bymæssige områder klassificeres i forhold til disse vurderingstærskler.
2. Den i stk. 1 omhandlede klassificering følges og revideres hvert femte år efter en evaluering af resultaterne efter fremgangsmåden i bilag II, del B.
Klassificeringer revideres dog oftere, hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteter, der er relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvis det er relevant, nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen eller carbonmonoxid.
Artikel 6
Vurderingskriterier
1. Medlemsstaterne foretager vurderinger af luftkvaliteten med hensyn til de i artikel 5 omhandlede forurenende stoffer på hele deres område i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel.
2. I alle zoner og bymæssige områder, hvor luftens niveau af forurenende stoffer omhandlet i stk. 1 overskrider den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, anvendes der faste målinger til at vurdere luftkvaliteten. De faste målinger suppleres med modelberegninger og/eller indikative målinger for at give passende oplysninger om luftkvaliteten.
3. I alle zoner og bymæssige områder, hvor luftens niveau af forurenende stoffer omhandlet i stk. 1 ligger under den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, anvendes der en kombination af faste målinger og modelberegninger og/eller indikative målinger til at vurdere luftkvaliteten.
4. I alle zoner og bymæssige områder, hvor luftens niveau af forurenende stoffer omhandlet i stk. 1 ligger under den nedre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger eller teknikker til objektiv estimering til at vurdere luftkvaliteten.
5. Ud over vurderingerne omhandlet i stk. 2, 3 og 4 foretages der målinger på lokaliteter i omgivelser, der ligger i nogen afstand fra væsentlige luftforureningskilder med henblik på som minimum at give oplysninger om massekoncentrationen og den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5) som et årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under følgende betingelser:
|
a) |
der oprettes et prøvetagningssted for hver 100 000 km2 |
|
b) |
hver medlemsstat opretter mindst en målestation eller kan efter aftale med nabomedlemsstater oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker de relevante nabozoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning |
|
c) |
når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa |
|
d) |
bilag I, del A, finder anvendelse med hensyn til datakvalitetsmålsætningerne for massemålinger af partikler, og bilag IV finder anvendelse i sin helhed. |
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de målemetoder, der anvendes til måling af den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5).
Artikel 7
Prøvetagningssted
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i luften bestemmes efter kriterierne i bilag III.
2. I alle zoner eller bymæssige områder, hvor de faste målinger er eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder for hvert relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder som specificeret i bilag V, del A. I disse zoner eller bymæssige områder foretages de relevante målinger dagligt.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag V, del A, dog reduceres med op til 50 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til vurderingen af luftkvaliteten med hensyn tilgrænseværdier, målværdier eller varslingstærskelværdier og hensigtsmæssige oplysninger til offentligheden |
|
b) |
der foretages daglige målinger på de prøvetagningssteder, der skal oprettes |
|
c) |
antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det pågældende forurenende stof kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kravene i bilag I, del B. |
I det tilfælde, der er omhandlet i andet afsnit, tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt angår grænse- eller målværdier .
3. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en ensartet anvendelse af kriterierne for udvælgelse af prøvetagningsstederne.
Artikel 8
Referencemålemetoder
Medlemsstaterne anvender de referencemålemetoder og kriterier, der er anført i bilag VI, del A og del C.
Der kan anvendes andre målemetoder på de betingelser, der er fastsat i bilag VI, del B.
AFDELING 3
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til ozon
Artikel 9
Vurderingskriterier
1. Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de langsigtede målsætninger i bilag VII, punkt 3, i et hvilket som helst år i den foregående femårige måleperiode, skal der tages faste målinger.
2. Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan medlemsstaterne med henblik på at bestemme, om de langsigtede målsætninger omhandlet i stk. 1 er blevet overskredet i de pågældende fem år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed, der blev gennemført på de tidspunkter og de steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra emissionsfortegnelser og modelberegninger.
Artikel 10
Placering af prøvetagningssteder til måling af ozon
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i bilag VIII.
2. Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder, hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må ikke være færre end det mindsteantal prøvetagningssteder, der er anført i bilag IX, del A.
For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag IX, del A, dog nedsættes, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt angår målværdier, langsigtet målsætning, informations- og varslingstærskelværdier |
|
b) |
antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag I, del B |
|
c) |
antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder samlet svarer til mindst et prøvetagningssted pr. to mio. indbyggere eller et prøvetagningssted pr. 50 000 km2, alt efter hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men der skal være mindst et prøvetagningssted i hver zone og hvert bymæssigt område |
|
d) |
nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter. |
I det tilfælde, der er omhandlet i andet afsnit, tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt angår målværdier.
3. Nitrogendioxid måles på mindst 50 % af de ozonprøvetagningssteder, der kræves i henhold til bilag IX, del A. Nitrogendioxidmålingerne foretages kontinuerligt undtagen på baggrundsstationer i landdistrikter som nævnt i bilag VIII, del A, hvor der kan anvendes andre målemetoder.
4. I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående femårige måleperiode har været lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med bilag IX, del B.
5. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område installeres og drives mindst et prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i bilag X. Hver medlemsstat vælger antallet og placeringen af de stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, under hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag X.
Artikel 11
Referencemålemetoder
1. Medlemsstaterne anvender referencemetoden for måling af ozon i bilag VI, del A, punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de vilkår, der er fastsat i bilag VI, del B.
2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til prøvetagning og måling af VOC som anført i bilag X.
Kapitel III
Luftkvalitetsstyring
Artikel 12
Krav, hvor niveauerne er lavere end grænse- eller målværdierne
I zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af svovldioxid, nitrogendioxid, PM10, PM2,5, bly, benzen og carbonmonoxid i luften ligger under de respektive grænse- eller målværdier i bilag XI og XIV, holder medlemsstaterne niveauet af disse forurenende stoffer under grænse- eller målværdierne og bestræber sig på at bevare den bedst mulige luftkvalitet, der er forenelig med en bæredygtig udvikling .
Artikel 13
Grænseværdier og varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne sikrer under hensyntagen til bilag III, del A , at luftens indhold af svovldioxid, PM10, bly og carbonmonoxid på deres område ikke overskrider grænseværdierne i bilag XI.
Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag XI ikke overskrides fra de datoer, der er fastsat deri.
Opfyldelse af disse krav vurderes i overensstemmelse med bilag III, del B.
Tolerancemargenerne i bilag XI finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 21.
2. Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid og nitrogendioxid er fastsat i bilag XII, del A.
3. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for PM10 overskrides på grund af koncentrationer af PM10 i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sandspredning på vejene om vinteren eller renholdning af vejene, forudsat at niveauerne for PM2,5 ikke påvirkes.
Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om de der forekommende PM10-koncentrationer og PM10-kilder.
Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 25, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at eventuelle overskridelser skyldes resuspenderede partikler, og at der er truffet rimelige foranstaltninger til at mindske koncentrationerne.
I tilfælde af zoner eller bymæssige områder omhandlet i det første afsnit af dette stykke skal medlemsstaterne kun opstille planer eller programmer i medfør af artikel 21 i det omfang, overskridelserne kan tilskrives andre PM10-kilder end sand- og saltspredning på vejene om vinteren, jf. dog artikel 19.
Artikel 14
Kritiske niveauer
1. Medlemsstaterne sikrer overholdelse af de kritiske niveauer i bilag XIII i zoner, der ikke er bymæssige områder eller bebyggede områder.
Hvor der er en væsentlig risiko for skadelige virkninger, kan medlemsstaterne også anvende de i første afsnit nævnte kritiske niveauer i bymæssige områder og andre bebyggede områder.
2. Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder ikke være mindre end det mindsteantal, der er anført i bilag V, del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger eller modelberegninger, kan mindsteantallet af prøvetagningssteder reduceres med indtil 50 %, så længe de anslåede koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i overensstemmelse med datakvalitetsmålsætningerne i bilag I, del A.
Artikel 15
Mål for reduktion af eksponering for PM2,5 og målværdi og grænseværdi for PM2,5-koncentrationen til beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at det mål for reduktion af eksponering for PM2,5, der er fastsat i bilag XIV, del B, nås inden den fastsatte frist.
2. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 ansættes i overensstemmelse med bilag XIV, del A.
3. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag III, at fordelingen og det individuelle antal af prøvetagningssteder, som indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 er fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene offentligheds eksponering. Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af bilag V, del B.
4. Medlemsstaterne sikrer, at målværdien og grænseværdien for luftens PM2,5-koncentrationer på deres område bliver nået fra den i bilag XIV, del C, fastsatte dato.
5. Tolerancemargenerne i bilag XIV, del C, finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 21.
Artikel 16
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne overskrider de langsigtede målsætninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at målværdierne og de langsigtede målsætninger i bilag VII nås inden for den deri fastsatte tidsramme.
2. For zoner og bymæssige områder, hvor målværdien overskrides, sørger medlemsstaterne for, at planen eller programmet udarbejdet i medfør af artikel 6 i direktiv 2001/81/EF gennemføres med henblik på at nå målværdierne fra datoen anført i bilag VII, punkt 2, undtagen hvor dette ikke kan opnås ved hjælp af rimelige foranstaltninger.
Hvis der i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i dette direktiv skal udarbejdes eller iværksættes planer eller programmer for andre forurenende stoffer end ozon, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede planer eller programmer, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer.
3. For zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer er højere end de langsigtede målsætninger, men lavere end eller lig med målværdierne, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på at nå de langsigtede målsætninger. Disse foranstaltninger skal mindst være i overensstemmelse med alle de planer og programmer, der er nævnt i stk. 2.
Artikel 17
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne opfylder de langsigtede målsætninger
I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder medlemsstaterne i det omfang, faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske forhold tillader det, dette niveau under de langsigtede målsætninger og bevarer ved hjælp af rimelige foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.
Artikel 18
Foranstaltninger, der skal træffes, hvis informations- eller varslingstærskelværdien overskrides
Hvis informationstærskelværdien i bilag XII eller varslingstærskelværdierne deri overskrides, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at informere offentligheden gennem radio, fjernsyn, aviser eller internettet.
Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen, på et foreløbigt grundlag, oplysninger om de registrerede niveauer og varigheden af de perioder, hvor varslings- eller informationstærskelværdierne blev overskredet.
Artikel 19
Emissioner fra naturlige kilder
1. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor overskridelsen af grænse- eller målværdier for et angivet forurenende stof kan henføres til naturlige kilder.
Medlemsstaterne sender Kommissionen en fortegnelse over sådanne zoner eller bymæssige områder med oplysning om koncentrationer og kilder og dokumentation for, at overskridelserne kan henføres til naturlige kilder.
2. Hvis Kommissionen er blevet informeret om en overskridelse, der kan henføres til naturlige kilder i overensstemmelse med stk. 1, anses den pågældende overskridelse ikke for en overskridelse i henhold til dette direktiv.
Artikel 20
Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier
1. Hvis overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid, benzen, PM10 eller af målværdien for PM2,5 i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås inden fristerne i bilag XI og bilag XIV, del C, kan en medlemsstat udsætte disse frister med højst fire år fra dette direktivs ikrafttræden for den pågældende zone eller det pågældende bymæssige område , hvis medlemsstaten godtgør, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at overholde de ovennævnte frister. Der udarbejdes en plan eller et program for zonen eller det bymæssige område i overensstemmelse med artikel 21, der viser, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at overholde grænse- eller målværdierne inden for den nye frist.
2. Hvis overholdelse af grænseværdierne for svovldioxid, carbonmonoxid og bly som anført i bilag XI i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag, fritages medlemsstaterne fra forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier indtil senest den 31. december 2009, forudsat at betingelserne i stk. 1 opfyldes.
3. En medlemsstat kan udsætte fristerne for overholdelse af grænseværdierne for PM10 eller målværdien for PM2,5 som omhandlet i stk. 1 med yderligere højst to år for en bestemt zone eller et bestemt bymæssigt område, når planen eller programmet i henhold til stk. 1 viser, at grænse- eller målværdierne ikke kan overholdes, hvis medlemsstaten godtgør, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at overholde de ovennævnte frister, herunder gennemførelse af de direktiver og forordninger, der er nævnt i bilag XV, punkt 10, inden for de i de pågældende retsakter fastsatte frister. En revideret luftkvalitetsplan redegør for årsagerne til overskridelsen efter de ovennævnte frister og viser, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at overholde grænseværdierne inden for den yderligere frist.
4. Når en medlemsstat anvender stk. 1, 2 eller 3 , sikrer den, at grænse- eller målværdien for hvert forurenende stof ikke overskrides med mere end den højeste tolerancemargen, der er fastsat i bilag XI eller XIV for hvert af de forurenende stoffer.
5. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen og alle de andre medlemsstater , hvor stk. 1, 2 eller 3 efter deres opfattelse finder anvendelse, og meddeler de planer eller programmer, der er omhandlet i stk. 1, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt de pågældende betingelser eropfyldt. Ved vurderingen af, hvorvidt de pågældende betingelser er opfyldt, tages der særligt hensyn til, hvilke yderligere fællesskabsforanstaltninger der er truffet for at hjælpe medlemsstaterne med at overholde de relevante mål- og grænseværdier.
Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden seks måneder efter modtagelsen af den i første afsnit nævnte meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1, 2 eller 3 for at være opfyldt.
Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at tilpasse eller forelægge nye planer eller programmer .
Kapitel IV
Planer og programmer
Artikel 21
Luftkvalitetsplaner og -programmer
1. Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i visse zoner eller bymæssige områder overskrider en grænseværdi eller en målværdi samt eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger medlemsstaterne for at opstille planer eller programmer for de pågældende zoner og bymæssige områder for at nå den pågældende grænse- eller målværdi i bilag XI og XIV.
De pågældende planer eller programmer skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag XV.
Planerne og programmerne kan i givet fald indeholde foranstaltninger i henhold til artikel 22.
Planerne og programmerne udarbejdes med det forbehold, at der for de industrianlægs vedkommende, der falder ind under direktiv 96/61/EF, og som benytter den bedste tilgængelige teknik, jf. artikel 2, nr. 11, i omtalte direktiv, ikke gives påbud, der går videre end til anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Planerne og programmerne meddeles Kommissionen samlet i en egnet elektronisk form på en skæringsdag, der fastsættes efter artikel 26, stk. 2.
2. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til direktiv 2001/80/EF, direktiv 2001/81/EF, og direktiv 2002/49/EF, for at opfylde de relevante miljømålsætninger.
3. Der foretages ikke en vurdering i henhold til direktiv 2001/42/EF af planer og programmer omhandlet i stk. 1.
Artikel 22
Kortsigtede handlingsplaner
1. Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende stoffer i luften vil overskride en eller flere af grænseværdierne, målværdierne og varslingstærskelværdierne i bilag VII, XI, XII, og XIV , opstiller medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske denne risiko og begrænse varigheden af den pågældende overskridelse.
Medlemsstaterne opstiller imidlertid kun en kortsigtet handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske forhold efter deres mening er væsentlige muligheder for at mindske risikoen for, varigheden af eller alvoren af en sådan overskridelse. Når medlemsstaterne opstiller en sådan kortsigtet handlingsplan, tager de hensyn til beslutning 2004/279/EF.
2. De kortsigtede planer i stk. 1 kan under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte foranstaltninger , der har vist sig effektive på kort sigt, til at regulere og om nødvendigt indstille visse aktiviteter, som klart bærer ansvaret for den øgede risiko for overskridelse af de respektive grænseværdier, målværdier eller varslingstærskelværdier. Artikel 21, stk. 1, andet afsnit, gælder tilsvarende.
3. Medlemsstaterne giver offentligheden og relevante organisationer adgang til såvel resultaterne af deres undersøgelser om gennemførligheden og indholdet af de enkelte kortsigtede handlingsplaner som oplysninger om gennemførelsen af disse planer. Relevante organisationer er miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer.
4. Kommissionen offentliggør efter den ... (20) regelmæssigt eksempler på bedste praksis for opstilling af kortfristede handlingsplaner.
Artikel 23
Grænseoverskridende luftforurening
1. Hvor en varslingstærskelværdi, en grænse- eller målværdi og en eventuel tolerancemargen eller en langsigtet målsætning overskrides på grund af grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer, samarbejder de berørte medlemsstater og opstiller om nødvendigt fælles aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller koordinerede planer eller programmer i henhold til artikel 21 for at fjerne sådanne overskridelser ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.
2. Kommissionen opfordres til at deltage og at bistå i samarbejdet omhandlet i stk. 1. Om nødvendigt overvejer Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet i medfør af artikel 9 i direktiv 2001/81/EF, om der bør træffes yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager grænseoverskridende forurening.
3. Hvis det er relevant i henhold til artikel 22, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger.
4. Når informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller bymæssige områder tæt ved nationale grænser, informeres de kompetente myndigheder i den pågældende nabomedlemsstat så hurtigt som muligt. Disse oplysninger stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.
5. I forbindelse med udarbejdelsen af planer og programmer i henhold til stk. 1 og 3, og når offentligheden underrettes i henhold til stk. 4, fortsætter medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, samarbejdet med tredjelande, og navnlig med kandidatlande.
Kapitel V
Oplysninger og rapportering
Artikel 24
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt omfang og i god tid informeres om følgende:
|
a) |
luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag XVI |
|
b) |
beslutninger om udsættelse i henhold til artikel 20, stk. 1 og 3 |
|
c) |
undtagelser i henhold til artikel 20, stk. 2 |
|
d) |
planer eller programmer omhandlet i artikel 16, stk. 2, artikel 20, stk. 1, og artikel 21. |
Oplysningerne stilles gratis til rådighed gennem lettilgængelige medier, herunder internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler, og skal tage hensyn til bestemmelserne i direktiv 2006/.../EF om [opbygning af en infrastruktur for geografisk information i fællesskabet (INSPIRE)].
2. Medlemsstaterne giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
Årsberetningerne skal indeholde en sammenfatning over de niveauer, der overskrider grænseværdier, målværdier , langsigtede målsætninger, informations- og varslingstærskelværdier for de relevante gennemsnitberegningsperioder. Disse oplysninger kombineres med en sammenfattende vurdering af disse overskridelsers virkninger. Årsberetningerne kan efter omstændighederne indeholde yderligere oplysninger og vurderinger om beskyttelse af skove samt oplysninger om andre forurenende stoffer, som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om, såsom udvalgte ikke regulerede ozonprækursorer anført i bilag X, del B.
Artikel 25
Fremsendelse af oplysninger og rapportering
Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen har adgang til oplysningerne om luftkvaliteten.
Artikel 26
Ændringer og gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen ændrer om nødvendigt bilag I til VI, VIII til X og XV efter proceduren i artikel 27, stk. 3.
Ændringerne må imidlertid ikke indebære en direkte eller indirekte ændring af følgende:
|
a) |
grænseværdierne, kravene om reduktion af eksponering, de kritiske niveauer, målværdierne, informations-eller varslingstærskelværdierne eller de langsigtede målsætninger i bilag VII og bilag XI til XIV, |
|
b) |
fristerne for overensstemmelse med parametrene i litra a). |
2. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 27, stk. 3 , hvilke oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til artikel 25.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 27, stk. 2, hvordan rapporteringsmåden for disse data og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværker og de enkelte stationer, der måler luftforurening i medlemsstaterne, kan strømlines.
3. Kommissionen opstiller retningslinjer for aftaler om oprettelse af fælles målestationer, jf. artikel 6, stk. 5.
4. Kommissionen offentliggør retningslinjer for påvisning af ækvivalens omhandlet i bilag VI, del B.
Kapitel VI
Udvalgsbestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 27
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »luftkvalitetsudvalget«, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 28
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning .
Artikel 29
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, 2000/69/EF og 2002/3/EF ophæves med virkning fra dato, der er angivet i artikel 32, stk. 1 i dette direktiv, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for gennemførelse i national ret eller anvendelse af direktiverne.
Følgende artikler finder dog fortsat anvendelse:
|
a) |
artikel 5 i direktiv 96/62/EF indtil den 31. december 2010 |
|
b) |
artikel 11, stk. 1, i direktiv 96/62/EF og artikel 10, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/3/EF indtil ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i nærværende direktivs artikel 26, stk. 2 |
|
c) |
artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 1999/30/EF indtil den 31. december 2009. |
2. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag XVIII anførte sammenligningstabel.
3. Beslutning 97/101/EF ophæves med virkning fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i dette direktivs artikel 26, stk. 2.
Artikel 30
Revision
Kommissionen reviderer inden fem år efter dette direktivs ikrafttræden bestemmelserne vedrørende PM2,5 og PM10 under hensyntagen til den seneste videnskabelige viden. Kommissionen vil navnlig foreslå en detaljeret tilgang til indførelse af retligt bindende forpligtelser til reduktion af eksponering, der tager medlemsstaternes luftkvalitetsforhold og muligheder for reduktion i betragtning. Kommissionen undersøger i forbindelse med revisionen, om det er tilstrækkeligt fortsat at fastsætte grænseværdier for PM10, eller om disse skal erstattes med grænseværdier for PM2,5.
Artikel 31
Fællesskabsforanstaltninger til reduktion af emissioner ved kilden
Hvis de nødvendige fællesskabsforanstaltninger til reduktion af emissioner ved kilden, som omhandlet i bilag XVII, ikke er trådt i kraft den 1. januar 2010, kan en medlemsstat opnå en undtagelsesperiode for PM2,5 og PM10 på to år fra den 1. januar 2010, hvis medlemsstaten træffer de nødvendige foranstaltninger til at begrænse luftforureningen. Den samlede undtagelsesperiode må ikke overstige de perioder, der er specificeret i artikel 20, stk. 1 og 3.
Artikel 32
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (21) . De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 33
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 34
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i, den
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 84.
(2) EUT C 206 af 29.8.2006, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.9.2006.
(4) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(5) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF (EFT L 278 af 23.10.2001, s. 35).
(7) EFT L 313 af 13.12.2000, s. 12.
(8) EFT L 67 af 9.3.2002, s. 14.
(9) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/752/EF (EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69).
(10) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.
(11) EFT L 171 af 27.6.1981, s. 11.
(12) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(13) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(14) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
(15) EUT L 87 af 25.3.2004, s. 50.
(16) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(17) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
(18) EUT L [...] af [...], s. [...].
(19) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(20) 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(21) 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
BILAG I
DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER
A. DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER FOR VURDERING AF LUFTKVALITET
|
|
Svovldioxid, nitrogendioxid, nitrogenoxider og carbonmonoxid |
Benzen |
Partikler (PM10/PM2,5) og bly |
Ozon og dermed forbundet NO og NO2 |
||
|
Faste målinger (1) |
|
|
|
|
||
|
Usikkerhed |
15 % |
25 % |
25 % |
15 % |
||
|
Mindste dataregistrering |
90 % |
90 % |
90 % |
90 % i sommermånederne 75 % i vintermånederne |
||
|
Mindste tidsdækning: |
|
|
|
|
||
|
|
35 % (2) |
|
|
||
|
— industriområder |
|
90 % |
|
|
||
|
Vejledende målinger |
|
|
|
|
||
|
Usikkerhed |
25 % |
30 % |
50 % |
30 % |
||
|
Mindste dataregistrering |
90 % |
90 % |
90 % |
90 % |
||
|
Mindste tidsdækning |
14 % (3) |
14 % (4) |
14 % (3) |
>10 % i sommermånederne |
||
|
Modelberegning usikkerhed: |
|
|
|
|
||
|
Timegennemsnit |
50 % |
— |
|
|
||
|
8-timers-gennemsnit |
50 % |
|
|
|
||
|
Dagligt gennemsnit |
50 % |
— |
endnu ikke fastlagt |
50 % |
||
|
Årligt gennemsnit |
30 % |
50 % |
50 % |
50 % |
||
|
Objektiv estimering Usikkerhed |
75 % |
100 % |
100 % |
75 % |
Vurderingsmetodernes usikkerhed (udtrykt ved en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med principperne i CEN's »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i CEN-rapporten »Air Quality — Approach to Uncertainty Estimation for Ambient Air Reference Measurement Methods (CR 14377:2002 E)«. Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum med en pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante grænseværdi.
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning og objektiv estimering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til grænseværdien uden hensyn til tidsforløb.
Kravene til mindste dataregistrering og mindste tidsdækning omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
B. RESULTATER AF LUFTKVALITETSVURDERING
Følgende oplysninger indsamles for zoner og bymæssige områder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere måleresultater eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:
|
— |
en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne |
|
— |
de anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser |
|
— |
data- og oplysningskilder |
|
— |
en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse af udstrækningen af alle områder eller, hvis det er relevant, alle vejlængder i en zone eller et bymæssigt område, hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi, en målværdi eller en langsigtet målsætning + eventuelt gældende tolerancemargen, og af alle områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel |
|
— |
befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en grænseværdi. |
C. KVALITETSSIKRING AF LUFTKVALITETSVURDERINGER: DATAVALIDERING
|
1. |
For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i dette bilags del A, sørger de relevante kompetente myndigheder og organer, som er udpegeti henhold til artikel 3, for at sikre, at
|
|
2. |
Alle indberettede data anses for at være valideret. |
(1) Medlemsstaterne kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger for benzen og partikler, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %, og at tidsdækningen er større end mindstetidsdækningen for vejledende målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der skyldes stikprøvemåling kan bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) »Air Quality — Determination of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements«. Hvis der bruges stikprøvemålinger til at vurdere antallet af overskridelser (N [vurdering]) af den daglige grænseværdi for PM10, anvendes følgende korrektion: N[vurdering] = N[målt] x 365 dage/antal måledage.
(2) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klima- og trafikforhold.
(3) Vilkårlig måling om ugen nævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
(4) Måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
BILAG II
BESTEMMELSE AF KRAV TIL VURDERING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER (PM10 og PM2,5), BLY, CARBONMONOXID OG BENZEN I EN ZONE ELLER ET BYMÆSSIGT OMRÅDE
A. ØVRE OG NEDRE VURDERINGSTÆRSKEL
Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:
|
a) |
Svovldioxid
|
|
b) |
Nitrogendioxid og nitrogenoxider
|
|
c) |
Partikler (PM10/PM2,5)
|
|
d) |
Bly
|
|
e) |
Benzen
|
|
f) |
Carbonmonoxid
|
B. BESTEMMELSE AF OVERSKRIDELSER AF DEN ØVRE OG DEN NEDRE VURDERINGSTÆRSKEL
Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkelte år ud af de foregående fem år.
Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modelberegninger, for at bestemme overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.
