2.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/50


Sag anlagt den 24. august 2006 — Kretschmer mod Parlamentet

(Sag T-229/06)

(2006/C 294/105)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Elfriede Kretschmer (Overijse, Belgien) (ved avocat G. Vandersanden)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Beslutning meddelt sagsøgeren den 14. juni 2006 om ikke at yde hende fuldstændig betaling af dagpenge fra den 16. oktober 2003, og hvorved Overijse (Belgien) blev fastsat som indkaldelsessted, annulleres.

Parlamentet tilpligtes følgelig at betale følgende beløb:

(i)

i form af dagpenge:

50 EUR pr. dag for perioden fra den 16. oktober 2003 til den 30. april 2004 i henhold til artikel 12, stk. 1, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 2. juni 2003

84 EUR pr. dag for perioden fra den 1. maj 2004 til den 31. marts 2005 i henhold til artikel 12, stk. 1, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 3. maj 2004

84,35 EUR pr. dag fra den 1. maj 2005 i henhold til artikel 15, stk. 2, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 7. marts 2005

(ii)

72, 39 EUR i form af supplerende månedlig godtgørelse i henhold til artikel 15, stk. 2, i reglerne for udlån af nationale eksperter til Europa-Parlamentet af 7. marts 2005.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren morarente af de beløb, der er nævnt under nr. (i) og (ii) ovenfor, fra disses respektive forfaldsdato til effektiv betaling sker. Renten beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoints.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR for sagsøgerens ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved de fejl, der er begået som følge af den forsinkelse, der er opstået under behandlingen af sagen.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er national ekspert udlånt til Europa-Parlamentet. Efter en første kontrakt fra den 16. oktober 2003 til den 15. oktober 2004 blev sagsøgeren genansat for en periode på et år fra den 16. oktober 2004 til den 15. oktober 2005 samt for en periode på to år fra den 16. oktober 2005 til den 15. oktober 2007. Med søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den beslutning, der blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 14. juni 2006, om ikke at yde hende fuldstændig betaling af dagpenge fra den 16. oktober 2003, og hvorved Overijse (Belgien) blev fastsat som indkaldelsessted.

Til støtte for annullationssøgsmålet har sagsøgeren gjort et anbringende gældende vedrørende en påstået fejlagtig fortolkning og anvendelse af reglerne fra 2002, 2004 og 2005 om udlån af nationale eksperter (UNE) til Parlamentet. Sagsøgeren har gjort gældende, at hun på tidspunktet for sin første ansættelse havde bopæl i Tyskland og ikke i Belgien, som af Parlamentets administration blev anset for indkaldelsessted. Sagsøgeren har anført, at udlånet var blevet accepteret ved en aftale mellem hendes nationale administration (Ministerpräsident des Landes Nordrhein-Westfalen) og Kommissionen i forbindelse med hendes første ansættelse som midlertidigt ansat i perioden fra den 1. september 2002 til den 31. juli 2003, hvilket ifølge sagsøgeren udgør bevis for hendes bopælssted på ansættelsestidspunktet og ved forlængelserne. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at hendes flytning til Bruxelles for her at tiltræde stillingen som UNE og blive underlagt belgisk lov med hensyn til registreringen af hendes midlertidige bopæl i Bruxelles ikke kan anses for at udgøre en ændring af »bopælssted«, der forudsætter en fast, permanent og varig etablering. Til støtte for sit standpunkt har sagsøgeren påpeget, at hun er ansat i kontrakter af begrænset varighed for et maksimum af seks år, og at hun efter denne periode i princippet vil vende tilbage til Tyskland for her at genoptage sin tidligere stilling som dommer ved den nationale ret. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at hendes bopælssted igennem hele hendes ansættelse som UNE er Tyskland og ikke Bruxelles.

Hvad angår erstatningssøgsmålet har sagsøgeren anført, at Europa-Parlamentet har overskredet en rimelig frist for at besvare hendes anmodninger om yderligere oplysninger og om en fornyet vurdering af hendes situation, og at denne adfærd desuden er i strid med den europæiske adfærdskodeks for god forvaltningsskik. Sagsøgeren har fremsat krav om, at der ydes erstatning for denne ikke-økonomiske skade ved at tilpligte Europa-Parlamentet at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR. Sagsøgeren har ligeledes gjort krav på tilkendelse af renter af de skyldte beløb i henhold til reglerne fra 2002, 2004 og 2005 om UNE.