|
18.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 281/13 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2006 — Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het bedrijfsleven, Nederlandene)
(Sag C-138/05) (1)
(Markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter - direktiv 91/414/EØF - artikel 8 - direktiv 98/8/EF - artikel 16 - medlemsstaternes beføjelse i overgangsperioden)
(2006/C 281/21)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
College van Beroep voor het bedrijfsleven
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie
Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit
Intervenient til støtte for sagsøgeren: LTO Nederland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep vor het bedrijsleven — fortolkning af artikel 4, artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 23 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) — fortolkning af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16.2. 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1) — forudgående markedsføringstilladelse — gennemførelsesfrist udløbet — den nationale rets anvendelse af direktivet — tilladelse til at markedsføre produkter, der allerede var på markedet to år efter direktivets meddelelse — fornyet undersøgelse af produkter
Konklusion
|
1) |
Artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter har samme betydning som artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. |
|
2) |
Artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 udgør ikke en »standstill-forpligtelse«. Artikel 10, stk. 2, EF og artikel 249, stk. 3, EF samt direktiv 91/414 kræver dog, at medlemsstaterne i den i direktivets artikel 8, stk. 2, fastsatte overgangsperiode afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i alvorlig fare. Nærmere bestemt kan medlemsstaterne ikke i nævnte overgangsperiode ændre den gældende ordning således, at de kan godkende et plantebeskyttelsesmiddel, som omfattes af bestemmelsens anvendelsesområde, uden behørig hensynstagen til de virkninger, som produktet kan have for menneskers og dyrs sundhed samt for miljøet. Ligeledes kan en afgørelse om godkendelse kun træffes på grundlag af et dossier, der indeholder de nødvendige oplysninger til, at de nævnte virkninger reelt kan vurderes. |
|
3) |
Artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 skal fortolkes således, at hvis en medlemsstat tillader markedsføring på sit område af plantebeskyttelsesmidler, som indeholder aktive stoffer, der ikke er opført i direktivets bilag I, og som allerede var på markedet to år efter datoen for direktivets meddelelse, er den ikke forpligtet til at overholde direktivets artikel 4 eller artikel 8, stk. 3. |
|
4) |
Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om en vurdering, der foretages i henhold til artikel 16aa i Bestrijdingsmiddelenwet af 1962, som ændret ved lov af 6. februar 2003, besidder alle kendetegnene for en fornyet overvejelse som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i direktiv 91/414, herunder bl.a. dem, som er angivet i nærværende doms præmis 53 og 54. |
|
5) |
Artikel 8, stk. 3, i direktiv 91/414 skal fortolkes således, at artiklen kun indeholder bestemmelser om fremlæggelse af oplysninger før en fornyet overvejelse. |