BILAG III
PLACERING AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL MÅLING AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER (PM10 og PM2,5), BLY, CARBONMONOXID OG BENZEN I LUFTEN
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. GENERELLE PLACERINGSKRITERIER
a) Beskyttelse af menneskers sundhed
|
1. |
Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der kan opnås oplysninger om følgende:
|
|
2. |
Prøvetagningssteder bør generelt placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed, hvilket indebærer, at et prøvetagningssted skal placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 200 m2 på trafikerede steder, og på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt. |
|
3. |
Bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det samlede bidrag fra alle kilder, som stationen er placeret i vindretningen af. Forureningsniveauet bør ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde, medmindre denne situation er typisk for et større bymæssigt område. Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige kvadratkilometer. |
|
4. |
Hvor formålet er at vurdere baggrundsniveauet, må prøvetagningsstedet ikke blive påvirket af bymæssige områder eller industriområder i nærheden, dvs. områder mindre end nogle få km væk. |
|
5. |
Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen i forhold til kilden. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den mest almindelige vindretning. |
|
6. |
Prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed. |
|
7. |
Der tages hensyn til, at det kan være nødvendigt at anbringe prøvetagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen. |
b) Vurdering af overholdelse af grænseværdier med henblik på at beskytte menneskers sundhed
Medlemsstaterne sikrer, at værdierne for svovldioxid, PM10, bly og carbonmonoxid i luften ikke overstiger grænseværdierne i bilag XI nogetsteds på deres område.
Der kræves ikke overholdelse af grænseværdierne på følgende steder:
|
— |
overalt, hvor der i overensstemmelse med kriterierne i dette bilag ikke er placeret prøvetagningssteder for de forurenende stoffer, som bilaget finder anvendelse på |
|
— |
i områder, hvortil offentligheden ikke har adgang, eller som er ubeboede eller ikke permanent beboede |
|
— |
på fabriksområder eller i industrianlæg, som alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse på, og hvortil offentligheden ikke har adgang |
|
— |
på veje, på heller og på motorvejes og motortrafikvejes midterrabat |
|
— |
på områder, hvor befolkningen ikke eksponeres direkte eller indirekte i en væsentlig periode. |
c) Beskyttelse af plantevæksten
Prøvetagningssteder til plantevækstbeskyttelsesformål skal placeres mere end 20 km fra bymæssige områder og mere end 5 km fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje, hvilket indebærer, at prøvetagningsstederne skal placeres således, at luftprøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 1 000 km2. Medlemsstaterne kan under hensyn til de geografiske forhold placere prøvetagningssteder inden for en kortere afstand eller regne dem for repræsentative for luftkvaliteten i et mindre udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
B. INDIVIDUEL OPSÆTNING
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
|
— |
strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri (i en bue på mindst 270°) uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøvetageren, (normalt skal afstanden fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer være mere end to gange højden på den del af hindringen, der rager op over prøvetageren, og mindst 0,5m fra den nærmeste bygning i tilfælde af prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen) |
|
— |
generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5m (indåndingszonen) og 4m over jorden. Højere placeringer (indtil 8 m) kan i nogle tilfælde være nødvendig. Højere placering kan også være hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område |
|
— |
prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften |
|
— |
prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås |
|
— |
ved måling af alle forurenende stoffer placeres trafikorienterede prøvetagningssteder mindst 25m fra udkanten af større kryds og højst 10 m fra fortovskanten. |
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
|
— |
forstyrrende kilder |
|
— |
sikkerhed |
|
— |
adgangsforhold |
|
— |
adgang til elkraft og telefonforbindelser |
|
— |
stedets synlighed i forhold til omgivelserne |
|
— |
offentlighedens og operatørernes sikkerhed |
|
— |
ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer |
|
— |
plankrav. |
C. DOKUMENTATION FOR OG GENOVERVEJELSE AF DEN VALGTE PLACERING
Placeringsprocedurerne bør allerede på klassificeringsstadiet ledsages af fuldstændig dokumentation i form af retningsvisende fotografier af omgivelserne og detaljerede kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse med ny dokumentation for at sikre, at kriterierne for valget fortsat er gyldige.
BILAG IV
MÅLINGER PÅ BAGGRUNDSSTATIONER UDEN HENSYN TIL KONCENTRATION
A. FORMÅL
Det vigtigste formål med sådanne målinger er at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed om baggrundskoncentrationer. Disse oplysninger er væsentlige i forbindelse med bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer i mere forurenede områder (f.eks. bybaggrund, industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra luftforurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, og som støtte til kildedifferentieringsanalyser. Dette er vigtigt i forbindelse med viden om specifikke forurenende stoffer som f.eks. partikler. Disse baggrundsoplysninger er desuden væsentlige i forbindelse med den hyppige brug af modelberegninger også for byområder.
B. STOFFER
Målinger af PM2,5 skal mindst omfatte massekoncentrationen og passende forbindelser, som beskriver den kemiske sammensætning. Som minimum skal de kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
|
SO4 2- |
Na+ |
NH4 + |
Ca2+ |
Elementært kulstof (CE) |
|
NO3 - |
K+ |
Cl- |
Mg2+ |
Organisk kulstof (CO) |
C. PLACERING AF MÅLESTATIONER
Der bør navnlig gennemføres målinger i landdistrikters baggrundsområder i overensstemmelse med del A, B og C i bilag III.
BILAG V
KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ET MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FAST MÅLING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER (PM10 og PM2,5), BLY, CARBONMONOXID OG BENZEN
A. MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER FOR FAST MÅLING MED HENBLIK PÅ AT VURDERE OVERHOLDELSE AF GRÆNSE- ELLER MÅLVÆRDIER TIL SUNDHEDSBESKYTTELSE OG TÆRSKELVÆRDIER FOR FORURENINGSVARSLING I ZONER OG BYMÆSSIGE OMRÅDER, HVOR FAST MÅLING ER DEN ENESTE INFORMATIONSKILDE
a) Diffuse kilder
|
Befolkning i det bymæssige område eller zonen (i tusinder) |
Hvis koncentrationerne overskrider den øvre vurderingstærskel (1) |
Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel |
||
|
Forurenende stoffer bortset fra PM2,5 |
PM2,5 |
Forurenende stoffer bortset fra PM2,5 |
PM2,5 |
|
|
0-249 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
250-499 |
2 |
1 |
1 |
1 |
|
500-749 |
2 |
1 |
1 |
1 |
|
750-999 |
3 |
1 |
1 |
1 |
|
1 000-1 499 |
4 |
2 |
2 |
1 |
|
1 500-1 999 |
5 |
2 |
2 |
1 |
|
2 000-2 749 |
6 |
3 |
3 |
1 |
|
2 750-3 749 |
7 |
3 |
3 |
1 |
|
3 750-4 749 |
8 |
4 |
4 |
2 |
|
4 750-5 999 |
9 |
4 |
4 |
2 |
|
≥ 6 000 |
10 |
5 |
5 |
2 |
b) Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøvetagningsteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle eksponering.
B. MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FAST MÅLING TIL VURDERING AF OPFYLDELSE AF MÅLET FOR REDUKTION AF EKSPONERING FOR PM2,5 TIL BESKYTTELSE AF MENNESKERS SUNDHED
Til dette formål indrettes ét prøvetagningssted pr. million indbyggere for bymæssige områder og andre bebyggede områder med mere end 100 000 indbyggere. Disse prøvetagningssteder kan være sammenfaldende med prøvetagningsstederne i del A.
C. MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER FOR FAST MÅLING MED HENBLIK PÅ AT VURDERE OVERHOLDELSE AF GRÆNSEVÆRDIER FOR BESKYTTELSE AF PLANTEVÆKSTEN I ZONER, DER IKKE ER BYMÆSSIGE OMRÅDER
|
Hvis de største koncentrationer overskrider den øvre vurderingstærskel |
Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel |
|
1 station for hver 20 000 km2 |
1 station for hver 40 000 km2 |
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og plantevækstens potentielle eksponering.
(1) For nitrogendioxid, partikler, carbonmonoxid og benzen: Der skal være mindst en station til måling af bybaggrund og en trafikorienteret station, forudsat at dette ikke øger antallet af prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal bybaggrundsstationer og det samlede antal trafikorienterede stationer i en medlemsstat må ikke være mere end faktor 2.
BILAG VI
REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONERNE AF SVOVLDIOXID, NITROGENDIOXID OG NITROGENOXIDER, PARTIKLER (PM10 og PM2,5), BLY, CARBONMONOXID, BENZEN OG OZON
A. REFERENCEMÅLEMETODER
1. Referencemetode til måling af svovldioxid
Referencemetoden til måling af svovldioxid er beskrevet i EN 14212:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of sulphur dioxide by ultraviolet fluorescence«.
2. Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider
Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er beskrevet i EN 14211:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of nitrogen dioxide and nitrogen monoxide by chemiluminescence«.
3. Referencemetode til prøvetagning og måling af bly
Referencemetoden til prøvetagning for bly er den, der nævnes i dette bilags del A, punkt 4. Referencemetoden til måling af bly er beskrevet i EN 14902:2005 »Reference method for determination of Pb/Cd/As/Ni in ambient air«.
4. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM10
Referencemetoden for prøvetagning og måling af PM10 er beskrevet i EN 12341:1999 »Air Quality — Determination of the PM10 fraction of suspended particulate matter — Reference method and field test procedure to demonstrate reference equivalence of measurement methods«.
5. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM2,5
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 er beskrevet i EN 14907:2005 »Standard gravimetric measurement method for the determination of the PM2,5 mass fraction of suspended particulate matter in Ambient air«.
6. Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen
Referencemetoden til måling af benzen er beskrevet i EN 14662:2005, del 1, 2 og 3 »Ambient air quality — Reference method for measurement of benzene concentrations«.
7. Referencemetode til måling af carbonmonoxid
Referencemetoden for måling af carbonmonoxid er beskrevet i EN 14626:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of carbon monoxide by nondispersive infrared spectroscopy«.
8. Referencemetode til måling af ozon
Referencemetoden til måling af ozon er beskrevet i EN 14625:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of ozone by ultraviolet photometry«.
B. PÅVISNING AF ÆKVIVALENS
1. Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til metoderne nævnt under del A, eller enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og indgive en rapport om ækvivalenspåvisningen i henhold til punkt 1.
3. Ved vurdering af, hvorvidt den i punkt 2 nævnte rapport kan godtages, refererer Kommissionen til sin vejledning for ækvivalenspåvisning (offentliggøres). Hvis medlemsstaterne har anvendt midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet ækvivalens, skal disse faktorer bekræftes og/eller ændres med henvisning til Kommissionens vejledning.
4. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at ændringen også anvendes med tilbagevirkende kraft på tidligere målinger, så der sikres en bedre datasammenlignelighed.
C. STANDARDISERING
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For partikler og stoffer, som skal analyseres i partikler (f.eks. bly), henviser prøvetagningsvolumen til de omgivende forhold.
BILAG VII
MÅLVÆRDIER OG LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER FOR OZON
1. Definitioner og kriterier
a) Definitioner
Med AOT40 (udtrykt i μg/m3/h) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 μg/m3 (40 milliardtedele (ppb)) og 80 μg/m3 i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 mellemeuropæisk tid (1).
b) Kriterier
Følgende kriterier anvendes til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:
|
Parameter |
Krævet andel af gyldige data |
|
1-times værdier |
75 % (dvs. 45 minutter) |
|
8-times-værdier |
75 % af værdierne (dvs. 6 timer) |
|
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi ud fra 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdi |
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier à 8 timer/dag) |
|
AOT40 |
90 % af 1-timeskoncentrationerne over det tidsrum, der er fastsat i forbindelse med beregningen af værdien for AOT40 (2) |
|
Årsgennemsnit |
90 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (aprilseptember) og 75 % i vintermånederne (januar til marts, oktober til december), hver for sig |
|
Antal overskridelser og maksimale koncentrationer pr. måned |
90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27 disponible daglige værdier pr. måned) 90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8.00 og 20.00 mellemeuropæisk tid |
|
Antal overskridelser og maksimale koncentrationer pr. år |
5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september) |
2. Målværdier
|
Mål |
Gennemsnits beregningsperiode |
Målværdi |
Frist for overholdelse af målværdien |
|
Sundhedsbeskyttelse |
Højeste 8-timers middelværdi inden for én dag (4) |
120 ìg/m3, må ikke overskrides i over 25 dage pr. kalenderår, målt som gennemsnit over 3 år) (5) |
2010 |
|
Beskyttelse af plantevæksten |
Maj til juli |
AOT40 (beregnet ud fra 1-timesværdier) 18 000 ìg/m3·h, målt som gennemsnit over 5 år (5) |
2010 |
3. Langsigtede målsætninger
|
Mål |
Gennemsnits beregningsperiode |
Langsigtet mål |
Frist for overholdelse af den langsigtede målsætning |
|
Beskyttelse af menneskers sundhed |
Højeste 8-timers middelværdi for én dag inden for 1 kalenderår |
120 ìg/m3 |
— |
|
Beskyttelse af plantevæksten |
Maj til juli |
AOT40 (beregnet ud fra 1-timesværdier) 6 000 ìg/m3·h |
— |
(1) Eller den relevante tid for områder i den yderste periferi.
|
(NB) |
Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning af AOT40-værdierne:
|
(3) Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl. 08.00-20.00 mellemeuropæisk tid hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og hvert år i tidsrummet 1. april til 30. september for beskyttelse af skove).
(4) Den højeste 8-timers koncentrationsmiddelværdi inden for én dag udvælges på grundlag af rullende 8-timers gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hver 8-timers middelværdi beregnet på denne måde gælder som hørende til den dag, på hvilken den slutter. Dvs., den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 dagen før til kl. 01.00 den pågældende dag; den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00- 24.00 den pågældende dag.
(5) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
|
— |
for målværdien for sundhedsbeskyttelse: kvalitetssikrede data for 1 år |
|
— |
for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år. |
BILAG VIII
KRITERIER FOR KLASSIFICERING OG PLACERING AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL VURDERING AF OZONKONCENTRATIONEN
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. GENERELLE PLACERINGSKRITERIER
|
Type station |
Formål med målingen |
Repræsentativitet (1) |
Generelle placeringskriterier |
|
By |
Sundhedsbeskyttelse: at vurdere bybefolkningens eksponering for ozon, dvs. dér hvor befolkningstætheden og ozonkoncentrationen er relativt høj og repræsentativ for den eksponering, som hele befolkningen udsættes for |
Nogle få km2 |
Fjernt fra påvirkning fra lokale emissioner, som f.eks. trafik, tankstationer osv. Uafskærmede steder, hvor koncentrationerne er stærkt blandede. Steder som f.eks. bolig- og forretningsområder i byer, parker (ikke i nærheden af træer), brede gader eller pladser med meget begrænset eller ingen trafik, åbne områder, som f.eks. uddannelsessteder, sports- eller rekreationsanlæg |
|
Forstad |
Sundhedsbeskyttelse og beskyttelse af plantevæksten: at vurdere befolkningens og plantevækstens eksponering i byområdernes yderkanter, hvor der forekommer de højeste ozonniveauer, som befolkningen og plantevæksten må antages at kunne blive udsat for, enten indirekte eller direkte |
Et tocifret antal km2 |
I en vis afstand fra områder med de største emissioner, i den(de) fremherskende vindretning( er) under forhold, der er gunstige for ozondannelse. Dér hvor befolkning, følsomme afgrøder eller naturlige økosystemer i et byområdes yderkanter er eksponeret for høje ozonniveauer. I nødvendigt omfang: også visse forstadsstationer, som ikke placeres i vindretningen fra området med de største emissioner, til bestemmelse af de regionale baggrundsniveauer for ozon. |
|
Landdistrikt |
Sundhedsbeskyttelse og beskyttelse af plantevæksten: at vurdere befolkningens, afgrødernes og de naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i subregional målestok |
Subregionale niveauer (nogle få km2) |
Stationerne kan placeres i små beboelser og/eller områder med naturlige økosystemer, skove eller afgrøder. Repræsentative for ozonkoncentrationen, uden påvirkning fra nærliggende lokale emissioner som f.eks. industrianlæg og veje. I åbne områder, men ikke på toppen af højere bjerge |
|
Baggrund i landdistrikt |
Beskyttelse af plantevæksten og sundhedsbeskyttelse: at vurdere afgrøders og naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i regional målestok så vel som befolkningens eksponering |
Regionalt/nationalt/ kontinentalt niveau (1 000 til 10 000 km2) |
Station placeret i områder med lavere befolkningstæthed, f.eks. med naturlige økosystemer, skove, langt fra by- og industriområder og langt fra lokale emissioner. Undgå lokaliteter med lokalt forstærket skabelse af jordnære inversionsbetingelser, også høje bjergtoppe. Kystområder med stærke lokale døgnvariationer i vindforholdene anbefales ikke |
For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter skal der i givet fald overvejes en samordning med overvågningskravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/94 af 29. april 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening (2).
B. INDIVIDUEL OPSÆTNING
Så vidt muligt følges proceduren for individuel opsætning, der er fastlagt i del B i bilag III, og det sikres også, at prøvetagerens indtag er placeret fjernt fra kilder som f.eks. røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den nærmeste vej, jo fjernere, jo tættere trafikken er.
C. DOKUMENTATION FOR OG GENOVERVEJELSE AF DEN VALGTE PLACERING
Proceduren i del C i bilag III følges, idet overvågningsdataene undersøges og fortolkes korrekt på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
(1) Prøveudtagningsstederne bør så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar nærhed.
BILAG IX
KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ET MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FAST MÅLING AF OZONKONCENTRATIONEN
A. MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FASTE KONTINUERLIGE MÅLINGER TIL VURDERING AF LUFTKVALITETENS OVERENSSTEMMELSE MED MÅLVÆRDIER, LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER OG INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER, HVOR SÅDANNE MÅLINGER ER ENESTE INFORMATIONSKILDE
|
Befolkning (× 1 000) |
Bymæssige områder (by og forstæder) (1) |
Andre zoner (bymæssig bebyggelse og landdistrikt) (1) |
Baggrund landdistrikt |
|
< 250 |
|
1 |
1 station pr. 50 000 km2 gennemsnitligt over alle zoner pr. land (2) |
|
< 500 |
1 |
2 |
|
|
< 1 000 |
2 |
2 |
|
|
< 1 500 |
3 |
3 |
|
|
< 2 000 |
3 |
4 |
|
|
< 2 750 |
4 |
5 |
|
|
< 3 750 |
5 |
6 |
|
|
> 3 750 |
1 yderligere station pr. 2 mio. indbyggere |
1 yderligere station pr. 2 mio. indbyggere |
B. MINIMUM AF PRØVETAGNINGSSTEDER TIL FASTE MÅLINGER I ZONER OG BYMÆSSIGE OMRÅ- DER, DER OPFYLDER DE LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER
Antallet af prøvetagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende vurdering, som f.eks. modelberegning af luftkvaliteten og sideløbende nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de langsigtede målsætninger kontrolleres. Antallet af stationer placeret i bymæssige områder eller andre zoner kan reduceres til én tredjedel af det antal, der er angivet i del A. Hvor oplysninger fra stationære målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation. Hvis dette i zoner, hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke længere er nogen målestation, skal man gennem samordning med antallet af stationer i nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede målsætninger. Antallet af stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør være 1 pr. 100 000 km2.
(1) Mindst 1 station i forstæder, hvor befolkningen kan antages at blive udsat for den højeste eksponering. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
(2) Der anbefales 1 station pr. 25 000 km2 i komplekst terræn.
BILAG X
MÅLINGER AF OZONPRÆKURSORER
A. FORMÅL
Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i ozonprækursorerne, at kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne er effektive og om emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til observeret forurening.
Et yderligere formål er at forbedre forståelsen af processerne for ozondannelse og spredningen af prækursorer såvel som at fremme anvendelsen af fotokemiske modeller.
B. STOFFER
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO2) og følgende flygtige organiske forbindelser (VOC):
|
|
1-Buten |
Isopren |
Ethylbenzen |
|
Ethan |
trans-2-Buten |
n-Hexan |
m+p-Xylen |
|
Ethylen |
cis-2-Buten |
i-Hexan |
o-Xilen |
|
Acetylen |
1,3-Butadien |
n-Heptan |
1,2,4-trimethylbenzen |
|
Propan |
n-Pentan |
n-Octan |
1,2,3-trimethylbenzen |
|
Propen |
i-Pentan |
i-Octan |
1,3,5-trimethylbenzen |
|
n-Butan |
1-Penten |
Benzen |
Formaldehyd |
|
i-Butan |
2-Penten |
Toluen |
Hydrocarboner i alt, bortset fra methan |
C. PLACERING AF MÅLESTATIONER
Der gennemføres navnlig målinger i by- og forstadsområder ved overvågningsstationer, der er etableret i overensstemmelse med kravene i nærværende direktiv, og som betragtes som hensigtsmæssige i forhold til overvågningsmålsætningerne i punkt A.
BILAG XI
GRÆNSEVÆRDIER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF MENNESKERS SUNDHED
|
Gennemsnitsberegningsperiode |
Grænseværdi |
Tolerancemargen |
Frist for overholdelse af grænseværdi |
|
Svovldioxid |
|||
|
1 time |
350 μg/m3, må ikke overskrides mere end 24 gange pr. kalenderår |
150 μg/ m3 (43 %) |
|
|
1 døgn |
125 μg/m3, må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår |
Ingen |
|
|
Nitrogendioxid |
|||
|
1 time |
200 μg/m3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår |
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % til 1. januar 2010 |
1. januar 2014 |
|
Kalenderår |
40 μg/m3 |
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % til 1. januar 2010 |
1. januar 2014 |
|
Carbonmonoxid |
|||
|
Højeste 8-timers middelværdi inden for 1 dag (1) |
10 mg/m3 |
60 % |
|
|
Benzen |
|||
|
Kalenderår |
5 μg/m3 |
5 μg/m3 (100 %) pr. 13. december 2000, som den 1. januar 2006 og derefter hver 12. måned reduceres med 1 μg/m3, så margen er 0 % den 1. januar 2010 |
1. januar 2010 |
|
Bly |
|||
|
Kalenderår |
0,5 μg/m3 |
100 % |
|
|
PM10 |
|||
|
1 døgn |
50 μg/m3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår |
50 % |
indtil 31. december 2009 |
|
1 døgn |
50 μg/m3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår (2) |
50% |
1. januar 2010 |
|
Kalenderår |
40 μg/m3 |
20 % |
indtil 31. december 2009 |
|
Kalenderår |
33 μg/m3 |
20% |
1. januar 2010 |
(1) Den højeste 8-timers koncentrationsmiddelværdi inden for én dag udvælges på grundlag af rullende 8-timers gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er udregnet på denne måde, anføres for den dag, udregningen slutter, dvs. at den første udregningsperiode for en hvilken som helst dag bliver perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag; den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
(2) Medmindre dette ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller geografiske vilkår eller væsentlige grænseoverskridende bidrag. Medlemsstaterne fastlægger det nøjagtige antal dage, hvor grænseværdien kan overskrides, hvilket højst kan være 55 dage, og meddeler straks Kommissionen den pågældende bestemmelses ordlyd.
BILAG XII
INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER
A. VARSLINGSTÆRSKLER FOR ANDRE STOFFER END OZON
Måles over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet det mindste anvendes
|
Forurenende stof |
Varslingstærskel |
|
Svovldioxid |
500 μg/m3 |
|
Nitrogendioxid |
400 μg/m3 |
B. INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER FOR OZON
|
Formål |
Gennemsnitsberegningsperiode |
Tærskel |
|
Oplysninger |
1 time |
180 μg/m3 |
|
Varsling |
1 time (1) |
240 μg/m3 |
(1) I henhold til artikel 18 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges i tre på hinanden følgende timer.
BILAG XIII
KRITISKE NIVEAUER FOR BESKYTTELSE AF PLANTEVÆKSTEN
|
Gennemsnitsberegningsperiode |
Kritisk niveau |
Tolerancemargen |
Frist for overholdelse af kritisk niveau |
|
Svovldioxid |
|||
|
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts) |
20 μg/m3 |
Ingen |
|
|
Nitrogenoxider |
|||
|
Kalenderår |
30 μg/m3 |
Ingen |
|
BILAG XIV
MÅL FOR REDUKTION AF EKSPONERING OG MÅLVÆRDI OG GRÆNSEVÆRDI FOR PM2,5
A. INDIKATOREN FOR GENNEMSNITLIG EKSPONERING
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i μg/m3 (AEI) ansættes på grundlag af målinger af bybaggrund i zoner og bymæssige områder i hele medlemsstatens område. Indikatoren bør være den årlige middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle prøvetagningssteder, der etableres jf. artikel 6 og 7. AEI for referenceåret 2010 er middelkoncentrationen for årene 2008, 2009 og 2010. Ligeledes skal AEI for 2020 være den årlige middelkoncentration over 3 rullende år taget som gennemsnit for alle prøvetagningssteder i årene 2018, 2019 og 2020.
B. MÅL FOR REDUKTION AF EKSPONERING
|
Mål for reduktion af eksponering i forhold til AEI I 2010 |
Frist for overholdelse af målet for reduktion af eksponering |
|
|
Udgangskoncentration i μg/m3 |
Reduktionsmål i procent |
2020 |
|
< 10 |
0% |
|
|
= 10 — < 15 |
10% |
|
|
= 15 — < 20 |
15% |
|
|
= 20 — < 25 |
20% |
|
|
mere end 25 |
Alle hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå målet på 20 μg/m3 |
|
Hvis AET i referenceåret er højst 10 μg/m3, sættes målet for reduktion af eksponering til nul.
C. MÅLVÆRDI OG GRÆNSEVÆRDI
|
Gennemsnits beregningsperiode |
Målværdi |
Tolerancemargen (1) |
Frist for overholdelse af grænseværdi. |
|
Kalenderår |
20 μg/m3 |
|
1. januar 2010 |
|
Gennemnits beregningsperiode |
Grænseværdi |
Tolerancemargen (2) |
Frist for overholdelse af grænseværdi. |
|
Kalenderår |
20 μg/m3 |
20% ved dette direktivs ikrafttrædelse, som lineært reduceres med lige store årlige procentsatser, første gang den næstfølgende 1. januar og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % til 1. januar 2015 |
1. januar 2015 |
(1) Den maksimale tolerancemargen gælder også i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4.
(2) Den maksimale tolerancemargen gælder også i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4.
BILAG XV
OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES I DE LOKALE, REGIONALE ELLER NATIONALE PLANER OG PROGRAMMER TIL FORBEDRING AF LUFTKVALITETEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 21
|
1. |
Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted
|
|
2. |
Generelle oplysninger
|
|
3. |
Ansvarlige myndigheder Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten. |
|
4. |
Forureningens art og vurdering af forureningen
|
|
5. |
Forureningens oprindelse
|
|
6. |
Analyse af situationen
|
|
7. |
Oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden dette direktivs ikrafttræden, dvs.:
|
|
8. |
Oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af forurening efter dette direktivs ikrafttræden:
|
|
9. |
Oplysninger om de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt. |
|
10. |
Oplysninger om status for gennemførelsen af følgende direktiver:
|
|
11. |
Oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er planlagt for at opfylde luftkvalitetsmålsætningerne, herunder: For bymæssige områder eller zoner:
Regionalt eller nationalt:
|
|
12. |
Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de oplysninger, der kræves i henhold til dette bilag. |
(1) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1.
(2) EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33.
(3) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24.
(4) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 22.
(5) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.
(6) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.
(7) EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.
(8) EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13.
