2.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/29


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo — Sala Primera Civil (Spanien) den 22. september 2006 — Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA) mod Al Rima, S.A.

(Sag C-395/06)

(2006/C 294/51)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo — Sala Primera Civil

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA)

Sagsøgt: Al Rima, S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal installation af fjernsynsapparater i hotelværelser eller i en lignende virksomhed, hvortil der via kabel tilføres tv-signaler, der modtages via jordbaseret transmission eller satellit, anses for en overføring af værker til almenheden, der er omfattet af den harmonisering af de nationale bestemmelser om beskyttelse af rettighederne for fremstillere af fonogrammer og producenter af den første filmoptagelse, der tilstræbes med i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001?

2)

Er den omstændighed, at et værelse på et hotel eller en lignende virksomhed anses for at være et område i et privat hjem med den virkning, at den overføring, der finder sted ved hjælp af fjernsynsapparater, der tilføres signaler, som hotellet forinden har nedtaget, ikke anses for at være overføring til almenheden i strid med den beskyttelse af ophavsrettigheder, der tilstræbes med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001?

3)

Kan en overføring, der finder sted via fjernsynsapparater på værelser, hvortil videresendes det signal, som hotellet eller en lignende virksomhed tidligere har modtaget, anses for en overføring af værker til almenheden — i relation til beskyttelsen af rettighederne for fremstillere af fonogrammer og producenter af den første filmoptagelse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 — fordi et skiftende publikum har adgang hertil?


(1)  Om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10).