(9) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(10) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.
(11) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
(12) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59.
(13) SEK(2004)1050.
BILAG XVI
OPLYSNINGER TIL BORGERNE
|
1. |
Medlemsstaterne sørger for offentliggørelsen af ajourførte oplysninger om koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv. |
|
2. |
Koncentrationerne i luften forelægges som gennemsnitsværdier jf. de relevante gennemsnitberegningsperioder, der er fastsat i bilag VII og bilag XI til XIV. Oplysninger skal mindst angive de niveauer, der overskrider luftkvalitetsmålsætninger, herunder grænseværdier, målværdier , langsigtede målsætninger, informations- og varslingstærskelværdier for de regulerede forurenende stoffer. De skal også omfatte en kortfattet vurdering vedrørende luftkvalitetsmålsætningerne og passende oplysninger med hensyn til virkninger for sundheden eller, i givet fald, plantevæksten. |
|
3. |
Oplysningerne om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler, ozon og carbonmonoxid opdateres mindst én gang om dagen og, hvor det er muligt, ajourføres oplysningerne hver time. Oplysninger om koncentrationerne af bly og benzen i form af en gennemsnitlig værdi for de seneste 12 måneder ajourføres hver tredje måned eller hver måned, hvor det er muligt. |
|
4. |
Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske eller forudsagte overskridelser af varslingstærskler eller informationstærskler. Oplysningerne skal mindst omfatte:
|
BILAG XVII
FORANSTALTNINGER, DER SKAL TRÆFFES VED KILDEN FOR AT GØRE DET MULIGT FOR MEDLEMSSTATERNE AT NÅ LUFTKVALITETSGRÆNSEVÆRDIERNE INDEN FOR DE FASTSATTE FRISTER
|
— |
Medtagelse af fyringsanlæg med en effekt på 20-50 megawatt i direktiv 96/61/EF. |
|
— |
EURO VI for tunge køretøjer. |
|
— |
Nye normer for private varmeanlæg. |
|
— |
Foranstaltninger, der koordineres på fællesskabsplan for at anspore skibsejere til at reducere emissionerne og/eller for at indføre normer for emissioner fra skibsmotorer på EU-fartøjer, eller nye normer for emissioner fra skibsmotorer, som skal forhandles inden for rammerne af IMO. |
BILAG XVIII
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Dette direktiv |
Direktiv 96/62/CE |
Direktiv 1999/30/CE |
Direktiv 2000/69/CE |
Direktiv 2002/3/CE |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2, nr. 1 til 5 |
Artikel 2, stk. 1 til stk. 5 |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 6 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 7 |
Artikel 2, stk. 8 |
Artikel 2, stk. 7 |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 8 |
Artikel 2, stk. 6 |
— |
— |
Artikel 2, stk. 9 |
|
Artikel 2, nr. 9 |
Artikel 2, stk. 7 |
Artikel 2, stk. 6 |
— |
Artikel 2, stk. 11 |
|
Artikel 2, nr. 10 |
— |
— |
— |
Artikel 2, stk. 12 |
|
Artikel 2, nr. 11 og 12 |
— |
Artikel 2, stk. 13 og 14 |
Artikel 2, litra a) og b) |
— |
|
Artikel 2, nr. 13 |
— |
— |
— |
Artikel 2, stk. 10 |
|
Artikel 2, nr. 14 og 15 |
Artikel 2, stk. 9 og 10 |
Artikel 2, stk. 8 og 9 |
— |
Artikel 2, stk. 7 og 8 |
|
Artikel 2, nr. 16 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 17 og 18 |
— |
Artikel 2, stk. 11 og 12 |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 19, 20 og 21 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 22 |
— |
Artikel 2, stk. 10 |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 23 og 24 |
Artikel 6, stk. 5 |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 25 |
— |
— |
— |
Artikel 2, stk. 13 |
|
Artikel 3, med undtagelse af stk. 1, litra f) |
Artikel 3 |
— |
— |
— |
|
Artikel 3, stk. 1, litra f) |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 4 |
Artikel 2, stk. 9 og 10, og artikel 6, stk. 1 |
— |
— |
— |
|
Artikel 5 |
— |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 |
— |
|
Artikel 6, stk. 1 til stk. 4 |
Artikel 6, stk. 1 til stk. 4 |
— |
— |
— |
|
Artikel 6, stk. 5 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 7 |
— |
Artikel 7, stk. 2 og 3 med ændringer |
Artikel 5, stk. 2 og 3 med ændringer |
— |
|
Artikel 8 |
— |
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 5, stk. 5 |
— |
|
Artikel 9 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 1, første og andet afsnit |
|
Artikel 10 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 1, 2 og 3, med ændringer |
|
Artikel 11, stk. 1 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 2 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 12 |
Artikel 9 |
— |
— |
— |
|
Artikel 13, stk. 1 |
— |
Artikel 3, stk. 1, art. 4, stk. 1, art. 5, stk. 1, og art. 6 |
Artikel 3, stk. 1, og art. 4 |
— |
|
Artikel 13, stk. 2 |
— |
Artikel 3, stk. 2, og art. 4, stk. 2 |
— |
— |
|
Artikel 13, stk. 3 |
— |
Artikel 5, stk. 5 |
— |
— |
|
Artikel 14 |
— |
Artikel 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1 med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 15 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 16, stk. 1 |
— |
— |
— |
Artikel 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1 |
|
Artikel 16, stk. 2 |
— |
— |
— |
Artikel 3, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 16, stk. 3 |
— |
— |
— |
Artikel 4, stk. 2 |
|
Artikel 17 |
— |
— |
— |
Artikel 5 |
|
Artikel 18 |
Artikel 10 med ændringer |
Artikel 8, stk. 3 |
— |
Artikel 6 med ændringer |
|
Artikel 19 |
— |
Artikel 3, stk. 4 og art, 5, stk. 4 med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 20 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 21 |
Artikel 8, stk. 1 til 4 med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 22 |
Artikel 7, stk. 3 med ændringer |
— |
— |
Artikel 7 med ændringer |
|
Artikel 23 |
Artikel 8, stk. 5 med ændringer |
— |
— |
Artikel 8 med ændringer |
|
Artikel 24 |
— |
Artikel 8 med ændringer |
Artikel 7 med ændringer |
Artikel 6 med ændringer |
|
Artikel 25 |
Artikel 11 medændringer |
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit |
— |
Artikel 10 med ændringer |
|
Artikel 26, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1 med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 26, stk. 2 |
Artikel 11 med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 26, stk. 3 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 26, stk. 4 |
— |
Bilag IX med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 27 |
Artikel 12, stk. 2 |
— |
— |
— |
|
Artikel 28 |
— |
Artikel 11 |
Artikel 9 |
Artikel 14 |
|
Artikel 29 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 30 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 31 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 32 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 10 |
Artikel 15 |
|
Artikel 33 |
Artikel 14 |
Artikel 13 |
Artikel 11 |
Artikel 17 |
|
Artikel 34 |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 12 |
Artikel 18 |
|
Bilag I |
— |
Bilag VIII med ændringer |
Bilag VI |
Bilag VII |
|
Bilag II |
— |
Bilag V med ændringer |
Bilag III |
— |
|
Bilag III |
— |
Bilag VI |
Bilag IV |
— |
|
Bilag IV |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag V |
— |
Bilag VII med ændringer |
Bilag V |
— |
|
Bilag VI |
— |
Bilag IX med ændringer |
Bilag VII |
Bilag VIII |
|
Bilag VII |
— |
— |
— |
Bilag I, Bilag III, del II |
|
Bilag VIII |
— |
— |
— |
Bilag IV |
|
Bilag IX |
— |
— |
— |
Bilag V |
|
Bilag X |
— |
— |
— |
Bilag VI |
|
Bilag XI |
— |
Bilag I, del I, Bilag II, del I, Bilag III (medændringer) og Bilag IV (uændret) |
Bilag I og II |
— |
|
Bilag XII |
— |
Bilag I, del II, og Bilag II, del II |
— |
Bilag II, del I |
|
Bilag XIII |
— |
Bilag I, del I, og Bilag II, del I |
— |
— |
|
Bilag XIV |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag XV, punkt 1-9 og 12 |
Bilag IV |
— |
— |
— |
|
Bilag XV, punkt 10 og 11 |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag XVI |
— |
Artikel 8 |
Artikel 7 |
Artikel 6 med ændringer |
|
Bilag XVII |
— |
— |
— |
— |
P6_TA(2006)0363
Decharge 2004: Sektion I — Europa-Parlamentet
1.
Europa-Parlamentets afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion I — Europa-Parlamentet (N6-0027/2005 — C6-0357/2005 — 2005/2091(DEC))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1), |
|
— |
der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2004 (C6-0357/2005), |
|
— |
der henviser til den interne revisors årsberetning, |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelse med institutionernes svar (2), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og Euratom-traktatens artikel 179 a, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 145, 146 og 147, |
|
— |
der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (5), |
|
— |
der henviser til finansforordningens artikel 147, stk. 1, hvorefter institutionerne træffer egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 71 og 74, stk. 3, og bilag V, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens bilag V, artikel 5, stk. 1, litra a), andet afsnit, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0119/2006), |
|
— |
der henviser til resultatet af afstemningen på plenarmødet den 27. april 2006 om ovennævnte betænkning fra Budgetkontroludvalget, hvor Parlamentet efter ordførerens anmodning med overvældende flertal nægtede at meddele decharge (for: 3; imod: 591; hverken/eller: 13), hvorfor afgørelsen om decharge i henhold til forretningsordenens bilag V, artikel 5, stk. 1, andet afsnit, anses for udsat (6), |
|
— |
der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0280/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Revisionsretten har konstateret svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne (pkt. 9.16 i Revisionsrettens årsberetning), som dog for det meste har været af formel art, og til, at disse fejl ifølge Revisionsretten ikke i væsentlig grad har haft indvirkning på lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, som ligger til grund for administrationsudgifterne (pkt. 9.27 i Revisionsrettens årsberetning), |
|
B. |
der henviser til, at finansforordningen og Parlamentets forretningsorden i den pr. 23. oktober 2002 (7) ændrede udgave siden 1. januar 2003 har udgjort det formelle grundlag for dechargeproceduren, |
|
C. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets forretningsorden den 23. oktober 2002 blev ændret, således at decharge skal meddeles til formanden og ikke til generalsekretæren, |
|
1. |
meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004; |
|
2. |
fremsætter sine bemærkninger i den vedføjede beslutning; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der udgør en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Ombudsmand og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). |
(2) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 100.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) Bur/ann/fin — PE 349 540.
(6) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0158.
2.
Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion I — Europa-Parlamentet (N6-0027/2005 — C6-0357/2005 — 2005/2091(DEC))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1), |
|
— |
der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2004 (C6-0357/2005), |
|
— |
der henviser til den interne revisors årsberetning, |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen med institutionernes svar (2), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og Euratom-traktatens artikel 179 a, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 145, 146 og 147, |
|
— |
der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (5), |
|
— |
der henviser til finansforordningens artikel 147, stk. 1, hvorefter institutionerne træffer egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 71 og 74, stk. 3, og bilag V, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens bilag V, artikel 5, stk. 1, litra a), andet afsnit, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0119/2006), |
|
— |
der henviser til resultatet af afstemningen på plenarmødet den 27. april 2006 om ovennævnte betænkning fra Budgetkontroludvalget, hvor Parlamentet efter ordførerens anmodning med overvældende flertal nægtede at meddele decharge (for: 3; imod: 591; hverken/eller: 13), hvorfor afgørelsen om decharge i henhold til forretningsordenens bilag V, artikel 5, stk. 1, andet afsnit, anses for udsat (6), |
|
— |
der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0280/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Revisionsretten har konstateret svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne (pkt. 9.16 i Revisionsrettens årsberetning), som dog for det meste har været af formel art, og til, at disse fejl ifølge Revisionsretten ikke i væsentlig grad har haft indvirkning på lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, som ligger til grund for administrationsudgifterne (pkt. 9.27 i Revisionsrettens årsberetning), |
|
B. |
der henviser til, at finansforordningen og Parlamentets forretningsorden i den pr. 23. oktober 2002 (7) ændrede udgave siden 1. januar 2003 har udgjort det formelle grundlag for dechargeproceduren, |
|
C. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets forretningsorden den 23. oktober 2002 blev ændret, således at decharge skal meddeles til formanden og ikke til generalsekretæren, |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentets beslutning af 12. april 2005 (8) om decharge for 2003 fortsat bør følges op, og at det skal vurderes, i hvilket omfang henstillingerne heri er efterkommet, |
|
E. |
der henviser til, at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer af 28. september 2005 (9) efter Rådets godkendelse heraf den 19. juli 2005 træder i kraft på den første dag i den valgperiode, der begynder i 2009, |
|
1. |
understreger, at 2004 i flere henseender var et særligt år, idet der næsten samtidigt indtraf en række begivenheder, som havde direkte indvirkning på Parlamentets budgetgennemførelse: optagelse af ti nye medlemsstater, valget til Parlamentet, ikrafttrædelse af den nye tjenestemandsvedtægt, den fortsatte gennemførelse af den nye finansforordning samt gennemførelsen af parlamentsinterne reformbestræbelser (»Raising the Game«); |
Europa-Parlamentets regnskabsafslutning
|
2. |
noterer sig nedenstående tal fra Parlamentets regnskabsafslutning for 2004:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3. |
konstaterer, at der var indgået forpligtelser for 97,76% af bevillingerne i Parlamentets budget for 2004, at de bortfaldne bevillinger tegnede sig for 2,24%, og at udnyttelsen af bevillingerne ligesom i tidligere regnskabsår var meget høj; |
|
4. |
opfordrer de anvisningsberettigede til, således som det allerede til dels er sket, i deres årlige aktivitetsrapporter at redegøre for årsagerne til, at budgetbevillinger ikke er udnyttet; finder, at der må tages hensyn til disse årsager ved budgetdrøftelserne for det følgende år; |
|
5. |
konstaterer, at Europa-Parlamentet i 2004 kunne notere sig 117 409 824 EUR i indtægter (i 2003: 98 545 334 EUR); |
Parlamentets ejendomspolitik, særlig med hensyn til Winston Churchill-Bygningen (WIC) og Salvador de Madariaga-Bygningen (SDM)
Regnskabsafslutning
|
6. |
minder om, at den høje gennemførelsesgrad for 2004-budgettet til dels skyldes den praksis med »opsamlingsoverførsler«, som har været anvendt siden 1992, hvorved alle disponible bevillinger ved årets udgang overføres til de budgetposter, der dækker udgifterne til ejendomme, og fortrinsvis anvendes til forskudsbetalinger med henblik på at mindske fremtidige rentebetalinger; henviser til, at der f.eks. blev stillet over 70 000 000 EUR til rådighed til køb af Louise Weis-Bygningen (LOW) i Strasbourg ved hjælp af en opsamlingsoverførsel ved udgangen af regnskabsåret 2003, og at opsamlingsoverførslen ved udgangen af regnskabsåret 2004 indbragte over 150 000 000 EUR til køb af D4- og D5-Bygningerne i Bruxelles, hvilket svarer til 12% af de samlede budgetbevillinger; |
|
7. |
mener, at afdrag på ejendomme udgør en besparelse for skatteyderne og derfor bør fastsættes som led i budgetstrategien; |
|
8. |
opfordrer endnu en gang budgetmyndigheden til at fremlægge en budgetplan, der sikrer, at de beløb, der opføres på budgetforslaget, afspejler det reelle behov inden for de enkelte politikområder på Parlamentets budget, således at der ikke systematisk foretages enorme bevillingsoverførsler til ejendomspolitikken ved regnskabsårets afslutning; |
|
9. |
kræver, at udbudsprocedurerne i forbindelse med udvidelsen af KAD-Bygningen i Luxembourg bliver gennemskuelige og fair, da der er tale om de første bygningsudbudsprocedurer, som Parlamentet selv skal stå for; |
|
10. |
glæder sig over generalsekretærens svar på 2004-dechargespørgsmålene vedrørende Parlamentets brug af LOW-Bygningen i Strasbourg, nemlig at Parlamentet er eneejer af bygningen og kan bruge og disponere over den, som det ønsker; |
WIC- og SDM-Bygningerne
|
11. |
minder om, at Budgetkontroludvalget som reaktion på, at det fik betænkningen henvist til fornyet behandling, i maj 2006 nedsatte en uformel arbejdsgruppe, som fik til opgave at vejlede ordføreren i forbindelse med de påstande, der er fremsat vedrørende de eksisterende lejekontrakter og Europa-Parlamentets eventuelle køb af WIC- og SDM-Bygningerne i Strasbourg, |
|
12. |
beklager dybt, at Budgetkontroludvalget på trods af sine budgetkontrolbeføjelser først fik kendskab til påstandene vedrørende ovennævnte kontrakter fra medierne og ikke, som man skulle have forventet, fra administrationen eller Europa-Parlamentets Præsidium, som begge havde haft fuldt kendskab til disse påstande i adskillige uger; |
|
13. |
konstaterer, at de ansvarlige generaldirektorater har stillet alle de dokumenter til rådighed for arbejdsgruppen, som den har anmodet om, herunder en ekstraordinær ekstern revision og en intern revision samt juridisk bistand; bemærker desuden, at byen Strasbourg på anmodning ligeledes har stillet dokumenter til rådighed, selv om der ikke blev givet fyldestgørende svar på nogle spørgsmål vedrørende disse dokumenter; beklager dybt, at dets anmodninger om al relevant dokumentation fra SCI-Erasme, den private investor, der ejer bygningerne, ikke er blevet efterkommet; anmoder byen Strasbourg og SCI-Erasme om at besvare alle uafklarede og fremtidige spørgsmål hurtigt og under iagttagelse af størst mulig gennemskuelighed, således at disse oplysninger kan indgå i dechargeproceduren for regnskabsåret 2005; |
|
14. |
bemærker, at den nævnte arbejdsgruppe for at sikre fuld gennemskuelighed straks anmodede om og fik fuld offentlig adgang til al relevant dokumentation, som Parlamentets administration havde vedrørende disse bygninger; |
|
15. |
er klar over, at dechargebetænkningen afspejler den finansielle situation i 2004; understreger imidlertid, at en sådan betænkning ikke kun påpeger tidligere fejl eller forseelser, men også bør komme med anbefalinger til, hvordan man kan undgå dem i fremtiden; |
|
16. |
henviser til lejeaftalen mellem SCI-Erasme og byen Strasbourg, som udløber i 2010; er af den helt klare opfattelse, at ovennævnte aftale, hvis Parlamentet beslutter at købe WIC- og/eller SDM-Bygningerne, ikke på nogen måde må få finansielle konsekvenser for Parlamentet; mener derfor, at aftalen i så fald skal bringes til ophør; |
|
17. |
påpeger, at Parlamentet, hvis det har til hensigt at købe bygningerne, også bør erhverve grunden; understreger, at det på nuværende tidspunkt synes klart, at Parlamentet kun kan få den langtidslejekontrakt, som SCI-Erasme har; mener derfor, at den endelige erhvervelse af grunden må blive en sag mellem Parlamentet og byen Strasbourg og om nødvendigt de franske nationale myndigheder; |
|
18. |
henviser imidlertid til, at Den Europæiske Revisionsret for nylig har gennemført en revision af ejendomspolitikken; påpeger, at Revisionsretten i sin udtalelse har givet udtryk for bekymring vedrørende brugen af indekseringssatser til at beregne den samlede halvårlige leje; konkluderer desuden, at den gjorde det klart, at indekseringen kunne være ufordelagtig for Europa-Parlamentet; |
|
19. |
konstaterer, at arbejdsgruppen på grundlag af oplysninger, som den fik stillet til rådighed, fastslog følgende:
|
|
20. |
drager følgende konklusioner af det, der er sket:
|
|
21. |
forventer, at Parlamentet fortsætter sin undersøgelse af lejekontrakter og tilhørende dokumenter mellem byen Strasbourg, SCI-Erasme og Parlamentet med henblik på at få alle kendsgerninger på bordet; |
|
22. |
glæder sig over beretningen om den yderligere revision, som Den Europæiske Revisionsret har foretaget af Parlamentets leje af WIC- og SDM-Bygningerne, og godkender konklusionerne heri; |
Revisionsrettens bemærkninger til regnskabsåret 2004
|
23. |
bemærker, at Revisionsretten har konstateret svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne (pkt. 9.16 i Revisionsrettens årsberetning), som dog for det meste har været af formel art; konstaterer, desuden, at disse fejl ifølge Retten ikke i væsentlig grad har haft indvirkning på lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, som ligger til grund for administrationsudgifterne (pkt. 9.27); |
|
24. |
konstaterer, at der i 2004 ved den næsten samtidige indførelse af den nye tjenestemandsvedtægt og et nyt edb-system til beregning af tjenestemændenes vederlag opstod fejl, som dels skyldtes edb-systemet og dels fortolkningsvanskeligheder med tjenestemandsvedtægten; konstaterer, at disse problemer blev imødegået gennem styrkelse af den efterfølgende kontrol; |
|
25. |
konstaterer ligeledes, at der i 2005 blev indført nye regler for godtgørelse af rejseomkostninger for at sikre overensstemmelse med finansforordningen; |
|
26. |
lægger stor vægt på Revisionsrettens bemærkninger, som til dels ligger på linje med den interne revisors konstateringer, og konstaterer, at der ifølge disse fortsat er svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne; er af den opfattelse, at afhjælpningen af disse svagheder må tildeles en fortrinsstilling, og anmoder Revisionsretten og den interne revisor om i den næste årsberetning udtrykkeligt at komme ind på systemtekniske forbedringer; |
Parlamentets budgetforvaltning
|
27. |
konstaterer, at den til 2004-forvaltningsregnskabet vedføjede analyse over budgetgennemførelsen giver et godt overblik over den vigtigste udvikling i det regnskabsår, som skal behandles, samt et kort sammendrag af generaldirektørernes aktivitetsberetninger; finder dog, at denne analyse kunne blive endnu bedre med en mere ensartet præsentation af generaldirektoraternes aktiviteter; |
|
28. |
opfordrer generalsekretæren til ufortøvet og som for længst lovet hvert år at udarbejde et kortfattet, lettilgængeligt og overskueligt dokument for at give offentligheden mere information om budgetforvaltningen i Parlamentet (10); |
|
29. |
henviser til, at en del af institutionens forvaltningsaktiviteter i 2004 fortsat har været lagt an på tilpasningen til de nye krav i finansforordningen og nærmere bestemt gennem indførelse af nye systemer, fremgangsmåder og arbejdsmetoder, udformning af videreuddannelsesprogrammer og fastlæggelse af nye former for ansvarsfordeling; |
|
30. |
konstaterer, at de første erfaringer med anvendelsen af den nye finansforordnings bestemmelser i en institution som Parlamentet, der skal forvalte et administrationsbudget, i visse tilfælde tyder på, at der er skabt overdrevent komplekse systemer og finansielle kredsløb; |
|
31. |
opfordrer generalsekretæren til at oplyse, hvor mange ansatte der på nuværende tidspunkt udfører kontrolopgaver (forudgående og efterfølgende kontrol, intern revision), og hvor mange ansatte det tidligere Direktorat for Finanskontrol til sammenligning omfattede; opfordrer generalsekretæren til i denne forbindelse at udfærdige en sammenlignende analyse og vurdering af det nye system i forhold til systemet med den tidligere finanskontrol, hvormed det kan fastslås, hvorvidt den øgede indsats af personaleressourcer er berettiget; |
|
32. |
bekræfter endnu en gang det synspunkt, der fremgår af punkt 34 i ovennævnte beslutninger af 12. april 2005 og 21. april 2004 og i beslutning af 8. april 2003 (11), »at dechargeproceduren ikke blot bør omfatte generalsekretærens og administrationens forvaltningsaktiviteter, men også de afgørelser, der træffes af institutionens styrende organer, dvs. formanden, Præsidiet og Formandskonferencen«; |
|
33. |
udtrykker kraftig kritik af sit Præsidium og det kompetente udvalg for deres inaktivitet; opfordrer dem begge til omgående at efterkomme det i pkt. 16 og 17 i ovennævnte beslutning af 21. april 2004 anførte krav, udarbejde forslag med henblik på at definere den nøjagtige praktiske betydning af det politiske ansvar for medlemmer af Parlamentets styrende organer, når det gælder udøvelsen af beføjelser og vedtagelsen af afgørelser med betydelige finansielle konsekvenser; |
|
34. |
opfordrer Præsidiet til på forhånd at foretage en grundig høring af personer, der berøres af dets afgørelser, for at gøre beslutningsprocesserne gennemsigtige; opfordrer desuden Præsidiet til at forelægge en årlig aktivitetsrapport, der — af hensyn til den demokratiske kontrol — bør indgå i dechargeproceduren; |
|
35. |
understreger, at Parlamentet ikke meddeler decharge til generalsekretæren, men til formanden; forventer derfor, at formanden som led i dechargeproceduren står til rådighed for Budgetkontroludvalget med henblik på dialog; |
Generaldirektørernes aktivitetsrapporter
|
36. |
påpeger, at Parlamentets generalsekretær den 21. april 2005 fremsendte generaldirektørernes aktivitetsrapporter for 2004 til Budgetkontroludvalget; påpeger endvidere, at generalsekretæren i sin egenskab af bemyndiget anvisningsberettiget heri erklærede at have rimelig vished for, at Parlamentets budget var gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de indførte kontrolprocedurer gav de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; |
|
37. |
konstaterer, at de forskellige aktivitetsrapporter afviger betydeligt fra hinanden med hensyn til form, indhold, længde og i hvilken grad, oplysningerne fra de berørte tjenestegrene er integreret; opfordrer generalsekretæren til som foreslået af Revisionsretten (i punkt 9.16 i Revisionsrettens årsberetning for 2003) fremover at harmonisere aktivitetsrapporternes form og indhold for at gøre rapporterne mere letlæselige og sammenlignelige; |
|
38. |
opfordrer Parlamentets administration til for fremtiden at forelægge den endelige udgave af aktivitetsrapporterne, inklusive den anvisningsberettigedes erklæring, for Budgetkontroludvalget med alle bilag; |
|
39. |
glæder sig over, at alle generaldirektører har afgivet en erklæring om rigtigheden af de finansielle transaktioner i deres tjenestegren; bemærker, at der kun i et enkelt tilfælde, nemlig i den offentlige udbudsprocedure i Generaldirektoratet for »Information«, blev påpeget svagheder, som dog ikke giver anledning til noget forbehold; |
|
40. |
minder om sit forslag i punkt 30 i ovennævnte beslutning af 12. april 2005 gående ud på, at det for at gøre det lettere at forstå den sande værdi af de anvisningsberettigedes undertegnede erklæringer ville være ønskeligt, om der i årene fremover blev vedtaget et standardformat, hvor der klart blev skelnet mellem de sager, der krævede en »bemærkning« fra generaldirektørens side (hvilket ikke drager dennes revisionserklæring i tvivl), og de andre mere alvorlige sager, der berettigede til et »forbehold«; |
|
41. |
konstaterer, at der af aktivitetsrapporternes konklusioner fremgår følgende generelle udfordringer:
|
Den interne revisors årlige beretning
|
42. |
henviser til, at den interne revisors årlige beretning samt erklæringen og aktivitetsrapporterne fra generalsekretæren og generaldirektørerne indgår som en væsentlig del af den vurdering, der skal foretages af både Revisionsretten og Parlamentets dechargemyndighed; |
|
43. |
minder om, at de interne kontrolsystemer iværksat af de anvisningsberettigede gennem uddelegering omfatter følgende kontrolmål: overensstemmelse med gældende retsforskrifter, regler og praksis, pålideligheden af forvaltningsmæssige informationer og fortegnelser samt de iværksatte foranstaltningers rentabilitet, produktivitet og effektivitet; |
|
44. |
minder endvidere om, at de anvisningsberettigede skal overholde 22 mindstestandarder for at virkeliggøre disse kontrolmål; bemærker, at disse standarder kan sammenfattes i fem kontrolkomponenter: kontrolomstændigheder, resultater og risikostyring, information og kommunikation, kontrolaktiviteter samt overvågning (efterprøvelse og evaluering); |
|
45. |
konstaterer, at Den Interne Revisionstjeneste i 2004 har udarbejdet 13 beretninger om de interne overvågnings- og kontrolrammer i generaldirektoraterne samt undersøgt den økonomiske forvaltning i fire af Parlamentets informationskontorer; |
|
46. |
understreger, at de på grundlag af kontrolberetningerne vedtagne handlingsplaner gør det muligt at drage følgende konklusioner:
|
|
47. |
mener, at de ansvarlige anvisningsberettigede på baggrund af de indhøstede erfaringer skal sikre,
mener, at den interne revisor bør verificere den korrekte gennemførelse af disse foranstaltninger i sin gennemgang af den interne kontrolramme; |
|
48. |
tager til efterretning, at disse hovedpunkter indgår i generalsekretærens handlingsplan, jf. dog de i punkt 47 omhandlede foranstaltninger; |
|
49. |
konstaterer, at afviklingen af udbudsprocedurer og medlemmernes godtgørelse til parlamentarisk assistance er genstand for igangværende undersøgelser; finder, at beretningerne om disse undersøgelser bør evalueres under 2005-dechargeproceduren; |
|
50. |
opfordrer den interne revisor til i forbindelse med kontrollen af udgifternes formelle rigtighed og lovlighed også at tage principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og sparsommelighed i betragtning; |
|
51. |
anmoder om, at den interne revisor ikke kun fremsender sine årlige beretning til Budgetkontroludvalget, men også forklarer dem mundtligt; |
Offentlige kontrakter
|
52. |
minder om, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne (13), der trådte i kraft den 1. januar 2003, ændrede procedurerne for planlægning, offentliggørelse og tildeling af kontrakter; minder endvidere om, at institutionerne fremsender beretninger til budgetmyndigheden om forhandlingsprocedurer og kontrakter, som ikke falder ind under direktiverne om offentlige kontrakter, at en liste over modtagere af kontrakter, som ligger over 50 000 EUR, men under beløbsgrænsen i ovennævnte direktiver, offentliggøres i EUT, og at kontrakter til beløb mellem 13 800 og 50 000 EUR offentliggøres på institutionens internetsider; bemærker desuden, at Parlamentet i 2003 opfordrede sin generalsekretær til hvert år at aflægge beretning om de indgåede kontrakter (14); |
|
53. |
konstaterer, at årsberetningen indeholder følgende oplysninger om de i 2004 indgåede kontrakter:
|
|
54. |
konstaterer, at den interne revisor for tiden er i færd med at afslutte en gennemgang af udbudsproceduren for hele institutionen; opfordrer generalsekretæren til på passende måde at underrette Budgetkontroludvalget om indholdet af denne beretning; |
|
55. |
beklager, at antallet og omfanget af kontrakter tildelt efter den offentlige procedure er faldet markant i 2004; opfordrer generalsekretæren til at forklare dette; |
|
56. |
ønsker det oplyst, om den i finansforordningens artikel 95 omhandlede database for kontrakttildeling allerede er oprettet og klar til brug; |
|
57. |
ønsker det oplyst, om dets henstilling fra sidste år om ændring af finansforordningen (15) (tildeling af kontrakter efter udbud ved kontrakter af lav værdi, udveksling af information vedrørende udbud ad elektronisk vej) er taget til følge; |
Aktiviteter i Parlamentets udvalg
|
58. |
minder om, at det ifølge EF-traktatens artikel 276 tilkommer Parlamentet at meddele Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet, og at dette omfatter samtlige udgiftsområder; beklager derfor, at det på grund af de gældende parlamentsinterne bestemmelser om tilrettelæggelsen af delegationsrejser til tredjelande ikke har været muligt for Budgetkontroludvalget rettidigt at gennemføre ad hoc-delegationens planlagte besøg ved Det Europæiske Agentur for Genopbygning af Kosovo; |
|
59. |
opfordrer derfor Parlamentets kompetente instanser til at skabe mulighed for, at Budgetkontroludvalget til varetagelse af sine parlamentariske opgaver inden for rammerne af dechargeproceduren i givet fald hurtigt og ubureaukratisk kan sende mindre delegationer til medlemsstater og tredjelande for at gennemføre den nødvendige kontrol på stedet; |
Politiske grupper (gennemgang af regnskaber og procedurer — konto 3701)
|
60. |
gør opmærksom på, at det i henhold til punkt 2.7.3 i regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 3701 (16) er Præsidiet og Budgetkontroludvalget, der behandler de politiske gruppers reviderede årsregnskaber på grundlag af de beføjelser, de har fået tildelt i henhold til Parlamentets forretningsorden; |
|
61. |
gentager, at de politiske grupper hver især er ansvarlige for forvaltningen og anvendelsen af deres andel af Parlamentets budget, og at institutionens interne revisionstjenestes ansvarsområde ikke rækker så vidt som til de vilkår, hvorpå bevillingerne på konto 3701 (der udgør ca. 3,2% af Parlamentets samlede budget) bliver brugt; |
|
62. |
glæder sig over, at de politiske grupper skal offentliggøre deres interne finansielle forskrifter og budgetforvaltning i 2004 på Parlamentets internetside; |
|
63. |
ønsker det oplyst, om de politiske grupper er stødt på problemer ved anvendelsen af principperne i den nye finansforordning og gennemførelsesbestemmelserne; |
|
64. |
bemærker, at bevillingerne på konto 3701 i 2004 blev gennemført som følger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
65. |
konstaterer, at de politiske gruppers eksterne revisorer har bekræftet, at regnskaberne er ført i overensstemmelse med gældende regler og internationale regnskabsføringsstandarder; |
|
66. |
tager det til efterretning, at Præsidiet den 29. september 2005 drøftede og godkendte de politiske gruppers beretninger samt revisorernes beretninger; |
|
67. |
konstaterer, at de politiske grupper sædvanligvis ikke har udnyttet de tildelte bevillinger fuldt ud; |
|
68. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til i de kommende forhandlinger om reformen af finansforordningen at fastsætte endelige og omfattende bestemmelser for den retlige behandling af de midler fra Parlamentet budget, der stilles til rådighed for grupperne, således som det anmodede om i sin holdning af 15. marts 2006 (20); |
Godtgørelser til medlemmerne
|
69. |
glæder sig over, at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer efter Rådets godkendelse heraf den 19. juli 2005 vil træde i kraft på den første dag i den valgperiode, der begynder i 2009; |
|
70. |
gør opmærksom på, at regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne (21) i maj 2004 blev tilpasset til finansforordningen; |
|
71. |
minder om Præsidiets afgørelse af 28. maj 2003, hvori Præsidiet vedtog: »når Plenarforsamlingen havde vedtaget statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og under hensyntagen til tidsplanen for statuttens ikrafttrædelse — at indlede proceduren for Præsidiets vedtagelse af nye bestemmelser vedrørende omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne (...)«; opfordrer generalsekretæren til at underrette Budgetkontroludvalget om, hvilke foranstaltninger Præsidiet hidtil har truffet; |
|
72. |
opfordrer Præsidiet til at gennemføre de i statutten indeholdte planer, der er godkendt af Parlamentet, om at indføre et system, således at de medlemmer, der måtte ønske det, udelukkende får godtgjort de faktisk afholdte rejseudgifter; |
Assistentgodtgørelse
|
73. |
tager det til efterretning, at Præsidiet den 13. december 2004 vedtog ændringer til bestemmelserne om assistentgodtgørelse (22), der bl.a. tog sigte på at sikre større overensstemmelse mellem disse bestemmelser og kravene i finansforordningen; |
|
74. |
beklager, at praktikantkontrakter og tjenesteydelseskontrakter med uafhængige personer, virksomheder eller stiftelser indtil juli 2004 blev læst ind i Parlamentets edb-system med den samme kode uden hensyntagen til kontraktens art, eller om den vedrørte en assistent eller en praktikant; |
|
75. |
beklager, at generalsekretæren ikke har fået tilstrækkelige oplysninger om den løn, der er betalt til de mange assistenter, der har været ansat via tjenesteydere; glæder sig over oplysningerne fra generalsekretæren om de beløb, der er betalt til assistenter, der er ansat direkte af medlemmer, eller som betales gennem en tredjepart; |
|
76. |
beklager, at 87,2% af medlemmerne den 20. februar 2006 ikke havde forelagt udgiftsopgørelser for Parlamentet vedrørende deres assistentgodtgørelse, hvilket skulle være sket den 1. november 2005 i henhold til artikel 14, stk. 5, litra e), og artikel 14, stk. 6, litra b) og c), i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne, og hvori der også skal indgå erklæringer om assistenternes tilslutning til en socialsikringsordning, såfremt assistenten er omfattet af en kontrakt med en tjenesteydelsesleverandør; beklager endvidere, at Parlamentet endnu ikke har indgået rammekontrakter med virksomheder specialiseret i forvaltning i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning om skatte- og socialsikringsspørgsmål, således som det er fastsat i artikel 14, stk. 5, litra f) i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne, og som det har været forlangt i det mindste siden juli 2004; |
|
77. |
fastholder, at fremsendelse af individuelle meddelelser til de medlemmer, som endnu ikke har forelagt dokumenterne, vil være den mest effektive metode til afhjælpning af problemet med manglende dokumentation fra medlemmerne for godtgørelse af udgifter til deres assistenter; |
|
78. |
opfordrer Præsidiet til ufortøvet at afslutte sin drøftelse af resultaterne af arbejdet i den parlamentariske arbejdsgruppe om »medlemmernes assistenter«; opfordrer generalsekretæren til at underrette Budgetkontroludvalget om arbejdsgruppens forslag og Præsidiets afgørelse; |
|
79. |
opfordrer Præsidiet til at fastlægge en vedtægt for medlemmernes assistenter, hvori der bl.a. indgår bestemmelser om ansættelses-, arbejds-, socialsikrings- og skattevilkår; henstiller indtrængende, at denne statut træder i kraft hurtigst muligt; |
Den frivillige pensionsordning
|
80. |
minder om, at Revisionsretten i sine årsberetninger for de seneste tre år har påpeget, at der bør tilvejebringes et fyldestgørende retsgrundlag for Europa-Parlamentets frivillige pensionsordning; minder om, at der endvidere ifølge Retten må opstilles entydige regler til dækning af et eventuelt underskud (23); bemærker imidlertid, at Parlamentets Juridiske Tjeneste mener, at der allerede findes tilstrækkeligt retsgrundlag for den frivillige pensionsordning i henhold til Europa-Parlamentets beføjelser som fastsat i EF-traktatens artikel 199 (tidligere artikel 142 i EØF-traktaten), som giver Parlamentet ret til at træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig for dets interne organisation, og at artikel 27 i medlemmernes statut, når denne statut træder i kraft, desuden vil udgøre retsgrundlaget for pensionsfonden (24); |
|
81. |
gør desuden opmærksom på aktivitetsrapporten for regnskabsåret 2004 fra Generaldirektoratet for Økonomi, hvori der med hensyn til den supplerende pensionsordning peges på følgende:
|
|
82. |
konstaterer, at den frivillige pensionsfond i november 2005 talte 475 medlemmer: disse medlemmer indbetalte et månedligt bidrag — over den generelle omkostningsgodtgørelse — på 948 EUR om måneden (1/3); Parlamentet betalte 1 896 EUR om måneden hertil (2/3); til den frivillige pensionsordning blev der i 2004 opført 10 300 000 EUR på budgettet; |
|
83. |
konstaterer, at pensionsfonden pr. 31. december 2004 havde et forsikringsteknisk dækningsunderskud på 43 756 745 EUR og et finansieringsniveau på 76,8 %, samt at underskuddet pr. 31. december 2005 var faldet betydeligt til 28 875 417 EUR, og at finansieringsniveauet var steget til 86,1% (25); |
|
84. |
noterer sig, at fra januar 2005 kan et fondsmedlem efter det fyldte 60. år og efter kun at have betalt bidrag i fem år få udbetalt en månedlig pension på 1 276 EUR; |
|
85. |
konstaterer, at Præsidiet ikke har taget hensyn til Revisionsrettens bemærkninger i perioden 2002-2005; konstaterer, at Præsidiet den 30. november 2005 godkendte følgende foranstaltninger:
|
|
86. |
er af den opfattelse, at der allerede i år bør skabes et kontraktmæssigt grundlag for forholdet mellem Parlamentet og pensionsfonden; opfordrer generalsekretæren til i december 2006 at forelægge Budgetkontroludvalget en rapport om de opnåede fremskridt; |
|
87. |
er endvidere af den opfattelse, at medlemmers bidrag til den frivillige pensionsordning bør betales direkte af deres personlige indkomst og ikke gennem Parlamentets godtgørelsesordning; bemærker imidlertid, at Revisionsretten i forbindelse med det nuværende bidragssystem i sin udtalelse nr. 5/99 konkluderede, at systemet efter fondens og medlemmernes opfattelse har fungeret effektivt, og at det desuden har gjort det muligt for Parlamentet at beregne sine egne betalingsforpligtelser korrekt, da Parlamentet i henhold til reglerne skal betale det dobbelte af det beløb, som medlemmer betaler; bemærker, at Retten ikke så nogen problemer i at bevare systemet, hvis det blev bedre defineret og dets drift fastsat i et formelt dokument; |
|
88. |
bemærker med bekymring, at det faktum, at bidrag til pensionsordningen trækkes fra godtgørelsen for generelle udgifter, betyder, at medlemmer kan blive beskyldt for, at offentlige midler anvendes til at dække private pensionsbidrag, og anmoder derfor Parlamentets Præsidium om inden den 31. marts 2007 at foreslå foranstaltninger for at sikre, at fondsmedlemmer betaler sådanne beløb direkte via betalingsordrer; |
|
89. |
konstaterer, at medlemmerne, når statutten for Europa-Parlamentets medlemmer træder i kraft i 2009, vil blive behandlet ens, og at den supplerende pensionsfond ikke længere må optage medlemmer efter dette tidspunkt; mener også, at det efter medlemsstatuttens ikrafttræden:
|
Politiske partier på europæisk plan
|
90. |
konstaterer, at regnskabsføringen i de politiske partier på europæisk plan i 2004 præsenterer sig som følger:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
91. |
understreger, at partiernes eksterne revisorer har bekræftet, at regnskaberne er ført i overensstemmelse med gældende regler og internationale regnskabsføringsstandarder; |
|
92. |
fremhæver, at partierne på europæisk plan endnu ikke har kunnet udnytte de disponible bevillinger fuldt ud; |
|
93. |
henviser til, at det i sin holdning af 15. marts 2006 (26) om reformen af finansforordningen stillede et forslag vedrørende den retlige behandling af de egne midler, der stilles til rådighed for politiske partier på europæisk plan, i tråd med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (27); |
|
94. |
minder om, at det kompetente udvalg i den nærmeste fremtid vil forelægge Parlamentet en rapport om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2004/2003, og at denne forordning første gang blev anvendt i 2004; |
|
95. |
opfordrer Præsidiet til — med henblik på en mere effektiv anvendelse af forordning (EF) nr. 2004/2003 — at tage hensyn til følgende:
|
Ansættelse af personale fra de nye medlemsstater
|
96. |
opfordrer generalsekretæren til inden udgangen af december 2006 at aflægge beretning om, hvilke fremskridt der er gjort med ansættelsen af personale fra de nye medlemsstater inddelt efter kategorier (f.eks. tolke, oversættere, administrativt personale osv.); |
Udgifter til tolkning (Revisionsrettens særberetning nr. 5/2005)
|
97. |
understreger, at flersprogethed er et af Den Europæiske Unions mest karakteristiske kendetegn, er udtryk for den kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer ligebehandling af unionsborgerne; fremhæver, at flersprogethed garanterer borgernes ret til at kommunikere med Den Europæiske Unions organer på et af de officielle sprog og således giver dem mulighed for at udøve deres ret til demokratisk kontrol; |
|
98. |
påpeger, at Revisionsrettens særberetning nr. 5/2005 er blevet behandlet i en særskilt beslutning; |
|
99. |
erkender, at de hyppige rejser mellem Parlamentets hjemsteder afstedkommer væsentligt højere omkostninger på en række områder af dets aktiviteter, herunder tolkning, således som Revisionsretten konkluderede i sin særberetning nr. 5/2005; |
Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning: Konsekvensanalyse
|
100. |
henviser til sin afgørelse af 9. oktober 2003 om indgåelse af en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (28) og tager følgende konklusioner fra arbejdsgruppen om konsekvensvurdering til efterretning (29); mener på denne baggrund, at:
|
|
101. |
er af den opfattelse, at inddragelsen af konsekvensanalysen er forbundet med risici, der kan påvirke det parlamentariske arbejde i negativ retning; mener på denne baggrund, at:
|
|
102. |
opfordrer derfor generalsekretæren og de kompetente parlamentariske organer til at redegøre for, hvordan de påtænker at gennemføre dette aspekt af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning; |
Opfølgning af beslutningen om decharge for gennemførelsen De Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003
|
103. |
glæder sig over, at revisionsberetningerne fra Den Interne Revisionstjeneste er kommet til udtryk i generalsekretærens reviderede handlingsplan, som generalsekretæren sammen med en overensstemmelseserklæring har fremsendt til Europa-Parlamentets kompetente organer; minder om, at handlingsplanen indeholder 47 enkeltforanstaltninger, og opfordrer generalsekretæren til at belyse, hvilke af disse foranstaltninger han har opstillet som hovedpunkter; |
|
104. |
konstaterer, at Parlamentet har sikret gennemførelsen af konto 3701 for medlemmer uden for grupperne og bekræftet rigtigheden heraf; minder om, at dokumenterne vedrørende denne budgetpost offentliggøres på Parlamentets websted; |
|
105. |
tager det til efterretning, at generalsekretærens forslag om hhv. en standardskrivelse til de politiske gruppers eksterne revisorer og gruppeformændenes finansrapport er blevet forelagt for Præsidiet til drøftelse og afstemning; bemærker, at der endnu ikke er truffet nogen afgørelse, og opfordrer Præsidiet til at underrette Budgetkontroludvalget om udfaldet af drøftelserne; |
|
106. |
tager det til efterretning, at Parlamentet i 2004 som forberedelse til anvendelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer har indledt en teknisk sammenlægning af de hidtil uafhængigt af hinanden fungerende forvaltningssystemer for udbetaling af godtgørelser til Parlamentets medlemmer (PAM-projektet: Portail Applicatif des Membres eller Members Application Portal); |
|
107. |
tager det til efterretning, at disciplinærrådet har afsluttet sit arbejde med placering af ansvaret for en forskel i 1982 på 4 136 125 BEF mellem kassebeholdningen og de respektive fakturabilag; forventer, at beløbet inkl. påløbne renter bliver inddrevet; |
|
108. |
tager det med tilfredshed til efterretning, at Præsidiet den 12. december 2005 vedtog den afsluttende rapport fra arbejdsgruppen EMAS (»Eco-Management and Audit System«), og at rapporten om miljøforvaltningssystemet inden for institutionens rammer er tilgængelig på Parlamentets websted siden februar 2006; |
|
109. |
tager det til efterretning, at de informationsteknologiske tjenesteydelser til medlemmerne er blevet yderligere forbedret, og navnlig gennem:
|
|
110. |
fastholder, at elektroniske underskrifter, der nu er genstand for ovennævnte pilotprojekt, må indføres snarest muligt, således at medlemmer kan undertegne dokumenter som f.eks. ændringsforslag og parlamentariske spørgsmål uden at skulle fremsende dokumenter i papirform, hvilket ville højne effektiviteten af medlemmernes arbejde i Parlamentet; |
|
111. |
konstaterer, at kvæstorerne den 16. november 2005 vedtog, at udvalgsdokumenterne fortsat skulle stå til rådighed for udvalgsmedlemmerne, men at omdelingen af de i Strasbourg vedtagne tekster og pressemeddelelser i papirform indstilles. |
(2) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 302 af 30.11.2005, s. 100.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) Bur/ann/fin — PE 349 540.
(6) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0158.
(7) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 303.
(8) EUT L 196 af 27.7.2005, s. 28.
(9) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.
(10) Generalsekretærens svar på pkt. 9 i Europa-Parlamentets beslutning af 21. april 2004 om decharge for 2002 (EUT L 330 af 4.11.2004, s. 160).
(11) EUT L 148 af 16.6.2003, s. 62.
(12) Pkt. 40 i ovennævnte beslutning af 12. april 2005.
(13) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1261/2005 (EUT L 201 af 2.8.2005, s. 3).
(14) Pkt. 90 i ovennævnte beslutning af 8. april 2003.
(15) Pkt. 73 i ovennævnte beslutning af 12. april 2005.
(16) Præsidiets afgørelse af 30. juni 2003.
(17) Ifølge gennemførelsesbestemmelserne for konto 3701.
(18) Bevillingstildelinger kun for første halvår af 2004.
(19) Præsidiets afgørelse af 29. september 2005.
(20) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0085, ændring 63.
(21) PE113116.
(22) Artikel 14-16 i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne (PE 113116).
(23) EUT C 301 af 20.11.2005, tabel 9.2. EUT C 293 af 30.11.2004, tabel 9.3. EUT C 286 af 28.11.2003, punkt 9.15.
(24) Secretary General's Note to the Bureau of Parliament — Management of the Additional Voluntary Pension Scheme for Members, November 2005, PE 356.020/BUR/REV.
(25) Kilde: ASBL Pension Fund — 2005 annual accounts.
(26) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0085, ændring 99.
(27) EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.
(28) EUT C 81 E af 31.3.2004, s. 84.
(29) Adonis: 03-DGIII(04)D/19596.
P6_TA(2006)0364
Kvalitetscharter for mobilitet (almen og faglig uddannelse) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (KOM(2005)0450 — C6-0291/2005 — 2005/0179(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0450) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 149, stk. 4 og artikel 150, stk. 4 (C6-0291/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0255/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0179
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. september 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
som tager følgende i betragtning:
|
1) |
i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse er en integreret del af den frie bevægelighed for personer — en grundlæggende frihed, som er nedfældet i traktaten — og ét af de vigtigste mål for Den Europæiske Unions indsats på uddannelsesområdet, baseret på både fælles værdier og respekt for forskelligartethed. Mobilitet er et væsentligt redskab til at skabe et ægte europæisk område for livslang læring, til at fremme beskæftigelsen og mindske fattigdommen og til at bidrage til at fremme en aktiv europæisk borgerskabsånd. |
|
(2) |
Mobilitet bringer borgerne tættere sammen og forbedrer den gensidige forståelse. Mobilitet fremmer solidaritet og udveksling af idéer og øger kendskabet til de forskellige kulturer, som Europa består af. Mobilitet fremmer således økonomisk, social og regional samhørighed. |
|
(3) |
Intensivering af mobilitet og udvekslinger i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse og arrangementer som Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet (2006) spiller en central rolle for gennemførelsen af Lissabon-målet om at gøre EU til den mest nyskabende og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden 2010. |
|
(4) |
Udvikling af bedre rammebetingelser for mobilitet i uddannelsesøjemed inden for EU vil være medvirkende til at skabe en videnbaseret økonomi, som har central betydning for oprettelse af nye arbejdspladser, for bæredygtig udvikling og for forskning og innovation i medlemsstaterne. |
|
(5) |
Øget støtte fra alle aktører, herunder de offentlige myndigheder, til mobilitet inden for EU er nødvendigt for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemerne i Europa. |
|
(6) |
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (4) var den første henstilling, der blev vedtaget, med henblik på at fremme Fællesskabets indsats på mobilitetsområdet. |
|
(7) |
Arbejdet i den ekspertgruppe, som Kommissionen nedsatte i henhold til punkt III. a) i nævnte henstilling, og konklusionerne i den første opfølgningsrapport viser, at selv om der sker fremskridt på både EU-niveau og i medlemsstaterne hvad angår mobilitet i uddannelsesøjemed, må der fokuseres ikke blot på at skabe øget mobilitet rent kvantitativt, men først og fremmest på at forbedre kvaliteten. |
|
(8) |
Dette mål kan forfølges, bl.a. ved at der vedtages et kvalitetscharter for mobilitet i form af en henstilling, hvori der fastlægges en række principper på dette område, som gennemføres på frivillig basis. |
|
(9) |
Det Europæiske Kvalitetscharter for mobilitet (i det følgende benævnt »chartret«) bør også tage hensyn til de særlige behov, som handicappede og dårligt stillede befolkningsgrupper har. |
|
(10) |
Chartret bør bidrage til at øge antallet af udvekslinger, til at lette anerkendelse af perioder anvendt til grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, til at anerkende titler og kvalifikationer og til at skabe gensidig tillid for at forbedre og styrke samarbejdet mellem de relevante myndigheder, organisationer og øvrige interessenter på mobilitetsområdet. Der bør lægges særlig vægt på spørgsmålet om muligheden for at overføre lån, legater og sociale sikringsydelser. |
|
(11) |
Formålet med chartret er ikke at erstatte, men derimod at supplere de specifikke bestemmelser i Erasmus-studenterchartret. |
|
(12) |
Myndighederne bør sikre, at chartret er let tilgængeligt for alle studerende og andre under uddannelse og for organisationer eller andre aktører i hjem- og værtslandet, der beskæftiger sig med mobilitet, på deres respektive sprog, og det bør betragtes som et grundlæggende referencedokument. |
|
(13) |
Fordelene ved mobilitet afhænger i høj grad af kvaliteten af de praktiske bestemmelser om oplysning, forberedelse, støtte og anerkendelse af den erfaring og de kvalifikationer, ansøgerne har erhvervet som led i uddannelsesforløbene. De personer og organisationer, der beskæftiger sig med mobilitet, kan forøge værdien heraf gennem omhyggelig planlægning og relevant evaluering. |
|
(14) |
Europass (5) er et særlig nyttigt instrument til at opnå transparens og anerkendelse med sigte på at fremme mobiliteten. |
|
(15) |
Det er ønskeligt, at de principper, der er fastlagt i chartret, ikke blot gælder selve mobilitetsperioden, men også tiden forud for og efter mobilitetsperioden. |
|
(16) |
Der bør på forhånd udarbejdes en læringsplan. Det er også nødvendigt, at deltagerne gennemgår en generel forberedelse, der tager hensyn til den sproglige forberedelse. De kompetente myndigheder og organisationer bør yde bistand hertil. |
|
(17) |
Administrative og økonomiske spørgsmål, f.eks. hvad angår mulighederne for støtte og hvem, der skal afholde disse omkostninger, samt udgifterne til forsikringsdækning i værtslandet, bør afklares før afrejsen. |
|
(18) |
Hvad angår opholdet i udlandet, kan kvaliteten af mobiliteten forbedres, hvis deltagerne tilbydes ordninger, som f.eks. en mentorordning. |
|
(19) |
En detaljeret og klar plan over alle de kurser eller uddannelser, der er fulgt i værtslandet med angivelse af varigheden heraf bør kunne bidrage til, at det efterfølgende bliver lettere at få dem anerkendt i hjemlandet. |
|
(20) |
Åbenhed og sund forvaltning kræver en klar definition af de ansvarlige for hver fase og aktion under mobilitetsprogrammet. |
|
(21) |
Hvis den overordnede kvalitet af mobiliteten skal sikres, bør der sikres fri bevægelighed for alle EU-borgere og i videst muligt omfang sikres anvendelse af de principper, der er fastlagt i chartret, og de relevante henstillinger for alle former for mobilitet med henblik på læring eller faglig udvikling, dvs. almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, formel eller uformel læring, herunder volontørarbejde og -projekter, korte eller lange mobilitetsperioder, skoler, videregående uddannelser og virksomhedsrelateret uddannelse, foranstaltninger med henblik på livslang læring. |
|
(22) |
På baggrund af mobilitetsaktiviteternes forskellige art og varighed kan medlemsstaterne tilpasse gennemførelsen af chartret til omstændighederne, med andre ord tilpasse det til specifikke forhold og programmer. Medlemsstaterne kan gøre nogle punkter obligatoriske og anse andre for frivillige. |
|
(23) |
Målene for denne henstilling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne henstillings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går henstillingen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — |
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
|
1. |
at vedtage og fremme anvendelse af vedlagte charter som et middel til at styrke den personlige og faglige udvikling |
|
2. |
at aflægge rapport om gennemførelsen af denne henstilling og eventuelle supplerende foranstaltninger, der kan træffes med sigte på mobiliteten, navnlig for så vidt angår de kvalitative aspekter, inden for rammerne af de nationale bidrag til arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 fra andet år efter vedtagelsen af denne henstilling |
|
3. |
at fortsætte med at arbejde tæt sammen og koordinere deres indsats for at fjerne alle hindringer, der direkte eller indirekte indskrænker EU-borgernes mobilitet |
|
4. |
at yde tilstrækkelig støtte og skabe den nødvendige infrastruktur til uddannelsesmobilitet med det formål at forbedre borgernes almene og erhvervsfaglige uddannelsesniveau |
|
5. |
at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme mobiliteten for at sikre, at alle relevante oplysninger er let forståelige og tilgængelige for alle, for eksempel gennem en vejledning om mobilitet eller en liste over støtteorganisationer, og til at forbedre vilkårene for mobilitet. |
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL AT:
|
1. |
fremme anvendelsen af dette charter for så vidt angår nationale organer og andre organisationer, der er aktive inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet |
|
2. |
fortsætte samarbejdet med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at muliggøre udveksling af nyttige oplysninger og erfaringer vedrørende gennemførelsen af foranstaltningerne i denne henstilling |
|
3. |
forbedre eller udarbejde kønsspecifikke statistiske data om mobilitet i uddannelsesøjemed i nært samarbejde med de relevante myndigheder |
|
4. |
at betragte denne henstilling og henstilling nr. 2001/613/EF som en helhed og derfor indarbejde de toårsrapporter, som Kommissionen er anmodet om i nævnte henstilling, i de generelle rapporter i forbindelse med arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. |
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C 88 af 11.4.2006, s. 20.
(2) EUT C 206 af 29.8.2006, s. 40.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.9.2006.
(4) EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).
BILAG
DET EUROPÆISKE KVALITETSCHARTER FOR MOBILITET
INDLEDNING
Mobilitet har altid været af stor interesse for de berørte parter og er blevet styrket gennem handlingsplanen for mobilitet fra 2000 (1) og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2). Denne henstilling havde et bredt anvendelsesområde og vedrørte en lang række vigtige mobilitetsrelaterede spørgsmål og var desuden rettet mod enhver, der ønskede at drage fordel af en uddannelsesperiode (formel eller uformel) i udlandet, nemlig studerende, lærere, erhvervslærere, volontører og personer under erhvervsuddannelse. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/ .../EF om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet, som dette charter er en integrerende del af, har det samme anvendelsesområde, men fokuserer på kvalitetsaspekter af mobilitet, sådan som det blev foreslået af en ekspertgruppe, der blev nedsat som opfølgning af den første henstilling. Dette bør medvirke til at give deltagerne en positiv oplevelse både i værtslandet og i hjemlandet, når de vender tilbage.
I chartret udstikkes retningslinjer for mobilitet, der gennemføres af unge eller voksne enkeltpersoner med henblik på formel eller uformel uddannelse og med henblik på deres personlige og faglige udvikling. Chartret er udformet som et grundlæggende referencedokument, der tager hensyn til nationale forhold og respekterer medlemsstaternes beføjelser. Dets anvendelsesområde og indhold kan tilpasses mobilitetsperiodens varighed og de særlige forhold, der gælder for uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsaktiviteter. Desuden kan det tilpasses deltagernes særlige behov. Selv om chartret i første omgang vedrører mobilitet i uddannelsesøjemed, skønnes det, at disse retningslinjer også kan være nyttige for andre former for mobilitet, f.eks. mobilitet i arbejdssammenhæng.
1. Information og vejledning
Potentielle ansøgere til mobilitet bør på alle planer have lige adgang til pålidelige kilder til information og vejledning om mulighederne for mobilitet og betingelserne herfor. Der bør blandt andet gives klare oplysninger om hvert enkelt punkt i dette charter, om udsendelses- og værtsorganisationernes rolle og om de forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.
2. Læringsplan
Inden en mobilitetsperiode med henblik på uddannelse eller erhvervsuddannelse påbegyndes, bør der udarbejdes en læringsplan, der tager hensyn til sproglig forberedelse, og som godkendes af udsendelses- og værtsorganisationerne samt deltagerne. En læringsplan er navnlig vigtig i forbindelse med langvarig mobilitet og kan også være hensigtsmæssig ved kortvarig mobilitet. Planen bør beskrive målsætningerne og de forventede læringsresultater samt hvorledes disse bør nås og gennemføres. Alle væsentlige ændringer af læringsplanen bør aftales mellem parterne. Ved udarbejdelsen af læringsplanen bør der tages hensyn til spørgsmål om reintegration i hjemlandet og evaluering.
3. Tilpasning
Mobilitet, der gennemføres med henblik på uddannelse eller erhvervsuddannelse, bør så vidt muligt tilpasses deltagernes personlige læringsforløb, færdigheder og motivation og bør videreudvikle eller supplere disse aspekter.
4. Generel forberedelse
Det er tilrådeligt, at deltagerne gennemgår en generel forberedelse inden afrejsen, som bør tilpasses deres særlige behov. Forberedelsen bør omfatte sproglige, pædagogiske, praktiske, administrative, juridiske, personlige og kulturelle aspekter samt oplysninger om finansielle aspekter, hvor dette er relevant.
5. Sproglige aspekter
Sprogfærdigheder er vigtige for effektiv læring, interkulturel kommunikation og bedre forståelse af kulturen i værtslandet. Deltagerne bør sammen med deres sende- og værtsorganisationer være specielt opmærksomme på en passende sproglig forberedelse. Et mobilitetsophold bør om muligt omfatte:
|
— |
evaluering af sprogfærdigheder inden afrejsen og mulighed for at følge kurser i værtslandets sprog og/eller på undervisningssproget, hvis det er et andet |
|
— |
sproglig støtte og rådgivning i værtslandet |
6. Logistisk støtte
Der bør om nødvendigt ydes passende logistisk støtte til deltagerne. Dette kunne omfatte information og assistance om rejsearrangementer, forsikring, opholds- eller arbejdstilladelse, social sikring, muligheder for at overføre statslige stipendier og lån fra hjemlandet til værtslandet, indkvartering og andre praktiske aspekter såsom sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med opholdet, alt efter behov.
7. Mentorordning
Værtsorganisationen (uddannelsesinstitution, ungdomsorganisation, virksomhed mv.) bør etablere ordninger, som f.eks. en mentorordning, med henblik på at rådgive deltagerne og hjælpe dem til en effektiv integration i værtsmiljøet samt fungere som kontaktpunkt til løbende bistand.
8. Anerkendelse
Hvis et studie- eller praktikophold indgår som en integrerende del af et formelt studie- eller erhvervsuddannelsesprogram, skal dette fremgå af læringsplanen, og deltagerne bør modtage vejledning med henblik på lettelse af anerkendelsen og certificeringen af opholdet i relevante tilfælde. I læringsplanen bør udsendelsesorganisationen anerkende gennemførte mobilitetsperioder. Ved andre former for mobilitet og i særdeleshed dem, der foregår som led i uformel uddannelse og erhvervsuddannelse, bør der udstedes et passende dokument, således at deltageren kan fremlægge bevis for sin aktive deltagelse og sine læringsresultater på en tilfredsstillende og pålidelig måde. I denne forbindelse bør anvendelsen af »Europass« (3) fremmes.
9. Hjemkomst og evaluering
Når deltagerne vender tilbage til hjemlandet, bør de, navnlig efter langvarig mobilitet, modtage vejledning i at gøre brug af de kompetencer og færdigheder, de har erhvervet sig under deres ophold i udlandet. Personer, der vender tilbage efter længere tids mobilitet, bør tilbydes hjælp til igen at blive integreret i hjemlandets sociale, uddannelsesmæssige eller professionelle miljø, hvis der er behov for det. De høstede erfaringer bør evalueres af deltagerne sammen med de ansvarlige organisationer med henblik på at vurdere, hvorvidt læringsplanens målsætninger er blevet opfyldt.
10. Forpligtelser og ansvar
Det ansvar, der følger af disse kvalitetskriterier, bør aftales mellem udsendelses- og værtsorganisationerne og deltagerne. Ansvaret bør som udgangspunkt bekræftes skriftligt, således at det står klart for alle involverede.
(1) Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4).
(2) EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).
P6_TA(2006)0365
Livslang læring ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (KOM(2005)0548 — C6-0375/2005 — 2005/0221(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0548) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 149, stk. 4 og 150, stk. 4 (C6-0375/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0262/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0221
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 26. september 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
som tager følgende i betragtning:
|
(1) |
Det Europæiske Råd konkluderede på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at en europæisk ramme burde fastlægge de nye grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang læring, som et vigtigt led i Europas svar på globaliseringen og skiftet til en videnbaseret økonomi, og det understregede, at menneskene er Europas største aktiv. Disse konklusioner er siden blevet gentaget flere gange, bl.a. på Det Europæiske Råds møder i Bruxelles den 20.-21. marts 2003 og 22.-23. marts 2005, og i den genlancerede Lissabon-strategi, som blev godkendt i 2005. |
|
(2) |
På mødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001 og i Barcelona den 15.-16. marts 2002 gav Det Europæiske Råd sin opbakning til de helt konkrete fremtidige mål for europæiske systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og til arbejdsprogrammet (arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne), som skal gøre det muligt at nå målene inden 2010. Disse mål omfatter udvikling af færdigheder med henblik på det videnbaserede samfund og særlige mål for fremme af sprogindlæring og iværksætterånd samt for opfyldelse af det generelle behov for en større europæisk dimension på uddannelsesområdet. |
|
(3) |
I Kommissionens meddelelse »Realiseringen af et europæisk område for livslang læring« og derefter i Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring (4) fastlægges tilegnelsen af »de nye grundlæggende færdigheder« som et prioriteret indsatsområde, og det understreges, at livslang læring skal strække sig fra førskolestadiet til efter pensionering. |
|
(4) |
I forbindelse med en forbedring af Fællesskabets beskæftigelsesresultater understregede Det Europæiske Råd på møderne i Bruxelles i marts og december 2003, at det er nødvendigt at udbygge livslang læring og navnlig fokusere på aktive og forebyggende foranstaltninger til fordel for ledige og ikke-erhvervsaktive personer. Dette byggede på en rapport fra taskforcen for beskæftigelse, hvori det fremhævedes, at det er nødvendigt for borgerne at kunne tilpasse sig til ændringer, at det er vigtigt at integrere borgerne på arbejdsmarkedet, og at livslang læring spiller en afgørende rolle. |
|
(5) |
I maj 2003 vedtog Rådet de europæiske referenceniveauer (»benchmarks«) som udtryk for dets vilje til at sikre en målelig forbedring af Europas gennemsnitsresultater. Disse referenceniveauer omfatter læsefærdighed, elever, der går tidligt ud af skolen, afsluttet uddannelse på gymnasialniveau og voksnes deltagelse i livslang læring og er meget relevante for udarbejdelsen af nøglekompetencer. |
|
(6) |
I Rådets rapport om uddannelsens bredere rolle, som blev vedtaget i november 2004, fremhæves det, at uddannelse bidrager til at bevare og forny den fælles kulturelle baggrund i samfundet samt til at lære grundlæggende sociale værdier og medborgerkompetencer såsom medborgerskab, lighed, tolerance og respekt; uddannelse er særlig vigtig på et tidspunkt, hvor alle medlemsstater står over for spørgsmålet om, hvordan de skal gribe den stigende sociale og kulturelle mangfoldighed an. Uddannelse spiller endvidere en vigtig rolle for styrkelse af den sociale samhørighed ved at sætte borgerne i stand til at komme ind og blive på arbejdsmarkedet. |
|
(7) |
Den statusrapport vedrørende Lissabon-målene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som Kommissionen vedtog i 2005, viser, at der hverken er sket fremskridt med hensyn til at sænke den procentdel af unge på 15 år, der har ringe læsefærdigheder, eller at øge den procentdel, der afslutter en uddannelse på gymnasialniveau. Der kunne spores fremskridt med hensyn til at reducere antallet af personer, som går ud af skolen tidligt, men fortsætter det på samme måde, vil det ikke være muligt at nå de europæiske referenceniveauer for 2010, som Rådet vedtog i maj 2003. Antallet af voksne, som deltager i læring, stiger ikke hurtigt nok i forhold til referenceniveauet for 2010, og forskellige data viser, at lavtuddannede er mindre tilbøjelige til at deltage i yderligere uddannelse. |
|
(8) |
I rammeaftalen om en indsats med henblik på livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer, som de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog i marts 2002, fremhæves det, at erhvervslivet er nødt til at tilpasse dets strukturer med stadig større hastighed for at forblive konkurrencedygtigt. Forøget teamwork, fladere virksomhedsstrukturer, ansvarsdelegering og et større behov for multitasking fører til udvikling i læringsorganisationer. Organisationers evne til at identificere kompetencer, mobilisere og anerkende dem og fremme udvikling heraf for alle arbejdstagere danner i denne forbindelse grundlag for nye konkurrencedygtige strategier. |
|
(9) |
Ifølge Maastricht-undersøgelsen af erhvervsuddannelse foretaget i 2004 er der en stor kløft mellem det uddannelsesniveau, som nye job kræver, og det uddannelsesniveau, som den europæiske arbejdsstyrke har. Undersøgelsen viser, at mere end en tredjedel af den europæiske arbejdsstyrke (80 millioner arbejdstagere) er lavtuddannede, mens det for 2010 skønnes, at næsten 50 % af de nye job vil kræve kvalifikationer på universitetsniveau, lidt under 40 % uddannelse på gymnasialniveau, og kun ca. 15% vil være egnede til personer, som udelukkende har en grundskoleuddannelse. |
|
(10) |
I Rådets og Kommissionens fælles rapport om arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelsesog erhvervsuddannelsessystemerne, som blev vedtaget i 2004, fremhæves det på ny, at alle borgere skal sikres de kompetencer, de har behov for som led i medlemsstaternes strategier for livslang læring. For at tilskynde og lette reform foreslås det i rapporten, at der udarbejdes fælles europæiske referencer og principper, og at der gives førsteprioritet til rammen for nøglekompetencer. |
|
(11) |
I den europæiske ungdomspagt, der optræder som bilag til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005, fremhæves det, at det er nødvendigt at tilskynde til udarbejdelse af et sæt fælles nøglefærdigheder. |
|
(12) |
De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse for 2005-2008, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 2005, tager fuldt ud hensyn til behovet for at udstyre unge med nødvendige nøglekompetencer og for at forbedre uddannelsesniveauet. Retningslinjerne indeholder en opfordring til navnlig at tilpasse systemerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til de nye kompetencekrav ved at identificere beskæftigelsesbehov og nøglekompetencer nøjere som led i medlemsstaternes reformprogrammer. Retningslinjerne indeholder endvidere en opfordring til at sikre kønsmainstreaming og lige muligheder på alle områder samt til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den Europæiske Union på samlet 70 % og på mindst 60 % for kvinder. |
|
(13) |
Denne henstilling bør bidrage til udviklingen af et højt og fremtidsorienteret niveau for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, der er afpasset efter behovene i det europæiske samfund, ved at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at sikre, at deres grundlæggende systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencer i et omfang, der ruster dem til voksenlivet og danner grundlag for yderligere uddannelse og arbejdslivet, og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer ved hjælp af et omfattende og sammenhængende udbud af livslang læring. Denne henstilling bør også tilvejebringe en fælles europæisk referenceramme for nøglekompetencer til brug for politiske beslutningstagere, uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedsparterne og de lærende selv med henblik på at lette nationale reformer og udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med det formål at nå de aftalte europæiske referenceniveauer. Denne henstilling bør også støtte andre beslægtede politikker, f.eks. beskæftigelses- og socialpolitikken og andre politikker, som vedrører unge. |
|
(14) |
Målene for denne henstilling, nemlig at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at indføre et fælles referencepunkt, som tilskynder og letter nationale reformer og yderligere samarbejde med medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går henstillingen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, idet det overlades til medlemsstaterne at gennemføre henstillingen. |
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
at de udvikler nøglekompetencer til alle som led i deres strategier for livslang læring, herunder deres strategier for at udrydde analfabetisme, og anvender bilagets »Nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme« (i det følgende benævnt »referencerammen«) som referenceværktøj med henblik på at sikre, at:
|
1. |
grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencerne i et sådant omfang, at de er rustet til voksenlivet, og som danner grundlag for yderligere uddannelse og arbejdslivet. |
|
2. |
der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for unge, som af personlige, sociale, kulturelle eller økonomiske årsager er uddannelsesmæssigt dårligt stillet og derfor har behov for særlig støtte til at realisere deres uddannelsespotentiale |
|
3. |
voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele livet igennem, og at der navnlig sættes fokus på de målgrupper, som har førsteprioritet i national, regional og/eller lokal sammenhæng, såsom enkeltpersoner med behov for at opdatere deres kundskaber |
|
4. |
der forefindes hensigtsmæssige infrastrukturer for efter- og videreuddannelse af voksne, herunder lærere og undervisere, godkendelses- og evalueringsprocedurer, foranstaltninger, der skal sikre lige adgang til både livslang læring og til arbejdsmarkedet, samt støtte til lærende, hvor der tages hensyn til voksnes forskellige behov og kompetencer |
|
5. |
der opnås sammenhæng i voksenundervisningen for den enkelte borger gennem tæt tilknytning til beskæftigelses- og socialpolitikken, kultur- og innovationspolitikken og andre politikker for unge og samarbejde med arbejdsmarkedsparterne og andre berørte parter. |
TAGER TIL EFTERRETNING, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:
|
1. |
at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og gennemføre og udbrede denne henstilling bl.a. ved at anvende referencerammen som reference for at lette peer learning og udveksling af eksempler på god praksis, følge op på udviklingen og gøre status over fremskridt i de halvårlige rapporter, der aflægges i forbindelse med arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne |
|
2. |
at anvende referencerammen som reference til at gennemføre fællesskabsprogrammerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og sikre, at disse programmer fremmer tilegnelse af nøglekompetencer |
|
3. |
at fremme udbredt anvendelse af referencerammen i forbindelse med beslægtede fællesskabspolitikker, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelses-, ungdoms-, kultur- og socialpolitikken, og skabe flere forbindelser til arbejdsmarkedsparterne og andre organisationer, som arbejder inden for disse områder |
|
4. |
at vurdere de konsekvenser, som referencerammen får for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og inden den ... (5) aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden. |
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 109.
(2) EUT C 229 af 22.9.2006, s. 21.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 26.9.2006.
(4) EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
(5) EUT: Fire år efter henstillingens vedtagelse.
BILAG
NØGLEKOMPETENCER FOR LIVSLANG LÆRING — EN EUROPÆISK REFERENCERAMME
Baggrund og formål
Da globaliseringen konstant giver Den Europæiske Union nye udfordringer, vil enhver borger få brug for en række nøglekompetencer til på en fleksibel måde at kunne tilpasse sig et internationaliseret samfund i hurtig forandring.
Uddannelse spiller på to områder — socialt og økonomisk — en væsentlig rolle ved at sikre, at Europas borgere erhverver de nøglekompetencer, der er nødvendige, for at de på en fleksibel måde kan tilpasse sig disse forandringer.
Herunder bør der navnlig — ud fra den enkeltes kompetencer — tages hensyn til de lærendes forskellige behov ved at sikre lighed og adgang for grupper, som af personlige, sociale, kulturelle eller økonomiske årsager er uddannelsesmæssigt dårligt stillet og derfor har behov for særlig støtte til at realisere deres uddannelsespotentiale. Eksempler på sådanne grupper er. personer uden grundlæggende færdigheder, herunder særligt læse- og skrivefærdigheder, personer, der forlader skolen tidligt, langtidsledige og personer, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter lang tids orlov, ældre, indvandrere og personer med handicap.
I denne forbindelse er hovedformålene med referencerammen:
|
1) |
at identificere og definere de nøglekompetencer, der er nødvendige for personlig tilfredsstillelse, aktivt medborgerskab, social samhørighed og beskæftigelsesegnethed i et videnbaseret samfund |
|
2) |
at støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at sikre, at unge efter grundlæggende almen- og erhvervsuddannelse har udviklet nøglekompetencerne i et sådant omfang, at de er rustet til voksenlivet, og som danner grundlag for yderligere uddannelse og arbejdslivet, og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele livet igennem |
|
3) |
at frembringe et referenceværktøj på europæisk niveau til brug for politikere, uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og de lærende selv med henblik på at fremme nationale og europæiske bestræbelser på at nå fælles mål |
|
4) |
at skabe en ramme for yderligere tiltag på fællesskabsniveau både inden for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og fællesskabsprogrammerne for almen og faglig uddannelse. |
Nøglekompetencer
Ved kompetencer forstås her en kombination af viden, færdigheder og holdninger, der er bestemt af konteksten. Nøglekompetencer er de kompetencer, ethvert individ har brug for for at opnå personlig udfoldelse og udvikling, blive aktive medborgere, blive integreret socialt og begå sig på arbejdsmarkedet.
Referencerammen omfatter otte nøglekompetencer:
|
1) |
Kommunikativ kompetence i modersmålet |
|
2) |
Kommunikativ kompetence i fremmedsprog |
|
3) |
Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence |
|
4) |
Digital kompetence |
|
5) |
Læringskompetence |
|
6) |
Sociale kompetencer og medborgerkompetencer |
|
7) |
Initiativ og iværksætterånd |
|
8) |
Kulturel bevidsthed og udtryksevne. |
Nøglekompetencerne betragtes som lige vigtige, fordi de alle kan bidrage til et vellykket liv i et vidensamfund. Mange af kompetencerne overlapper og griber ind i hinanden: Aspekter, der er vigtige på ét område, understøtter kompetencer på et andet område. Kompetencer i de vigtigste basale færdigheder — sprog, læsning, skrivning, talforståelse og informations- og kommunikationsteknologi (ikt) — er et vigtigt grundlag for læring, og at lære at lære understøtter alle læringssituationer. En række begreber, der spiller en rolle i forbindelse med alle otte nøglekompetencer, anvendes igennem hele referencerammen: kritisk tænkning, kreativitet, initiativ, problemløsning, risikovurdering, beslutningstagning og konstruktiv håndtering af følelser.
1. Kommunikativ kompetence i modersmålet (1)
Definition:
Den kommunikative kompetence i modersmålet er evnen til at udtrykke og tolke begreber, tanker, følelser, faktiske forhold og meninger mundtligt og skriftligt (lytte, tale, læse og skrive) og til at bruge sproget hensigtsmæssigt og kreativt i alle samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge — inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, på arbejdsmarkedet og i hjemmet og fritiden.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Kommunikativ kompetence følger af at lære modersmålet, hvilket i sig selv er forbundet med udviklingen af et individs kognitive evne til at fortolke verden og relatere til andre. Den kommunikative kompetence i modersmålet forudsætter, at et individ har viden om ordforråd, funktionel grammatik og sprogets funktioner. Det omfatter et kendskab til de vigtigste former for verbal interaktion, en række litterære og ikke-litterære stilarter, de vigtigste kendetegn ved forskellige stilarter og sproglige registre og sprogets og kommunikationens variation i forskellige sammenhænge.
Et individ bør have færdigheder til at kommunikere både mundtligt og skriftligt i forskellige kommunikationssituationer og til at iagttage sin egen kommunikation og tilpasse den til de krav, som den givne situation stiller. Denne kompetence omfatter også evnen til at skelne mellem og anvende forskellige teksttyper, at søge efter, indsamle og bearbejde oplysninger, at bruge hjælpemidler og at formulere og udtrykke mundtlige og skriftlige argumenter på en overbevisende måde i forhold til situationen.
En positiv holdning til kommunikation på modersmålet kræver åbenhed over for en kritisk og konstruktiv dialog, forståelse for æstetiske kvaliteter og vilje til at efterstræbe disse samt interesse for at indgå i et samspil med andre. Dette indebærer bevidsthed om sprogets virkning på andre og et behov for at forstå og anvende sproget på en positiv og socialt ansvarlig måde.
2. Kommunikativ kompetence i fremmedsprog (2)
Definition:
Den kommunikative kompetence i fremmedsprog kræver i alt væsentligt samme færdigheder som den kommunikative kompetence i modersmålet: Den er baseret på evnen til at forstå, udtrykke og tolke begreber, tanker, følelser, faktiske forhold og meninger mundtligt og skriftligt (lytte, tale, læse og skrive) i et passende antal samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge (inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, på arbejdsmarkedet og i hjemmet og fritiden) alt efter ønsker eller behov. Kommunikation i fremmedsprog kræver desuden færdigheder som f.eks. formidling og forståelse af andre kulturer. Graden af beherskelse vil variere mellem de fire færdigheder (lytte, tale, læse og skrive), også fra sprog til sprog og alt efter individets sociale og kulturelle baggrund, miljø, behov og/eller interesser.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Kompetence i et fremmedsprog kræver viden om ordforråd og funktionel grammatik og kendskab til de vigtigste former for verbal interaktion og sproglige registre. Viden om samfundets sædvaner og det kulturelle aspekt ved sproget og sprogets variation er vigtig.
Til de vigtigste færdigheder inden for kommunikation i fremmedsprog hører evnen til at forstå talt sprog, indlede, føre og afslutte en samtale og læse, forstå og udfærdige tekster, der svarer til individets behov. Et individ bør også være i stand til at bruge hjælpemidler korrekt og lære sprog uformelt som led i livslang læring.
En positiv holdning omfatter forståelse af kulturel mangfoldighed og interesse for og nysgerrighed over for sprog og interkulturel kommunikation.
3. Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence
Definition:
|
A. |
Den matematiske kompetence er evnen til at udvikle og anvende matematisk tankegang med henblik på at løse problemer i dagligdagen. Idet der bygges på god regnefærdighed, er vægten på processen og aktiviteten og på viden. Den matematiske kompetence kræver — i forskellig grad — evne og vilje til at anvende matematiske tankegange (logisk og rumlig tænkning) og udtryksformer (formler, modeller, figurer, diagrammer/kurver). |
|
B. |
Den naturvidenskabelige kompetence er evnen og viljen til at anvende den viden og de metoder, der bruges til at forklare naturen, til at stille spørgsmål og drage konklusioner på grundlag af erfaringer. Den teknologiske kompetence er anvendelsen af denne viden og disse metoder til at finde svar på menneskets ønsker eller behov. Kompetence inden for naturvidenskab og teknologi kræver forståelse af de ændringer, der opstår som følge af menneskets aktiviteter, og ansvarsbevidsthed som borger. |
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
|
A. |
Matematisk kompetence kræver grundlæggende viden om tal, måleenheder og strukturer, grundlæggende operationer og grundlæggende matematiske udtryksformer og forståelse af matematiske begreber og bevidsthed om de spørgsmål, matematikken kan levere svar på. Et individ bør have færdigheder til at anvende matematiske grundprincipper og processer i hverdagssituationer i hjemmet og på arbejdsmarkedet og til at forstå og vurdere argumentationskæder. Et individ bør være i stand til at ræsonnere matematisk, forstå matematiske beviser og bruge matematikkens sprog og til at anvende passende hjælpemidler. En positiv holdning til matematik er baseret på respekt for sandheden og vilje til at søge årsager og vurdere gyldigheden. |
|
B. |
Inden for naturvidenskaben og teknologi omfatter de væsentlige kompetencer viden om naturens grundprincipper, de videnskabelige grundbegreber, principper og metoder, teknologi og teknologiske produkter og processer samt forståelse af naturvidenskabens og teknologiens effekt på det naturlige miljø. Disse kompetencer bør sætte individet i stand til bedre at forstå fremskridtene, begrænsningerne og risiciene ved videnskabelige teorier, anvendelser og teknologier i samfundet i almindelighed (med hensyn til beslutningstagning, værdier, etik, kultur osv.). Færdighederne omfatter evnen til at anvende og betjene teknologiske redskaber og maskiner og videnskabelige data til at nå et mål eller til at træffe en afgørelse eller drage en konklusion på et underbygget grundlag. Et individ bør også være i stand til at genkende de væsentlige kendetegn ved en videnskabelig undersøgelse og til at fremstille konklusionerne og de argumenter, der ligger til grund. Denne kompetence forudsætter en holdning præget af kritisk forståelse og nysgerrighed, interesse for etiske spørgsmål og respekt både for sikkerhed og bæredygtighed, navnlig med hensyn til videnskabelige og teknologiske fremskridt i forhold til individet selv, familien, samfundet og globale spørgsmål. |
4. Digital kompetence
Definition:
Den digitale kompetence omfatter en sikker og kritisk brug af informationssamfundets teknologier (IST) til arbejde, fritid og kommunikation. Den understøttes af basale færdigheder i ikt: brugen af en computer til at hente, vurdere, lagre, producere, præsentere og udveksle oplysninger og til at kommunikere og deltage i samarbejdsnet via internet.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Den digitale kompetence kræver grundig forståelse af og viden om arten af og mulighederne ved IST i dagligdagen og den rolle, IST kan spille i privatlivet, samfundslivet og arbejdslivet. Det omfatter de vigtigste computerapplikationer, f.eks. tekstbehandling, regneark, databaser, informationslagring og -håndtering, og forståelse af mulighederne samt potentielle risici ved internet og elektronisk kommunikation (e-mail, netværktøjer) til arbejde, fritid, informationsudveksling og samarbejdsnet, læring og forskning. Et individ bør også forstå, at IST kan understøtte kreativitet og innovation, og være klar over problematikken omkring gyldigheden og pålideligheden af de tilgængelige oplysninger samt omkring de juridiske og etiske principper for interaktiv brug af IST.
Af færdigheder kræves bl.a. evne til at søge, indsamle og bearbejde oplysninger og bruge dem kritisk og systematisk, vurdere deres relevans og sondre mellem det virkelige og det virtuelle og samtidig erkende forbindelser. Et individ bør have færdigheder til at bruge værktøjer til at producere, præsentere og forstå sammensatte oplysninger og til at skaffe sig adgang til, søge i og anvende internetbaserede tjenester. Et individ bør også kunne anvende IST til at understøtte kritisk tænkning, kreativitet og innovation.
Brug af IST kræver en kritisk og reflekterende holdning til de tilgængelige oplysninger og en ansvarlig brug af de interaktive medier. Interesse for at tage del i fællesskaber og netværk i kulturelt, socialt og/eller erhvervsmæssigt øjemed understøtter også denne kompetence.
5. Læringskompetence
Definition:
Læringskompetencen — »at lære at lære« — er evnen til at påbegynde og fortsætte en læreproces, at planlægge egen læring, bl.a. gennem en effektiv styring af tid og information, både individuelt og i grupper. Denne kompetence forudsætter bevidsthed om egen læreproces og egne læringsbehov, viden om de foreliggende muligheder og evne til at overvinde forhindringer for at sikre en vellykket læring. Denne kompetence består i at kunne erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder og søge og bruge vejledning. Læringskompetencen indebærer, at den lærende bygger videre på tidligere læring og livserfaringer for at udnytte og anvende viden og færdigheder i forskellige sammenhænge: i hjemmet, på arbejdsmarkedet og inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Motivation og selvtillid er afgørende for et individs kompetence.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Når læring er rettet mod bestemte arbejds- eller karrieremål, bør et individ have viden om de kompetencer, den viden, de færdigheder og de kvalifikationer, der kræves i den forbindelse. Læringskompetencen kræver altid, at et individ kender og forstår sine foretrukne læringsstrategier, de stærke og svage sider ved sine færdigheder og kvalifikationer, og at det er i stand til at lede efter de disponible uddannelsesmuligheder og den relevante vejledning og/eller støtte.
Læringskompetence kræver først og fremmest færdigheder til at erhverve de vigtigste basale færdigheder som læsning og skrivning, talforståelse og ikt-færdigheder, som er en forudsætning for den videre læring. På grundlag af disse færdigheder bør et individ være i stand til at opsøge, erhverve, bearbejde og tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Det kræver en effektiv forvaltning af ens lære-, karriere- og arbejdsmodeller, navnlig evne til at lære fortløbende, koncentrere sig i længere tid og reflektere kritisk over læringsformål og læringsmål. Et individ bør være i stand til at afsætte tid til at lære selvstændigt og med selvdisciplin, men også til at arbejde sammen med andre som led i læreprocessen, drage fordel af en uensartet gruppe og dele det lærte. Et individ bør ligeledes være i stand til at planlægge sin egen læring, at evaluere sit arbejde og til at søge rådgivning, information og bistand, når det er nødvendigt.
En positiv holdning kræver motivation og selvtillid til at påbegynde læring og gennemføre den med succes hele livet igennem. En holdning rettet mod problemløsning fremmer både selve læreprocessen og et individs evne til at overvinde forhindringer og håndtere forandringer. Et ønske om at bruge tidligere læring og livserfaringer og nysgerrighed efter at finde læremuligheder og anvende læring i forskellige livssammenhænge er vigtige bestanddele af en positiv holdning.
6. Sociale kompetencer og medborgerkompetencer
Definition:
Disse kompetencer — personlige, interpersonelle, interkulturelle, sociale og medborgerlige — dækker alle former for adfærd, der ruster et individ til at deltage effektivt og konstruktivt i samfundslivet og arbejdslivet, særlig i mere og mere heterogene samfund, og til i givet fald at løse konflikter. Medborgerkompetence gør et individ i stand til at tage fuld del i samfundslivet som aktør i kraft af sin viden om samfundsmæssige og politiske begreber og strukturer og vilje til en aktiv og demokratisk deltagelse.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
|
A. |
Social kompetence er forbundet med personligt og socialt velfærd, hvilket kræver forståelse af, hvordan et individ kan sikre optimal fysisk og åndelig sundhed, herunder som en ressource for en selv, ens familie og ens umiddelbare sociale miljø, og viden om, hvordan en sund livsstil kan bidrage hertil. For vellykkede interpersonelle og sociale relationer er det vigtigt at forstå de bredt accepterede adfærdsmønstre og vaner i forskellige samfund og miljøer (f.eks. på arbejdsmarkedet). Det er også vigtigt at være bekendt med basisbegreberne vedrørende individer, grupper, erhvervsorganisationer, ligestilling og ikkeforskelsbehandling, samfund og kultur. Det er vigtigt at forstå de europæiske samfunds flerkulturelle og socioøkonomiske dimensioner og samspillet mellem den nationale kulturelle identitet og den europæiske identitet. Nøglefærdigheder inden for denne kompetence består i evnen til at kommunikere konstruktivt i forskellige miljøer, at udvise tolerance, at udtrykke og forstå forskellige synspunkter, at forhandle på en tillidsvækkende måde og at føle empati. Et individ bør være i stand til at klare stress og frustration, til at ytre disse på en konstruktiv måde og til at sondre mellem privatliv og arbejdsliv. Kompetencen er holdningsmæssigt baseret på samarbejde, gennemslagskraft og integritet. Et individ bør have interesse for socioøkonomisk udvikling og interkulturel kommunikation og bør forstå værdien af forskelle, have respekt for andre og være rede til både at overvinde fordomme og gå på kompromis. |
|
B. |
Medborgerkompetence er baseret på viden om begreberne demokrati, retfærdighed, lighed, medborgerskab og borgerrettigheder, herunder hvordan de kommer til udtryk i EU's charter om grundlæggende rettigheder og internationale erklæringer og hvordan de anvendes af forskellige institutioner på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan. Den omfatter viden om nutidige begivenheder samt de vigtigste begivenheder og tendenser i den nationale historie, den europæiske historie og verdenshistorien. Desuden bør der udvikles bevidsthed om de sociale og politiske bevægelsers mål, værdier og strategier. Viden om europæisk integration og om EU's strukturer, hovedmål og værdier er også vigtig, ligesom bevidsthed om mangfoldighed og kulturel identitet i Europa. Færdighederne inden for medborgerkompetence vedrører evnen til at begå sig med andre i det offentlige rum og at udvise solidaritet og vise interesse for at løse problemer i lokalsamfundet og det bredere samfund. Dette indbefatter såvel kritisk og kreativ refleksion og konstruktiv deltagelse i aktiviteter i fællesskabet og naboskabet, som beslutningstagning på alle niveauer fra det lokale plan til det nationale og europæiske plan, særlig ved at deltage i valg. Fuld respekt for menneskerettighederne, herunder lighedsprincippet som et grundlag for demokratiet, anerkendelse og forståelse af forskelle mellem forskellige religiøse eller etniske gruppers værdisystemer er forudsætningen for en positiv holdning. Dette indebærer, at man viser både sit tilhørsforhold til det sted, man bor, sit land, EU og Europa i almindelighed og til verden og at være rede til at deltage i den demokratiske beslutningsproces på alle niveauer. Det indebærer også, at man udviser ansvarsfølelse samt forståelse og respekt for de fælles værdier, som er nødvendige for at sikre samhørighed i samfundet, f.eks. respekt for de demokratiske principper. En konstruktiv deltagelse omfatter også medborgeraktiviteter, støtte til social mangfoldighed og samhørighed og bæredygtig udvikling og parathed til at respektere andres værdier og privatliv. |
7. Initiativ og iværksætterånd
Definition:
Initiativ og iværksætterånd er evnen til at føre idéer ud i livet. Begrebet omfatter kreativitet, innovation og risikotagning og evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål. Det er et aktiv for individet, ikke blot i dagligdagen i hjemmet og samfundet, men også på arbejdspladsen, det hjælper individet med at være bevidst om sin arbejdsmæssige kontekst og ruster det til at udnytte muligheder. Det er grundlaget for de mere specifikke færdigheder og den mere specifikke viden, som individet har brug for for at starte eller bidrage til samfundsmæssige eller erhvervsmæssige aktiviteter. Det bør omfatte bevidsthed om etiske værdier og fremme god ledelse.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Den nødvendige viden omfatter evnen til at erkende mulighederne for personlige, erhvervsmæssige og/eller forretningsmæssige aktiviteter, herunder de »større sammenhænge«, som borgerne lever og arbejder i, f.eks. en bred forståelse af de økonomiske mekanismer og de muligheder og udfordringer, som en arbejdsgiver eller en organisation står overfor. Et individ bør desuden være klar over virksomheders etiske indstilling og vide, at de kan fungere som forbillede gennem retfærdig handel eller en social indstilling.
Færdighederne omfatter en proaktiv forvaltning af projekter (herunder f.eks. evnen til at planlægge, organisere, forvalte, lede og delegere, analysere, kommunikere, afrapportere, evaluere og registrere), effektiv repræsentation og forhandling og evnen til at arbejde både individuelt og i grupper. Det er vigtigt at kunne bedømme og identificere egne stærke og svage sider og at kunne vurdere risici og være rede til i givet fald at påtage sig risiko.
En iværksætterholdning er kendetegnet ved initiativ, en proaktiv indstilling, uafhængighed og innovation både i privatlivet, samfundslivet og arbejdslivet. Hertil hører også motivation og beslutsomhed til at nå mål, hvad enten der er tale om personlige eller fælles mål, herunder arbejdsrelaterede mål.
8. Kulturel bevidsthed og udtryksevne
Definition:
Anerkendelse af vigtigheden af kreativt at kunne udtrykke idéer, erfaringer og følelser i forskellige medier, herunder musik, udøvende kunstarter, litteratur og visuel kunst.
Viden, færdigheder og holdninger, der kræves ved denne kompetence:
Kulturel viden forudsætter bevidsthed om den lokale, nationale og europæiske kulturarv og dennes stilling i verden. Begrebet omfatter basal viden om kulturelle hovedværker, herunder den populære samtidskultur, som en vigtig del af menneskets historie. Det er vigtigt at forstå den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og andre dele af verden og behovet for at bevare den og æstetiske faktorers betydning i dagligdagen.
Færdighederne omfatter både anerkendelse og udtryk: at kunne anerkende og nyde kunstværker og fremførelser samt at kunne udtrykke sig i forskellige medier ved anvendelse af ens medfødte egenskaber. Til færdighederne hører også evnen til at sammenholde sine egne kreative og ekspressive opfattelser med andres og til at erkende økonomiske muligheder ved en kulturel aktivitet og føre dem ud i livet. Kulturel udtryksevne er afgørende for udviklingen af kreative færdigheder, som kan overføres til en række erhvervsmæssige sammenhænge.
En god forståelse af ens egen kultur og en fornemmelse af identitet kan danne grundlag for en åben holdning til og respekt for mangfoldigheden i kulturelle udtryk. En positiv holdning omfatter også kreativitet og vilje til at udnytte æstetiske muligheder gennem kunstnerisk udfoldelse og deltagelse i kulturlivet.
(1) I forbindelse med Europas flerkulturelle og flersprogede samfund anerkendes det, at modersmålet ikke i alle tilfælde er et officielt sprog i den pågældende medlemsstat, og at evnen til at kommunikere på et officielt sprog er en forudsætning for at sikre et individs fulde deltagelse i samfundet. I nogle medlemsstater kan modersmålet være et af flere officielle sprog. Foranstaltninger angående sådanne situationer og anvendelse af definitionen derefter henhører under de enkelte medlemsstater under hensyn til deres specifikke behov og omstændigheder.
(2) Det er vigtigt at erkende, at mange europæere lever i tosprogede eller flersprogede familier og samfund, og at det officielle sprog i det land, hvor de bor, måske ikke er deres modersmål. For disse grupper kan denne kompetence vedrøre et officielt sprog snarere end et fremmedsprog. Deres behov for samt motivation og sociale og/eller økonomiske årsager til at udvikle denne kompetence til støtte for deres integration vil afvige fra f.eks. personer, der lærer et fremmedsprog til brug på rejser eller i deres arbejde. Foranstaltninger angående sådanne situationer og anvendelse af definitionen derefter henhører under de enkelte medlemsstater under hensyn til deres specifikke behov og omstændigheder.
P6_TA(2006)0366
Temastrategi for luftforurening
Europa-Parlamentets beslutning om temastrategi for luftforurening (2006/2060(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om temastrategi for luftforurening (KOM(2005)0446), |
|
— |
der henviser Fællesskabet sjette miljøhandlingsprogram (1), |
|
— |
der henviser til Lissabon-strategien (konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, 15.-16. marts 2002), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen om Programmet Ren Luft i Europa (CAFE): mod en tematisk strategi for luftkvalitet (KOM(2001)0245), |
|
— |
der henviser til konsekvensanalysen af temastrategien om luftforurening og af direktivet om luftkvaliteten og renere luft i Europa (SEK(2005)1133), |
|
— |
der henviser til sundhedsaspekter ved luftforurening — resultater af WHO-projektet »Systematic Review of Health Aspects of Air Pollution« i Europa (2), |
|
— |
der henviser til den politiske gennemgang ved Institute for European Environmental Policy (IEEP) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til et nyt direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (KOM(2005)0447), |
|
— |
der henviser til den omfattende samling af eksisterende EU-lovgivning om luftkvalitet og luftemissioner, herunder rammedirektivet om luftkvalitet (4) og dets datterdirektiver, direktivet om nationale emissionslofter (5), direktivet om store fyringsanlæg (6), direktiverne om emissioner fra køretøjer og brændstofkvalitet, direktivet om emissioner af opløsningsmidler (7) og direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (8), |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Rådets (miljø) møde den 9. marts 2006, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0235/2006), |
|
A. |
der henviser til, at luftforurening er en fremtrædende årsag til dødsfald og sygdom i Europa, der i gennemsnit betyder, at hver person mister mere end otte måneders forventet levetid; der henviser til, at børn, ældre, mennesker, der lider af luftvejs- og hjerte/kar-sygdomme, og mennesker, der bor i områder med høj eksponering som byområder (storbyer) og i nærheden af større veje, er udsat for en særlig sundhedstrussel, |
|
B. |
der henviser til, at det generelle formål med temastrategien om luftforurening er at udvikle en langsigtet og integreret politik til bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde målene i det sjette miljøhandlingsprogram vedrørende beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet, |
|
C. |
der henviser til, at der i de seneste årtier allerede er gjort store fremskridt med hensyn til at reducere luftemissionerne af de forurenende stoffer, der er mest skadelige for helbredet, |
|
D. |
der henviser til, at fine partikler PM2,5 og ozon ved jorden er de luftforurenende stoffer, der forårsager flest sundhedsproblemer, |
|
E. |
der henviser til, at 55 % af de europæiske økosystemer er beskadiget som følge af luftforurening, |
|
F. |
der henviser til, at luftforurening forekommer i alle medlemsstater og er et grænseoverskridende problem, idet partikler og andre forurenende stoffer bevæger sig over mange hundreder kilometer, hvorfor der er behov for en europæisk løsning og mere vidtgående grænseoverskridende foranstaltninger; der henviser til, at dette ikke fritager visse medlemsstater fra deres særlige ansvar for at overholde grænseværdierne for luftkvalitet, |
|
G. |
der henviser til, at luftforureningen kun kan bekæmpes effektivt gennem en koordineret pakke af foranstaltninger, som kombinerer tiltag på europæisk, nationalt og lokalt plan, og som primært fokuserer på at bekæmpe emissioner af forurenende stoffer ved kilden, |
|
H. |
der henviser til, at det i artikel 7 i sjette miljøhandlingsprogram fastslås, at en af programmets målsætninger er at opnå et »luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for sundhed og miljø«, |
|
I. |
der henviser til, at blandt de prioriterede tiltag, der er opført i artikel 7 i det sjette miljøhandlingsprogram, er udarbejdelse af en temastrategi om luftforurening samt gennemgang og opdatering af luftkvalitetsstandarderne og de nationale emissionslofter med henblik på at nå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer; der henviser til, at luftforurening er et komplekst problem, som kun kan løses med en systematisk fremgangsmåde, som tager højde for samspil, |
|
J. |
der henviser til, at effektiv gennemførelse af den eksisterende lovgivning er afgørende for at skabe forbedringer af luftkvaliteten frem til 2020, og der henviser til, at noget af den eksisterende lovgivning stadig er ved at blive gennemført, |
|
K. |
der henviser til, at de ambitiøse mål for luftkvaliteten kun kan opfyldes, hvis den eksisterende lovgivning gennemføres konsekvent i alle medlemsstater, og hvis nye lovforslag fokuseres på at begrænse forurenernes emissioner, |
|
L. |
der henviser til, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse (KA) har skitseret tre scenarier (A, B og C), der afspejler forskellige ambitionsniveauer samt et scenario for den maksimale teknisk gennemførlige reduktion, |
|
M. |
der henviser til, at KA viser, at de fleste europæiske borgere er tilhængere af en europæisk politik til forbedring af luftkvaliteten, der har et ambitionsniveau svarende til scenario C i strategien, men Kommissionen har valgt et lavere ambitionsniveau, der kan betegnes som A+, |
|
N. |
der henviser til, at udgifterne til at nedbringe luftforureningsniveauet inden for alle scenarier er lavere end de økonomiske fordele; der henviser til, at ingen af scenarierne undergraver EU's overordnede konkurrenceposition, og at et ambitiøst scenario fører til oprettelse af flere arbejdspladser, |
|
O. |
der henviser til, at Kommissionen har foretaget en grundig KA, som både tager højde for bedre lovgivning og strategien for bæredygtig udvikling, men at der stadig i høj grad mangler en systemtilgang i den foreslåede strategi og det dermed forbundne direktiv om luftkvalitet, eftersom der f.eks. ikke indgår yderligere reduktioner i CO2-emissionerne, hvilket uden tvivl medfører, at omkostningerne bliver overvurderet, og at fordelene for luftforureningsstrategien bliver undervurderet, eftersom fortsatte emissionsreduktioner efter 2012 blandt meget andet vil bidrage til en forbedring i luftkvaliteten, |
|
P. |
der henviser til, at KA viser, at det optimale scenario — hvor marginalomkostningerne svarer til de marginale fordele — ligger et sted mellem scenario B og C, uanset at en fastsættelse af omkostningerne ved skader på økosystemerne, afgrøder samt andre sundhedsrisici ikke er medtaget i omkostningstallene, |
|
Q. |
der henviser til, at CAFE-arbejdsgruppen om PM (fine partikler) bemærkede, at der findes en sundhedsrisiko ved PM2,5 ved koncentrationer under 10 μg/m3, og at grænseværdien ikke bør overstige 20 μg/m3, |
|
R. |
der henviser til, at IEEP påpegede, at PM2,5-værdien på 25 μg/m3 som foreslået af Kommissionen ikke indebærer strengere krav til medlemsstaterne vedrørende PM, men snarere betyder en lempelse af kravene, idet der gives tilladelse til undtagelser, |
|
S. |
der henviser til, at forbedringer af luftkvaliteten er en fordel for samfundet som helhed, mens udgifterne påhviler bestemte sektorer; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde metoder til at dække disse udgifter, når anvendelsen af »forureneren betaler«-princippet medfører uacceptable udgifter for en bestemt sektor, |
|
T. |
der henviser til, at alle sektorer skal bidrage til at forbedre luftkvaliteten med særligt fokus på de sektorer, som hidtil kun har ydet et ringe bidrag til bestræbelserne på at holde luften ren, |
|
U. |
der henviser til, at bestemmelserne for det indre marked fremmer gennemførelsen af miljømål og grænseværdier inden for EU, så længe målene gennemføres ligeligt i alle medlemsstater, |
|
V. |
der henviser til, at mange medlemsstater ikke overholder grænseværdierne under den gældende lovgivning for luftkvalitet — de fleste problemer findes i Nederlandene, Belgien, Tyskland, det nordlige Italien, Polen og i storbyerne; der henviser til, at de hidtidige foranstaltninger, der er rettet mod forureningskilderne, er utilstrækkelige til at nå grænseværdierne, |
|
W. |
der henviser til, at manglende overholdelse af grænseværdierne ikke altid skyldes, at medlemsstaterne ikke træffer foranstaltninger, men også nogle gange at Fællesskabet mangler tilstrækkelige foranstaltninger, |
|
X. |
der henviser til, at der er behov for en strategi, der indeholder ambitiøse mål, som omsættes til ambitiøs luftkvalitetslovgivning, ledsaget af foranstaltninger, der er fokuseret på forureningskilderne, for at give medlemsstaterne mulighed for at overholde standarderne for luftkvalitet, mens man giver mere tid til medlemsstater, der har truffet alle passende foranstaltninger, men stadig har problemer med at overholde grænseværdierne, |
|
Y. |
der henviser til, at direktivet om nationale emissionslofter for at sikre opfyldelsen af sundheds- og miljømålene skal suppleres med en blanding af emissionsreduktionstiltag på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan, |
Fastsættelse af det rette ambitionsniveau for bekæmpelse af luftforurening
|
1. |
glæder sig over Kommissionens temastrategi om luftforurening, hvori det understreges, at luftforurening er et alvorligt sundheds- og miljøproblem; |
|
2. |
bemærker med bekymring, at temastrategien om luftforurening ikke viser, hvordan målene i det sjette miljøhandlingsprogram kan opfyldes; opfordrer derfor Kommissionen til at sigte mod et betydeligt højere ambitionsniveau med henblik på at reducere luftforureningen inden 2020 og dermed opfylde disse mål; |
|
3. |
er klar over, at et ambitionsniveau A+ for NH3 i punkt 2 i strategien er forholdsvis ambitiøst for landbrugssektoren, men anmoder Kommissionen om i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik at tage fuldt hensyn til de forsuringsproblemer, som forårsages af NH3, og derfor stræbe efter et ambitionsniveau C; |
|
4. |
bemærker med beklagelse, at strategien ikke indeholder nogen obligatoriske krav om at reducere partikelemissioner, som det anbefales af Det Europæiske Miljøagentur, men blot foreslår vejledende mål; |
|
5. |
opfordrer til, at der indføres en strategi med mere ambitiøse reduktionsmål, der svarer til scenario C for VOC'er (flygtige organiske forbindelser), PM2,5 og NOx, eftersom dette vil medføre større sundhedsfordele og beskæftigelsesfordele og samtidig opretholde en fornuftig balance mellem udgifter og fordele; opfordrer til, at der gennemføres reduktioner i henhold til nedenstående tabel:
|
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at opdatere de data, der er anvendt til den integrerede vurderingsmodel til at tage højde for strukturforanstaltninger med henblik på at tage fuld højde for potentialet for at reducere emissioner fra den internationale skibsfart, medtage al relevant eksisterende lovgivning i det såkaldte referencescenario og bruge et energiscenario, som er på linje med den ambitiøse EU-klimapolitik, før modellen anvendes til at forberede revisionen af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at en sådan opdatering af de data, der er anvendt til analysen, samt medtagelse af yderligere ikke-tekniske strukturforanstaltninger til reduktion af emissioner ville reducere omkostningerne til opfyldelse af de fastlagte delmål betydeligt og resultere i et væsentligt større potentiale for emissionsreduktioner; |
|
7. |
går ind for, at der indføres en årlig PM10-grænseværdi på 33 μg/m3 i 2010 og støtter Kommissionens forslag om at indføre en koncentrationsgrænse for PM2,5, da PM2,5-delen inden for PM10 er den mest sundhedsskadelige; opfordrer til, at der indføres en PM2,5-målværdi på 20 μg/m3 i 2010, der ændres til en grænseværdi i 2015, og i overensstemmelse med WHO's anbefaling en langsigtet målværdi for PM2,5 på 10 μg/m3; er enig i, at de medlemsstater, der kan påvise, at de har truffet alle mulige foranstaltninger, skal have mere tid til at nå grænse- og målværdierne; |
|
8. |
anbefaler større ensartethed i de måle- og regnemetoder, der anvendes af de forskellige medlemsstater i forbindelse med småpartikelkoncentrationer; mener bl.a., at korrektionsfaktorerne bør anvendes korrekt; |
|
9. |
er overbevist om, at de foreslåede forureningsreduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning, og kræver, at der vedtages ambitiøse grænseværdier, som i højere grad er bindende; |
|
10. |
støtter Kommissionens forslag om at indføre et reduktionsmål på 20 % for PM2,5 i 2020 sammenholdt med det gennemsnitlige eksponeringsindeks for 2010; opfordrer imidlertid til differentierede reduktionsmål, som tager højde for de forskellige indledende niveauer i medlemsstaterne og de foranstaltninger, der tidligere er truffet, med særlig henvisning til det større potentiale for reduktioner i medlemsstater, hvor det indledende eksponeringsniveau er højt; |
|
11. |
opfordrer til, at der indføres smogadvarsler i tilfælde af høje smogniveauer og til, at folk tilskyndes til at undgå at bruge åbne ildsteder og mindske anvendelsen af biler på disse dage; |
|
12. |
er overbevist om, at de foreslåede reduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning; påpeger, at luftforureningen kun kan tackles, hvis de ambitiøse grænseværdier knyttes til en ambitiøs emissionspolitik; |
Sektorbaserede foranstaltninger
|
13. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest mulig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse emissionerne fra de forskellige sektorer, der bidrager til luftforureningen, i hvilken forbindelse der især bør fokuseres på de sektorer, som ikke tidligere er blevet reguleret, og hvor der kan opnås yderligere emissionsreduktioner til lavere omkostninger; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at stille et forslag om revision af direktivet om nationale emissionslofter og om, at det skal stå i forhold til det ambitionsniveau, som Parlamentet ønsker; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at indføre foranstaltninger til at begrænse emissionerne fra skibsfarten, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om
opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag til koordinerede foranstaltninger for at sikre ensartede regler og insistere på foranstaltninger inden for IMO; er overbevist om, at der er behov for en bedre balance mellem udgifterne ved reduktion af emissioner fra skibe og landbaserede emissioner; |
|
16. |
bemærker, at selv om landbruget er en af de vigtigste kilder til luftforurening, der skyldes ammoniak, stilles der kun få krav til denne sektor om at nedbringe reduktionerne; glæder sig over indførelsen af konditionalitetsprincippet i landbrugsstøtten efter den seneste reform af den fælles landbrugspolitik, hvilket bør give anledning til en stor reduktion i emissionerne af miljøskadelige stoffer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe luftforurening fra kvægdrift, herunder især intensivt landbrug, brugen af gødningsstoffer og opvarmningsudstyr til drivhuse samt til at bruge landbrugsstøtten til at løse ammoniakproblemet; opfordrer til en ajourføring af reduktionsmålene for ammoniak i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at medtage intensivt landbrug i IPPC-direktivet og opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte tiltag, som fremmer udviklingen af økologisk landbrug og integreret landbrug som del af en udviklingspolitik for landdistrikterne; |
|
17. |
bemærker det store bidrag fra landbrugsaktiviteter til ammoniakemissionerne; er enig med Kommission i, at der er behov for at reducere disse emissioner; opfordrer Kommissionen til straks at stille specifikke forslag, som har til formål at reducere emissioner af ammoniak fra landbruget; opfordrer Kommissionen til at underlægge alle tilskud under den fælles landbrugspolitik strenge krav om, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe ammoniakemissioner fra landbruget; |
|
18. |
bemærker, at det generelt lader til, at NH3-emissionsreduktionerne overvurderes, f.eks. forudser Det Europæiske Miljøagenturs prognoser i forslaget til reform af den fælles landbrugspolitik et lavere antal kvæg end CAFE-referenceprognoserne, som, hvis de er mere nøjagtige, også ville betyde, at omkostningerne til at opnå ammoniakemissionsreduktioner ville blive lavere; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at evaluere de tværgående virkninger af relevante miljødirektiver som f. eks. direktivet om nitrater, direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet og vandrammedirektivet; påpeger i denne forbindelse især incitamentet til at bruge mineralgødning (som er blevet udpeget som en betydelig kilde til ammoniakemissioner i landbrugssektoren) i stedet for animalsk gødning i direktivet om nitrater; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til snarest mulig at fremsætte forslag om mulige foranstaltninger til at nedbringe missioner fra industrielle kilder, herunder en revision af IPPC-direktivet, som skal indebære en bedre præmiering af innovation og omfatte mindre forbrændingsanlæg under 50MWh; |
|
21. |
anmoder Kommissionen om snarest mulig at fremsætte forslag til foranstaltninger til at begrænse emissioner fra boliger, herunder standarder for varmeanlæg; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger og programmer til at nedbringe emissioner fra kilder i boligen som f.eks. ildsteder; |
|
22. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til i 2006 at foreslå de fremtidige Euro 6-standarder for personbiler med en yderligere reduktion af NOx-standarden for dieselbiler og varevogne fra 2011 og ligeledes angive retningen for Euro VII for tunge erhvervskøretøjer; opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2012 at indføre Euro VI-standarderne for tunge erhvervskøretøjer med standarder, der svarer til de amerikanske; mener, at disse vil gøre medlemsstaterne i stand til at nå målene for luftkvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udfase ældre, forurenende køretøjer med undtagelse af veteranbiler og historiske køretøjer eller — hvor det er relevant — at indføre incitamenter til modifikation; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og transportsektoren til at indlede grundlæggende drøftelser om bæredygtig mobilitet i det 21. århundrede; |
|
23. |
opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at revidere lokale transportsystemer og finde frem til nyskabende løsninger, der kan minimere brugen af biler i bycentrene; er overbevist om, at vejafgifter for belastning giver økonomiske og miljømæssige fordele, og at miljøzoner, der gør det vanskeligere for mere forurenende biler at komme ind i bycentrene, vil være et stærkt incitament til at modernisere bilparken; understreger, at lokale myndigheder kan skabe et stærkt incitament til innovation ved at anskaffe sig renere biler (EEV, Euro 6 og VI) til den offentlige og halvoffentlige bilpark og ved at træffe foranstaltninger til at støtte medarbejdere, der bruger mere bæredygtige transportmåder; |
|
24. |
bemærker, at der ikke er forbindelse mellem udviklingen og brugen af alternative energikilder og en reduktion i luftforureningen, samt at der ikke fokuseres på behovet for at udvide den offentlige transport og udnytte alternative energikilder på grundlag af strategisk planlægning; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som — i overensstemmelse med artikel 95, stk. 3, i EF-traktaten — sikrer en høj grad af miljøbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at tillade undtagelser fra bestemmelserne for det indre marked for medlemsstater, der ønsker at indføre mere vidtgående foranstaltninger end de nuværende EU-standarder; er overbevist om, at de medlemsstater, der indfører strengere standarder, skaber et vigtigt incitament til innovation; |
Bedre lovgivning
|
26. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet, hvori de tre institutioner udtrykker deres engagement over for luftkvalitetsmålene som opstillet i denne strategi, og til at foretage en tilsvarende ambitiøs revision af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at aftalen skal omfatte en detaljeret liste over EU-foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at emissionsmålene i temastrategien opfyldes behørigt, herunder dem, der beskrives i punkt 13-24 ovenfor; mener, at listen skal være i overensstemmelse med andre fællesskabspolitikker, herunder klimahandlingsplanen; er overbevist om, at en sådan aftale vil bidrage til større ansvarlighed og derfor »bedre lovgivning«; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen til i 2012 at gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i strategien, og vurdere potentialet i de forskellige sektorer for yderligere omkostningseffektive reduktioner; |
*
* *
|
28. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(2) http://www.euro.who.int/document/E83080.pdf.
(3) http://www.europarl.europa.eu/comparl/envi/pdf/externalexpertise/ieep_6leg/air_pollution.pdf.
(4) Direktiv 96/62/EF (EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55).
(5) Direktiv 2001/81/EF (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
(6) Direktiv 2001/80/EF (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1).
(7) Direktiv 1999/13/EF (EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1).
(8) Direktiv 96/61/EF (EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26).
(9) Temastrategi om luftforurening.
P6_TA(2006)0367
Temastrategi for bymiljøet
Europa-Parlamentets beslutning om en temastrategi for bymiljøet (2006/2061(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen (1) og af 18. januar 2006 om miljøaspekter og bæredygtig udvikling (2), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »På vej mod en temastrategi for bymiljøet« (KOM(2004)0060), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0233/2006), |
|
A. |
der henviser til, at omkring 80 % af den europæiske befolkning lever i byer, og alligevel tages der ikke altid tilstrækkeligt hensyn til deres behov og interesser i EU's fonde, projekter, initiativer og strategier, |
|
B. |
der henviser til, at målet med temastrategien for bymiljøet er at bidrage til de europæiske byers generelle miljøresultater ved at nedbringe bureaukratiet og øge effektiviteten af gennemførelsen af miljøpolitikken og ved at tilskynde til en langsigtet miljøplanlægning på lokalt plan, |
|
C. |
der henviser til, at man bør overveje foranstaltninger , der kan standse et yderligere fald i anvendelsen af offentlig transport, da den offentlige transports andel i de nye medlemsstater, selv om den er faldende, stadig er højere end i de gamle medlemsstater, |
|
D. |
der henviser til, at det sjette miljøhandlingsprogram især slog til lyd for behovet for at håndtere de stigende trafikmængder og nå frem til en betydelig adskillelse af væksten i transporten og væksten i BNP, |
|
E. |
der henviser til, at EU's energiafhængighed også bør tackles på byplan, da den største stigning i energiforbruget ligger inden for transportsektoren, og til, at politikker for andre sektorer som bolig og valget af energikilder til opvarmning hovedsagelig vedtages på lokalt plan, |
|
1. |
glæder sig over meddelelsen fra Kommissionen om en temastrategi for bymiljøet; mener dog ikke, at den er tilstrækkelig til at realisere de mål, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram; |
|
2. |
støtter navnlig, at meddelelsen også anerkender byernes vigtige rolle som økonomisk drivkraft; |
|
3. |
er enig i Kommissionens analyse, hvorefter miljøproblemer i byer er særlig komplekse, fordi årsagerne til dem er indbyrdes forbundne, og bekræfter Kommissionens advarsel om, at lokale initiativer til at løse et problem kan skabe nye problemer et andet sted; |
|
4. |
beklager, at Kommissionen i modsætning til intentionerne i det sjette miljøhandlingsprogram ikke har foreslået nogen juridisk bindende foranstaltninger og frister med henblik på at realisere de mål, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram; |
|
5. |
beklager ligeledes, at temastrategien for bymiljøet ikke forsøger at skabe balance mellem byområder og landdistrikter i de europæiske politikker såvel som mellem bycentre og forstæder; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for anvendelsen af det kommende direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa og til at sikre en korrekt håndhævelse af denne retsakt; |
|
7. |
understreger, at Kommissionen i samarbejde med de nationale myndigheder skal tilskynde alle bymæssige bebyggelser med over 100 000 indbyggere til at udarbejde en plan for bæredygtig byforvaltning og en plan for bæredygtig bytransport; |
|
8. |
kræver, at Kommissionens vejledningsdokument medtager fælles kerneindikatorer på linje med forpligtelser og mål under relevant eksisterende EU-miljøpolitik (f.eks. luft-, støj-, vand- og affaldsdirektiver, energieffektivitet og klimapolitik) for at muliggøre sammenligninger og opstilling af standarder (benchmarks) mellem europæiske byer; |
|
9. |
mener, at planen for bæredygtig byforvaltning bl.a. bør tage hensyn til følgende dokumenter:
|
|
10. |
mener, at planerne for bæredygtig byforvaltning bør udformes således:
|
|
11. |
understreger, at borgere , ngo'er, erhvervsorganisationer og andre berørte parter bør involveres i forberedelsen af planer for bæredygtig byforvaltning, der bør stilles til rådighed for offentligheden; mener endvidere, at en regelmæssig evaluering af de fremskridt, der gøres, og formidling af resultaterne af sådanne evalueringer også er vigtige elementer; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at gennemføre en midtvejsevaluering af gennemførelsen af de tekniske retningslinjer i forbindelse med høringen i 2009 og støtter Kommissionens arbejde i forbindelse med oprettelsen af en tematisk internetportal for lokale myndigheder; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at fastsætte et mål for grønne områder pr. indbygger i forbindelse med ny byudvikling og mener, at målet bør medtages i planerne for bæredygtig byforvaltning for at forhindre enhver indskrænkning af de grønne områder i byområder, der ikke opfylder dette mål; |
Bæredygtig byforvaltning
|
14. |
opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale strategiske referencerammer og deres operationelle programmer at prioritere finansiering af projekter , der gennemfører bæredygtige byforvaltnings- og transportplaner, såvel som projekter, der begrænser byggeri på grønne områder og fremmer udvikling af forladte erhvervsområder, og til at fremme plantning af vejtræer og udlægning af flere grønne områder; |
|
15. |
opfordrer medlemsstaterne til at fremme de lokale myndigheders brug af fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision; |
|
16. |
opfordrer bymyndighederne til konsekvent at henvise til bæredygtighedskriterier i deres offentlige udbud og til at optage forpligtelse hertil i bæredygtige byforvaltningsplaner; |
|
17. |
støtter fremme af kompostering af vegetabilsk affald i stedet for afbrænding for at undgå lokal forurening; |
|
18. |
mener ligeledes, at det er vigtigt at involvere borgerne mere i den lokale beslutningstagning både ved hjælp af politiske og tekniske midler; |
|
19. |
mener, at der bør lægges større vægt på at forebygge og fjerne skidt, affald, graffiti, dyreekskrementer og overdreven støj fra private og mobile musikanlæg; |
Bæredygtig bytransport
|
20. |
støtter idéen om planer for bæredygtig bytransport som et instrument til forbedring af bymiljøet, men understreger behovet for at anvende dette instrument på en fleksibel måde for i tilstrækkelig grad at kunne tage hensyn til hver medlemsstats og deres byområders særlige behov og til de særlige behov i regioner, der er berørt af særlige begrænsninger; |
|
21. |
understreger, at planer for bæredygtig bytransport bør indeholde konkrete og målbare målsætninger, som kan fremlægges og kontrolleres ved hjælp af en resultattavle, hvilket ville øge udbredelsen af bedste praksis blandt medlemsstaterne; påpeger, at planer for bæredygtig bytransport bør være så fleksible, at de kan tilpasses nye udviklinger; |
|
22. |
mener, at anvendelse af miljøvenlige transportformer og teknologier er en meget vigtig faktor til at opnå et renere bymiljø, og fremhæver i denne sammenhæng særligt anvendelse af biobrændstoffer, hybridbiler, cykler samt lastvogne og busser, der lever op til EU's standard »mere miljøvenligt køretøj (EEV)« (8); vil følgelig med stor interesse studere Kommissionens forslag om at indføre rene offentlige transportmidler og foreslår, at de lokale energieffektivitetsmyndigheder tildeles et særligt aktivitetsområde vedrørende bytransport; |
|
23. |
støtter udviklingen af offentlig transport, der anvender vedvarende energikilder, og opfordrer til, at der opnås en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport i byområder; |
|
24. |
påpeger behovet for at fremme anvendelsen af offentlig og kollektiv transport i byområder; mener tillige, at transportydelser i byerne skal opfylde både kravene i forbindelse med arealplanlægning (gamle byområder, yderområder, forbindelser til lufthavne, stationer, industriområder, butiksområder osv.) og befolkningens behov, bl.a. som følge af demografiske ændringer (ældre mennesker, handicappede osv.); |
|
25. |
opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med de lokale myndigheder at gøre en indsats for at flytte mindst 5 % af den bymæssige trafikmængde fra individuel transport/biler til bæredygtige transportformer såsom offentlig transport og cykling i perioden 2002-2012; |
|
26. |
understreger, at adgang til mobilitet for alle (også dem, der ikke har adgang til en privatbil) er en social faktor, der bør tages i betragtning; |
|
27. |
henviser til, at tilgængelighed er afgørende for bæredygtig udvikling og skal indgå i en helhedsorienteret bypolitik, og opfordrer på baggrund heraf EU-institutionerne til at fremme udveksling af bedste praksis mellem de lokale og nationale myndigheder og opfordrer Kommissionen til at overvåge håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning for at øge tilgængeligheden for personer med handicap, navnlig reglerne om Fællesskabets særlige udbudsprocedurer, der udtrykkeligt kræver, at udformningen skal være tilpasset alle brugere; |
|
28. |
mener, at planer for bæredygtig bytransport bør omfatte de midler, de lokale myndigheder agter at tage i anvendelse for at:
|
|
29. |
minder medlemsstaterne om, at de ved byplanlægning har pligt til at tage hensyn til de mest sårbare trafikanter, f.eks. ved at nedsætte den tilladte højeste hastighed eller ved at indføre bilfri zoner i bycentre eller boligkvarterer for at nedbringe antallet af trafikdrab med 50 % inden 2010, som det foreslås i hvidbogen om en europæisk transportpolitik; |
|
30. |
foreslår, at der udarbejdes logistiske byplaner for at nedbringe og forbedre transporten af varer i byerne, i hvilken forbindelse man særlig bør koordinere distributionen af varer lokalt i byerne; |
|
31. |
minder om, at luftforurening er en væsentlig årsag til helbredsproblemer i EU; understreger derfor, at byer med en høj luftforurening bør overveje at oprette områder med lave emissioner; |
|
32. |
går ind for at bekæmpe emissioner ved kilden og at satse på innovative foranstaltninger til at løse miljøproblemerne i byerne; understreger, at undersøgelser har vist, at godstransport i bevægelse forårsager indtil 38 % mindre støvpartikelemission end godstransport, der holder stille, og at der derfor må overvejes innovative foranstaltninger for at fremme glidende trafik; |
|
33. |
opfordrer indtrængende til bedre koordinering mellem lokale myndigheder for at sikre en vis grad af sammenhæng; gør opmærksom på, at dårlig koordinering mellem lokale myndigheder medfører højere leveringsomkostninger, mere trafik og dermed mere forurening; |
Bæredygtig byplanlægning
|
34. |
bemærker, at Kommissionen har påvist problemerne og den aktuelle situation på dette område; den har dog ikke foreslået nogen aktioner for at løse den; |
|
35. |
betoner betydningen af planlægning og udformning af boligbebyggelser og højhuse for forebyggelse af forbrydelser og også for offentlige områder som parkeringspladser og ruter til og fra jernbanestationer; |
|
36. |
betoner ligeledes den sociale dimension ved bæredygtig by-planlægning og anbefaler en generel forbedring af livskvaliteten i indre byområder gennem en holistisk (navnlig social, kulturel og miljømæssig) tilgang; |
|
37. |
kræver for at fastholde de respektive omgivelsers identitet og særpræg, at man ved nyt boligbyggeri i byer og udvidelse af byområder bestræber sig på at bevare områdets topografi og naturlige struktur; |
|
38. |
foreslår, at der ved byplanlægning også tilvejebringes flere grønne områder, og at der ved udvidelse af byer og anlæg af nye boligområder bevares tilstrækkeligt med grønne områder, således at offentligheden kan få forbindelse til naturen; |
|
39. |
kræver, at der til opretholdelse af historiske centre eller naturlige leveområder, floder, søer og vådområder som forebyggende foranstaltning anlægges beskyttelsesområder omkring disse, der kun må bebygges i ringe omfang, så der ikke opstår noget bebyggelsestryk; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme undersøgelse af forholdet mellem forskellige bybebyggelsesmodeller og social adfærd, samt hvilke betingelser der fremmer social harmoni og sundhed; |
|
41. |
understreger, at nogle historiske kvarterer i byerne — værdifulde dele af vores fælles arv — er blevet forladt for årtier siden; anbefaler, at der opstilles nationale, regionale eller lokale støtteprogrammer for at fremme en passende restaurering af disse områder, herunder arkitektur, åbne flader og pladser samt flodbredder, broer og andre offentlige bygningsværker; |
|
42. |
er af den opfattelse, at forskning i byklima bør indgå i byplanlægningen for at undgå vindtunneleffekten i forbindelse med høje bygninger med det formål at løse problemet med klimaændringer i byerne, som mangel på naturlig ventilation, hvilket resulterer i perioder med meget høje temperaturer og høj luftforurening; understreger, at tabet af grønne områder nedbringer den naturlige ventilation; |
|
43. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme projekter inden for udvikling og modernisering af fjernvarme, der medfinansieres af EU, og til at støtte en mere omfattende opførelse af fjernvarmeværker og anvendelse af fjernvarme; understreger i denne forbindelse, at det i tilfælde af en energikrise er lettere at gå over til en anden energikilde, hvis der anvendes fjernvarme; |
|
44. |
understreger, at der bør udvikles nye metoder til vandforvaltning i byerne, som sigter mod at bevare regnvandet i byerne i længere perioder i varme og tørre somre, forebygge pludselige oversvømmelser og undgå bebyggelse og anden udvikling på overløbsområder; |
|
45. |
foreslår, at der indføres fællesskabsretningslinjer til fremme og gennemførelse af bæredygtig forvaltning af vandressourcer i byer for at tage højde for virkningerne af klimaændringerne, herunder krav om vandeffektivitet i nye bygninger, vandopsamling i våde perioder til brug i tørre og varme perioder, bevarelse af vandforekomster som kølesystemer i varme perioder og bæredygtig bykloakering for at mindske risikoen for afstrømning og oversvømmelse, begrænse forsegling af jordarealer og øge vandbesparelse; |
|
46. |
mener, at der ved gennemførelsen af temastrategien ikke kun skal tages hensyn til vandkvantitet, men også vandkvalitet; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme udbredelsen af bedste praksis på dette område og i den forbindelse søge tilslutning til net, der allerede er oprettet som led i gennemførelsen af vandrammedirektivet; |
|
47. |
betoner vigtigheden af at renovere forældede vandledninger og kloakledninger i byerne; |
Bæredygtigt byggeri
|
48. |
beklager, at selv om bæredygtigt byggeri blev identificeret som et af de fire fokusområder i »På vej mod en temastrategi for bymiljøet«, mangler den foreslåede strategi enhver form for specifik aktion på dette område; |
|
49. |
understreger betydningen af at øge bygningers miljøresultater med en energieffektiv udformning af huse (isolering, anvendelse af vedvarende energi, grønne tage, passive/aktive solanlæg, lavenergihuse osv.); støtter brugen af vedvarende energi samt eventuelt lokalt forekommende energikilder i bymiljøet, såvel som vandeffektiv bygningskonstruktion (opsamling og genbrug af regnvand, rationelt toiletskyl, vandeffektive vaske- og opvaskemaskiner); anbefaler desuden benchmarking og udveksling af bedste praksis på EU-plan inden for forbedring af energieffektivitet, indførelse af vedvarende energi og fremskridt inden for bæredygtigt byggeri generelt; |
Finansiering, forskning og udveksling af bedste praksis
|
50. |
understreger nødvendigheden af, at EU yder tilstrækkelig økonomisk støtte til gennemførelse af sådanne initiativer, særligt gennem specifikke programmer og fonde som f.eks. CIVITAS (9), og støtter Kommissionens opfattelse af, at det er muligt at opnå økonomisk støtte til at behandle miljømæssige prioriteter i byområder under den foreslåede Life+ forordning, samhørighedsfonden, strukturfondene og rammeprogrammet for forskning og er således imod enhver nedskæring af deres budgetter; påpeger dog behovet for at finde yderligere finansieringskilder for at kunne imødegå de nye udfordringer i forbindelse med strategien for bymiljøet; |
|
51. |
tilslutter sig Kommissionens henstilling om, at der skal benyttes en integreret tilgang for forvaltning af bymiljøet, og mener, at en sådan tilgang, hvis den benyttes på lokalt plan med støtte fra medlemsstaterne, skal udgøre et af kriterierne for at yde strukturfondsmidler og lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB); |
|
52. |
opfordrer EIB til at forbedre sine udlånsinstrumenter for at støtte bæredygtig byudvikling effektivt og til i eksisterende programmer at prioritere byprojekter, der gennemfører bæredygtige byforvaltningsplaner, særlig inden for energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtig bytransportinfrastruktur; opfordrer endvidere EIB til at sikre, at investeringer, den finansierer, ikke er i modstrid med målet om bæredygtig byforvaltning; |
|
53. |
understreger betydningen af forskning inden for bypolitik, herunder spørgsmål vedrørende elektricitets-, gas- og varmeforsyning, klimaanlæg og affaldshåndtering, og opfordrer Kommissionen til at genindføre særlige bestemmelser om dette spørgsmål i EU's syvende rammeprogram for forskning; |
|
54. |
anser støtten til et netværk af nationale indsatsområder vedrørende byspørgsmål, som f.eks. det europæiske urbane vidensnetværk (European Urban Knowledge Network), for yderst vigtig og bifalder den fortsatte støtte til URBACT-programmet inden for rammerne af den foreslåede samhørighedspolitik for 2007-2013; |
|
55. |
opfordrer desuden til at fremme udveksling af bedste praksis på EU-plan mellem bymyndigheder om gennemførelsen af strategien og bæredygtige byforvaltningsplaner og foreslår desuden, at der for at undgå fejl i forbindelse med byudvikling i fremtiden også tilskyndes til en ærlig og åben udveksling af negative erfaringer gennem kampagner — eventuelt tilrettelagt af kommuneforeninger — der henvender sig til både tjenestemænd og folkevalgte; |
|
56. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på den betydning, som forholdet mellem byerne og deres omegn har for bæredygtig byudvikling og som bidrag til den generelle samhørighed i EU, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en sådan bæredygtig byudviklingsstrategi; |
|
57. |
foreslår, at der afsættes EU-midler, som medlemsstaterne kan anvende til modernisering af bygninger og kvarterer; |
Bedre lovgivning
|
58. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet, hvori de tre institutioner udtrykker deres vilje til at gennemføre al eksisterende fællesskabslovgivning som nævnt i denne beslutning; er overbevist om, at en sådan aftale ville medvirke til at forbedre ansvarlighed og dermed til bedre lovgivning; |
*
* *
|
59. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2005)0387.
(2) »Vedtagne tekster«, P6_TA(2006)0020.
(3) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(4) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(5) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
(6) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.
(7) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(8) Direktiv 2005/55/EF om emission af forurenende luftarter og partikler (EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1).
(9) CIVITAS: CIty-VITAlity-Sustainability, CIVITAS I (2002-2006) og CIVITAS II (2005-2009) har et overordnet budget på mere end 300 mio. EUR.
P6_TA(2006)0368
Europæisk referenceramme for kvalifikationer
Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer (2006/2002(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning« (SEK(2005)0957), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret handlingsprogram inden for livslang læring (KOM(2004)0474), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (KOM(2005)0548), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa — Udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (KOM(2005)0549), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2), |
|
— |
der henviser til fælleserklæringen fra de europæiske undervisningsministre, som blev vedtaget på deres møde i Bologna den 19. juni 1999, hvori de fastsætter målsætningen om at etablere et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010 med henblik på at fremme de europæiske borgeres beskæftigelsesegnethed og det europæiske videregående uddannelsessystems internationale konkurrenceevne, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori man opstiller den strategiske målsætning om at gøre Den Europæiske Union til den mest dynamiske, videnbaserede økonomi i verden og navnlig til henvisningen til »uddannelse og erhvervsuddannelse for at kunne leve og arbejde i vidensamfundet«, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »Realiseringen af et europæisk område for livslang læring« (KOM(2001)0678), |
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring (3), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, navnlig aftalen om at gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010 og opfordringen til iværksættelse af yderligere foranstaltninger med henblik på at indføre instrumenter til sikring af gennemsigtighed for eksamensbeviser og kvalifikationer, herunder gennem fremme af foranstaltninger i lighed med Bologna-processen inden for erhvervsuddannelse, |
|
— |
der henviser til erklæringen fra de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Kommissionen, som mødtes i København den 29. og 30. november 2002, om øget europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse — »København-erklæringen« — der har til formål at fremme det frivillige samarbejde inden for erhvervsuddannelse med henblik på at øge den gensidige tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved skabe et grundlag for at fremme mobiliteten og adgangen til livslang læring, |
|
— |
der henviser til Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet« (KOM(2002)0072), |
|
— |
der henviser til den fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen af 26. februar 2004 om gennemførelsen af Lissabon-strategien med titlen »Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010 — nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien«, hvori man opfordrer til etablering af en europæisk ramme som et væsentligt bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategien, der skal fungere som en fælles reference til muliggørelse og fremme af gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, |
|
— |
der henviser til Maastricht-kommunikéet af 14. december 2004 om fremtidige prioriteringer for et forstærket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse, hvor ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse fra 32 europæiske lande, arbejdsmarkedets parter på europæisk plan og Kommissionen aftalte at prioritere udviklingen af en åben og fleksibel europæisk kvalifikationsramme baseret på gennemsigtighed og gensidig tillid, som skal fungere som en fælles reference, der skal lette anerkendelsen af og gøre det lettere at overføre kvalifikationer både inden for erhvervsuddannelser og almen uddannelse (sekundær og videregående), |
|
— |
der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, på deres møde i Bruxelles den 27. og 28. maj 2004, om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring, |
|
— |
der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Progress towards the Lisbon objectives in education and training — 2005 report« (SEK(2005)0419), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005, hvori man påpeger betydningen af at vedtage en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) i 2006, |
|
— |
der henviser til konferencen »European Qualifications Framework: Consultation to Recommendation Conference«, som blev afholdt i Budapest den 27. og 28. februar 2006, og som var organiseret af Kommissionen og det ungarske undervisningsministerium, |
|
— |
der henviser til slutkommunikéet om resultaterne af drøftelserne den 17. marts 2006 ved IX konference for de europæiske undervisningsministre med titlen »Strengthening Education in Europe«, som blev afholdt i Wien den 16. og 17. marts 2006, hvor ministrene på ny bekræftede, at EQF kan bidrage til gennemsigtighed, overførbarhed og anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan, og dens rolle som drivkraft bag reformer til støtte for livslang læring inden for det udvidede europæiske uddannelsesområde, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006, hvori man bekræfter, at almen og faglig uddannelse spiller en central rolle for udviklingen af EU's mulighed for at være konkurrencedygtigt på længere sigt samt for social og territorial samhørighed, og at der bør udarbejdes en EQF for at fremme øget mobilitet og et effektivt arbejdsmarked, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet, (5) |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0248/2006), |
|
A. |
der henviser til, at et ensartet læringsklima og et fælles indre arbejdsmarked er vigtige faktorer for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien, |
|
B. |
der henviser til, at det er nødvendigt at indføre et europæisk system for anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og samtidig respektere de enkelte landes rige mangfoldighed og særlige karakteristika, |
|
C. |
der henviser til, at udarbejdelsen af en EQF bl.a. baseret på de eksisterende kvalifikationsstrukturer fra Bologna- og København-processerne bør hilses velkommen som et hensigtsmæssigt instrument til fremme af åbenhed, overførbarhed, anerkendelse og brug af erhvervede kvalifikationer og kompetencer mellem forskellige medlemsstater og på forskellige niveauer og som et middel til at lette adgangen til livslang læring for alle borgere, |
|
D. |
der henviser til, at en fælles referenceramme (som hviler på kompetencer, niveauer og læringsresultater), dvs. EQF, vil kunne fremme indførelsen af redskaber, der kan fastsætte kompetencebehovene, |
|
E. |
der henviser til, at man ved »kvalifikation« bør forstå »alle de titler, kvalifikationer og uddannelses- og eksamensbeviser, der anerkendes i Den Europæiske Union, samt erhvervserfaring«, |
|
F. |
der henviser til, at det i lyset af de nye udfordringer ved vidensamfundet og de demografiske forandringer er vigtigt at udarbejde en EQF, navnlig med henblik på at støtte både beskæftigelsesegnetheden og den geografiske mobilitet for arbejdsstyrken i EU, men ligeledes med henblik på at fremme af konkurrenceevne og social samhørighed i overensstemmelse med Lissabon-målene, |
|
G. |
der henviser til, at den erhvervsmæssige mobilitet, der er under udvikling i Fællesskabet (mobilitet af arbejdstagere og mobilitet af virksomheder), kræver, at et uddannelsesbevis opnået i en medlemsstat anerkendes og kan anvendes på et passende niveau i en anden medlemsstat, |
|
H. |
der henviser til, at den konstante ajourføring og udvidelse af viden, færdigheder og personlige og faglige kompetencer samt EQF skal bidrage til at modernisere det almene og faglige uddannelsessystem og som følge heraf forbedre chancerne for beskæftigelse, øge mobiliteten i det europæiske område og arbejdstagernes ansættelsestryghed, hvor EQF skal bidrage til mere gennemsigtighed i anerkendelsen af de kvalifikationer, der er opnået, og ligestilling af de kvalifikationer, der kan opnås, så der dermed opstår impulser til forbedring af systemerne for almen og faglig uddannelse, som også kan bidrage til en forbedring af de lærendes beskæftigelsesevne, |
|
I. |
der henviser til, at manglen på egnede mekanismer, netværk og samarbejde mellem uddannelsesudbyderne og nationale myndigheder, utilstrækkeligheden i de gældende retslige regler samt i mange tilfælde den begræsning, som de pågældende budgetmidler er underlagt, udgør hindringer for en effektiv gennemførelse af livslang læring, kobling mellem universitetsuddannelse og beskæftigelse, hurtigere udbredelse af ny videnskabelig-teknisk viden til arbejdstagerne samt en effektiv udnyttelse af opnåede kundskaber og kompetencer, |
|
J. |
der henviser til, at der eksisterer en mangel på gennemsigtighed med hensyn til kvalifikationerne og en lav anerkendelseskvote for »udenlandske« kvalifikationer, |
|
K. |
der henviser til, at det fælles mål for de 32 lande, der deltager i EQF, består i at tydeliggøre hovedvejene til bestemte kvalifikationer for eleverne og underviserne; der desuden henviser til, at det gælder om at vise dem, hvordan referenceniveauerne svarer til hinanden, i hvilket omfang overførsler er mulige, og på hvilket grundlag beslutninger om en anerkendelse af kvalifikationer træffes, |
|
L. |
der henviser til, at EQF i første omgang skal gennemføres på frivillig basis og ikke medfører retlige forpligtelser, men dog udgør en drivkraft for forandringen ved at støtte reformer på de relevante niveauer, og skal fremme gennemsigtighed og ligestilling af udstedte uddannelsesbeviser på nationalt og sektoralt plan, |
|
M. |
der henviser til, at de nationale kvalifikationsrammer ikke skal erstattes, men snarere suppleres af EQF; der desuden henviser til, at EQF skal udgøre en metaramme, som letter et samarbejde mellem medlemslande, arbejdsmarkedets parter og andre aktører på internationalt plan, |
|
N. |
der henviser til, at en anvendelse af EQF kun vil være vellykket, hvis der etableres et tillidsfuldt oggennemsigtigt samarbejde ved indplaceringen af de nationale kvalifikationer på et EQF-referenceniveau, og de enkelte medlemslandes særlige forhold og behov vurderes adækvat, og hvis EQF bliver et instrument for brugerne og aktørerne, så opnåede og opnåelige kvalifikationer kan beskrives til gavn for brugerne, og man derved bevarer egetansvaret og læringsautonomien, |
|
1. |
glæder sig over, at Kommissionen har taget et initiativ til modernisering, stadig forbedring og styrkelse af de europæiske almene og faglige uddannelsessystemer og til at indlede en høring med henblik på at skabe fælles referencerammer for de europæiske certificeringssystemer; |
|
2. |
bifalder, at EQF bygger på læringsresultater, afspejler kompleksiteten i livslang læring og stimulerer nationale og sektorbestemte reformprocesser; |
|
3. |
mener, at EQF er et nyttigt redskab, som kan forbedre og styrke tilliden mellem de forskellige systemer, og anerkender uforbeholdent målene om på europæisk plan at skabe gennemsigtighed for kvalifikationer og skabe erhvervsmæssig mobilitet samt livslang læring; |
|
4. |
godkender opbygningen af et system, der består af fælles niveauer, redskaber og principper og er fleksibelt, og som samtidig grundlæggende bygger på principperne om livslang læring, og opfordrer Kommissionen til tydeligere at fastslå forholdet mellem kvalifikationsniveauerne, direktiv 2005/36/EF og bestemmelserne om anerkendelse af ikke-formelle og uformelle uddannelser, som allerede eksisterer eller er ved at blive indført på nationalt eller regionalt plan; |
|
5. |
fremhæver, at en af hovedopgaverne i EQF skal bestå i at lette og fremme en overførsel af kvalifikationer mellem de forskellige almene og faglige uddannelsessystemer for at muliggøre den transnationale erhvervsmæssige mobilitet samt bedre opfylde kravene vedrørende udbud og efterspørgsel på det europæiske arbejdsmarked; fremhæver desuden, at EQF er en egnet metaramme, som formår at stille et rimeligt oversættelses- og kommunikationsinstrument for tilvejebringelsen af fælles referencerammer for kvalifikationer inden for Europa til rådighed; |
|
6. |
konstaterer på dette grundlag, at Kommissionens forslag er et rigtigt og nødvendigt tiltag, selv om kravet om en gennemsigtig referenceramme for kvalifikationer til dels ikke bliver sikret; kræver, at de otte foreslåede referenceniveauer i EQF revideres og forbedres; er af den opfattelse, at deres deskriptorer bør formuleres mere præcist og mere dækkende, og at der skal lægges vægt på en entydig sondring mellem de forskellige referenceniveauer, således at der kan ske en klar indplacering af kvalifikationen; |
|
7. |
understreger, at de kompetencer, der beskrives inden for rammerne af deskriptorerne med 8 niveauer, ikke blot skal omfatte viden om sociale og etiske spørgsmål, men også om kulturelle; |
|
8. |
er af den opfattelse, at organiseringen og valideringen af livslang læring falder ind under medlemslandenes ansvar, og at EQF kun vanskeligt kan gribe ind i dette område; |
|
9. |
går ind for, at de tre horisontale områder (»viden«, »færdigheder« og »personlige og faglige kompetencer«) ligeledes undergår en revision med henblik på forståelighed og overskuelighed; |
|
10. |
understreger desuden, at de forskellige former for læringsresultater samlet set er en del af uddannelsesstrukturen og ikke kan vurderes alene ud fra det opnåede niveau på de enkelte områder; |
|
11. |
betragter det tredje horisontale område, »personlig og faglig kompetence«, som en interessant anledning til at integrere de nyeste resultater inden for moderne undervisningsforskning direkte i EQF; vil dog gerne se en ændret udgave, hvor det er klart, hvordan »soft skills« og »personlige kompetencer« kan registreres metodisk; |
|
12. |
henviser til, at EQF's væsentligste funktion er indplaceringen af uddannelsesbeviser, som bygger på resultatet af den faglige uddannelse, og kræver i den forbindelse anvendelse af enkle og operationelle deskriptorer samt et reduceret antal af referenceniveauer; bemærker, at de hidtidige, komparative erfaringer viser, at jo mere niveauerne er underdelt, og jo flere kriterier der er, des sværere er det, at sætte dem i relation til hinanden; |
|
13. |
er af den opfattelse, at EQF som metaramme for alle former for uddannelse også har relation til arbejdsmarkedet; glæder sig over, at Lissabon-strategien indebærer, at der lægges større vægt på livslang læring på arbejdspladsen og dermed også på anerkendelse af kvalifikationer, der erhverves på arbejdspladsen; understreger, at hvert enkelt af de otte trin bør lægge hovedvægten på kompetencer, som kan opnås på forskellig vis, og tilgodese faglige kompetencer og erfaringer samt den erhvervsmæssige brugbarhed; kræver derfor, at deskriptorerne ændres, og at man ikke kun tager hensyn til og bibeholder målsætningerne fra Bologna, der er tilkoblet den akademiske uddannelse, men også supplerer dem ved, at de i højere grad skal tilgodese erhvervsuddannelses- og efteruddannelsessystemer; |
|
14. |
kræver eftertrykkeligt, at den hidtidige automatiske indplacering af referenceniveau 6, 7 og 8 ændres til de tre akademiske grader i Bologna-kvalifikationsrammen (bachelor, master og doktor), idet den faktiske indplacering af individuelt opnået viden, individuelt opnåede færdigheder samt personlige og faglige kompetencer sker uafhængigt af, hvor disse er opnået; |
|
15. |
går ind for at forbedre tabel 2, der tjener som hjælp til forståelse af referenceniveauerne; er af den opfattelse, at den tydeligt bør underlægges det output-orienterede tiltag, da den fokuserer på formelle uddannelsesveje; glæder sog derfor over den anbefalede forsigtige omgang med tabel 2; er af den opfattelse, at EQF som generel metaramme skal overlade detailspørgsmål såsom udformningnen af tabel 2 til aktørerne på lokalt eller nationalt plan; |
|
16. |
kræver, at de fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formelle og uformelle læringsprocesser, af livslang læring, særlig inden for erhvervelsen af teknisk-videnskabelig viden og teknisk-videnskabelige færdigheder og under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder de enkelte erhvervsgrene, regioner og medlemslande, støttes og fremmes i større omfang; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på metoderne og systemerne til vurdering af læringsresultater, som blev erhvervet ad ikke-formel eller uformel vej, da udviklingen af kompetencer inden for rammerne af livslang læring finder sted i mange daglige arbejdssituationer; |
|
17. |
understreger, at der med udviklingen af EQF indføres fælles referencepunkter, som letter udformningen af den erhvervsmæssige løbebane inden for rammerne af livslang læring for de arbejdstagere, som videreuddanner sig; |
|
18. |
går ind for, at hvert land udarbejder egne nationale eller regionale referencerammer for kvalifikationer under medvirken af de ansvarlige myndigheder og institutioner og sikrer disses forenelighed med EQF; er af den opfattelse, at det i de lande, hvor der endnu ikke findes nationale referencerammer for kvalifikationer, og hvor uformelle og ikke-formelle kvalifikationer forsømmes, er formålstjenligt, at EQF indføres; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at iværksætte en harmoniseringsproces for sprogbrug og brug af begreber; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at tydeliggøre forholdet mellem den referenceramme for kvalifikationer, som er fastsat inden for rammerne af »Bologna-processen« og EQF og at angive, om de indikatorer, der er foreslået i EQF, udgør en entydig reference for et fælles europæisk område for livslang læring; |
|
21. |
afviser udarbejdelse af retningslinjer for uddannelsens retning og varighed og for uddannelsessted; |
|
22. |
er af den opfattelse, at instrumenter til støtte for EQF i øget grad skal fremmes for at gøre det muligt for borgerne at få adgang til EQF; er af den opfattelse, at resultaterne fra København og Bologna, som EQF skal udgøre et kohærent udformet tiltag til, i den forbindelse skal være i centrum; er desuden af den opfattelse, at det arbejde, som internationale organisationer og europæiske centre såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse har ydet inden for uddannelse og tilegnelse af kvalifikationer og færdigheder, skal tillægges stor betydning; opfordrer Kommissionen til at fremskynde udbygningen af ECVET-systemet (European Credit of Vocational Education and Training), videreudvikle og fremme Europass og udbygge »Ploteus«-databasen samt yderligere fremme innovative tiltag til anerkendelse af uformel og ikke-formel læring; |
|
23. |
anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke funktionerne og strukturen i National Europass Center (NEC) og at gøre det lettere for NEC at udføre de grundlæggende opgaver og at opfylde de mål, som EU har fastsat, særlig med henblik på udbredelse af de redskaber, som styres direkte af NEC (europæisk CV og Europass-mobilitetsbevis), samt en gradvis indførelse af Europass; |
|
24. |
understreger, at der ved gennemførelsen af EQF på frivillig basis er behov for støtte og engagement fra de berørte parter på nationalt og sektoralt plan; |
|
25. |
anerkender, at EQF i egenskab af oversættelsesværktøj mellem forskellige kvalifikationssystemer kræver konsekvens og gensidig tillid; anbefaler, at der udarbejdes principper for gennemsigtige og troværdige kvalitetssikringsmekanismer for at skabe mulighed for sammenligning og dermed for gensidig anerkendelse af EU-borgernes kvalifikationer; |
|
26. |
understreger, at EQF kan bidrage optimalt til mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked, hvis beslutningen i en medlemsstat om at indplacere enkelte nationale kvalifikationer på bestemte EQF-niveauer accepteres af andre; er af den opfattelse, at den som led i en kvalitetssikring af Kommissionen foreslåede forpligtelse fra medlemsstaternes side til at overholde en række fælles principper er et vigtigt element i et vellykket samarbejde mellem aktørerne på forskellige planer; henviser dog til, at dette kun bliver tilfældet, hvis der ikke sker overlapninger af allerede eksisterende kvalifikationssikringssystemer såsom normer og retningslinjer for kvalitetssikring; |
|
27. |
er af den opfattelse, at gensidig tillid både skal være et resultat af det øgede samarbejde mellem medlemsstaterne inden for rammerne af EQF og en forudsætning for, at EQF fungerer effektivt; er desuden af den opfattelse, at en rimelig afprøvningsfase, en konsekvensvurdering samt en medfølgende evaluering er afgørende for en stadig forbedring og tilpasning af EQF; opfordrer Kommissionen til at udvikle og foreslå egnede metoder og strategier herfor; |
|
28. |
opfordrer indtrængende til, at EQF udvikles til i højere grad at imødekomme de berørte parters ønske om klarhed, som fremgik af høringsprocesserne; |
|
29. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag på grundlag af Europa-Parlamentets kommentarer; |
|
30. |
påpeger vigtigheden af en bred og velstruktureret kommunikations- og formidlingsstrategi for at øge kendskabet til og interessen for fordelene ved EQF; |
|
31. |
er af den opfattelse, at det for at få succes med EQF absolut er nødvendigt at skabe konkrete fordele for slutbrugerne, dvs. både for borgerne, arbejdstagerne og arbejdsgiverne og også for uddannelsesinstitutionerne; |
|
32. |
anmoder Kommissionen om at underrette Europa-Parlamentet om resultaterne af de nationale høringer og om at fortsætte drøftelserne, inden den udarbejder sit endelige forslag; |
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 390, 31.12.2004, s. 6.
(2) EUT L 255, 30.9.2005, s. 22.
(3) EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.
(4) EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0369
Forbud mod import af sælprodukter i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentets erklæring om forbud mod import af sælprodukter i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 116, |
|
A. |
der henviser til, at mere end halvanden million grønlandssælunger er blevet nedslagtet i det nordvestlige Atlanterhavsområde i de seneste fire år, og at størstedelen af de pågældende sælunger var mindre end tre måneder gamle, |
|
B. |
der henviser til, at sælbestanden blev reduceret med to tredjedele, sidste gang et tilsvarende antal sæler blev nedslagtet i 1950'erne og 1960'erne, |
|
C. |
der henviser til, at gennemsnitligt mindre end 5% af sælfangernes indkomst stammer fra sælfangst, som kun rækker til få dages arbejde hvert år, |
|
D. |
der henviser til, at et hold internationale dyrlæger konkluderede, at 42 % af de nedslagtede sæler, som dyrlægerne undersøgte, kan være blevet flået, mens de stadig var ved fuld bevidsthed, |
|
E. |
der henviser til, at der i 1983 i medfør af direktiv 83/129/EØF (1) blev indført forbud mod i Fællesskabet import af sælskind og sælskindsprodukter fra grønlandssæler (whitecoat) og klapmydssæler; at sælfangere nu venter nogle dage, indtil grønlandssælerne har skiftet pels, og at produkter fra disse dyr stadig importeres til EU, |
|
F. |
der henviser til, at en række EU-lande (Belgien, Luxembourg og Italien) allerede har taget skridt til at forbyde handelen med sælprodukter, og at andre lande (Det Forenede Kongerige og Nederlandene) overvejer at iværksætte lignende foranstaltninger, |
|
G. |
der henviser til, at USA, Mexico og Kroatien har indført forbud mod handelen med sælprodukter, |
|
H. |
der henviser til, at Europarådet for tiden overvejer at fremsætte et forslag om indførelse af forbud mod import og udnyttelse af sæler og dele heraf, |
|
1. |
anmoder Kommissionen om ufortøvet at udarbejde et forslag til forordning om forbud mod import, eksport og salg af alle sælprodukter fra grønlandssæler og klapmydssæler; |
|
2. |
anfører, at en sådan forordning ikke bør indvirke på den traditionelle inuitsælfangst, som imidlertid kun tegner sig for 3% af den globale sælfangst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet og Kommissionen. Underskrivere af erklæringen Adamou, Agnoletto, Aita, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arnaoutakis, Ashworth, Aubert, Audy, Auken, Aylward, Ayuso González, Battilocchio, Bauer, Beazley, Becsey, Beer, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, van den Berg, Berlinguer, Berman, Bielan, Blokland, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Bourlanges, Bowis, Bowles, Bozkurt, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, van Buitenen, Buitenweg, Bullmann, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Camre, Carlotti, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Catania, Cavada, Chatzimarkakis, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Cocilovo, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Correia, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Czarnecki M., Czarnecki R., Daul, Davies, De Blasio, de Brún, Deprez, De Rossa, Descamps, Dess, Deva, De Vits, Díez González, Dillen, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ek, El Khadraoui, Elles, Estrela, Ettl, Eurlings, Evans Jillian, Evans Robert, Falbr, Fazakas, Ferber, Fernandes, Ferreira A., Ferreira E., Flasarová, Flautre, Florenz, Foltyn-Kubicka, Ford, Frassoni, Gahler, Gaľa, García Pérez, Gauzès, Gawronski, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gibault, Gierek, Gill, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomes, Gomolka, Gottardi, Goudin, Grabowska, Grabowski, Graefe zu Baringdorf, Grässle, de Grandes Pascual, Grech, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Grosch, Grossetête, Guardans Cambó, Guidoni, Gurmai, Hall, Hammerstein Mintz, Handzlik, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Henin, Hennis-Plasschaert, Herranz García, Higgins, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hughes, Hutchinson, in 't Veld, Isler Béguin, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Jeggle, Joan i Marí, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Karatzaferis, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Kelam, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klich, Klinz, Koch, Koch-Mehrin, Korhola, Koterec, Krahmer, Krarup, Krasts, Krehl, Kristensen, Kristovskis, Kuc, Kułakowski, Kusstatscher, Kużmiuk, Lagendijk, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Landsbergis, Lang, La Russa, Lehideux, Leichtfried, Le Pen J.-M., Le Pen M., Le Rachinel, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liese, Liotard, Lipietz, Locatelli, López-Istúriz White, Lucas, Ludford, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McDonald, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Malmström, Mann E., Mann T., Mantovani, Markov, Martin D., Martin H.-P., Martinez, Masiel, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Matsakis, Matsis, Matsouka, Mavrommatis, Mayer, Meijer, Mikko, Mikolášik, Mitchell, Mohácsi, Moraes, Morgan, Morgantini, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musumeci, Myller, Napoletano, Nattrass, Navarro, Newton-Dunn, Nicholson, van Nistelrooij, Obiols i Germà, Occhetto, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Ouzký, Paasilinna, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Parish, Patrie, Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Pirilli, Piskorski, Pistelli, Pittella, Podestà, Podkański, Pomés Ruiz, Portas, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Ransdorf, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Ries, Rizzo, Rocard, Rogalski, Romagnoli, Romeva i Rueda, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Samuelsen, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Scheele, Schenardi, Schlyter, Schmidt, Schnellhardt, Schröder, Schroedter, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Simpson, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Staes, Staniszewska, Stauner, Stihler, Strož, Stubb, Sudre, Sumberg, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szymański, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titley, Trakatellis, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Vaidere, Vakalis, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Veraldi, Vergnaud, Vincenzi, Voggenhuber, Wagenknecht, Watson, Weber M., Weisgerber, Westlund, Willmott, Wojciechowski J., Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zaleski, Zapałowski, Zappala', Zatloukal, Ždanoka, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka |